Verbale processer Involverede lærere: Kristina Pedersen og Lone Funder Se også klasse- og dansklæreren Kristinas beskrivelse af forløbet på bloggen. Udviklingsarbejde i SFL – Sølystskolen og Læreruddannelsen i Silkeborg, Kathrin Bock, juni 2011

Sammenhæng En folkeskole hvor genrepædagogik er et fokusområde som får meget opmærksomhed, og hvor en del lærer får timer til udviklingsarbejde inden for området En 5. klasse med en stor andel af tosprogede elever To folkeskolelærere med (på det tidspunkt) lidt baggrundsviden om og ingen praktisk erfaring med SFL og genrepædagogik, men meget viden om og erfaring med undervisning i læseprocesser En lærer fra læreruddannelsen med teoretisk viden om SFL og genrepædagogik, men uden praktisk erfaring med undervisning i området på folkeskoleniveau Ønskerne til undervisningsforløbet var: Forløbet skulle være afgrænset og overskueligt og kunne passes ind i værklæsningen af Safran af Bodil Bredsdorff. Samtidig skulle der indgå skriveprocesser i forløbet. Fokus blev derfor tekstens eksperientielle metafunktion med fokus på tekstens processer og helt specifikt med fokus på tekstens verbale processer.

Mål for forløbet med verbale processer (sige-processer) At eleverne bliver opmærksomme på de verbale processer som en ressource til at gøre sproget levende og varieret. At eleverne får øje på hvordan verbale processer kan bruges som en ressource til at karakterisere de fiktive personer og nuancere deres handlinger. At eleverne kan anvende verbale processer varieret i egne fiktive tekster. At eleverne kan benytte et funktionelt metasprog i tekstanalysen. Eller sagt på en anden måde: at eleverne optager at sproget er en ressource til at skabe mening med, og at de sprogvalg de træffer, har betydning for semantikken (sprogets meningsindhold) og omvendt at mening realiseres gennem specifikke sproglige valg.

Tegn At eleverne skriver tekster hvor de benytter andre verbale processer end sige. At valget af verbale processer afspejler at eleverne har gjort sig tanker om den situation og stemning som den verbale proces er blevet valgt til, og om den person der er deltager for den verbale proces. ”…”, snerrede hun

Den funktionelle sprogmodel Kulturel kontekst Field Mode Situations- kontekst Genre Sprog/tekst Register Der knytter sig et stort begrebsapparat til SFL – men det er ikke nødvendigt for at arbejde med SFL at man kender til alle begreberne. Man kan sagtens begynde at arbejde med dele uden at kende til alle de lag i sproget der kan analyseres.   Undervisningsforløbet angik field, den del af situationskonteksten der realiserer tekstens indhold eller emne sprogligt gennem den ideationelle metafunktion ved hjælp af deltagere, processer og omstændigheder. Vi arbejdede med de verbale processer – en lille del af hele sprogmodellen. Tenor

Den ideationelle metafunktion Deltagere, processer, omstændigheder Processer Materielle processer Mentale processer brøle hviskede snerrer siger løj Verbale processer råbe Det kan virke underligt at skulle analysere ordgrupper (sætningsled) ud fra deres betydning. Hvordan kan fx lyve og mene være verbale processer? Er de ikke udtryk for noget mentalt? Men i SFL analyserer man funktionelt i forhold til den betydning ordet har i konteksten (det er netop modellens styrke!). Og hvis mene forekommer som udtryk for at nogen har sagt noget, så er det en verbal proces. Se næste dias som eksempel. bedyre mente grine Relationelle processer har fastslået

Procestyper – betydningen afgør Han grinede så hele hans krop rystede. ”Det var godt nok sjovt”, grinede han. Da han læste Erlend Loes Stille dage i Mixing Part grinede han flere gange fornøjet. Materiel proces Verbal proces Adfærdsproces Nogle bøger om SFL opererer med adfærdsprocesser (processer der giver udtryk for psykologisk adfærd som græde, smile osv., og som ligger i et grænseområde mellem materielle og bevidsthedsmæssige processer) som en yderligere nuancering af procestyperne. I vores projekt og på læreruddannelsen har vi kun skelnet mellem materielle, mentale, verbale og relationelle processer. SFL er konsekvent betydningsorienteret, og derfor er analyserne ikke altid helt entydige og kan diskuteres. Det har en værdi i sig selv og skaber øget bevidsthed om sprogets muligheder.

Vi øver os Eleverne som ”medhjælpere” Vi bliver klogere på sprog og tekster sammen Vi hjælper hinanden når vi underviser Det er altid forbundet med usikkerhed at skulle undervise i et område som er nyt. Lærerene fortalte derfor eleverne at de godt kunne komme ud for at være usikker i forhold til nogle af analyserne. Det viste sig at være en god strategi. Eleverne accepterede fuldt ud at de og lærerne gik i gang med at udforske et område som begge parter blev klogere på undervejs. Det er – set i lyset af at studerende på læreruddannelsen ofte gerne vil have et ”entydigt” svar, bemærkelsesværdigt at eleverne også uden videre accepterede at der i nogle tilfælde kunne være forskellige analysemuligheder, afhængigt af fortolkningen af konteksten.

Tiltag - Læse-skrive-cirkel Læse-skrive-cirklen kan man læse meget mere om i faglitteraturen, fx i den meget anbefalelsesværdige bog Låt språket bära – genrepædagogik i praktiken af Britt Johansson og Anniqa Sandell Ring. Vi strukturerede forløbet som en læse-skrive-cirkel. Lærerne tog sig af videndsopbygningsfasen, og dekonstruktions- og konstruktionsfaserne var vi fælles om, men lærerne overtog mere og mere “styringen”.

Vidensopbygning Lave personkarakteristik Arbejde med stemninger Arbejde med personernes følelser Fokus på hændelserne Introduktion til metasprog: deltagere, processer, omstændigheder

Fælles tekstdekonstruktion af uddrag fra Safran ”De siger at de ikke vil lade mig tage ind til byen”, røg det ud af Snushan, mens han stirrede på mig. Hans øjne var sorte af skræk. Vi må finde på noget, skyndte jeg mig at sige og anede ikke, hvad jeg skulle finde på. (…) ”Vi sælger mit Safran”, trøstede jeg. Og hvad så?” sukkede han fra dybet. Den fælles tekstdekonstruktion gik ud på at finde verbale processer i forskellige afsnit i Safran. Der var gevinst - som eksemplet viser, kan der bruges mange andre ord end sige for at udtrykke en verbal proces. Resultaterne blev samlet på plancher.

Plancher med verbale processer

Fælles tekstkonstruktion ved hjælp af modeltekst 1 Jeg så gamle Savn skovle dampende møgdynger i en kurv og bære den bort. ”Der var du”, sagde Savn da han fik øje på mig. Jeg stod og tyggede på brødet. ”Du har vist tjent mange penge?” spurgte Savn. ”Ja”, sagde jeg. Jeg forsøgte at smutte forbi Saun. Men Saun kiggede på mig: ”Hvem har givet dig arbejde?” spurgte han. ” En gammel rig kvinde”, sagde jeg. Jeg prøvede at undgå hans blik, men han holdt det fast. Skal du arbejde hos hende igen?”, spurgte Saun. ”Det ved jeg ikke”, sagde jeg, ”jeg ved ikke om han vil have mig igen”. Jeg havde lovet mig selv at jeg ikke ville tigge igen. ”Det skal nok gå”, sagde Saun, bare vi ikke tigger eller stjæler, så skal det nok gå”. ”Ja”, sagde jeg. Jeg så gamle Savn skovle dampende møgdynger i en kurv og bære den bort. ”Der var du”, sagde Savn da han fik øje på mig. Jeg stod og tyggede på brødet. ”Du har vist tjent mange penge?” spurgte Savn. ”Ja”, sagde jeg. Jeg forsøgte at smutte forbi Saun. Men Saun kiggede på mig: ”Hvem har givet dig arbejde?” spurgte han. ” En gammel rig kvinde”, sagde jeg. Jeg prøvede at undgå hans blik, men han holdt det fast. Skal du arbejde hos hende igen?”, spurgte Saun. ”Det ved jeg ikke”, sagde jeg, ”jeg ved ikke om han vil have mig igen”. Jeg havde lovet mig selv at jeg ikke ville tigge igen. ”Det skal nok gå”, sagde Saun, bare vi ikke tigger eller stjæler, så skal det nok gå”. ”Ja”, sagde jeg. Den fælles tekstkonstruktion foregik ved hjælp af en modeltekst som vi lærere havde forberedt på forhånd (meddigtning). De verbale processer var bevidst holdt uvarieret (sagde og spurgte). Eleverne identificerede dem og markerede dem med grønt, hvorefter vi overvejede sammen hvilke verbale processer der bedst kunne udtrykke meningen i konteksten samtidig med at vi undgik den verbale proces sige for at skabe sproglig variation. Plancherne fra fasen før blev aktivt brugt som inspiration. Så mange af elevernes forslag som muligt blev benyttet. Se næste dias.

Fælles tekstkonstruktion 2 Jeg så gamle Saun skovle dampende møgdynger i en kurv og bære den bort. ”Der var du”, sagde Saun glad/tilfreds da han fik øje på mig. Jeg stod og tyggede på brødet. ”Du har vist tjent mange penge?” ”Ja”, svarede jeg hurtigt. Jeg forsøgte at smutte forbi Saun. Men Saun kiggede på mig: ”Hvem har givet dig arbejde?” spurgte han nysgerrigt. ” En gammel rig kvinde”, løj jeg. Jeg prøvede at undgå hans blik, men han holdt det fast. Skal du arbejde hos hende igen?” blev Saun ved. ”Det ved jeg ikke”, sagde jeg, ”jeg ved ikke om han vil have mig igen”. Jeg havde lovet mig selv at jeg ikke ville tigge igen. ”Det skal nok gå”, sagde Saun trøstende, bare vi ikke tigger eller stjæler, så skal det nok gå”, gentog han med stolthed i stemmen. Ja”, svarede jeg og skammede mig.

Individuel tekstkonstruktion - elevtekst Safran ”Du skal bare have det sjovt, så skal du se, så går tiden hurtig” trøstede Mamia. ”Men jeg kan jo ikke lave noget her” sagde jeg. du kan da bare lege med ham den nye dreng svarede Mamia. Nej for han skal hjem i morgen mumlede jeg ked af det. Nå det var synd men kan du ikke bare lege med dine søskende spurgte Mamia hjælpsomt. Nej de er kedelige svarede jeg trist. Men så må du jo blive venner med Hylian. HVAD råbte jeg vredt. Jeg skal aldrig blive venner med den geddelort vrissede jeg surt. Du bliver nød til at løbe en risiko kommanderede Mamia bestemene. Okay sagde jeg venligt, så gik jeg hen til Hylian, og spurgte jeg om vi skulle være venner. Tror du jeg vil være venner med dig rasede Hylian surt, du har drillet mig og så kommer du og spør om vi skal være venner. Jeg vil bare sige uskyld viskede jeg trist. Men så vil jeg godt være venner med dig sagde Hylian glad. Næste morgen gik vi ud da min mor lige pludselig råbte på mig så løb jeg ind i mit hus så sagde min mor hvordan kan du blive venner med rædselsfulde pige brølede min mor meget glad. Meddigtning. Vi opdagede også fælles at verbale processer kan udvides med omstændigheder (markeret med blåt).

Evaluering Eleverne bruger de verbale processer mere varieret. Deres valg af ressourcer viser at de tænker fortolkende Eleverne er blevet bevidste om at valg af sproglige ressourcer påvirker tekstens meningsindhold og vice versa. Eleverne bruger de grammatiske betegnelser deltager, processer, omstændigheder uden berøringsangst. Det lader til at det falder nemt at bruge dem i analysen.