Videnskabsteori.

Videnskabsteori– hvad er det ? og hvorfor er det relevant i en professionsuddannelse ? Videnskabsteori = epistemologi. (Episteme = viden) Grundspørgsmål: Hvad er viden ? hvordan skabes viden ? Brug af videnskabelige undersøgelser i læreruddannelsen - Kvalitativ og kvantitativ metode Videnskabsteori bag pædagogiske og didaktiske grundsyn Linjefag

Tre epistemologiske spørgsmål: Hvad er virkelighedens natur og hvad er basis for menneskets viden ? Idealisme: Materialisme: Platon (400 f.kr) Virkeligheden kommer fra ideernes verden som er evig. (Krop og sjæl er adskilt) Viden = indblik i den ånd, ide eller religiøsitet der ligger bag virkeligheden. Demokrit (400 f.kr) Der findes kun en virkelighed som er den materielle. (Der findes ingen sjæl) Viden = den materielle virkelighed. F.eks. Karl Marx 6. tese : ”Det menneskelige væsen er er ikke noget abstraktum, det enkelte individ iboende. I sin virkelighed er det indbegrebet af samfundsforholdene.” 2. Hvordan dannes viden og begreber ? Hvad bestemmer hvordan menneskets viden er ? Empirisme: Viden afhænger primært af det, der kommer til os via vore sanser. Rationalisme: Viden afhænger primært af, hvorledes vor fornuft (ratio) er indrettet.

Tre epistemologiske spørgsmål: 3. Hvorfor kan vi sige at noget er sandt og hvordan kan vi kontrollere om det er sandt ? Korrespondence-teorien: Fordi sprogets ord korresponderer med fænomenerne i virkeligheden. ”Det åbne vindue”. Empirisk relativisme: Der er ikke korrespondence og vores viden er relativ. Viden præges af vores erfaringer, sprog og kultur. Korrespondence-teorien Relative Korrespondens Kognitiv: f.eks. Skemateori. Kulturel: f.eks. Værdier. Sproglig: f.eks. Metafor-teori Betydning for pædagogikken: Det konstruktivistiske læringsbegreb og opgøret med tankpasser-pædagogikken = opgør med korrespondence-teorien. ”man kan ikke lære nogen noget” – ”ansvar for egen læring”

Videnskabsteoriens historik Videnskabsteoriens historik. Hvorfor er der forskellige videnskabsteoretiske opfattelser ? ”Galileis kikkert” som eksempel. Oplysningstiden i 1600-1700 tallet. Den moderne videnskabs fødsel. Det kristne og Ptolemæiske verdensbillede -versus det kopernikanske verdensbillede Det kopernikanske verdensbillede Nikolaus Kopernikus (1474-1543) Det Ptolemæiske verdensbillede Ptolemæus(2.årh.e.Kr.) Antaget af Kirken.

Videnskabsteoriens historik Videnskabsteoriens historik. Hvorfor er der forskellige videnskabsteoretiske opfattelser ? Galileo Galilei (1564-1642) Bekræfter med iagttagelser det kopernikanske verdensbillede Fire reaktioner på ”Galileis kikkert” 1. Den religiøse eller dogmatiske opfattelse af viden Den Katolske Kirke. Galilei dømt af inkvisitionen. - der findes ingen ”ny viden” 2. Den empiriske opfattelse. Viden bliver til ved iagttagelse. Sanse data. ”…alle de stridigheder, der gennem århundrede har plaget filosofferne, splittes nu af øjets sikre vidnesbyrd…” Galilei. 4. Den relativistiske opfattelse. Giambattista Vico (1668-1744) Verum ipsum factum(Forståelse gennem tilvirkning) Menneskets har kun sikker viden om noget det selv har skabt. Som f.eks. de humanistiske fag, - ikke naturen og guds skaberværk. Sproget er poetisk og viden opstår af fantasi. F.eks. magneten er ”forelsket” i jernet. Forløber for konstruktivismen. 3. Den rationalistiske opfattelse. Viden bliver til ved brug af vores fornuft (ratio) f.eks. beregning eller logik. Thomas Hobbes(1588-1679) møde med Galilei i 1535 Det vigtigste arbejde gøres i hovedet ”siddende i vore lønkamre i mørket…” ’ Det mekaniske verdensbillede

Naturvidenskabelige-retninger. Empirisme, rationalisme og positivisme. August Comte(1798-1857):Positive = det som er til.. Karl Popper (1902-1994): Falsifikations-begrebet. Kendetegn: Videnskabsteori med fokus på studiet af naturen gennem sanse observation og logisk tænkning (FORKLARING) Korrespondens forståelse: Der findes en ydre virkelighed som eksisterer uafhængigt af vores bevidsthed. Korrespondenstanken Udbredelse: De naturvidenskabelige fag Visse dele af de humanistiske fag: sociologi og psykologi Kvantitativ metode.

Naturvidenskabelige-retninger. Metode: Objektiv empirisk testning af hypoteser – eller empirisk opbygning af hypoteser Falsifikations eller gendrivelseskriteriet: En teori skal ikke bekræftes, men skal gøres prøvbar.(Popper) Deduktion: top-down. Knyttet til rationalisme og logik Teori Hypotese Observationer Bekræftigelse Induktion: bottom-up. Knyttet til empirismen Teori hypotese struktur Observation Praksis: den hypotetisk-deduktive metode. Semmelweis som eksempel.

Naturvidenskabelige-retninger. Positivismens indflydelse på pædagogikken. Behaviorisme og adfærdsmodificeret pædagogik. Pædagogik omhandler det som objektivt kan iagttages: Adfærdsligning: Stimulus Respons Konsekvens (Black box) Mål-middel didaktik. Idealet om programmeret og objektiv målbar undervisning. Induktive undervisningsopfattelser. Eleven som den ”lille videnskabsmand” Erfaringsbegreb og aktivitetspædagogik. Idealet om det selvaktive og undersøgende barn. (Dewey: learning by doing) Historiefaget som eksempel: Fra ”national opdragelse” til ”kildekritisk metode” til ”historiebevidsthed”.

Åndsvidenskabelige retninger Kendetegn: Videnskabsteori med fokus på studiet af mennesket og det meningsfyldte. (FORSTÅELSE) Korrespondens forståelse: Fokus på det subjektive ved videnskaben. Der findes ingen objektiv viden, al viden er menneske og bevidsthedsafhængig Åndsvidenskab i snæver betydning. Hermeneutik: Fortolkningsteori. Hermes gudernes sendebud. Traditionelt: Tolkning af religiøse og filosofiske tekster. Wilhelm Dilthey (1833-1911) Natur kan forklares mennesket skal forstås. Hans-Georg Gadamer(1900-2002) Fremhæver det subjektive og historiens betydning. Filosofisk hermeneutik. Åndsvidenskab i bred betydning. Idealisme, humanisme og eksistentialisme. (Mennesket i centrum)

Åndsvidenskabelige retninger Centrale begreber: Fordom: Ikke kun negativt. Den første forståelse. Forforståelse: Den viden eller forståelse man møder et emne med. Viden = at arbejde med sin forforståelse og sin erkendelseshorisont Metode: Den hermeneutiske cirkel. subjekt DEL spørgsmål EMNE EMNE EMNE svar objekt HELHED Udbredelse: De humanistiske fag. Tolkning af litteratur, kultur, historie osv.. Kvalitativ metode. Det kvalitative forskningsinterview.

Åndsvidenskabelige retninger Åndsvidenskabelig indflydelse på pædagogikken. Den dannelsesteoretiske tradition: Dannelse er til for sin egen skyld. (opgør med det målrationelle) Fokus på indholdet og kulturarven - Eleven bliver dannet af mødet med det bedste i kulturen og det faglige stof. Kanon-tænkning. Åndsvidenskabelig indflydelse. (I bred betydning) Den progressive tradition: Helhedssyn på barnet. Det pædagogiske forhold et subjekt-subjekt forhold.

Kritisk-frigørende retninger Marxismen Karl Marx (1818-1883) Kritisk teori Jürgen Habermas (1929- Kritik og udvikling af åndsvidenskaben. Behov for en Samfundsvidenskab med fokus på afdækning af magten bag ved den objektive videnskab. Erkendelsesinteresser bag den objektive videnskab. 1. Teknisk. 2. Forstående. 3. Frigørende. Videnskabsteori = ideologi. Afdækkelse af erkendelsesinteresser = ideologikritik Indflydelse i pædagogikken: Handlekompetence. Projektarbejdsformen. Samtale og dialog i undervisning. Medbestemmelse.

De tre erkendelsesinteresser i et pædagogisk/didaktisk perspektiv. Teknisk Forstående Frigørende Menneskesyn: Deterministisk indeterministisk indeterministisk Et produkt af arv og miljø fri vilje fri vilje ”årsagsvæsen” åndsvæsen åndsvæsen Dannelsesideal: Tilpasning personlig vækst frigørelse og bevidstgørelse kvalifikation Indre frihed/ dannelse ydre frihed 1. Mål-middel 2. Dannelsesteoretisk 3. humanistisk 4. Kritisk-frigørende

Åndsvidenskabelige retninger Eksistentielle Kritisk-frigørende Naturvidenskabelige retninger Åndsvidenskabelige retninger Eksistentielle Kritisk-frigørende Filosofisk grundlag Empirisme rationalisme og positivisme A. Comte (1798-1857) Karl Popper (1902- Filosofisk hermeneutik Dilthey (1833-1911) Gadamer(1900-2002) Fænomenologi- eksistentialisme Sartre (1905-1980) Heidegger (1889-1965) Marxisme og Kritisk teori Marx(1818-1883) Habermas (1929- Generelle træk Videnskabsteori med fokus på studiet af naturen gennem sanse observation og logisk tænkning (FORKLARING) Videnskabsteori med fokus på studiet af mennesket og det meningsfyldt (FORSTÅELSE) Filosofi med fokus på menneskets eksistentielle søgen efter mening i det sekulære samfund. Samfundsvidenskab med fokus på afdækning af magt og samfundsvilkår. Virkeligheds-opfattelse (ontologi) Der findes en ydre virkelighed som eksistere uafhængigt af vores bevidsthed. Korrespondenstanken Virkeligheden er socialt konstrueret – sprog og bevidsthed er vores virkelighed. Menneskets eksistentielle virkelighed rummer ingen mening end den vi vælger at tillægge den Dialektisk materialistisk Sikker viden (epistemologi) v. objektiv empirisk testning af hypoteser v. subjektiv tolkning af kvalitative data (hermeneutisk cirkel) Produktion af viden afhængig af samfund og magtvilkår –ingen objektiv videnskab. Kodeord Objektivitet, falsifikation og natur Forståelse, Fortolkning og kultur eksistens Samfund, magt og bevidstgørelse Pædagogiske/ Didaktiske opfattelser Viden og læring kan observeres og kontrolleres. Fag der kan opstille objektive mål har største interesse. Viden og læring er en dannelsesproces der starter i mødet med en kulturarv. Fag der kan definere et dannelsesindhold har størst interesse. Læring er en personlig proces, der rummer følelse, forståelse og handling og drives frem af en eksistentiel søgen efter mening Læring er en frigørelses og bevidstgørelsesproces der drives frem ved af afdækker magtforholdene i samfundet. (handlekompetence)

Litteratur: Thurén, Torsten(2005) Videnskabsteori for begyndere. Rosinante Jacobsen, Bo(2004) Videnskabsteori. Gyldendal, 2004 Salling, Anne-Lise (m,fl.)(2002) Videnskab og forskning. En lærebog til professionsuddannelser. Gads forlag. Føllesdal, Dagfinn l(m.fl.)(1992) Politikkens introduktion til moderne filosofi og videnskabsteori. Politikkens forlag. Halkier, Lise (2004): Den progressive pædagogik har taget livet af fantasien. i Krejsler, John (red): Pædagogikken og kampen om individet. Hans Reitzels Forlag.