OPLÆG TIL GÆSTEUNDERVISNING 2016 BUDGET, OPSPARING OG LÅN (Til arbejdshæftet ”Viden om penge”)

PRÆSENTATION AF GÆSTEUNDERVISEREN Og planen for i dag…. Sæt gerne dit eget billede ind. SPØRGSMÅL: Hvad er Pengeuge? Min grund til at besøge jer Min baggrund

SÅDAN STYRER I JERES EGEN ØKONOMI - en introduktion til budget, opsparing og lån I arbejdshæftet til ”Viden om penge” finder du flere forklaringer og opgaver. Find det – og meget andet – på www.pengeuge.dk

Få overblik over dine indtægter og udgifter BUDGET Få overblik over dine indtægter og udgifter

INDTÆGTER Indtægter er fx lommepenge, løn fra fritidsarbejde og gaver. Hvor mange af jer har indtægter? Er de faste eller variable?

UDGIFTER Udgifter er penge, I bruger. Det kan f.eks. være på tøj, sko, mobiltelefon eller spil. Udgifter kan være faste og komme med regelmæssige mellemrum, eller variable, og komme en gang imellem Hvilke udgifter har I?

MARTINS BUDGET Martin er 14 år og går i 7. klasse. INDTÆGTER Han får 50 kr. om ugen af sine forældre i lommepenge, og er også hjælpetræner i fodboldklubben. Det får han 500 kroner om måneden for. Hver anden uge hjælper han sin storebror med hans avisrute og får 100 kroner for det. Til hans fødselsdag får han 500 kroner af sin farmor. UDGIFTER Martin betaler halvdelen af sit mobilabonnement, det koster 100 kroner om måneden. Dertil køber han tøj og sko hver anden måned for ca. 500 kroner. Engang i mellem går han i biografen med sine venner. Martin spiller fodbold og betaler 800 kroner hvert halve år.

Marts April Maj Juni Juli August SPØRGSMÅL: UDGIFTER I ALT Lommepenge 50 Hjælpetræner 500 Avisbud 100 Fødselsdagsgave INDTÆGTER I ALT 550 150 Mobilabonnement -100 Tøj og sko -500 Fodbold -800 Biograf -150 UDGIFTER I ALT -650 -900 REST (Indtægter minus udgifter) 450 -600 -450 -350 SPØRGSMÅL: Er der nogle uger, hvor Martin bruger flere penge end han tjener? Hvad skal han gøre ved det? Har Martin flere indtægter end udgifter? OBS – prøv at få eleverne til både at anskue det uge for uge, måned for måned, men også i hele perioden

Sådan får du råd til større ting OPSPARING Sådan får du råd til større ting

OPSPARING Når du har flere indtægter end udgifter, kan du vælge at spare penge op. Når du sparer op, kan du få råd til at købe større og dyre ting. Er der nogle af jer, der sparer op? Hvad sparer I op til – og hvor meget? NOTER: Unge i dag har mange drømme om den nyeste mobil og computer, og rigtig mange sparer slet ikke op. SPØRGSMÅL: Hvorfor skal man spare op? Hvorfor kan det betale sig at spare op? (Hvis man ikke har en finansiel reserve, bliver mange desværre fristet at kviklån/smslån, som er alt for dyre.)

OPSPARING TIL TABLET Du ønsker dig en tablet til 2.000 kroner. Du har ikke pengene, og dine forældre siger, at du selv skal betale. Du får lommepenge og har fritidsjob og sparer i alt 250 kroner op om måneden. Hvor mange måneder skal du spare op for at få råd?

Renter er prisen på penge

RENTER ER PRISEN PÅ PENGE Når I sætter penge i banken, låner I penge til banken. Derfor får I renter. Banken kan så låne jeres penge ud til andre til en højere rente. Forskellen mellem den rente, I får, og den rente, banken låner til andre, kaldes for rentemarginalen. Når I låner penge i banken, betaler I renter til banken. Renter angives som et procenttal per år (pro anno eller p.a.): F.eks. 2 % p.a. SPØRGSMÅL: Hvem ville I låne penge til? Alle og enhver? Hvad ville I tage i rente?

AT LÅNE FOR AT KØBE Er man over 18 år kan man låne penge til at købe varer for. Det kaldes ”at købe på af- betaling”, fordi du får varen nu, men betaler for den ad flere omgange. Ofte opretter man et lån, som betales tilbage sammen med renter, gebyrer og omkostninger. Du kan også oprette forbrugslån, kviklån, sms-lån m.v. Disse er ofte meget dyre! I banken kan du oprette en kassekredit, som er et lån, hvor du selv kan vælge, hvornår og hvor meget, du betaler tilbage. Du skal betale renter af det, du låner. En ”ydelse” på et lån består af renter og afdrag. Over tid stiger afdraget, mens udgifter til renter falder. Når et lån skal betales tilbage, består ydelsen af renter og afdrag. Over tid betyder afdragene, at det beløb, man skylder, bliver mindre. Derfor kommer der færre renter, og til sidst fylder afdraget klart mest. Hvis der er omkostninger forbundet med lånet bliver de lagt oveni fra start – dvs. et oprettelsesgebyr på 350 kroner betyder, man får 5.000 kroner i hånden, men skylder 5.350 kroner væk.

ÅOP – SÅDAN FINDER DU DET BILLIGSTE LÅN Begrebet ”Årlige Omkostninger i Procent” (ÅOP) samler alle oplysninger på lånet i ét tal (”kiloprisen på penge”) og er derfor en god måde at sammenligne priser på lån på. Nu kan vi sammenligne to lån – og sammenligne kontantkøb med køb på afbetaling. Det lån med den laveste ÅOP er det billigste (forudsætter ens løbetid). Disse to telefoner kan begge købes på afbetaling over fire år. Bemærk ÅOP! Hver femte unge køber mobiltelefoner på afbetaling – og de skifter telefonerne efter 18 måneder! SPØRGSMÅL: Hvor længe regner I med at bruge en ny telefon? Har I nogensinde haft en telefon i 4 år? Hvad synes I om at betale af på en telefon i længere tid, end I har den?

PAS PÅ DINE DIGITALE PENGE IT-sikkerhed Til det nye tema ”IT-sikkerhed” har vi produceret 4 film á 1 min, som I skal vise i klassen. Filmene ligger på www.pengeuge.dk/sikkerhed   Filmene er naturligvis en fortegnelse og en overdrivelse af virkeligheden, og filmene foregår i et fiktivt tegneserie-univers. Men pointen i filmene er god nok: Det kan have store konsekvenser, hvis man ikke værner om sin digitale sikkerhed. Filmene skal bruges som udgangspunkt for en dialog i undervisningen, en dialog om hvor vigtigt det er, at bruge sin sunde fornuft, når man er på nettet. Da vi ikke altid ved, om der er god internetforbindelser på de forskellige skoler, anbefaler vi, at I for en sikkerheds skyld medbringer de 4 små animationsfilm på en USB, og at I har downloadet dem på forhånd. Dermed kan I let afspille dem i klassen.

Sikker handel på nettet – Film om Tobias Her skal du starte med at afspille filmen om TOBIAS. KLIK på billedet, hvor vi har indsat link til filmen. Husk at tag den med på en USB, da der ikke er god internetforbindelse alle steder.

Sikker handel på nettet – Pas på pengene Overvejer du at købe noget på nettet, så tjek, at der er et hængelås-symbol til venstre for webadressen. Vær skeptisk hvis et tilbud er ”for godt til at være sandt” og brug din sunde fornuft. Tjek anmeldelser af sælger. Det kan blive meget dyrt, hvis du kun ser på prisen, når du handler på nettet. NOTER: Kig også efter teksten “https://” i din webbrowser før du afgiver personlige oplysninger. Klik på hængelåsen og få vist oplysninger om siden og om websitet er den, som den udgiver sig for at være. Check sælger, brug f.eks. Trustpilot / spørg en ven. Hvis tilbuddene er ”for billige” er det nok ikke en legitim butik. Forbrug.dk – gode råd om betalinger på nettet. E-mærket.dk / sådan spotter du en fup-butik. Bedre retsbeskyttelse inden for EU (e-handelsdirektivet) SPØRGSMÅL: Er der nogen af jer som har handlet på nettet? Hvordan kan man checke en netbutik for, om den er ”god”? Er der nogen af jer/eller kender I nogen, der er blevet snydt, fordi I/de har handlet på en ”snyde”-hjemmeside?

Beskyt personlige oplysninger – Film om Lisa Her skal du starte med at afspille filmen om LISA. KLIK på billedet, hvor vi har indsat link til filmen. Husk at tag den med på en USB, da der ikke er god internetforbindelse alle steder.

Beskyt personlige oplysninger - Pas på pengene ID-tyveri er et stigende problem og foregår eksempelvis via mail, sms eller telefonopkald. Phishing er et internetfænomen, hvor svindlere forsøger at franarre følsomme oplysninger fra brugerne. Brug altid gode adgangskoder og undgå genbrug. Lån ikke din computer/mobil ud - når du er logget ind på personlige tjenester. Bruger du offentlige computere, kan der være installeret ondsindede programmer. Pas på skulder-surfing (også ved kortterminaler). NOTER: Følsomme oplysninger: brugernavn, adgangskoder, kreditkort- eller netbank oplysninger. Send kun følsomme oplysninger over en sikker forbindelse (https:// ”hængelås”). Specielt ved indtastning af personlige oplysninger skal du være opmærksom på dine omgivelser, og hvem kikker med. Anvender du offentlige computere til personlig login på en af dine tjenester,- så husk at logge af hver gang! Lån aldrig din Smartphone eller PC ud - når den er logget ind på Chat, Facebook, E-boks , Netbank/mobilbank, filmtjeneste eller tilsvarende. Gå f.eks. ind på nemid.nu og tag testen om du kan spotte en Phishing mail. SPØRGSMÅL: 1. Kender I begrebet ”Identitetstyveri”? Tal om det. 2. Er der nogen af jer, der har mistet jeres betalingskort, eller adgang til Mobilbank, hvorefter der er blevet hævet penge på jeres konto?

Sikker opbevaring af NemID - Film om Benjamin Her skal du starte med at afspille filmen om BENJAMIN. KLIK på billedet, hvor vi har indsat link til filmen. Husk at tag den med på en USB, da der ikke er god internetforbindelse alle steder.

Sikker opbevaring af NemID – Pas på pengene NemID er ét fælles log-in og består af et nøglekort med engangskoder samt et bruger-id med en adgangskode. NemID bruges, når du går i din Netbank og bruger offentlige sider som f.eks. borger.dk eller E-boks. Tag aldrig fotos af dit NemID, betalingskort eller lign. Hvis din telefon bliver stjålet, kan dine fotos falde i de forkerte hænder. NOTER: Vidste I, at det er FORBUDT at tage et foto af sit NemID eller give det til andre? Hvis du har skrevet din adgangskode et sikkert sted så sørg for, at den aldrig opbevares samme sted som dit Nøglekort. Du kan få NemID til kun Netbank fra du er 13 år. Fra du er 15 år, kan du bruge NemID til offentlige og private selvbetjeningssider. Hvis du glemmer din adgangskode eller taber dit nøglekort, er der hjælp at hente på nemid.nu. Du kan læse mere om support til NemID på bl.a. digst.dk, nets.dk og nemid.nu. SPØRGSMÅL: Er der nogen af jer/eller kender I nogen, som har mistet sit NemID eller fået det stjålet?

Digital post - Film om Emma Her skal du starte med at afspille filmen om EMMA. KLIK på billedet, hvor vi har indsat link til filmen. Husk at tag den med på en USB, da der ikke er god internetforbindelse alle steder.

Digital post - Pas på pengene Al post fra det offentlige sendes i dag som digital post. Private virksomheder kan også sende digital post til deres kunder. Husk at læse din digitale post på E-boks. Postkassen kan indeholde følsomme oplysninger og vigtige breve. Vær påpasselig med hvem du giver adgang til din digitale postkasse. NOTER: Digital post fra det offentlige kan f.eks. være breve fra SKAT, indkaldelse til sygehus, SU meddelelser eller kontoudtog. Du kan selv tilmelde private selskaber til din digitale postkasse, såsom din bank, dit forsikringsselskab og lignende. Det offentlige kan sende breve, som du skal reagerer på, ellers kan det have en konsekvens for dig. Du kan oprette din e-mail eller mobilnummer, så får du altid besked, når der er ny Digital Post til dig. Du kan finde mere information om Digital Post på www.digst.dk og www.nemid.nu SPØRGSMÅL: Vidste I, at det er jeres eget ansvar at checke jeres E-boks ?

PengeSpillet Nu er det tid til at konkurrere! Test jeres viden om penge! Tryk på ”Test jeres viden om penge” og I viderestilles til spillet ”PengeSpillet” I finder også ”PengeSpillet” på www.pengeuge.dk/bank