Folkelig deltagelse i uddannelse Civilsamfundets inddragelse og fortalervirksomhed i Syd Workshop den 4. februar 2009 Eva Iversen koordinator for Uddannelsesnetværket

Folkelig deltagelse •Rettighedsbaseret tilgang til uddannelse: indebærer folkelig deltagelse •Deltagelse på mange niveauer: lokalt, distrikt, nationalt og internationalt •Nord-NGOer rolle: styrke deltagelse via programmer, organisationsudvikling og advocacy (’triangel model’) •Sociale aktører: Har forskellige potentialer og svagheder/udfordringer

Skolekomiteer •En vej til indflydelse for lokalsamfund og brugere på uddannelsen lokalt •Kan arbejde fx for kvalitet og relevans, budgetmonitorering, ligestilling •Er ofte svage, uden indflydelse, udemokratiske – bruger ikke potentiale

Lokalsamfundsgrupper •Grupper af fx: traditionelle eller religiøse ledere, marginaliserede, unge, kvinder •Kan bakke op om uddannelse, bidrage til kvalitet og relevans •Kan være svære at inddrage og der kan være konflikter om magt/indflydelse

Forældreorganisationer •Organisering af forældre i egne organi- sationer, og ’Parent Teacher Associations’ •Kan bakke op om uddannelse og opnå indflydelse - og kan også motivere forældre til selv at uddanne sig •Udfordring at inddrage forældre, som ikke har børn i skole

Elevorganisationer/elevråd •Børn og unge kan inddrages i elevråd, skolekomiteer/beslutninger i skolens liv • Kan bidrage med synspunkter og lærer samtidig om deltagelse/demokrati •Ofte ikke del af kultur at høre børn/unge. En udfordring at inddrage børn/unge, som er udenfor skolen

Lærerfagforeninger •Lærere organiseret på alle niveauer og kan være nøgle til forandring/magtfaktor •Kan spille positiv rolle fx i skolekomite, nationale koalitioner og internationalt •Ofte svage pga. lav status og lav løn Der kan være mistillid/konflikt med andre grupper pga. forskellige interesser

Nationale koalitioner •NGO’er, lærerfagforeninger, forældre- og elevorganisationer, folkelige bevægelser + inddrage forskere, medier, parlamenter •Kan ’tale med én stemme’, opnå indflydelse på national uddannelsespolitik, være link mellem lokale, nationale og internationale niveauer •Udfordringer: skabe enighed, sikre finansiering og uafhængighed, undgå eksternt drevne koaltioner (donor, INGO, og regeringsinteresse)

Regionale NGO netværk •Etableret i Afrika, Latinamerika og Asien, danner paraplyer for nationale koalitioner og er alle medlemmer af Global Campaign for Education •Kan tale med samlet stemme i internationale fora og kan styrke de nationale koalitioner (kapacitetsopbygning) •Udfordringer: skabe enighed, sikre finansiering og uafhængighed, undgå eksterne dagsordener (donor, INGO, og regeringsinteresse)

Global Campaign for Education •En global ’koalition af koalitioner’ fra over 100 lande. Står for den globale aktionsuge for Uddannelse for Alle hvert år i april •Anerkendt ’stemme for civilsamfundet’ blandt beslutningstagere internationalt •Udfordringer: At mobilisere og skabe enighed globalt – også mellem Nord og Syd NGOer

Links •Citizen participation in education, Section 4 i Education Rights: A Guide for Practitioners and Activists: •Africa Network Campaign on Education for All (ANCEFA): •Asian South Pacific Bureau of Adult Education (ASPBAE): •El Consejo de Educación de Adultos de América Latina (CEAAL): •Global Campaign for Education (GCE):