Økonomi i grovfoder sædskifter

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Gødskning efter Yara-N-Sensor
Advertisements

Ordninger under Landdistriktsprogrammet
Efterafgrøder og miljøet
Tjene penge på at pleje naturen og vildtet?
Foderforsyning til den rigtige pris
Kend dine maskinomkostninger
Økonomien i natur- og miljøtilskud Konsulent Jan Kjær Madsen Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Hvordan tilpasser landmænd sig bedst til kravene om efterafgrøder?
Fødevareøkonomisk Institut, KU
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Grovfoderseminar 2008 Handel med grovfoder Erik Bendix Jensen – Dansk Kvæg Erik Maegaard – Planteproduktion.
af kvægbruger Verner Nygaard Mikkelsen ”Gejlhøjgård”
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
LandboFyn tlf Mekaniseringsstrategi i praksis Af gårdejer og driftsleder Torben Jensen Gelsted foderforsyning og Projektmanager Mads Birk.
Økonomisk optimal anvendelse af startgødninger til majs
Majsdyrkning til ensilering og modenhed
Økonomi i planteværn på 500 ha? Indlæg på Plantekongres Session 1,5 Jens Erik Ørum Afdeling for Jordbrugets Driftsøkonomi Miljø, naturressourcer.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økologi Biogas kan forbedre økonomien og næringsstofhusholdningen i økologisk planteavl Souschef Michael Tersbøl.
DJF Hvilken P-tilførsel er bæredygtig på langt sigt? Indlæg på Planteproduktion Herning 13/ af Tommy Dalgaard Arne.
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2016 Alle tabeller og figurer fra artiklen DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE.
Har du styr på efterafgrøderne og MFO arealet? Gennemgang af regler for MFO, brak og efterafgrøder inkl. nationale efterafgrøder.
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion samt afledte forurening Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøg.
Inspiration om fremtidig N-regulering Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Inspirationsmøde den
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion - Økologi som en mulighed Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøgsdag.
KONSEKVENSER AF MILJØ- OG LANDBRUGSPAKKEN LANDBRUGSFAGLIGE KONSEKVENSER CHEFKONSULENT LEIF KNUDSEN, SEGES.
LANDSFORSØG MED DYRKNING AF VINTERRAPS JON BIRGER PEDERSEN SEGES.
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Billund, 5. oktober 2015 Søren Kolind Hvid Planter & Miljø
Målrettede efterafgrøder
Få overblik over dine maskinomkostninger med analyser
Kvælstofeffekt af Fødevare og Landbrugspakken (FLP) på grundvandet
Optimér din majsdyrkning
Effekt af nye virkemidler
Sådan skal de nye græsblandinger høstes og gødskes
Den bedste effekt af de højere kvælstofkvoter på bundlinjen
Frigiv penge Seniorkonsulent Ove Lund, SEGES erhvervsøkonomi
23.2 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse er også for konventionelle landmænd
Temadag Få succes med efterafgrøder 27. oktober 2015
Gødskning af kartofler
Landsforsøg med svovl til kløvergræsmarker
Afgræsningsmarker med længere holdbarhed
Mulige modeller for ”omsættelige kvælstofkvoter”
Valg af græssorter og dæksæd for nyt udlæg
Økonomien i frøsædskiftet
Nyt om dyrkning af kløvergræs
Fokus på økonomi og bundlinje
Styr rapsen via gødningen
Sådan for du både et højt majsudbytte og en effektiv efterafgrøde
Velkommen.
Udvaskningsmodeller Sammenligning af udvaskningens niveau og af respons ved driftsændringer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning.
Hvor mange traktorer er nødvendige? - en tommelfingerregel !
Husdyrefterafgrødekravet Efterafgrødeordningerne
Direkte støtte 2018 Landbrugsseminar 2018
Kaliumtal og kaliumbalancer som redskaber i planteproduktionen
Økologi.
Økologiske sammenhænge
Græs og N-kvote Anders Nemming
Michael Brockenhuus-Schack, Formand for Landbrug & Fødevarer
Økonomisk tørke i landbruget
Bestemmelse af markens økonomisk optimale kvælstofbehov
Sygdomme og skadedyr i bælgsæd, effekter af sædskifte og samdyrkning
Økonomi i etablering af markvanding
Er biogasanlæg en del af problemet eller løsningen på regionalt fosforoverskud? Torkild Birkmose, SEGES.
Optimer din strategi for vækstregulering
Kvælstofudvaskning i grovfodersædskifter
Grøn bioraffinering – Fra miljøudfordring til forretningseventyr
Økonomi i dyrkning af hestebønner 2018
Emissionsbaseret regulering baseret på N-min målinger
Hvad betyder det for vores økonomi? Hvad er det og kan vi påvirke det? HNV-score Hvad betyder det for vores økonomi? Hvad er det og kan vi påvirke.
Efterafgrøder - arter og såtidspunkt
Præsentationens transcript:

Økonomi i grovfoder sædskifter Mikkel Gejl Hansen SEGES 16. Januar 2019

Økonomisk konsekvens Hvad er den økonomiske konsekvens ved at gå fra majs tungt sædskifte til sædskifte uden majs? Den økonomiske konsekvens ved at fastholde mælkeproduktion i et produktionstungt område Beregninger på JB 1-4 vandet

Scenarier – grovfoder i foderration 250 årskøer 220 ha 12.000 kg EKM Udgangspunkt i foderplan med en grovfoderandel på 2/3 majs Nye scenarier 1/3 majs 0 majs 0 majs og 11.700 kg EKM 0 majs, med roer 2/3 majs, med revideret dyrkning 1/3 majs, med revideret dyrkning Revideret dyrkning: Brug af nitrifikationshæmmere i gylle til majs Bedre såudstyr til græsudlæg i al majs Efterafgrøde i ledigt majsareal (50 % af majsarealet)

Foderplaner

Markplaner

Udbytteniveauer Kg FEN Vårbyg 6.000 Majs 11.200 Græs 10.600 Roer 13.700

Økonomisk forskel

Pris på udvaskningsreduktion Sædskifte JB Vanding Udvaskning total mængde Udvaskningsreduktion total Reduktion pr årsko Driftsforskel pr årsko Pris på udvaskningsreduk-tion   kg N kg N/årsko kr/årsko kr/kg N 2/3 majs, Nudrift 1 Ja 19.420 1/3 majs, Nudrift 16.474 2.946 12 149 13 0 majs 15.609 3.811 15 675 44 Roer 16.241 3.179 322 25 2/3 majs, Revideret 14.335 5.085 20 169 8 1/3 majs, Revideret 12.040 7.380 30 286 10 Nej 19.540 15.549 3.991 16 259 15.955 3.585 14 779 54 15.298 4.242 17 530 31 13.167 6.373 228 9 14.447 5.093 368 18 4 17.805 14.485 3.320 15.055 2.750 11 71 14.518 3.287 40 12.038 5.767 23 13.384 4.421 21

Konklusioner Det kan koste at reducere andelen af majs – men det varierer med foderplanen Generelt meget lidt forskel mellem de forskellige foderplaner (græs tunge sædskifter undtaget), så derfor meget afhængig af den enkelte bedrifts resultater Omlægning til økologi kan være en mulighed? Fokuser på maskinomkostninger, så der er styr på økonomien Hvad er det økonomiske alternativ? Braklægge eller miste arealer?

TAK og husk! Vær altid opdateret på den seneste faglige viden Tilmeld dig nyhedsmail om planter, miljø og natur på www.landbrugsinfo.dk www.facebook.com/planteavl Klik for at redigere teksttypografierne i masteren