Jorden, Månen, Solen Jorden, Månen, Solen Den nære astronomi

Den Blå Planet er vores hjem Jorden, Månen, Solen Jorden Den Blå Planet er vores hjem

Solen er vores energikilde Jorden, Månen, Solen Solen Solen er vores energikilde

Solen er en stjerne som mange andre Jorden, Månen, Solen Solen er en stjerne som mange andre Solen er en glødende gas-kugle med overfladetempe-ratur ca. 5800 grader Den er 150 mio. km væk, og den diameter er 109 gange Jordens Protuberans Stjernen Betelgeuse

Solen frembringer energi Jorden, Månen, Solen Solen frembringer energi I Solens varme indre forløber fusionsprocesser, som frembringer energi, der får Solen til at lyse

Jordens atmosfære virker som et drivhus Jorden, Månen, Solen Jordens atmosfære virker som et drivhus Vi bor i drivhuset. Atmosfæren holder på varmen fra Solen, så der er varmere her på Jorden end ude i rummet

Vores energi kommer fra Solen Jorden, Månen, Solen Vores energi kommer fra Solen Strålingen fra Solen tilfører hver kvadratmeter 1380 W, dvs. 1,38 kJ pr. sekund Det er denne energi, der driver vind og vejr, og det er herfra, vi får sol-energi, vindenergi og vandkraft Orkanen Bonnie over Atlanten

Nat og dag skyldes Jordens rotation Jorden, Månen, Solen Nat og dag Nat og dag skyldes Jordens rotation

Det er altid nat på halvdelen af Jorden Jorden, Månen, Solen Det er altid nat på halvdelen af Jorden På den side, der vender mod Solen, er det dag Om vinteren er dagbuen for Danmark ganske kort, mens den er lang for Cape Town Om sommeren er det modsat Danmark Cape Town

Link – Jordens kredsløb om Solen Jorden, Månen, Solen Link – Jordens kredsløb om Solen

Jorden bevæger sig i en bane omkring Solen Jorden, Månen, Solen Jorden bevæger sig i en bane omkring Solen Omløbstiden er et år, dvs. 365,24 døgn Banen er en ellipse, dvs. en fladtrykt cirkel

Jordens akse hælder i forhold til ekliptikas plan Jorden, Månen, Solen Jordens akse hælder i forhold til ekliptikas plan Derfor er dagen på den nordlige halvkugle længere om sommeren end om vinteren Kort dagbue Lang dagbue Om sommeren er dagen lang, vi modtager derfor meget strå-ling fra Solen, og det bliver varmt. Om vinteren er dagen kortere, vi modtager mindre stråling, og det bliver koldere.

Mere om sommer og vinter Jorden, Månen, Solen Mere om sommer og vinter Om vinteren står Solen lavere på himlen end om sommeren Når Solen om vinteren står lavt på himlen, fordeles strålingen på et stort areal og varmer derfor ikke så meget. Om sommeren rammer den samme mængde stråling et mindre areal og varmer derfor mere.

Klimaet er varmest tæt på ækvator Jorden, Månen, Solen Klimaet er varmest tæt på ækvator Billedet viser verdenshavenes temperatur De røde områder er varmere end de blå

Jorden, Månen, Solen Dag hele døgnet Nord for polarcirklen kan man om sommeren opleve, at Solen slet ikke går ned - midnatssol Billederne er taget i Fin-land ved midsommer lidt syd for polarcirklen Her er der ikke midnats-sol, men natten er meget kort Solen går ned kl. 23.07 Solen står op igen to timer senere Her er bil-lederne taget

Jorden, Månen, Solen Nat hele døgnet Nord for polarcirklen kan man opleve, at det er nat hele døgnet Billedet er taget tæt på polarcirklen ved vinter-solhverv Polarcirklen Solen står op, og om fem min. går den ned igen

Er vores tro følgesvend Jorden, Månen, Solen Månen Er vores tro følgesvend

Månen når rundt om Jorden på en måned Jorden, Månen, Solen Månen når rundt om Jorden på en måned Billedet forneden viser Jorden og Månen set fra rummet Månens bane hælder en smule i forhold Jordens Ellers ville vi have haft solformørkelse en gang om måneden

Månens faser Månen viser hver måned en række faser Jorden, Månen, Solen Månens faser Månen viser hver måned en række faser I laboratoriet har vi efterlignet nogle af dem Som sol er brugt en projektor Jorden Fuldmåne Aftagende Sidste kvarter Aftagende

Tidevand Tidevandet skyldes tyngde-kræfter fra Månen Jorden, Månen, Solen Tidevand Tidevandet skyldes tyngde-kræfter fra Månen Disse kræfter frembringer to ”buler” med højvande på hver side af Jorden På grund af Jordens rota-tion flytter højvandet sig, og det bliver ebbe og flod to gange i døgnet

Solformørkelse Når Månen skygger for So-len, får vi solformørkelse Jorden, Månen, Solen og stjernehimlen Solformørkelse Når Månen skygger for So-len, får vi solformørkelse På tegningen er der total solformørkelse ved A og delvis formørkelse ved B Fotografierne viser en ringformet formørkelse

Forventningsfulde elever iagttager solformørkelse Jorden, Månen, Solen og stjernehimlen Forventningsfulde elever iagttager solformørkelse I 1999 var der solformørkelse Den hvide kikkert kaster et billede ned i bunden af pap-kassen, hvor det fotograferes med et almindeligt kamera

Jorden, Månen, Solen og stjernehimlen Måneformørkelse Når fuldmånen kom-mer ind i Jordens skygge, oplever vi en måneformørkelse

Link - Måneformørkelse Jorden, Månen, Solen og stjernehimlen Link - Solformørkelse Link - Måneformørkelse

Planeter og kometer kredser om Solen Jorden, Månen, Solen Planeter og kometer Planeter og kometer kredser om Solen

Jorden, Månen, Solen Planeter Foruden Jorden er der en række andre planeter, der kredser om Solen De fire, der er Solen nærmest, kaldes indre planeter

Indre planeter Venus har en atmo-sfære af CO2 og svovl-syre Jorden, Månen, Solen Indre planeter Venus Venus har en atmo-sfære af CO2 og svovl-syre Mars er lidt mindre, og næsten hele atmo-sfæren er fordampet På Jorden har vi en atmosfære af oxygen og nitrogen. Den be-skytter os mod farlig stråling og sørger for, at vi kan holde varmen Mars Mars Jorden Jorden

Ydre planeter Jorden, Månen, Solen Vulkan på Jupiters måne Io Jupiters røde plet Saturns ring Saturn med et udvalg af måner Jupiter med en af sine måner

Jorden, Månen, Solen Kometer Kometer bevæger sig i langstrakte elliptiske baner omkring Solen Billedet til højre viser Halleys Komet, der har en omløbstid på 76 år En komets hale vender altid bort fra Solen 21. Kometer Halleys Komet