Velkommen til Atroseskolen

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Sådan holder kroppen balancen
Advertisements

Baggrundsviden og pædagogiske redskaber
Wegeners Granulomatose Fysioterapeut Sisse Berner
Lidt om mig. Helle Bach Løbetræner i Bjerringbro løbeklub BAM
Træningsplanlægning At introducere nogle simple træningsprincipper til Ballerup Karateklub i forbindelse med træningsplanlægning mod et karatestævne i.
Jeg er flyttemand Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
Psykoedukation til unge i OPUS
Periodisering Instruktørsamling.
Idræt - også for sindslidende
Søvn og afslapning Mange tror, at de kan vinde tid ved at sove noget mindre. Men i virkeligheden drejer det sig ikke om, hvor meget tid du har til.
Kredsløbstræning
Det du kommer til at se og opleve i dag er en helt ny teknologi indenfor ernæring. Med denne teknologi er det muligt at opleve fordele allerede indenfor.
Evolutionrace-træning
Alt du skal vide i ét oplæg!
Træneruddannelse 2 Modul 2
DCU's træneruddannelse - Klubtræner 1
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til patienter med skizofreni
Husk at slå lyden til, hvis du vil have præsentationen læst op.
SMUT PAKKE 4 VIDEN OM MOTION.
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Gør det simpelt Trænings planlægning.
Type 2 diabetes Senfølger
- En rigtig god idé! Bevægelse i hverdagen på Høje Gladsaxe skole
Siddestilling og CP-børn
OPVARMNING IØ 2 Kirstine Ann Sørensen.
Velkommen. Sund livsstil Regelmæssige mættende måltider (gerne 4-6 måltider) Kost som indeholder frugt og grønt Kost med rigt indhold af fuldkorn og.
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Mobility management og sundhed Mobility og Sundhed.
Hvad kan jeg forvente af Hjerteforeningen ??
Pårørendeindsatser, hvorfor og hvordan?
Styrketræning Brug billedet og forhør soldaterne om det er god og effektiv styrketræning
Træning for hjertepatienter
De 8 kostråd Et sundt liv hænger ikke kun sammen med det, du spiser, men også med, hvor meget du bevæger dig – og med din livsstil i øvrigt. Samspillet.
Træningsformer, Borg-skala og intensitet
8.1. Få bevægelse ind i hverdagen - voksne mindst 30 minutter om dagen 8.2.
Hvordan griber vi det an? En stor del af de ambulante patienter vil have behov for støtte til at være aktive i hverdagen.
Workshop Motivation og fokus på målet
8. april 2017 Funktionel træning
Målet med hjerterehabilitering
Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet har en lang række gavnlige virkninger på helbredet Musklerne og skelettet bliver styrkede Motorikken forbedres Immunforsvaret.
DLG i bevægelse Information om projektet. Hvorfor? DLG ønsker at give timelønnede medarbejdere muligheden for at forbedre deres sundhed Både medarbejderne.
Væk fra motivation Hvorfor går der altid kludder i det?
Hvad kan jeg opnå ved træning?
Anbefalinger. Forebyggelse  minutters træning (svarende til rask gang) hver dag, eller  Minimum 4 timer om ugen  Må.
Fodbold Fitness og SPECIFIKKE målgrupper
Stress En folkesygdom?.
Derfor skal vi STRÆKKE UD når vi kan
Jeg kører truck Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
Session 7 – Livsstil Undervisere:
Jeg kører lastbil Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
Vejledning i motion i klinikken Fysioterapeut Martin Walsøe.
Hvordan skal man se ud? Hvem kan træne? Alle kan træne Alle kan træne MEN –Cleares af lægen –Forskel på behandling og forebyggelse –Målsætning –Vælge.
Hjertemotion – motion for livet v/ udviklingsfysioterapeut Martin Walsøe, Hjerteforeningen.
SKRIVEFAGET Modul 1: Skriveproces og struktur Lektion 1: Fase 1: Idéudvikling og fokus.
Svendborgprojektet – idrætsskoler og forskning. Idrætsskoler i Svendborg Kommune Team Danmark Elitekommune 2007 Konceptudvikling Samarbejde på tværs af.
Idræt og bevægelse i Danmarks bedste idrætskommune.
Velkommen til Atroseskolen Velkommen til Anden session 1.
Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor
Løb med Avisen Løbeskader/forebyggelse den 13. marts 2017
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Spil: Repetitions fysisk aktivitet Spørgsmål: Spilleregler:
Fodbold Fitness og SPECIFIKKE målgrupper
Flere gode år på arbejdsmarkedet
Tag snakken – bryd vanerne
Jeg kører lastbil Branchearbejdsmiljøudvalget for transport og engros
Fysisk aktiv under indlæggelsen Stående øvelser
Fysisk aktiv under indlæggelsen
Præsentationens transcript:

Velkommen til Atroseskolen Anden session

Indhold anden gang Træning Aktiviteter i hverdagen Hjælp til selvhjælp Hvorfor? Hvordan? Smerte? Aktiviteter i hverdagen Hjælp til selvhjælp Coping MEDIC-studiet

Behandlingspyramide ved artrose MEDIC-studiet

Indhold anden gang Træning Aktiviteter i hverdagen Hjælp til selvhjælp Hvorfor? Hvordan? Smerte? Aktiviteter i hverdagen Hjælp til selvhjælp Coping MEDIC-studiet

Fysisk aktivitet og træning er ikke det samme, men begge dele er godt og nødvendigt ”Godt for alle, også for dem som ikke har artrose” Neuromuskulær træning ”Godt for artroseleddet”

Er du fysisk inaktiv? Bevæg dig for at undgå dårligt helbred (hjerte- karsygdom, diabetes type II) og for at leve længere og med bedre kvalitet Minimum 30 minutter om dagen Kan opdeles i flere mindre perioder Moderat intensitet Ny forskning peger på at kortere perioder om få minutter men med høj intensitet måske er nok Alt er bedre end intet!

Almene effekter af fysisk aktivitet Blodtryk Blodfedtet Blodsukker Kondition Muskulatur Knogler Brusk Vægt Smertelindring Humøret

Er du fysisk aktiv? Knæhård sport – fx fodbold, badminton... acceleration/deceleration, retningsskift, lang belastning Specifik træning skal der til! Få en realistisk målsætning med modificering og variation i træningen

Fysisk aktivitet – hvad? Fodbold, håndbold osv. Gåture stavgang Cykling Bassintræning Vådvest Vandgymnastik Dans Gymnastik Styrketræning

Træning ved artrose – hvorfor? Brusken har brug for passende belastning Forbedrer bevægelighed, stabilitet og funktion Hjælper med at optimere bevægelsesmønstret Styrker troen på knæet MEDIC-studiet

Træning – hvordan? Rettet ind på linje Kontrol Kvalitet Individuelt tilpasset MEDIC-studiet

Træning - hvordan? Stabilitet omkring kropskernen/postural funktion Postural orientering Muskelstyrke Funktionelle øvelser MEDIC-studiet

Træning – hvad? Neuromuskulær træning på hold Min. 6 uger, 2 gange om ugen Derefter på egen hånd Den bedste træning er den som bliver gjort

Smerte er OK. To simple regler: Træning må gøre ondt, så længe smerten er acceptabel Forøget smerte skal være væk igen efter 24 timer sikker acceptabel undgå 2 5 10 Ingen smerte Værst tænkelig smerte MEDIC-studiet

Indhold anden gang Træning Aktiviteter i hverdagen Hjælp til selvhjælp Hvorfor? Hvordan? Smerte? Aktiviteter i hverdagen Hjælp til selvhjælp Coping MEDIC-studiet

Fysisk aktivitet er ikke skadeligt Der skal rigtig meget til for at skade muskler og led Overdreven passivitet er som regel værre end aktivitet Du får ikke mere artrose af at være motionsaktiv! Det gælder om at finde den motionsform og mængde der passer til dig

Hjælp til selvhjælp Knækontrol Belastning Sid ikke længere end 20 minutter ad gangen Undgå at halte Stræb efter optimal kropsvægt Styrketræn Kontroller leddets bevægelighed MEDIC-studiet

Håndteringsstrategier Stoppe med aktiviteten Fortsætte som tidligere Gøre tingene på en anden måde MEDIC-studiet

Strategier Aktivitet kan anvendes til at aflede opmærksomheden fra smerte Bid ikke blot smerten i dig, men lær at håndtere den og lær at sætte realistiske mål for dine aktiviteter MEDIC-studiet

Gøre ting på en anden måde En anden strategi for at kunne fortsætte med aktiviteter kan være at: Anvende andre redskaber eller hjælpemidler Holde pauser oftere Dele aktiviteten op i mindre dele Finde på andre arbejdsmetoder Sænke kravene til sig selv Få hjælp og støtte af andre Alternativ måde 1 2 Alternativ måde MEDIC-studiet

Kom godt videre efter GLA:D Det er vigtigt fortsat at være fysisk aktiv efter GLA:D for ikke at miste den træningsgevinst, du opnår med GLA:D Fx. på et vedligeholdende hold eller på egen hånd Tænk på hvordan de specifikke GLA:D-øvelser kan indarbejdes i din hverdag eller i forbindelse med din sport Kom til opfølgningen efter træningsafslutning – det er med til at sikre, at du kommer godt videre

Afslutning Hold fast i behandlingen, det betaler sig i længden Du er den, der bedst ved, hvad der er godt for dig Godt Liv med Artrose i Danmark = GLA:D® MEDIC-studiet