Den naturvidenskabelige metode Bioteknologi og kemi Det eksperimentelle arbejde er centralt for den naturvidenskabelige metode.

Opgave A Du skal undersøge en sag, der rummer et problem, hvor menneskets forhold til naturen er centralt. Du skal udarbejde og vurdere et forslag til en innovativ løsning af problemet. Du skal anvende viden og metoder fra to fag til din besvarelse af opgaven. Metoderne skal være forskellige, og det ene fag skal være på mindst B- niveau.

Opgave B Du skal undersøge og diskutere en sag, hvor menneskets forhold til naturen er centralt. Du skal anvende viden og metoder fra to fag til din besvarelse af opgaven. Metoderne skal være forskellige, og det ene fag skal være på mindst B- niveau.

Begrunde dit valg af fag, metode og materiale Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder og lever de op til kravene om to forskellige metoder Begrunde dit valg af materiale Du skal komme ind på muligheder og begrænsninger i forbindelse med dit valg af materiale Materiale hænger ofte sammen med metoder og omvendt. Vær bevidst om hvilken metode dit materiale anvender – vælg fx. materiale der anvender forskellige metoder og vær bevidst om hvad disse metoder bidrager med.

Den naturvidenskabelige metode Formålet med det eksperimentelle arbejde er: at fremskaffe ny teoretisk viden eller at anvende allerede kendt viden til en undersøgelse. Indsamling af data – empiri

Den naturvidenskabelige metode Empiri – data Kvantitative: Målinger og statistisk Kvalitative: Observationer, sanseindtryk, interviews. Sanserne bruges – direkte observationer Måleinstrumenter – indirekte observationer Krav om reproducerbarhed er centralt, dog indenfor en vis usikkerhedsmargin.

Den naturvidenskabelige metode En naturvidenskabelig undersøgelse starter ofte med en undren eller nysgerrighed vedrørende et naturfænomen. Ud fra denne undren opstilles en hypotese om naturfænomenet.

Den naturvidenskabelige metode En hypotese afprøves eksperimentelt, så den kan verificeres (eftervises) eller falsificeres (modbevises). En eksperimentel efterprøvning af en hypotese skal beskrives så grundigt, at det er muligt for andre at efterprøve eksperimentet og dets resultater, dvs. objektivitet. En kritisk vurdering af de fundne resultater herunder overvejelser angående reproducerbarhed er af stor betydning.

Induktiv metode Fra nogle til alle Logiske slutninger Induktiv metode: man formulerer en hypotese/teori på baggrund af iagttagelser. Man slutter fra enkelttilfælde til en generel teori. observationer  teori   konsekvenser

Deduktiv metode Deduktiv metode: Fra nogle til alle Logiske slutninger Ud fra en teori opstilles en hypotese. Denne afprøves ved kontrolleret forsøg. Man går fra det generelle til det specielle

Hypotetisk-deduktive metode Problem  teori  konsekvens Teorier fremsættes som svar på videnskabelige problemer. Det, der regnes for sikkert, er teorierne.

Den naturvidenskabelige metode metode giver os en organiseret metode til at udføre og analysere et eksperiment.

En god teori forudsigelighed (kan teorien forudsige nye fænomener?) præcision konsistens (hvor god er teoriens indre sammenhæng?) mængden af fænomener, der kan beskrives inden for teorien enkelthed Fx. Det centrale dogme, evolutionsteorien, termo- dynamikken,

De tre faglige hovedområder eller fakulteter Hvordan adskiller de sig med hensyn til indhold & metoder? Empiri Metoder Natur-videnskab Indsamlet data: Iagttagelser, observationer målinger - gennem eksperimenter, skal kunne efterprøves Primært positivistisk/ kvantitativ metode (indsamling af data) Eksperimenterende Hypotetisk-deduktiv Humaniora Menneskeskabte genstande (tekster, billeder etc.) og fænomener (handlinger, begivenheder) Mest kvalitativ metode Fortolkning / hermeneutiske erkendelsesspiral. ”Subjektivisme”. Samfunds-videnskab Kvantificerbart (kvantitative) og fortolkede (kvalitative) Både kvalitativ + kvantitativ + komparativ metode Metoden afhænger af genstands-felt, formål og forskerens syn på viden & sandhed.

De tre faglige hovedområder eller fakulteter Hvordan adskiller de sig med hensyn til indhold & metoder? Formål Genstandsfelt Natur-videnskab At forklare og forudsige hændelser (årsag-virkningsrelationer) – både i mennesket og naturen Primært fysiske bestanddele og deres lovmæssigheder. Humaniora At forstå menneskets tænkning, idéer og værdier Menneskets motiver, tanker, følelser og værdier Samfunds-videnskab Både forstå og forklare menneskets vilkår og samfundsformer / kultur (nogle gange også forudsigelse). Menneskets sociale verden og sammenhænge heri (via variable og mønstre).

De tre faglige hovedområder eller fakulteter Hvordan adskiller de sig med hensyn til indhold & metoder? Brug af teori Videnskabsideal Natur-videnskab Teori bruges som en måde at forstå og fortolke verden på. Det tilstræbes at teori repræsenterer virkeligheden så tæt som muligt, helst via lovmæssighed. Mål: 100% forklaringskraft. Videnskaben skal kopiere virkeligheden neutralt og så tæt som muligt i formuleringen af universelle lovmæssigheder. Humaniora   Ikke forklaring, men fortolkning! Videnskaben skal øge vores forståelse og indsigt i menneskets motiver, tanker og følelser. Samfunds-videnskab Teori bruges både som ledetråd og/eller som ”forenklet model over virkeligheden”. Ikke 100% forklaringskraft! I stedet sandsynligheder og fællestræk. Videnskaben skal være en kritisk instans, der dels kan løfte sløret for sociale mekanismer og herunder evt. uhensigtsmæssigheder/ uretfærdigheder i samfundet, og dels komme med løsninger på samfundsudfordringer.