Demens Anne Mette Jensen.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kompetenceudvikling og innovation i yderområder
Advertisements

Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
TALENT-DK: Inspirationsmøde
Kontaktfænomener opstår i relation, og kan kun forstås i den kontekst.
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Læringsstile og lektier
- gennem Marte Meo metoden
Idræt - også for sindslidende
Tema: Hvad med de andre? Psykoedukation til patienter med depression
Voldsforebyggelse regionspsykiatrien Vest
Orientering om om CBT (Cognitive behavior therapy) © John Winston Bush, PhD. All rights reserved.
ÆNDRINGER I FØLELSER OG ADFÆRD VEJEN VIDERE
Kvantitative metoder
Alt du skal vide i ét oplæg!
Den lille forskel - der gør så stor forskel Kære familie og venner Selvom I alle kender til Daniels diagnose, så ved vi at det kan være svært helt at forstå.
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Pårørendeundervisning 1 Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Bipolar affektiv sindslidelse
SICSAC eksempel no 1 – En KAT kasse vest
Husk at slå lyden til, hvis du vil have præsentationen læst op.
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Tema: Depression – Hvad er det
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Psykiatriskole for pårørende - Autisme
Tegning; ”Frihedens allegori”, F. M
Sexualitet ved svær psykisk sygdom
Psykoedukation til patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Demens, sanser og bolig Maj-Britt Joost Demenskonsulent
Jette Rasmussen Demenskonsulent
Autismespektrumforstyrrelser AGiS, Hårlev Bibliotek,
Når glæden går i baglås Fødselsdepression
CFK  Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Høskovkollegiet 2014 Høskovkollegiet 2014 opgørelse Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra.
Skoletoiletter og børneinkontinens
Hvordan man bekæmper mobning
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
GPS til demente borgere
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 7 - Den bipolare patient og familien Undervisere:
Psykoedukation Indlagte patienter med dom til behandling eller anbringelse Session 2 – Skizofreni, symptomer, årsager og forløb Undervisere:
Borgerinddragelse Projekt Vejen til Uddannelse og Beskæftigelse Torsdag den 10.april 2014.
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Patientundervisning 1. session Bipolar lidelse Generelt om Bipolar Affektiv sindslidelse.
Gap! Forskelligt syn på sagsbehandlingen Andreas Jull Sørensen, sekretariatschef Det Centrale Handicapråd.
Patientundervisning 6. Session Unipolar depression Håndtering af kognitive vanskeligheder.
Unipolar depression - Patienter og pårørende 3. Session - Symptomer, stemningsregistrering og årsager.
Patientundervisning 1. Session Unipolar depression Symptomer og stemningsregistrering.
Psykoedukation skizofreni Session 3 – Hvad er skizofreni Del 1. Undervisere:
Forældreundervisning for forældre/pårørende til børn/unge indlagt på BU1.
”Jeg kommer ud med mine følelser hos nogen, der ved, hvordan det er” - Gruppetilbud til unge, hvis forældre eller søskende har en psykisk sygdom.
MTV af Demens: Patient og pårørende Britta Bjerrum Mortensen Sundhedsstyrelsen Monitorering og MTV.
Medlem af Alzheimerforeningens bestyrelse - Fyn
Målrettet kommunikation
Pleje og observation af den ældre patient
Integrationsnet Målafklaring; med coaching og ressourcetænkning som referenceramme.
At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens
Pleje og observation af den konfuse og udadreagerende patient
Kommunikation Modul A.
Verbal kommunikation Ord og samtale
Trivsel og mental sundhed
GEB (Guidet egen beslutning) til hæmodialysepatienter
Demens set fra almen praksis
Demens Demens.
Kursus for personer med demens og pårørende
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i plejebolig
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
Præsentationens transcript:

Demens Anne Mette Jensen

Anne Mette Jensen er 80 år, og har fået diagnosen, demens Anne Mette Jensen er 80 år, og har fået diagnosen, demens. Hun er på aflastning og er derfor kommet på plejehjemmet. Demens er betegnelsen for en hjerne tilstand, hvor de mentale færdigheder i hjernen bliver svækket af sygdommen. Sygdommen laver forandringer i hjernen og rammer oftest personer over 65 år, men kan også ses helt ned i 40-50 års alderen. Http://www.Videnscenterfordemens.Dk/ symptomer: -Hukommelse/glemsomhed -Besvære med at udføre velkendte opgaver -Problemer med at finde ord -Forvirring vedrørende tid og sted -Svigtende drømmekraft -Problemer med at tænkte konfus -Vanskeligheder med at finde tingene forvirring -Forandringer på humøret og adfærd -Ændringer på personlighed -Mangel på initiativ

Det er hjernen der er involveret i demens sygdommen Det er hjernen der er involveret i demens sygdommen. Demenssygdomme kan begynde på mange forskellige steder op i hjernen, derfor er symptomerne også̊ forskellige fra person til person. Det er en psykisk lidelse hjernesygdom Anne Mette er blevet ramt af. Sygdoms forløbet varier fra en gennemsnitlig varighed 8-10 år, men kan gå fra 3-10 år. Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomstilstande, svækkelse af mentale funktioner, og påvirker intelligens, hukommelse, personlighed og følelsesliv.

Tilrettelægge Anne Mettes hverdag En person med demens vil i sidste ende få brug for en plejers hjælp, til personlige hverdags pleje, derfor bør man tilrettelægge en personlig plan udfor borgeren fx. -Hvad borgeren kan lide, og ikke lide. -Deres styrker, evner og interesser. -Hvordan borgeren plejede at strukturere sin dag/livshistorie. -Hvilke tider på dagen fungerer borgeren bedst Man skal i hvert fald have faste rutiner hos sine borgere, så de ikke bliver frustreret og ikke føler sig utrygge. Gøre tingene på en professionel måde, så det kan blive nemmere for borgeren, at de føler de kan køre med på.

Anne Mettes personlige pleje er ikke så godt, da hun viser utryghed, og vrede tone når hun bliver rørt ved. Anne Mette er ikke så glad for at tage i bad, hun udskyder det med at sige ”allerede igen”. 1. Man kan kontakte Anne Mettes døtre, og spørger dem om de ville være med til deres mors pleje? 2. Hvis ikke døtrene er med til det, kan man kontakte kommunen nærmere om det.

2015 2020 2025 2030 2035 2040 Prognose 2011 91.249 100.873 114.106 129.834 144.907 156.150 Prognose 2014 92.288 103.159 117.522 134.654 151.438 164.304

Kommunikation med borger Kommunikation: man skal tænke på sit kropssprog, når man samarbejder med demente borger. Tonefald og stemmeleje: kan støtte op til hvad man ville bringe og gøre. Kropsholdning: mimik og gestikulation svarer ens kropssprog. -Skabe afslappende atmosfære, til dem så de ikke føler sig presset. -Man kunne kommunikere tydeligt, og langsomt til dem i deres tempo. -Man kunne give en besked, af gangen så man ikke fyldte deres hjerne for meget, og gøre det nemmere for dem. -Give borgeren tid til at tage pauser, og stilhed hvis det er det.

Observation Som plejer har vi observeret at Anne Mettes urin er meget koncentreret, og hun mangler væske. Vi kan også se/mærke at hun er urolig, og ikke drikker noget væske. Man kunne finde ud af om hun ellers elsker andet at drikke, og kunne finde ud af, om hun havde urinvejsinfektion. Beregningen af væske, som Anne Mette har behov for, er 2 liter væske om dagen. En persons væske behov er 30-40 ml om dagen, dvs. man ganger tallet op med personens kg.