Peter Nedergaard: Positivisme Dagsorden: Nøglebegreber Positivismens grundlag Positivismens rolle og problem Grounded theory Logisk positivisme

Nøglebegreber Metodologi: En måde at studere den sociale virkelighed på. Metoder: Et sæt af procedurer og teknikker med henblik på at indsamle og analysere data. Kodning: Den analytiske proces hvorigennem data opdeles, sættes på begreb og integreres med henblik på at danne det teoretiske grundlag. Kvalitativ/kvantitativ – se tabel Deduktiv/induktiv – se tabel

Kvantitativ/ kvalitativ – deduktiv/induktiv Kvantitativ forskning Kvalitativ forskning Deduktiv metode Udgangspunkt: teoretiske antagelser Står stærkt: økonomi, statskundskab Står stærkt: statskundskab Induktiv metode Udgangspunkt: data- fiskeri Står stærkt: økonomi, sociologi Udgangspunkt: ”grounded theory” Står stærkt: sociologi, antropologi

Positivismens grundlag: Comte Auguste Comte (1798-1857) grundlagde den positivistiske videnskabsfilosofi som en vej til at få sikker viden. Comte mente, at menneskeånden bevægede sig gennem tre stadier: Det religiøse stadie Det metafysiske stadie Det positive stadie = kun erfaring og logik kan skaffe os viden Viden skal være virkelig, nyttig, sikker, præcis og positiv (dvs. bygge samfundene op og ikke negativt

Positivistisk grundlag At arbejde på et positivistisk grundlag vil sige, at Viden er indsamlet empirisk På baggrund af en objektiv og ikke-normativ dataindsamling Med henblik på at analysere sig frem til at formulere regelmæssigheder Og teorier med hypoteser, som kan testes.

Positivistisk samfundsforsker Samfundsforskeren skal ifølge positivismen være Uhildet, objektiv og neutral Han og hun skal både i givet fald kunne anvende induktion og deduktion. Men er måske ofte induktivt orienteret Dataindsamlingen vil ofte ske på en måde, således at interviewpersoner, informanter osv. betragtes udefra Målet er indsamling af hårde data á la hvad skete der faktisk

Positivismens rolle Positivismen er blevet en slags den samfundsvidenskabelige normalvidenskabelige metode I forbindelse med forskningsdesign og analyser Anvendes imidlertid ofte i forbindelse med andre videnskabsteoretiske retninger.

Positivismen og måleproblemet Positivismen tilsiger, at man skal kunne måle noget, før der er tale om sikker viden. Men det er ikke alt vigtigt, der kan måles. Fx kan det, som personer tænker og synes, også have betydning for deres handlinger. Det kan fx være en effekt af den undersøgelse, som forsøgspersoner deltager i. I så fald taler man om den såkaldte Hawthorne-effekt.

Hawthorne-effekten I forbindelse med en undersøgelse udvalgtes i 1927 seks kvinder som forsøgspersoner. Det blev placeret i et særligt forsøgslokale. Man målte her betydningen af hvilepauser, arbejdstidens længde, arbejdsomgivelserne (lys, varme) osv. Resultatet blev mærkeligt: Produktiviteten i forsøgsgruppen steg og steg, selv når arbejdsomgivelserne forværredes, hvilepauserne fjernedes osv. Forsøgsresultatet blev bedømt som ”utydeligt”. Fortolkning: Kvinderne kunne virkelig godt lide at være forsøgspersoner i det nye forsøgslokale. Der var for første gang virkelig interesse for deres arbejde.

Grounded theory = Kvalitativ og induktiv forskning på positivistisk grundlag – en term opfundet af Strauss & Corbin: Er en teori, som er udledt af data, der er systematisk indsamlet og analyseret med henblik på eventuel konstruktion af teori. Teorien opstår af data (modsat Karl Poppers anbefalinger). Påstand: Ligner mere virkeligheden end teorier, som beror på spekulationer. (Hvad ville Karl Popper sige?).

Beskrivelse, begrebsmæssig indplacering og teoretisering 1 Beskrivelse = ved hjælp af ord at videregive et mentalt billede af en begivenhed, en erfaring osv. Begrebsmæssig indplacering = organisering af data i overensstemmelse med et udvalgs og specificeret sæt af egenskaber og dimensioner. Teori = et veludviklet sæt af begreber knyttet sammen via antagne relationer, således at de udgør et integreret begrebsapparat, der kan bruges til at forklare og forudsige fænomener. Beskrivelse = basis for mere abstrakte fortolkninger af data og teoriudvikling. Beskrivelser betjener sig ofte implicit af begreber. Det er imidlertid ikke sikkert, at beskrivelser fører til teoriudvikling.

Beskrivelse, begrebsmæssig indplacering og teoretisering 2 Begrebsmæssig indplacering = beskrivelse er også grundlaget for begrebsmæssig indplacering af data i særskilte kategorier efter deres egenskaber og dimensioner. I statskundskaben drejer det sig fx om indplacering i følgende kategorier: landetyper, organisationer, partier, indkomstgrupper, bopæl osv. Teoretisering = at udvikle en teori kan være et kompliceret arbejde. Man skal danne begreber og formulere dem i et logisk, systematisk og forklarende skema. Man skal overveje implikationer. Hypoteser og læresætninger må checkes med data, som kommer på bordet. Måske må hypoteser og læresætninger ændres og modificeres. Teoretiseringens centrum: samspillet mellem induktioner (udlede begreber og deres egenskaber af data) og deduktioner (hypoteser om relationer mellem begreber).

Logisk positivisme Wienerkredsen: den unge Wittgenstein, Moritz Schlick (grundlægger), Rudolf Carnap, Kurt Gödel, Otto Neurath og Jørgen Jørgensen (tilknyttet.) Wienerkredsen udgav fra 1930 tidsskriftet Erkenntnis, "erkendelse". Nazismens antiintellektuelle holdning førte til at den spredtes til mange lande, først og fremmest dog USA og Storbritannien. I modsætning til positivismen forfægter man ikke tesen om, at kun det givne er virkeligt. I stedet er budskabet: Kun det der logisk kan siges noget meningsfuldt om, kan give viden. Opgaven for filosofien er logisk analyse.

Verificerbarhed Logisk analyse af videnskabens og hverdagens udsagn for at finde ud af meningen med disse udsagn. Finde en verifikationsmetode. Hvilke grunde kan der være for at hævde denne påstand – eller hvordan kan vi afgøre, om den er sand eller falsk. To slags verifikation: direkte (direkte iagttagelse af fx en grøn firkant) eller indirekte (fx en naturlovmæssighed deduceret via iagttagelse). Man kan imidlertid altid kun opnå en vis grad af sikkerhed. Absolut sikkerhed kan man aldrig opnå. En påstand kan aldrig verificeres fuldstændig. Derfor bør den altid kaldes en hypotese (= Popper).

Metafysik Metafysik = noget, som ligger hinsides erfaringen. Metafysiske påstande er ikke verificerbare. Foregiver at formidle viden, som er på et højere niveau end den empiriske videnskab. Men i realiteten er de meningsløse. Findes den fysiske verden? – Ja – realisterne. Nej – idealisterne. Det er ikke et meningsfyldt udsagn.

Etik Etik består af værdidomme (fx du må ikke slå ihjel!). Der er tale om et påbud. Men den er hverken sand eller falsk. Den kan hverken bevises eller modbevises. Derfor er de metafysiske. Derimod kan handlinger som resultat af værdidomme naturligvis undersøges videnskabeligt.

Metafysik som udtryk To generelle funktioner af sproglige udtryk. Den ekspressive funktion og den repræsentative funktion. Ekspressiv funktion: Ord, der udtrykker noget = meningsløse videnskabeligt set. Repræsentativ funktion: Ord, der repræsenterer noget= meningsfulde videnskabeligt set.