DNA Barcoding - Stregkode arter

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
KiMs – Maj KiMs SMAGSTEST - franske kartofler - Maj 2012.
Advertisements

EVOLUTION.
FORSTÅ DIN NABO! VI ER FORSKELLIGE.
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
Ukønnet formering – dvs. uden sæd og æg.
Forsiden 1.Denne knap bruges når du vil taste dagens resultater ind. 2.Denne knap skal kun bruges hvis du allerede har gemt data og du finder ud af at.
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
Teknik event i det mørke Jylland IV Geocaching uden at det koster et ton papir og litervis af printerblæk Understøttes af: Smart phones PDA’ere Flere af.
Moderne genteknologi Celler som fabrikker.
Tema aften - Elektroniske Søkort
17. januar 2009Teknik event i det mørke Jylland III - CacheMate 1 Geocaching med CacheMate  Hvad er CacheMate?  Indlæsning af Cachebeskrivelser  Bruger.
Sprog/billeder på Internettet
MLPA (Multiplex ligation – dependent probe amplification)
Formularer (Access, del 3)
19 April 2006 Virksomheds Dialog Gruppen Mødeleder Valdemar Thomsen 1 Om at forstå praksis fælleskaber / netværk og hvorfor de forandrer.
Bolig selskabernes Landsforening– Almene lejeboliger - Maj/Juni Almene lejeboliger - Danmarkspanelet - Maj/Juni 2010.
WAVE-BONUS DET ER IKKE KUN ET SPØRGSMÅL OM, HVOR MANGE PENGE DU VIL TJENE! DET ER ET SPØRGSMÅL OM, HVOR HURTIGT DU VIL TJENE DEM! 1.
Computerens anatomi! Hvad skal du vide før du køber din egen?
Evolution.
Vind og vejr - klima Klimaet er et gennemsnit af temperatur, vind og nedbør målt over 30 år.
El-bil 1919 El/Hybrid-bil. Prius batteri Litium celler Porsche hybrid.
Opbygning af en reference- population for nye (og gamle) egenskaber L.H. Buch, M.K. Sørensen og A.C. Sørensen.
1 Velkommen! Informationssøgningsprocessen:  Hvordan kan I gribe det an (strategier)  Omdanne jeres emne til søgeord  Søgeteknik  Bruge søgeordene.
Sammenligning af to grupper
Sammenligning af to grupper – kapitel 7
James G. March & Johan P. Olsen: Organizational Learning and the Ambiguity of the Past                    James G. March Johan P. Olsen.
Jørgen Haagen & John Andersson UCSJ
Projekt 6: Molekylær Evolution Af Keratin Proteiner Vejleder: Rasmus Nielsen.
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation, og dataproblemer 4. november 2005.
Mutationer.
1 Lektion 18: Priser i en åben økonomi 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition 3.Dagens pensum 4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 5.Næste lektion 6.Tilbagemelding.
Introduktion til Access (Access, del 1)
Opslagsfelter (Access, del 6). RHS – Informationsteknologi 2 Udgangspunkt Vi er ofte i den situation, at valg af en type for et felt ikke begrænser vores.
Naboskabet - en undersøgelse af det sociale liv i Skovengen Skovengen.
Spejder er sejt!. Plan Hvorfor tager man på Plan? Hvad får du ud af det? Hvordan er det at tage helt alene af sted? Hvordan er det at skulle hjem? Forældres.
Økonometri 1: Dummy variable
Signifikanstest ved (en eller) to stikprøver
 Intro  Historien – starten på det hele  Formålet  Hjernerne bag  Bomben bruges  Verden synker – Internettet stiger  På nettet kan vi alt  Effekter.
”Et virtuelt spring over bæltet” ITMF projekt november 2003 Ella Myhring Skolebibliotekar, projektleder Højby Biblioteksbutik.
Antal registrerede selvmord i Danmark ( )
Genom-screening med Illumina SNP-array
Ældre, IT og læring. Ældre tæmmer teknologien..
Evolutionsteorien En teori om, hvordan livet udvikler sig. For at forstå den skal man lære følgende begreber: Fødselsoverskud: Der fødes flere unger end.
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation, og dataproblemer 7. april 2003.
Made by RoboGenius. Mette Mie ChristiansenClaus Davidsen Morten S. Jensen Susanne Andersen Jesper N. Jensen Robin K. Asmussen Nana S. Jensen Søren Melchior.
25. september 2007 Dias 1 Center for Sprogteknologi Evalueringsmetoder i MT Bente Maegaard og Lene Offersgaard Center for Sprogteknologi.
Lærer-møde April 19, 2007 Dias 1 I.G. Bearden, Niels Bohr Institute ICT og aktivering i undervisning Ian G. Bearden, Prof. MSO Niels Bohr Institutet.
Opfattelse i gamle dage DNAMutationRekombination Menneskets påvirkning.
Made by RoboGenius. Mette Mie ChristiansenClaus Davidsen Morten S. Jensen Susanne Andersen Jesper N. Jensen Robin K. Asmussen Nana S. Jensen Søren Melchior.
1 Sortering I elementære metoder. 2 Plan Terminologi Elementære metoder til sortering -sortering ved udvælgelse -sortering ved indsættelse -Shellsort.
INNOVATION I FAGENE - KONFERENCER ÅRHUS OG FREDERIKSBERG SEPTEMBER 2014 MEDIEFAG.
Egenskaber ved sorter af vårbyg til økologisk dyrkning – BAR-OF Molekylære markører Sortsforsøg Sortsblandinger Næringsstofoptagelse Sygdomskomplekser.
1 vare på 2 markeder, samme pris
Bio-informatik Søgning efter og karakterisering af mikro RNAer.
Opslagsfelter (Access, del 6). RHS – Informationsteknologi – Udgangspunkt Vi er ofte i den situation, at valg af en type for et felt ikke begrænser.
Introduktion til Access (Access, del 1). RHS – Informationsteknologi – Fra design til udvikling Vi ved nu, hvordan vi finder et design for en database,
Disposition Kort introduktion til Phag  29 Forsøgsopstilling Resultater Perspektiver.
Modul 1 Rød løber (E). Spilleregler for dagen Ingen pauser Byrge, C. & Hansen, S. (2009). The creative platform: A new paradigm for teaching creativity,
DNA baseret taksonomi?. International Commission on Zoological Nomenclature (ICZN) International Association for Plant Taxonomy (IAPT)
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation og dataproblemer 2. november 2004.
Opgave 10 Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Økonometri 1: F151 Økonometri 1 Specifikation og dataproblemer 10. november 2006.
Evolution af komplekse organismer -baseret på: ’RNA regulation: a new genetics?’ John S. Mattick.
Evolutionens historie
Proteiner og massespektrometri
Jakob Fredslund, datalog, phd.
Ordbank på Islandsk og dansk – Årstider/efterår (træ)
Genetik.
Fossilt DNA – et vindue til fortiden
Præsentationens transcript:

DNA Barcoding - Stregkode arter Identificering af en organisme ved at sammenligne DNA-sekvensen fra ét gen med et sekvensregister for samtlige organismer!

Gennemgang af artiklen DNA Barcoding - stregkode arter Program: Metoden i korte træk Gennemgang af artiklen Seneste nyt Spørgsmål

?

DNA Barcoding - stregkode arter

DNA Barcoding - stregkode arter

DNA Barcoding - stregkode arter

DNA Barcoding - stregkode arter

DNA Barcoding - stregkode arter Biological identifications through DNA barcodes (2003): Hebert, P. D. N, Cywinska, A, Ball, S. L. and deWaard, J. R. Proc. R. Soc. Lond. B. 270: 313-321 Paul Hebert Mr. Barcode

Baggrunden for at lave stregkode arter DNA Barcoding - stregkode arter Baggrunden for at lave stregkode arter 10-15 millioner arter (måske helt op til 100 mil.) 1 taxonom kan skelne 0,01% 15000 taxonomer

Fænotypisk plasticitet & genetisk variabilitet DNA Barcoding - stregkode arter Ulemper ved morfologi Fænotypisk plasticitet & genetisk variabilitet Cryptiske taxa Morfologi følger livs stadier og køn Svært at bruge på vira, bakterier og Protista Kræver stor ekspertise (uddør med forsker!)

Antal af forskellige sekvenser ud fra antal af baser DNA Barcoding - stregkode arter Antal af forskellige sekvenser ud fra antal af baser 4^(antal af baser) = Dvs. sekvens med 15 baser = 1 milliard mulige kombinationer: 100 gange flere end arter

Forudsætninger for valg af gensekvens: DNA Barcoding - stregkode arter Forudsætninger for valg af gensekvens: Skal findes i ALLE arter Nemt at analysere Skal kunne identificere ALLE arter

Hvilke type gen skal man vælge? DNA Barcoding - stregkode arter Hvilke type gen skal man vælge? Et hvor mutationer tillades F.eks et proteinkodende gen da substitutionsraten i 3’ position er høj, eftersom codons er degenereret

Begrænsninger for kun at benytte 3’ base i codon: DNA Barcoding - stregkode arter Begrænsninger for kun at benytte 3’ base i codon: 1) Bias: A-T i leddyr og G-C i chordater Bruge en længere sekvens. 2) Ofte ens i tæt beslægtet dyr Lige meget, da de fleste arter blev dannet for >million år siden

DNA Barcoding - stregkode arter Kan ikke bestemme hvor lang sekvens skal være, da substitutionsraten er forskellig mellem gener og taxa.

Vælger et mitokondrie gen fordi: DNA Barcoding - stregkode arter Vælger et mitokondrie gen fordi: Minus introns Begrænset rekombination -Maternel nedarvning Robuste primers

Hvilke gen i mitokondriet skal man da vælge? DNA Barcoding - stregkode arter Hvilke gen i mitokondriet skal man da vælge? Tidligere studier er ofte baseret på ribosomale gener, men de har indels Bruge et af de 13 proteinkodende gener i stedet

(cytochrome c oxidase I) DNA Barcoding - stregkode arter Vælger COI genet (cytochrome c oxidase I) elektrontransportkæden

1) Meget robuste primere DNA Barcoding - stregkode arter COI genet har 3 fordele 1) Meget robuste primere 2) Har stor phylogenetisk signal pgr. høj evolutionær rate (3 x 12S,16S) 3) Kan identificere en organisme til højere taxonomisk enhed alene ved at se på aminosyrer

1) Phylum niveau: 7 mest diverse dyre rækker DNA Barcoding - stregkode arter Laver 3 COI profiler : 1) Phylum niveau: 7 mest diverse dyre rækker 2) Ordinal niveau: Hexapoda,  biodiversitet 3) Arts niveau: Lepidoptera,  sekvens diversitet

- 100 arter fordelt på 7 rækker - 669 bp - Aminosyre differentiering DNA Barcoding - stregkode arter 1) Phylum niveau: - 100 arter fordelt på 7 rækker - 669 bp - Aminosyre differentiering Poisson-korreleret p-distancer Neighbour-joining analyse

- 1 fra 100 familier fordelt på 8 ordener - 624 bp DNA Barcoding - stregkode arter 1) Ordinal niveau: - 1 fra 100 familier fordelt på 8 ordener - 624 bp - Aminosyre differentiering Poisson-korreleret p-distancer Neighbour-joining analyse

- Nukleotid differentiering - Kimura-2-parameter DNA Barcoding - stregkode arter 1) Arts niveau: - 1 fra 200 arter - 617 bp - Nukleotid differentiering - Kimura-2-parameter - Neighbour-joining analyse - Multi dimensional scaling (MDS plot)

prøve at bruge nogle fra tilsvarende niveau der ikke indgår i profilen DNA Barcoding - stregkode arter Test taxa: prøve at bruge nogle fra tilsvarende niveau der ikke indgår i profilen

3) Art: 150 andre individer fordelt på de 200 arter DNA Barcoding - stregkode arter Phylum: 55 test taxa (5 fra hver af de små rækker og 15 fra Arthropoda og Mollusca) 2) Ordinal: 50 test taxa (1-5 fra små ordener og 5-10 fra store ordener) 3) Art: 150 andre individer fordelt på de 200 arter

DNA Barcoding - stregkode arter Resultater

Phylum profil på 7 dyre rækker DNA Barcoding - stregkode arter Phylum profil på 7 dyre rækker 53 ud af de 55 test taxa blev identificeret polycheat: tilhørte en orden der ikke var i profilen (mollusk) Dvs. succesrate på 96% - musling: tilhørte en subklasse rep. m. ét eksemplar (leddyr)

Phylum Nematoda Arthropoda Chordata Echinodermata Mollusca Annelida Plathyhelminthes 0,1

Ordinal profil på 8 insekt ordener DNA Barcoding - stregkode arter Ordinal profil på 8 insekt ordener 50 ud af de 50 test taxa blev identificeret Dvs. succesrate på 100%

Ordinal Lepidoptera Coleoptera Hymenoptera Coleoptera Coleoptera Diptera Orthoptera Plecoptera Blattaria Ephemeroptera

DNA Barcoding - stregkode arter d: mean poisson corrected p-distances n: antal af familier i ordenen Hurtigst Langsomst

Arts profil på 200 sommerfugle arter DNA Barcoding - stregkode arter Arts profil på 200 sommerfugle arter 150 ud af de 150 test taxa blev identificeret Dvs. succesrate på 100%

Art MDS plot af 200 arter af sommerfugle Geometroidea Noctuoidea 3 superfamilier Sphingoidea

Test MDS plot: 18 arter af Arctiidae

Test MDS plot: 20 arter af Notodontiidae

Test MDS plot: 11 arter af Sphingidae

K2P distancer for 5 sommerfugle familier DNA Barcoding - stregkode arter K2P distancer for 5 sommerfugle familier Gennemsnit 0,25% 6,8% 11,2% Kun 4 sammenligninger viste en divergens < 3%

DNA Barcoding - stregkode arter Opsummering

Kan man bestemme en grænseværdi for divergens mellem 2 arter? DNA Barcoding - stregkode arter Kan man bestemme en grænseværdi for divergens mellem 2 arter? Vertebrater: 2% for cytochrom b (Avise & Walker 1999) Lepidoptera: 3% for COI

COI er i stand til at identificere ned til artsniveau DNA Barcoding - stregkode arter Konklusion: COI er i stand til at identificere ned til artsniveau - Skal bare tage hensyn ved polploidization, hybridisering og intregression COI database vil være færdig om 20 år for 5-10 mil. arter af dyr for 1 milliard dollars! - Bedre end morfologi

4 grunde til hvorfor det er bedre end morfologi: DNA Barcoding - stregkode arter 4 grunde til hvorfor det er bedre end morfologi: Vil se grænser for intraspecifik diversitet 2) Vil se søsterarter 3) Det vil være objektivt 4) Kan identificere alle livs stadier

DNA Barcoding - stregkode arter Seneste nyt!  New Paper: Barcoding Collembolans (in press)   New Article: 21st Century Ark (June 26)

10. Færdiggøre Livets Leksikon 9. Påvise værdien af samlinger DNA Barcoding - stregkode arter Consortium for the Barcode of Life. (maj 2004) 10 grunde til at lave stregkode arter 1. Kan nøjes med DNA fragmenter 2. Virker for alle livs stadier 3. Afslører cryptiske arter 4. Mindske flertydighed 5. Føre ekspertisen videre 6. Demokratisere adgangen 7. ”Life Barcoder” til feltarbejde 8. Tilføre grene til Livets Træ 9. Påvise værdien af samlinger 10. Færdiggøre Livets Leksikon 10. Færdiggøre Livets Leksikon 9. Påvise værdien af samlinger 7. ”Life Barcoder” til feltarbejde 8. Tilføre grene til Livets Træ 5. Føre ekspertisen videre 1. Kan nøjes med DNA fragmenter 2. Virker for alle livs stadier 3. Afslører cryptiske arter 4. Mindske flertydighed 6. Demokratisere adgangen

DNA Barcoding - stregkode arter Spørgsmål

Hebert’s Konklusioner, er de realistiske? DNA Barcoding - stregkode arter Hebert’s Konklusioner, er de realistiske? COI er i stand til at identificere ned til artsniveau for alle organismer - Skal ”bare” tage hensyn ved polploidization, hybridisering og intregression COI database vil være færdig om 20 år for 5-10 mil. arter af dyr for 1 milliard dollars! - Bedre end morfologi

Kan der være ulemper i forbindelse med at skaffe DNA fra samlinger? DNA Barcoding - stregkode arter Kan der være ulemper i forbindelse med at skaffe DNA fra samlinger? Gamle eksemplarer Konserverings metoder (fx formalin) Non-destruktiv indsamling (insekter, herbarie ark osv.)

Tror I at et stregkode system helt vil erstatte morfologien? DNA Barcoding - stregkode arter Tror I at et stregkode system helt vil erstatte morfologien? Og vil en håndholdt barcoder blive hvermandseje?

Hvad med små dyr der ødelægges helt ved DNA eksration, skal vi nøjes med at have billeder af dem?

Skal man opfinde en ny nomenklatur?

DNA Barcoding - stregkode arter SLUT