HÅNDTERING AF SYGDOMME OG SKADEDYR I RAPS I 2017

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Sådan optimeres raps-dyrkningen inden jul
Advertisements

Planteværn Online -uovertruffent værktøj •Nyeste viden indenfor planteværn •15+ års validering • markforsøg •Anvendes af alle konsulenter •Ca
Nordsjællands Landboforening
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Hvilke ukrudtsarter vil trives i det “nye klima” og hvor store problemer får vi med sygdomme og skadedyr? Lise Nistrup Jørgensen Århus Universitet, Det.
Hvad skal vi gøre bedre i 2007?
Har hvedegalmyg betydning i Danmark ?
Insektbekæmpelse i kartofler
Nye skadegørere Klimaforhold, sædskifte og dyrkningsteknik påvirker i høj grad, hvilke skadevoldere der bliver til et problem i afgrøderne. I dette afsnit.
Strategi mod bladsvampe og majshalvmøl i majs
Plantekongres januar 2015 Herning
Resultater fra forsøg med sygdomme og skadedyr 2014
Ghita Cordsen Nielsen Sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,
Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr
Chefkonsulent Leif Knudsen DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Hvor tæt er du på IPM? Hør om pointsystemet Landskonsulent Poul Henning Petersen.
Knoldbægersvamp i vinterraps
Er fusariumtoksiner i korn og majsensilage et problem? Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning.
Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
Skadetærskler for bladrandbiller i ærter
Hvordan praktiseres optimal svampebekæmpelse i korn? Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning.
Behov og muligheder for bekæmpelse af sygdomme i rajgræs og strandsvingel Ghita Cordsen Nielsen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Kontrol af kultur- og ukrudtsgræs i sædskifter med græsfrø
Behov og muligheder for bekæmpelse af sygdomme og skadedyr i vinterraps Ghita Cordsen Nielsen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Integreret plantebeskyttelse og beslutningsstøtte
Sædskifte og kulturteknik som hjælpere mod ukrudt – herunder erfaringer fra nabolande Landskonsulent Poul Henning Petersen.
Hvordan tackler vi havrerødsot i fremtiden
Nyeste erfaringer med sneglebekæmpelse – er varsling en mulighed ?
Svampe og skadedyr – strategier i 2002 ved Ghita Cordsen Nielsen.
Roddybde af efterafgrøder
Bedre end de bedste insektmidler
Svampestrategier ved forskellige prisniveauer Ghita Cordsen Nielsen, Landscentret Planteproduktion.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Rapsdag 2007 – bekæmpelse af sygdomme og skadedyr Ghita Cordsen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning,
AgroTech A/S – forener viden om biologi og teknologi til et nyt vækstområde Danske og udenlandske resultater med etablering af vinterraps Jens J. Høy.
Forsøg med svampe- og skadedyrs- bekæmpelse i 2007 Ghita Cordsen Nielsen Landscentret Planteproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion.
1 Forsøgsresultater med fungicider i hvede Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Nyt fra fungicidafprøvning på Flakkebjerg
Skal vi sprøjte lige så meget mod svampe, som de gør i Tyskland? Ghita Cordsen Nielsen Landscentret Planteproduktion.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Alternaria i kartofler Skal Alternaria bekæmpes i Danmark Bent J. Nielsen Forskningscenter.
Forsøg med handelsgødning
Hvad bestemmer afgrøders roddybde, - og hvordan kan vi bruge det til at opnå bedre udnyttelse af kvælstof? Arter vækstperiode Rodfordeling N behov Kristian.
Bekæmpelse af rodukrudt – forsøg og erfaringer
Fungicidindsats på basis af sort og med fokus på kvalitet – herunder Fusarium Jens Ole Pedersen Planteavlschef i LandboSjælland.
Bekæmpelse af svampe og skadedyr i korn – resultater fra landsforsøgene Ghita Cordsen Nielsen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Aktuelt om sygdomme og skadedyr Ghita Cordsen Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Skejby.
Vækstregulering og kvælstof I frøafgrøderne Stig Oddershede
Resultater af to års forsøg med mellemafgrøder Ingrid K. Thomsen Institut for Jordbrugsproduktion og Milj ø, Foulum.
Rodfiltsvamp og fritlevende nematoder
Dyrkning af korn Jon Birger Pedersen Leif Knudsen Jon Birger Pedersen Leif Knudsen.
HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS ? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 GHITA CORDSEN NIELSEN, Webinar – 10. december kl Der er musik.
STRATEGIER TIL AT FÅ STYR PÅ GRÆSUKRUDT Poul Henning Petersen, Planter & Miljø Plantekongressen 2016.
HAVRERØDSOT I VINTERSÆD GHITA CORDSEN NIELSEN,
VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS Marian Damsgaard Thorsted Koldkærgaard 22. Oktober 2015.
BAGGRUNDEN FOR ANVENDELSE AF BEKÆMPELSESTÆRSKLER FOR SKADEDYR Specialkonsulent Marian D. Thorsted, SEGES Webinar – 26. maj kl Følg et 20 minutters.
SENESTE RESULTATER FRA LANDSFORSØGENE VEDR. UKRUDT JENS ERIK JENSEN, SEGES.
MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED Webinar 5. november kl Der er musik før.
Svampestrategier ved forskellige prisniveauer
Etablering af raps og valg af sort
Septoriamodel med vejrdata versus en septoria timer i afgrøden
Seneste resultater fra Landsforsøgene
Lys bladplet i vinterraps – biologi, forebyggelse og bekæmpelse
Nyt om skadevoldere i raps i relation til IPM
Resistens mod kålbrok i Danmark og i udlandet
Resultater fra Landsforsøgene med ukrudtsbekæmpelse i markfrø
vækstRegulering og svampebekæmpelse i vinterraps
Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse
Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
Sådan for du både et højt majsudbytte og en effektiv efterafgrøde
DE NYESTE ERFARINGER MED VÆKSTREGULERING
Nyeste om skadedyr i økologisk raps
Præsentationens transcript:

HÅNDTERING AF SYGDOMME OG SKADEDYR I RAPS I 2017 GHITA CORDSEN NIELSEN, PLANTEINNOVATION

RAPS 2016 Ca.1200 kg/ha lavere udbytte end året før. Årsager i prioriteret rækkefølge: Vejrforhold Skulpesnudebiller og -galmyg Knoldbægersvamp (forskel landsdele) Lys bladplet (Bladribbesnudebiller) Andet

VIGTIGSTE SVAMPESYGDOMME I VINTERRAPS Betydning Effekt sædskifte Kålbrok xxxxx xxxx Knoldbægersvamp Kransskimmel Skulpesvamp xxx (x) Rodhalsråd x Lys bladplet xx(x) Gråskimmel xx - Kålskimmel xxxxx = meget stor betydning

”Mark” okt. 2015

HAR DU KÅLBROK I EN ELLER FLERE AF DINE RAPSMARKER? BESVARES KUN, HVIS MAN ER RAPSDYRKER Ja Nej 3. Ved ikke 0% 0% 0% Ja Nej Ved ikke

HVOR UDBREDT ER KÅLBROK ? Sønderjysk Landboforening: kålbrok i 57 procent af tilfældigt udvalgte marker omkring Haderslev (28 marker undersøgt) i november 2016.

Dyrkningsfaktorer, der fremmer kålbrok Betydning Sædskifte med hyppig raps xxxxx Sennep som hyppig efterafgrøde xxxx Rapsspildplanter efter høst xxx Korsblomstret ukrudt xx Fugtige pletter i marken xx Lave reaktionstal xx Meget tidlig såning xx Hyppig dyrkning af kålbrokresistente rapssorter xx til xxxxx Olieræddike som efterafgrøde x til ? Manglende rengøring af maskiner/redskaber for jord Bringer smitten ind i marken xxxxx = meget stor betydning

Helst 5 frie år mellem raps Kilde: IPM projekt Sønderjysk Landboforening og SEGES

Sædskifte med raps, antal rapsfrie år, 10.660 marker 35 De fleste, ca. 30 pct., har 4 frie år mellem raps 30 Konklusion: Der er flere, der 25 procent skal ændre deres sædskifte Procent af marker 25 20 15 10 5 2 3 4 5 6 7

DÅRLIG KONSULENT ? Min konsulent er dårlig. Han/hun siger, at jeg kun kan løse problemet ved ikke at dyrke raps.

Dyrkningsfaktorer, der fremmer kålbrok Betydning Sædskifte med hyppig raps xxxxx Sennep som hyppig efterafgrøde xxxx Rapsspildplanter efter høst xxx Korsblomstret ukrudt xx Fugtige pletter i marken xx Lave reaktionstal xx Meget tidlig såning xx Hyppig dyrkning af kålbrokresistente rapssorter xx til xxxxx Olieræddike som efterafgrøde x til ? Manglende rengøring af maskiner/redskaber for jord Bringer smitten ind i marken xxxxx = meget stor betydning

3 UGER EFTER FREMSPIRING KAN SPILDPLANTER OPFORMERE KÅLBROK Kålbrok på hyrdetaske og agerkål

Dyrkningsfaktorer, der fremmer kålbrok Betydning Sædskifte med hyppig raps xxxxx Sennep som hyppig efterafgrøde xxxx Rapsspildplanter efter høst xxx Korsblomstret ukrudt xx Fugtige pletter i marken xx Lave reaktionstal xx Meget tidlig såning xx Hyppig dyrkning af kålbrokresistente rapssorter xx til xxxxx Olieræddike som efterafgrøde x til ? Manglende rengøring af maskiner/redskaber for jord Bringer smitten ind i marken xxxxx = meget stor betydning

ALLE KÅLBROKRESISTENTE SORTER HAR DESVÆRRE SAMME RESISTENSGEN FHT 2015-16 Mentor* 96 Archimedes* 96 (kun 1 års data) DK Exalte 107 DK Exception 106 * Kålbrokresistente

Dyrkningsfaktorer, der fremmer kålbrok Betydning Sædskifte med hyppig raps xxxxx Sennep som hyppig efterafgrøde xxxx Rapsspildplanter efter høst xxx Korsblomstret ukrudt xx Fugtige pletter i marken xx Lave reaktionstal xx Meget tidlig såning xx Hyppig dyrkning af kålbrokresistente rapssorter xx til xxxxx Olieræddike som efterafgrøde x til ? Manglende rengøring af maskiner/redskaber for jord Bringer smitten ind i marken xxxxx = meget stor betydning

Kålbrok på olieræddike Foto december 2016

OLIERÆDDIKE SOM EFTERAFGRØDE ? Sortsforsøg: ingen eller svage angreb i olieræddike. Tyskland: alle korsblomstrede efterafgrøder inkl. olieræddike frarådes i sædskifter med meget raps (3 rapsfrie år eller mindre). Årsag: vedligeholder mange rapssygdomme bl.a. kransskimmel, øget risiko for nye smitteracer af kålbrok, der angriber bl.a olieræddike. Anbefaling DK: undgå olieræddike i sædskifter med hyppig raps.

Dyrkningsfaktorer, der fremmer kålbrok Betydning Sædskifte med hyppig raps xxxxx Sennep som hyppig efterafgrøde xxxx Rapsspildplanter efter høst xxx Korsblomstret ukrudt xx Fugtige pletter i marken xx Lave reaktionstal xx Meget tidlig såning xx Hyppig dyrkning af kålbrokresistente rapssorter xx til xxxxx Olieræddike som efterafgrøde x til ? Manglende rengøring af maskiner/redskaber for jord Bringer smitten ind i marken xxxxx = meget stor betydning

OMSÅNING PGA KÅLBROK ? Ikke udvintret: mange uangrebne rødder Udvintret: angreb på hovedrod, ingen uangrebne rødder

KNOLDBÆGERSVAMP Sprøjtetidspunkt en udfordring. Smitte under blomstring, ca. 4 uger. Effekt sprøjtning ca. 2 uger. 1 velplaceret sprøjtning bedre end 2 dårligt placerede. St. 65 tit bedst; 50-60 pct. blomster sprunget ud hovedskud. Gentagen behandling 2 uger senere i meget fugtige år. Ingen varslingstjeneste til: behov, 1 eller 2 behandlinger. Vækststadium 65 Foto: Julie Smith, ADAS

2016 FORSØG KNOLDBÆGERSVAMP St. 65 omkring 9.-13. maj. Ca. 80 procent effekt. Nettomerudbytter på 5-6 hkg/ha. Ikke betaling for supplerende behandling. Over årene: ca. 75 procent rentable forsøg.

KRANSSKIMMEL BREDER SIG Flere og flere henvendelser om angreb. Tysk undersøgelse: 5 rapsfrie år: 12 pct. angrebne planter 2 rapsfrie år: 42 pct. angrebne planter Dansk monitering i 47 marker 2009: kransskimmel i 40 procent af markerne, men svage angreb (maks. 2 pct. angrebne planter). IPM projekt Sønderjysk Landboforening/SEGES 2016: Kransskimmel i 10 ud af 13 marker med nødmodne stængler ved høst.

KRANSSKIMMEL (VERTICILLIUM LONGISPORUM)

KRANSSKIMMEL Symptomer opdages ofte først sent før høst. Over 50 procent udbyttetab rapporteret. Kan overleve 10 år og mere i jorden. Korsblomstrede efterafgrøder kan vedligeholde smitte. Kan ikke bekæmpes kemisk. Sædskifte eneste mulighed.

TJEK DINE MARKER Kålbrok: efterår og forår. Kransskimmel: lige efter høst.

LYS BLADPLET UDBREDT I 2016

VARSLING FOR LYS BLADPLET I UK Vindsmitte af sporer fra planterester i høstede rapsmarker. Varsling baseret på: angreb og temperatur i juli (køligt fremmer), dage med nedbør i december-februar (prognose opdateres 1. marts). På markniveau yderligere: sort, sådato, ● +/÷ sprøjtning efterår.

LYS BLADPLET 1-9 SKALA, 9 = BEDST RESISTENS, DATA FRA UK Sort Karakter Einstein 5 DK Exentiel 6 Fencer Mentor Quartz Hasting Arazzo V316OL DK Exception Wembley 7 DK Explicit DK Exalte

BEKÆMPELSE AF LYS BLADPLET UNDER ENGELSKE FORHOLD Bekæmp om efteråret (november) ved varsling eller angreb. Gentag behandling 1-2 x tidlig forår ved nye angreb. Afgørende at bekæmpe ved svage angreb. Flere behandlinger mere effektiv end øget dosis. 15 procent angrebne planter ved strækning i foråret, giver 5 procent udbyttetab. Ofte bruttomerudbytter på 5,0 -7,5 hkg/ha og op til ca. 10-15 hkg/ha.

BEKÆMPELSE AF LYS BLADPLET UNDER DANSKE FORHOLD 2 forsøg 2016 bekæmpelse forår: netto 1,4 hhv. 2,8 hkg/ha. Hold øje med evt. angreb fra begyndende vækst (1. marts). Bekæmp ved anslået 10 procent angrebne planter. Følgende midler har bedst effekt (prioriteret): 1. Prosaro, 2. Orius/Folicur, Folicur Xpert 3. Juventus. Husk triazolregler og maks. antal behandlinger.

VIGTIGSTE SKADEDYR I VINTERRAPS Rapsjordlopper Snegle Glimmerbøsser Skulpegalmyg Skulpesnudebiller Bladribbesnudebiller Ferskenbladlus Kålfluer Diverse larver Betydning xxxxx xxxx xxx xxx xxx xx x(x) xxxxx = meget stor betydning x(x) x

ANGREB AF SKULPESNUDEBILLER OG SEKUNDÆRE ANGREB AF SVAMPE, HVER LARVE ÆDER 3-5 FRØ Udgangshul skulpesnude- billelarve

ANGREB EFTER LARVE AF SKULPESNUDEBILLE

SKADEDYR I VINTERRAPS, 2 LANDSFORSØG, 2016 Behand- ling Sk.snude- biller/pl. før 1. beh. Pct angr. skulper galmyg Pct. nødmod- ning Udbytte og merud- bytte, hkg/ha Nettomer- udbytte, hkg/ha Ubehand- let 5,1 7,3 13 31,4 3 x 0,3 l Biscaya - 1,1 3 2,8 3 x 0,3 kg Karate 1,4 4 7,5 LSD1-3 ns 3 behandlinger: st. 65 , + 7 dage og +14 dage Raps: 270 kr/hkg

VIRKNINGSTIDER AF SKADEDYRSMIDLER Ved kraftig nyvækst 5-6 dage for kontaktmidler (pyrethroider). Biscaya systemisk, men ikke væsentlig længere virkningstid. Skulpesnudebille

BEKÆMPELSE SKULPESNUDEBILLER Tærskel nedsat i 2016 til 1-2 biller pr. plante. Under blomstring. Kan være angreb i ca. 3 uger. Kan ved kraftige angreb være behov for 3 behandlinger. Effekten af Mavrik er mindre belyst end effekten af Karate/Biscaya.

ANGREB AF SKULPEGALMYG, SKULPER SPRINGER OP

BEKÆMPELSE SKULPEGALMYG Ingen hjælpemidler til at angive angrebsstyrke. Temperaturmodel kan angive tidspunkt. Sammenhæng til angreb i nabomarker året før. Optræder i ca. 3 uger under blomstring. Skulpegalmyg er kun 1-2 mm

SKULPEGALMYG ISÆR I RANDEN Antal marker Pct. skadede skulper I markrand 25 meter inde 2015 21 23 (0-74) 8 (0-43) 2016 41 40 (5-90) 28 (1-80) Kilde: Data fra Jordbruksverket, Skåne

BLADRIBBESNUDEBILLER Fotos: Günter Klingenhagen, LWK NRW

Flækket nødmoden stængel med efterveer efter angreb af bladribbesnudebillens larver

Bladribbesnudebille Bemærk de rødgule fødder

BLADRIBBESNUDEBILLER Tidligste skadedyr i raps forår; marts-april, meget temperaturafhængig. Larver april-primo juni, opdages ofte først efter høst. Tyske forsøg: op til ca. 8 hkg/ha i bruttomerudbytte. Størst skade på let jord. Pyrethroider (excl. Mavrik) anbefales. Gule fangbakker vejledende (10-15 stk.), ikke helt sikre: varme forår stor æglægning trods få bille, kølige forår få larver trods mange biller.

EFFEKT MOD BLADRIBBESNUDEBILLER OG GLIMMERBØSSER I TYSKE FORSØG Middel Effekt Bladribbesnudebiller Glimmerbøsser Stopvirkning Langtidsvirkn. Mavrik x xxx xx Avaunt (x) xxxx Biscaya Plenum Karate resistens Kaiso Sorbie xxx = god effekt, x = svag effekt

RAPSRØDSOT OVERFØRES AF FERSKENBLALDUS Foto th. Bill Clark, NIAB

RAPSRØDSOT (TIDL. TUYV) Biologi ligner havrerødsot, men rapsrødsot mindre tabsvoldende. Op til 26 procent tab i forsøg med massiv kunstig smitte. Udbredt i Danmark. Effektiv bekæmpelse vanskelig: mange bladlus med virus, og bladlus på bladundersiderne. I UK: Biscaya, Plenum, Teppeki. Mindre anvendelse til Biscaya i DK. Pyrethroider ikke effekt. Architect mindre modtagelig. Angreb må ikke overvurderes.

VI SKAL IKKE SPRØJTE MOD ALLE SYGDOMME OG SKADEDYR Tidspunkt Antal August- oktober 1-2 x snegle 1-2 x rapsjordlopper 1 x ferskenbladlus 1 x rodhalsråd/lys bladplet Marts-april 1 x bladribbesnudebiller 1-2 x glimmerbøsser 1-2 x lys bladplet Maj 2-3 x skulpesnudebiller og -galmyg 1-2 x knoldbægersvamp og skulpesvamp Ialt 7-11 x skadedyr/snegle og 3-5 x svampe Ca. omkostn., kr/ha 1.900-3.200 kr incl. udbringning ( 1.200-2.100 excl. udbringning).

DE VIGTIGSTE BUDSKABER SVAMPE: Du kommer ikke udenom sædskifte. Helst 5 rapsfrie år. Tjek alle dine marker for kålbrok og kransskimmel hvert år. Olieræddike kan vedligeholde kransskimmel og kan på sigt blive mere modtagelig for kålbrok. Kend st. 65 (50-60 procent af blomsterne er sprunget ud på hovedskuddet) aht. knoldbægersvamp. Tjek jævnligt for evt. angreb af lys bladplet senest fra 1. marts.

DE VIGTIGSTE BUDSKABER SKADEDYR Ved kraftige angreb af skulpesnudebiller og -galmyg kan 3 behandlinger være nødvendig. Ingen hjælpemidler til at fastlægge behovet for bekæmpelse af skulpegalmyg. Øget fokus på bladribbesnudebiller – fangbakker ud i marts. Rapsrødsot: overvurder ikke betydningen.