Vidensopsamling på senfølger efter kræft hos voksne

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Screening – fremtidige udfordringer inden for tarmkræft
Advertisements

Livsstil efter og under kræftbehandling
Pakkeforløb på kræftområdet
Det Palliative Team Center for Lindrende Behandling
Peter Ege Symposium Rigshospitalet 5. oktober 2011 Mads Uffe Pedersen professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Hvad kan den sociale misbrugsbehandling.
Recovery gennem lokalsamfundsdeltagelse
ER DIALYSE ALTID DEN BEDSTE BEHANDLING
Hvordan foregår behandling idag?
Kildedata and Kilde- dokumenter Auditor’s synspunkt ved Mette Nørgaard, Afd. Leder, CQA, Lundbeck.
Temadag Funktionelle lidelser.
TERM modellen Introduktion til øvelse
Fremskrivning af antal kræftpatienter til 2025
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Fra kontrolforløb til opfølgningsforløb: Mere kvalitet for pengene?
Session 8: Medicinsk behandling - hvad skal jeg selv gøre Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv lidelse.
“Fra sygefravær til arbejdsevne”
Hånd i hånd. Forskning i rådgivning og støtte til par hvor kvinden har brystkræft 18. Maj 2011 Ph.d.-studerende Anne Nicolaisen 1.
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Klik for at redigere i masteren ”Har vi tilstrækkeligt med personaleressourcer til at løfte kræftbehandlingen i 2025?” Kræftens Bekæmpelse og DMCG konference.
Afdelingsleder Morten Freil
Trends i onkologien Temaeftermiddag for primærsektor, 10. maj 2011
Hospicedagcenter – et nyt palliativt tilbud ? Patientforløb for kræftpatienter i region Midtjylland Hospice Djursland 28.maj 2008.
Hormonbehandling af postmenopausale kvinder
Helbredsmæssige konsekvenser ved hormonbehandling af prostatakræft.
Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen
Ved Anette Bækgaard Jakobsen, afdelingschef, Region Syddanmark
Peter Lange Hjerte-Lungemedicinsk Afdeling Hvidovre Hospital
Karen Marie Dalgaard & Jeanette Bech Kræftstyregruppen DASYS temamøde 13. november 2008 Historisk rids Kommissorium for Den Nationale Kræftstyregruppe.
At arbejde som repræsentant for DASYS
Seksualitet og hjertesygdom
Psykoedukation til patienter med skizofreni
‘Retorik om KOL og rygning’
Hvordan ser patientens supersygehus ud? Chefredaktør Erik Rasmussen Mandag Morgen Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering 7. maj 2009.
Nyt om (kirurgisk) behandling af Lungekræft.
Søgning i videnskabelige litteraturdatabaser
Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet har en lang række gavnlige virkninger på helbredet Musklerne og skelettet bliver styrkede Motorikken forbedres Immunforsvaret.
Er nutidens kræftsygepleje rettet mod fremtiden FSK Landskursus 8.november 2014 Birgitte Grube European Oncology Nursing Society Past President.
1 Hvordan sikrer kommunerne kvaliteten Kvaliteten af rehabilitering af patienter med kronisk sygdom Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering 1-2 september.
Patienternes gang igennem Onkologisk afdeling
Generel introduktion til kræftområdet Hans Peder Graversen, cheflæge Afdelingschef Kvalitet og Sundhedsdata.
Apopleksi/Slagtilfælde – en katastrofe som kan undgås
Pakkeforløb for kræftpatienter
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
Palliation til ældre med kræft
Stress En folkesygdom?.
Opfølgning efter primær behandling for operabel brystkræft
Evidensbaseret medicin ”Europæere har brug for nemme forklaringer. De vil til enhver tid foretrække en entydig løgn for en modsigelsesfyldt sandhed.” ”Frøken.
Kører man på éthjulet cykel, når man kun har ét ben?
S YGDOMSLÆRE : C ANCER 1. C ANCER GENERELT Kan ramme alle celler Skyldes defekter i cellers regulering Risikoen for at få cancer ca. 33 % Hyppig sygdom.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Stress, anmeldelse og behandling Nanna Eller Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, BFH.
Shared care Lene Falgaard Eplov, overlæge, ph.d..
Perioperativ Medicin og Dagkirurgi Hindsgavl 20. Maj 2016.
Baggrund De bedste resultater for danske kræftpatienter
Post traumatisk belastningsreaktion
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Seksualitet.
Det nære sundhedsvæsen
Politisk næstformand i Scleroseforeningen
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Enheden for Klinisk Alkoholforskning
Nationale kræftplaner
Post traumatisk belastningsreaktion
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Metoden fælles beslutningstagning
Vidensopsamling på senfølger efter kræft hos voksne nr. 4
Vidensopsamling på senfølger efter kræft hos voksne nr 3
Hvad er sclerose? Hvad er sclerose? 2018.
Paneldebatten til landsmødet i Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker
Præsentationens transcript:

Vidensopsamling på senfølger efter kræft hos voksne Definition af senfølger, litteraturreview af international videnskabelig litteratur om senfølger & karakteristik af danske kræftoverlevere + lidt ekstra detaljer ;-) Susanne Dalton, overlæge, phd Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter

Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Trille Kjær Randi Karlsen Susanne Dalton Alle fra Livet efter Kræft, Kræftens Bekæmpelse ForskningsCenter & Christoffer Johansen, Onkologisk klinik, Finsen Centeret, Rigshospitalet & Livet efter Kræft, Kræftens Bekæmpelse ForskningsCenter

Dagsorden Flere overlevere efter kræft Definitionen af senfølger Vidensopsamlingen (udvalgte senfølger) Hvem er overleverne og hvem er i risiko for senfølger Ulige adgang til rehabilitering Hvordan finder vi patienter i risiko for eller med senfølger Et felt i udvikling – forskningseksempel Perspektiver

Incidens og prævalens stiger. 290 Incidens og prævalens stiger. 290.000 danskere lever med eller efter en kræftsygdom

Tid siden diagnose for danskere som lever med eller efter en kræftsygdom

De ca. 290.000 danskere befinder sig forskellige steder i deres kræftforløb Diagnosis & Treatment Early monitoring Later monitoring Progressive illness End of life care Recovery Continuing to understand more about cancer survivors, Jane Maher and Hannah McConnell published a paper in 2011 which gives a new description of the survivorship element of the cancer care pathway. No longer are we seeing a pathway where treatment is followed by cure or end of life but one which includes patients in rehabilitation, in early and late monitoring and patients with active and advanced disease but who are not in the last year of life. Tid siden diagnose

Andel som har overlevet <1 år og mere end 20 år Hovaldt et al, BJC 2015

Kræftplanerne satte rehabilitering på dagsordenen I 2015 er der ca. 290.000 danskere som lever med eller efter en kræftsygdom. I 2025 -> 360.000 2012: forløbsbeskrivelser for rehabilitering og palliation blev lanceret af Sundhedsstyrelsen Anerkendt som integreret del af kræftbehandlingen Revideret version af forløb i 2018 – med fokus på behovsvurdering og for første gang nævnes senfølger prominent Titel slide

Dagsorden Flere overlevere efter kræft Definitionen af senfølger Vidensopsamlingen (udvalgte senfølger) Hvem er overleverne og hvem er i risiko for senfølger Ulige adgang til rehabilitering Hvordan finder vi patienter i risiko for eller med senfølger Et felt i udvikling – forskningseksempel Perspektiver

Både kræftsygdom og behandling kan sætte sig spor Kirurgi Medicinsk behandling Kemoterapi Biologisk behandling Immunterapi Strålebehandling Forskellige kombinationer

Stigende brug af kræftbehandling Der bliver flere kræftpatienter Flere patienter har gavn af behandling F.eks. tilbydes i dag mere end 80% af brystkræftpatienter medicinsk efterbehandling Behandlingen gives over længere tid

Flere i risiko for at udvikle senfølger Flere kræftpatienter helbredes Kræftpatienter der ikke kan helbredes lever længere Flere patienter behandles med ”risikomedicin” Ændring i fokus Det er ikke kun spørgsmål om helbredelse men også et spørgsmål om måden det sker Valg mellem forskellige behandlingstilbud Patient medinddragelse

Bivirkning eller senfølge? Bivirkning skyldes en igangværende behandling Forvente at den forsvinder når behandlingen ophører Senfølger skyldes en tidligere behandling Bivirkninger der bliver kroniske Opstår efter behandling er afsluttet (nogen gange lang tid efter) Bivirkning eller senfølge ses ikke hos alle behandlede

Hvornår opstår senfølger Udviklingen kan være forskellig over tid: Opstå under behandling (bivirkning) og blive kronisk Opstå kort tid efter behandling, derfra forværres Opstå (mange) år senere

Typer af senfølger Påvirkning af ens generelle funktionsniveau, træthed, søvnforstyrrelser, stemningsleje Direkte skade på et organ af medicinen Påvirkning af kroppen der leder til helbredsproblemer senere En helt ny sygdom

Senfølger der påvirker funktionsevnen generelt F.eks. Søvnforstyrrelser Træthed Kognitive problemer Angst Depression Kan ses på tværs af al kræftbehandling og kræftformer

Direkte skade efter behandling F.eks. platiner – direkte skade på nervevæv Påvirkning af følenerver – så man får en oplevelse af at gå på nåle Cisplatin, bruges f.eks. til behandling af testikelkræft (revolutionerede behandling i sin tid) Eneste måde at undgå senfølger er at stoppe behandling ved begyndende gener

Når en behandling påvirker et andet organsystem i kroppen Tab af knoglemasse -> i udtalt grad -> osteoporose Ved f.eks. behandling med aromatasehæmmere eller anden antihormon beh. sker der et hurtigere tab af knoglemasse end normalt Kemoterapi-induceret menopause

Når senfølgen er en helt NY sygdom Visse typer behandling øger risikoen for ny kræftsygdom Andre sygdomme – hjerte, lunge, endokrine lidelser

Definition af senfølger Senfølger er helbredsproblemer, der opstår under primær behandling og bliver kroniske, eller som opstår og manifesterer sig måneder eller år efter behandlingen er afsluttet. Senfølgerne omfatter ny primær kræftsygdom og fysiske, psykiske eller sociale forandringer, der er en følge af kræftsygdommen og/eller behandlingen af denne.

Senfølgernes kompleksitet

Dagsorden Flere overlevere efter kræft Definitionen af senfølger Vidensopsamlingen (udvalgte senfølger) Hvem er overleverne og hvem er i risiko for senfølger Ulige adgang til rehabilitering Hvordan finder vi patienter i risiko for eller med senfølger Et felt i udvikling – forskningseksempel Perspektiver

Litteratursøgningen Systematisk søgning i 5 videnskabelige søgedatabaser Søgeord: late toxicit*, long term effect*, adverse event*, radiation late effect, chemotherapy late effect*, radiotherapy late effect*, cancer survivor, survivorship, post treatment, post therapy, consequential effect. Disse søgeord er kombineret på forskellige måder sammen med ’cancer’ og ’neoplasms*’ Engelsksprogede artikler, publiceret fra januar 2000 til februar 2017 Metaanalyser, systematiske reviews og narrative reviews (ikke- systematiske reviews)

Et område i hurtig udvikling Hits på søgestrengen (reviews) i pubmed