Anvendelse

Modellering Anvendelsen af modellering og modelteori, kan opdeles i tre grupper: Programmering Repræsentation og digitalisering Arkitektur Vi vil her gennemgå anvendelsen af modellering i disse grupper, med henblik på at styrke forståelse af IT modeller.

Programmering I programmering laves en model, af det ønskede system. Her vil der være tale om programmering tekstbaseret, svarende til kildekoden (source code). Denne model, bliver så indlæst af en compiler, hvilket er et specielt program, der omdanner kildekoden til programmeringssprog. Dermed kan computeren læse instruktionerne som udvikleren har skreven. Python, som er relativ nyt, kan selv omdanne kildekoden til programmeringssprog, derfor var I ikke nødsagt til at compile en kode. Det skete da I trykkede Run Module.

Repræsentation og digitalisering I IT benyttes begrebet model også i andre hensigter. Eksempelvis har vi talt om 3D-modeller. Det er derfor vigtig at skille begrebet model således der er klar forskel på modellering og IT modeller. I IT anvendes modeller i blandt andet banksystemet, hvor der oprettes en model for kundetype, konti osv. Det svarer altså til en slags skabelon, hvori værdier tilføjes. Det vil altså være en fordel, at navngive denne type model som skabelon. Skabelonen vil repræsentere fænomener og begreber, fra virkeligheden. Den vil være tæt på referentsystemet, fordi referentsystemet vil tage skabelonen og tilføre værdier.

Arkitektur Arkitektur er den sidste af tre, hvor modellering anvendes. Vi kender allerede nogle former for arkitektur, kan I huske hvilke  ? Der er: Applikations-, informations-, system-, computer-, data-, IT-arkitektur. Det, som de alle har til fælles er, at idet der ses på en arkitektur, så er fokusset rykket på strukturen og interaktionen mellem arkitekturernes dele. Der er ikke fokus på de enkelte dele.

Arkitektur I realiteten, så vil de fleste programmer blive tilpasset, med henblik på at virke med andre programmer. Der vil altså komme rettelser og tilføjelser til programmet. I nogle tilfælde vil programmer blive skrottet. Det har vist sig, at programmer med en solid arkitektur, lever længere. Det skyldes fordi de netop kan tilpasse sig bedre. Programmer som er delt op i flere del-programmer er nemmere at vedligeholde. Hvad minder denne type arkitektur om? Model-View-Controller

Arkitektur I artiklen omtales en anden form for model, altså ikke Model-View-Controller. I denne tilgang anvender vi begreberne grænsefladen, repræsentation og funktionaliteten. Grænsefladen: Den programmeringsdel, som definerer hvad brugeren aktiv har adgang til. Den definerer altså knapper, mus, indtastningsfelter osv. Repræsentation: Den programmeringsdel, som angiver hvilke datafiler der kan ses på, og hvilke informationer der er fokus på. Den har altså aktiv adgang til data. Funktionalitet: Den sidste programmeringsdel, den indeholder informationer om, hvad der laves med de data, som repræsentationen ser på.

Arkitektur Opgave: Hvad mener Du/I hvad grænsefladen, repræsentation og funktionaliteten er ved en Musik app (musik program)? Lommeregner? Netbank?

Arkitektur Eksempel: Musik-app til mobilen Grænsefladen: Her vil der være tale om knapper (Play, Stop, osv..), der vil også være en mulighed for at søge en sang… Den programmering, der gør at brugeren kan anvende app’en. Repræsentation: Her vil app’en se på en musikfil; Titel, længde, kunstner. Programmeringen afgør vil altså læse fra en konkret fil. Funktionalitet: App’en skal afspille en musikfil, men brugeren vil ændre lydstyrke, pitch… Denne funktionalitet sikres ved hjælp af programmering. G F R

Arkitektur Eksempel: Lommeregner Grænsefladen: Knapper som + - * /, også ln Repræsentation: Funktioner som ligger gemt i lommeregneren, eksempelvis at pi = 3.14159265359. Det vil også være jeres tal, når i har trykket dem ind. Funktionalitet: Beregning af resultatet G F R

Arkitektur Eksempel: Netbank Grænsefladen: Enten via. Mobil eller pc, vil der være mulighed for touch screen, mus og knapper. Der vil også være mulighed for indtastningsfelter for søgning. Repræsentation: Personens bankoplysninger hentet fra banken Funktionalitet: Sende og betale penge, se kontier, opret aftaler, spær kort, købe/sælge aktier… G F R

Arkitektur Denne måde at afbilde et system på, kaldes lagdeling: Lagene er grænseflade, funktionalitet og repræsentation En anden måde at opbygge et system, er klient-server arkitekturen, som vi har beskæftiget os med tidligere. Den kan tegnes som nedenstående, hvor klienterne er nummeret (K1 til Kn) og knyttet til systemet (S): G F R K1 K2 Kn … S

Arkitektur Nu til en afsluttende opgave: Prøv at finde ud af, hvilke type programmer der kan være tale om i de nedenstående tegninger. Læg mærke til, at klient-server og lagdeling er kombineret. Turkis er klienter, gylden er servere, rød er systemdele. a b c d G G G G F F F R2 R F R R R1

Arkitektur Svar til opgaven: a: Alle tre systemdele kører på klienten. Office-pakken er et godt eksempel. Klient og server er samme maskine. b: Grænsefladen er på en klient, funktionaliteten og repræsentationen er placeret på en server. f.eks. Facebook. c: grænsefladen og funktionaliteten er placeret på klienten. Hvis du har prøvet at arbejde med et “fællesdrev”, som bruges til at dele dokumenter og filer på en skole eller en arbejdsplads, så kender du også denne variant. d: filerne gemmes også på klienten, ligesom dropbox. Se uddybende forklaringer i artiklen side 18.