Videnskabsteori for begyndere Kan vi overhovedet vide noget? Er der en sand virkelighed? Eller er alle sandheder relative? Altså at al sandhed er ”sandhed” Det videnskabelige paradoks: Videnskaben søger sandheden Videnskaben bevæger sig hele tiden fremad

Er der videnskabelige sandheder? Videnskabelige sandheder er altid provisoriske Hvordan undgås paradokset? Dogmatisme: Nægte at anerkende anomalier Relativisme Ingen absolutte sandheder Noget er er mere sandsynligt end andet

Positivisme 1 Løsningen på sandhedsproblemet: Der er en kerne af sikker viden – ”hårde facts” Kan det undersøges og måles (kvantificeres)? To kilder til sikker erkendelse: Iagttagelse (sansning) Beregning v.h.af. logik

Positivisme 2 Eksempler Iagttagelse: Logik Galileo Galilei (1564-1642) – Jupiters måner Kan man være sikker på at det passer? Logik Geometri: fra aksiomer (grundsætninger) deduceres teoremer sandt (følger logikkens regler)

Måder at drage slutninger på: Ud fra præmisser drages konklusioner Induktion bygger på empiri slutte fra iagttagelse til regler Deduktion bygger på logik udlede regler fra andre regler

Induktion 1 Almene, generelle slutninger ud fra empiriske fakta forudsætter kvantificering Eksempel: Præmis: Alle mennesker, vi har hørt om gennem verdenshistorien er døde. Konklusion: Vi er alle dødelige Vi kan aldrig være 100% sikre, eftersom empirien sjældent dækker fuldstændigt.

Induktion 2 reliabilitet og validitet Ved kvantitative undersøgelser skal man være opmærksom på Reliabilitet Er målingerne korrekt udført Når andre til det samme resultat? Validitet Undersøger man faktisk det, man ville måle? Eks.: kraniemålinger og intelligens

Deduktion Logiske slutninger er gyldige, hvis de er logisk sammenhængende men de er kun i overensstemmelse med virkeligheden, hvis præmisserne er det. Eksempel: Præmis 1: Alle mennesker har fire arme Præmis 2: Jeg er et menneske Konklusion: Jeg har fire arme

Den hypotetisk-deduktive metode Der opstilles hypoteser (antagelser) disse bruges som præmisser Deduktiv slutning ud fra præmisserne Undersøgelse af om empirien passer med slutningen. Her anvendes altså både empiri og logik.

Undersøgelse af hypoteser 1 Hypoteser kan verificeres, falcificeres (eller modificeres) Verificere: Vise at noget er sandt Falcificere: Vise at noget er falsk Modificere: Ændre

Undersøgelse af hypoteser 2 Det er ofte lettere at falcificere end at verificere. Derfor går mange videnskabelige bestræbelser ud på at falcificere hypoteser.

Værdidomme/Virkelighedspåstande Hvorfor er det vigtigt at skelne? ellers kan samtalen ende i et dødvande ellers kommer man for let til at ligge under for ”eksperter” (og politikere) Værdidomme kan ofte være implicitte eksempel: Udtalelser om demokrati

Humanistiske tolkningsmetoder: Hermeneutik 1 Andre erkendelseskilder end empiri og logik: Introspektion (at se ind i sig selv) Derigennem fås redskaber til forståelse af andres følelser og oplevelser (indføling, empati) Bruges hyppigt i humaniora Men også f. eks. i historie, litteraturvidenskab og sociologi.

Hermeneutik 2 Er alle hermeneutiske tolkninger relative? Somme tider må man nøjes med sandsynlighed (men der er nok en sandhed et eller andet sted) Til andre tider er der flere mulige tolkninger (i f. eks. litteratur og kunst)

Hermeneutik 3 ”Forforståelse” er et vigtigt begreb Bruges til læsning og tolkning Ny erkendelse Ny forforståelse bruges til genlæsning eller nye tekster (den hermeneutiske cirkel – eller spiral) Men også ”hårde fakta” kan være præget af forforståelse!!! (eks. Piltdown)

Forforståelse Påvirkes ofte af vore vurderinger Kan føre os på vildspor men uden kan vi slet ikke forstå så er verden blot kaos som for den forudsætningsløse nyfødte Man socialiseres (i ethvert samfund) til en bestemt virkelighedsopfattelse. Men kan vi så opnå andet end relativ erkendelse?

Erkendelsesrelativisme????? Tre måder at behandle spørgsmålet om vi kan opnå sikker erkendelse: Karl Popper Teori om falsifikation Thomas Kuhn Teori om paradigmer Videnssociologerne Hvordan påvirkes af forskerne af det samfund, de lever i.

Karl Popper teori om falsifikation Man aldrig bevise 100%, at en hypotese er sand (altså verificere den) Derimod kan den måske falsificeres Hvis ikke kan den udnævnes til en provisorisk sandhed Eller evt. modificeres Alle teorier bør være falsificebare ellers er de meningsløse

Thomas Kuhn paradigmer 1 Taler om naturvidenskab men det kan også anvendes på samfundsvidenskaber og humaniora

Thomas Kuhn paradigmer 2 Der findes ingen ”rene fakta” De er ”teoriladede” præget af forforståelse, som ofte er ”tavs viden” Den tavse viden indenfor et videnskabeligt område kan hænge sammen som et paradigme Her indenfor drives normalvidenskab Anomalier (noget, som ikke passer ind) kan på et tidspunkt føre til et paradigmeskift. Kan de leve side om side?

Videnssociologerne 1 Alle i et samfund har til en vis grad samme forforståelse Studiet af hvordan samfundet påvirker vores virkelighedsopfattelse kaldes videnssociologi Vi socialiceres fra barnsben til en mere eller mindre fælles opfattelse

Videnssociologerne 2 Videnskaben bidrager ofte til at cementere samfundsordningen Videnskaben kan tjene bestemte interesser ofte forskernes egne og forskerne tilhører middelklassen

Kritisk videnskab afsløre propaganda Habermas: Der er tre erkendelsesinteresser (alle legitime): Teknisk, instrumentel: Viden Naturvidenskaberne Hermeneutisk: Forståelse af andre mennesker Humaniora Emancipatorisk: Befrielse for vaneforestillinger Samfundsvidenskaberne Store ”mistænkere”: Marx og Freud

Kritisk videnskab og relativisme Når illusioner afsløres dukker så ikke blot nye op som afsløres til fordel for nye osv. Altså erkendelsesrelativisme Men det er der ikke ret mange, som er med på

Forklaringer – 3 typer Årsagsforklaringer Motivforklaringer Funktionalistiske

Årsagsforklaringer Kaldes også kausale forklaringer Forklaringen ligger i fortiden det, som forklarer ligger tidmæssigt før det, som forklares Eksempler: Klima Drivhuseffekt? Misbrug og kriminalitet Social arv?

Motivforklaringer Kaldes også intentionelle forklaringer Nogen vil bevidst opnå noget Kan kun anvendes om mennesker (og måske dyr) Årsagsforklaringer og motivforklaringer bør komplettere og ikke udelukke hinanden

Funktionalistiske forklaringer Forhold der udfylder en funktion for en helhed Systemteori Forandringer et sted i systemet medfører forandringer via tilbagekobling (feed-back) forandringer andre steder i eller udenfor systemet Eksempel: Naturens kredsløb Også anvendt om menneskelige samfund Det økonomiske kredsløb Religiøse ceremonier

Funktionalistiske forklaringer Kommer let til at virke konservative De er ”tidløse” – synkrone Maskineriet er hele tiden i gang (fungerer) Årsags- og motivforklaringer er diakrone Forklarer forandringer.

Analysemodel 1 Hvilke spørgsmål kan stille til en tekst? Hvilke kilder bygger ræsonnementet på? ”hårde data” i positivistisk forstand ”bløde data” i hermeneutisk forstand Hvilken forforståelse ligger bag? Formuler eventuelle værdipræmisser Hvor er indbygget et ”skal” eller ”bør” Er du enig? Er forfatteren præget af sit samfund eller en gruppe, han tilhører?

Analysemodel 2 Hvilke spørgsmål kan stille til en tekst? Er der anomalier (noget, som ikke rimer med ræsonnementet? Hvad gør forfatteren ved dem? Bruges induktion? Holder konklusionerne? Er materialet repræsentativt Reliabilitet Validitet

Analysemodel 3 Hvilke spørgsmål kan stille til en tekst? Er der deduktiv argumentation? Hypotetisk-deduktiv metode? Hvilke hypoteser? Hvilke præmisser? Holder konklusionen? Er der tale om ræsonnementer indenfor et paradigme?

Analysemodel 4 Hvilke spørgsmål kan stille til en tekst? Hvilke forklaringsmodeller bruges? Hvis kausale: Hvilke årsager? Hvis intentionelle: Forudsættes rationalitet? Hvilke vurderinger og virkelighedsopfattelser indgår? Hvilke årsager er bagvedliggende og hvilke udløsende? Er der tale om lovmæssigheder vedrørende menneskers handlinger? Hvis funktionelle: Hvad bruges de evt. til?