Paneldebatten til landsmødet i Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker 1: Dansk kræftbehandling er en succes. På små 20 år har det danske sundhedsvæsen takket være flittigt personale og politisk opmærksomhed formået at forandre behandling, pleje og rehabilitering af kræftpatienter markant. Fra patienterne døde på ventelister og blev tilbudt en behandling og pleje, der ikke var af international klasse, er vi nu igen kommet med helt frem og på niveau med de øvrige nordiske lande. 2: Flere patienter overlever i dag deres kræftsygdom end tidligere og mange bliver kroniske patienter, der lever med kræftsygdommen eller følgerne heraf. Det -  sammen med markant flere ældre og dermed også en øget forekomst af kræftpatienter og rækken af kræftpakker og patientrettigheder – gør, at det danske sundhedsvæsen er under et stort pres af det, der egentlig er en succeshistorie. 3: For at klare opgaven er det politisk besluttet, at stadigt flere patienter skal behandles, hjælpes, plejes og rehabiliteres væk fra hospitalerne i det nære sundhedsvæsen. Kræftplan 4 har fokus på kræft på tværs af sektorer. Målet er, at ”lade patienternes ønske og behov sætte dagsordenen i kræftbehandlingen”. Kræftplan 4 hedder derfor også ’Patienternes kræftplan’. Men når mere behandling skal og må foregå i det nære sundhedsvæsen, kræver det ikke alene et kompetenceløft hos de sundhedsprofessionelle, herunder sygeplejersker, men også og måske især et stærkt tværsektorielt samarbejde. Hvordan sikres det? Og er det denne forandring egentlig i patientens interesse? For hvad kræver den nye retning i kræftbehandlingen af personalet på tværs af sektorer? Hvordan får personalet de rette kompetencer? Hvad kræver det af patienter og pårørende? Er der en risiko for, at de mest ressourcestærke er dem, der klarer sig bedst? Hvem har egentlig sagt, at det er en god ide, at patienter behandles i eget hjem eller væk fra hospitalsafdelinger? Hvilken betydning vil det få for alle typer af borgere? Hvilket ansvar pålægges patienter og pårørende? Hvad er det, der afgør om patienten skal modtage sin behandling hjemme? Betyder det, at der kan opstå endnu mere ulighed i sundhed? Målet er kritisk diskussion af, hvilke konsekvenser beslutningen om, at flere kræftpatienter på tværs af kultur og social klasse skal ud i det nære sundhedsvæsen har. For dem selv, deres pårørende og for sygeplejersker.

Sygeplejerskeprisen 2017 Karin Birtø, sygeplejerske, master i rehabilitering og pårørendekoordinator i Center for Kræft og Sundhed København modtog Sygeplejerskeprisen 2017. Prisen uddeles til en sygeplejerske, der har bidraget aktivt til at højne sygeplejefagets anseelse og omdømme som rollemodel og nytænkende indenfor fag og organisation. Karin modtog prisen bl.a. for sit utrættelige arbejde gennem de sidste 10 år med at etablere og konsolidere Københavns Kommunes rehabiliteringstilbud i Center for Kræft og Sundhed København til kræftramte borgere