Den åndelige kamp: hvordan lovsangen kan bruges som våben i den kamp, der foregår om bl.a. vore hjerter. Det profetiske ord: hvordan det også kan forekomme i en lovsangs stund.

Sang og musik er også vigtig i den åndelige kamp Sang og musik er også vigtig i den åndelige kamp. Det bringer Guds lys nær, og mørket må vige. Det baner vej for Herren ind i vore hjerter. Det bringer sejr i den åndelige kamp. Joshafats erfaring kan vi bruge i vores åndelige kamp.

- Nok lever vi som andre mennesker, men vi kæmper ikke som verdslige mennesker. Vore kampvåben er ikke verdslige, men mægtige for Gud til at bryde fæstningsværker ned. Vi nedbryder tankebygninger og alt, som trodsigt rejser sig mod kundskaben om Gud, vi gør enhver tanke til en lydig fange hos Kristus (2 Kor 10,3-5)

Ef. 6. 10 12 - I øvrigt, vær stærke i Herren og i hans mægtige styrke Ef.6.10 12 - I øvrigt, vær stærke i Herren og i hans mægtige styrke. Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdens herskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.

Ef.5.18 men lad jer fylde af Ånden, v19  tal til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren, v20  og sig altid Gud Fader tak for alt i vor Herre Jesu Kristi navn. Ef 6 v.12+ v18. Grib frelsens hjelm og Åndens sværd, som er Guds ord. v18  Under stadig bøn og anråbelse skal I altid bede i Ånden og holde jer vågne

»Hør mig, judæere og Jerusalems indbyggere »Hør mig, judæere og Jerusalems indbyggere! Hold fast ved Herren jeres Gud, så vil han holde fast ved jer; hold fast ved hans profeter, så vil I have lykken med jer.« Derpå rådførte han sig med folket, og så opstillede han sangere, der skulle lovprise Herren i hans hellige majestæt, mens de gik ud i spidsen for krigerne syngende: »Tak Herren, hans trofasthed varer til evig tid!« I det øjeblik de satte i med jubelråb og lovsang, lod Herren et baghold angribe ammonitterne, moabitterne og dem fra Se'irs bjerge, som rykkede frem mod judæerne, og de blev slået.’ (2 Krøn 20,20-22).

"Undervejs i bønnestunden hvor vi hver især bad til Gud om nåde og frelse for vores by hørte jeg vores gode hyrdes stemme der lød tydeligt flere gange JA JA til vore bønner. En velvilje fra vor Gud. En faders hjerte der glæder sig over os og over vores bønner og sang til ham. Jo mere vi lovsang og bad jo mere kom der stærke billeder frem og lyde fra grumme mørke væsener som tydeligt var sjælefjendens hær der ligesom stod/hang/svævede derude uden for vores stærke fællesskab i Guds lysende nærvær. Disse væsener så ud til at kæmpe og stride for at komme ind og forstyrre os men det var bare ikke muligt for dem. Det var som om de led og måtte vige for vor lovsang og bøn til vor Gud. Det var i flere glimt som det viste sig."

1.kor 14.v3. Men de, der taler profetisk, giver styrke, hjælp og trøst til dem, der hører det. v4... de der profeterer, styrker menigheden.

Så højt som himlen er over jorden, så stor er hans nåde mod dem, der har ærefrygt for ham. 12 Så langt som østen er fra vesten, har han fjernet vore synder fra os. 13 Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der ærer ham. 14 Han forstår, hvor skrøbelige vi er, han ved, at vi kun er som støv. 17 Men Herrens trofasthed er evig, den omslutter dem, der ærer ham. 19 Herren sidder på sin trone i Himlen, alt er underlagt hans herredømme.