Hvor lidt jordbearbejning skal der til? Hvad kan der spares? Erik Sandal Chefrådgiver, LMO Specialkonsulent Optitill

Udviklingen År 2000: Meget øverlig harvning – såning med tandskær Senere: To harvninger lidt dybere før såning – en del skiveskær Herefter: Meget kraftige stubharver – op til 25 cm harvedybe Nu: Striptill og direktesåning i fokus

Hvorfor mindst mulig jordbearbejdning Besparelser i omkostninger og arbejdsindsats Planterester på jordoverfladen – hindre erosion Forbedringer af jordstrukturen i øverste cm. Lade jordens naturlige struktur være urørt. Lavere N – omsætning Bevare organisk indhold i jorden

Udfordringer Kompakt jord Kold jord Ukrudt Udbyttetab kan det undgås ?

Landsforsøg 2009-2012 Hammel Bleld Køng Eriknauer Vi hvede havre 2012. 4 forsøg Vi hvede Vi hvede 1. Harvning 10 cm, Väderstad Rapid 71,2 85,0 94,3 84,3 3. Direkte såning, Väderstad Rapid -3,9 -2,6 -6,4 -11,6 2. Direkte såning, Juri MP 3.20 -8,1 -16,7 1,9 -19,7 LSD 5,6 ns 2011. 4 forsøg Vi hvede Vårbyg 75,7 48,2 44,3 51,3 0,3 -8,2 -5,2 -6,3 -3,6 -9,6 -12,5 -9,0 3,2 4,5 4,4 2010 4 forsøg Vi raps Vinterbyg vihvede 36,0 89,2 63,4 87,3 -7,3 0,7 -2,8 2,4 -2,3 1,3 0,5 -1,7   2009. 4 forsøg vårbyg havre 47,7 50,1 67,8 33,5 -4,2 -17,2 -6,8 -15,7 -10,1 0,1 4,8 3,8 1) Hammel JB 7, Bleld JB 7, Køng JB 4, Eriknauer JB 5.

Øverlig stubbearbejdning straks efter høst, 4 cm 97 227 72,5 256 77,3 Vinterhvede Spildkorns-planter pr. m2 1) Skiveskærsåmaskine Jævn udstrøning Tandskærsåmaskine Plante-bestand, planter pr. m2 Udbytte, hkg kerne pr. ha 2006. 2 forsøg 1. Ingen jordarbejdning 91 124 59,7 228 71,6 176 72,1 2. Øverlig stubbearbejdning straks efter høst, 4 cm 97 227 72,5 256 77,3 231 76,6 3. Øverlig stubbearbejdning straks efter høst, 4 cm. Før såning dybere stubbearbejdning, 8 cm 95 218 79 250 77,8 212 80,2

Hvad kan der spares Afhænger helt af situationen på bedriften Simpel regnestykke Let stubharvning 200 kr. pr. ha Dyb stubharve 325 kr. pr. ha Fra dyb til øverlig stubharvning spares ca. 125 kr. pr. ha Ved at spare en dyb stubharvning før såning spares 325 kr. pr. ha Hvor mange traktorer skal jeg have på bedriften? Er det sparet lønomkostning? Kan sparet tid anvendes til lønsomt arbejde?

Eksempel på regnestykke Der skal etableres 400 hektar på bedriften Øverlig harvning 5 ha/time Dybere harvning 4 ha/time Såning 4 ha/time Traktor 1: 800.000 kr. Traktor 2 1.200.000 kr. Traktorer kører 300 timer uden for systemet Såmaskine og harver kører 100 timer uden for systemet. Regnet over 5 år.

Systemer i beregningerne Der harves øverligt en gang lige efter høst og herefter sås direkte. Der anvendes den mindste traktor System 2 Der harves øverligt en gang lige efter høst og dybt før såning. Der anvendes kun en stor traktor. System 3 Som system 2, men der anvendes en to traktorer (en stor og en større) System 4 Der stigles en gang lige efter høst og herefter sås direkte. Der anvendes den mindste traktor.

Forskel mellem dyreste og billigste 389 kr. pr. ha Resultater System Faste omk. Vedligehold Brændstof Løn I alt Kr. pr. ha 1 71.264 31.500 29.250 35.100 170.114 425 2 111.867 51.000 63.700 54.600 281.167 703 3 147.306 52.318 52.000 306.225 766 4 70.833 26.500 24.375 150.958 377 Forskel mellem dyreste og billigste 389 kr. pr. ha

Konklusion Potentiel besparelse ved minimal harvestrategi ligger nok i intervallet 150 -400 kr. pr. ha, men der kræves en individuel beregning, da resultatet afhænger af mange forhold. Det er således nødvendigt at vurdere, hvordan systemet passer på den enkelte bedrift især med hensyn til arbejdskraft. Der skal ikke sættes meget udbytte over styr før besparelsen er ædt.

Hvor lidt er nok Mindre end du tror. Formål med harvninger: Jordløsning Skade forhold så såmaskinen kan arbejde – f.eks. Opblanding af halmrester. Skabe varme i jorden Igangsætte kvælstofomsætning – frigivelse Bekæmpe snegle Sørge for at spildkorn spirer frem Du skal kunne fortælle medarbejderen hvorfor han skal harve.

Så lidt som muligt, men så meget som nødvendig