Varmeteori.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Vi har et rigtig godt tilbud så konverter til fjernvarme nu.
Advertisements

Installationer Ventilationsanlæg.
Opvarmning i Mikrobølgeovn:
Installationer Varmt vand.
Fugt og bygninger.
Varmeteori.
Udvikling af varmegenvinding til naturlig ventilation
Energirenovering klimaskærm
Isolering Case og opgaver - Løsninger. Loft – og tagkonstruktiond λ R Overgangsisolans0,140 Gipsplader0,0130,250,052 Spredt forskalling0,250,160 Isolering/træ0,100,0442,273.
Isolering Viden og teori.
Isolering Case og opgaver. Klimaskærm Dagens program 08.30: Introduktion 09.00: Isolering (viden og teori) 10.00: Kaffepause 10.15: Isolering (Case og.
Isolering.
Energirammer i nybyggeri
Udlejningsejendommenes Energiforbrug Mandag d. 9. november 2009 Hvordan kan installationerne gøres mere energivenlige ? v/Flemming Schrøder.
Aalborg Kommune, Peter Freuchens vej, Alabu Bolig, afd
Energirigtig bygningsrenovering - hvad venter vi på ! Seminar 20. marts 2007 Det Økonomiske Råd Poul Pedersen Bygningsingeniør Beskikket Bygningssagkyndig.
Energioptimering af bygninger Bilag. Energioptimering af bygninger 2010 Omsætning mellem energienheder Eks: 1 MJ = 0,278 kWh 1 liter fyringsolie.
Bilag 6.  Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning – også ved renovering  De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal.
Energioptimering af boliger 5. Energipotentiale – lokalisér besparelserne – varmetab i bygningerne De huse, der renoveres i dag skal konkurrere med bygningen,
I dansk nybyggeri er der særlige fugtproblemer, som maleren skal tage med i sine overvejelser: Materialer der er født våde, fugtige eller tørre Hvordan.
TitelIndholdVarighed Den elektriske familieSjov reklame for Energy Star (international standard for energi-effektive husholdningsprodukter) 1.01 minutter.
Bygningsfysik - varme © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri.
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BEK 1314 af ) Formål: - Gennemføre regelforenklinger.
Energioptimering af boliger 06 og 08_Energiløsninger.
ISOLERING AF KIRKEHVÆLV
Temperatur LC Normaltemperatur Normal temperatur er 36,5-37,5 o C Temperatur under 33 o C kaldes hypotermi. Temperatur over 37,5 o C kaldes feber.
Bygningsfysik - fugt © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar 2013, revideret i februar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget.
Hvilken udgift skal ikke være indeholdt i investeringsomkostningerne Projekteringsomkostninger f.eks. Udarbejdelse af projekt Byggepladsomkostninger f.eks.
© Ministeriet for Børn og Undervisning, marts Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Jan.
Lærervejledning varme. Hvor taber en bygning varme? Ledning gennem bygningskonstruktioner. Afhængig af U værdi. Strålings-tab. Flader mod verdensrummet.
Energioptimering af boliger med udgangspunkt i enfamiliehuse Kurset er udviklet for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri af Videncenter.
Bygningsfysik - varme © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar 2013, revideret i februar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget.
Bygningsfysik - fugt © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri.
Velkommen BR-10 Seminar til Til 2 x ½ dags kursus.
Træets vækst Hvordan. Stil spørgsmål 1. Et frø 2.Nærings transporten 3.Vækstperioder i tempereret egne 4.Tværsnit af stammen Disse spørgsmål er vejledende,
Bæredygtige alternativer i byggeriet
Faglærerkonference uge 26
Energioptimering af boliger
Håndværkermøde 3 om ny kirksal
Tagformer i forskellige lande
BR10 Opgave Kapitel 7 Energiforbrug
Janus Hendrichsen Energitjenesten København
VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION SUSTAINSOLUTIONS
”Elementært Watson” ”Det er ikke så svært, når man først får det lært”
Boligforeningsprojekt
Klimateknik - principper
Noter til Klimatologi otto.
Let ydervægskonstruktion.
Udvalgte måleinstrumenter
BR10 Opgave Kapitel 7 Energiforbrug
2. Metode – indhold i kompendium
PROCESSEN FOR OPFØRELSE AF ET LAVENERGIHUS
Integreret design Hvordan gik det?
Disse tre tegninger bruges som udgangspunkt for gennemgangen af kapitel 9. Kursisterne bedes byde ind med hvor og hvordan, der isoleres, placeres dampspærre.
Hvad kan du gøre for bekæmpe dem?
Bygningsreglement 2015 BR15 Ikrafttræden 1. januar 2016 – Overgangsperiode til 1. juli 2016 Væsentligste ændringer for opvarmede bygninger.
BR15.
Rumfang & Areal Lars Alexander Clark.
Esbjerg Roklub Hypotermi Den
Synligt indeklima - Kvalitetssikret drift
Om energiomdannelser, energikilder og energibehov
Global opvarmning – hvad rager det os ?.
Tunge gulvkonstruktioner på træbjælkelag – den klassiske opbygning
Ida Gå-hjem-møde: Branchen har brug for reelle energiberegninger
Noter til Klimatologi otto.
BR10 Energiforbrug.
- Et eksempel fra Sjællands Universitets Hospital i Køge
Vådrum Mal-koder.
Brugernes praksis – betyder det noget for indeklimaet?
Svejsegasser.
Præsentationens transcript:

Varmeteori

Varme overføres på 3 forskellige måder Ledning Stråling Konvektion Varmeoverføring Varme overføres på 3 forskellige måder Ledning Stråling Konvektion

Varmeledning I faste ugennemsigtige materialer, f.eks. metaller, overføres varme gennem ledning aluminium leder varme 10.000 gange bedre end stillestående luft.

Varmestråling Varmestråling (infrarød stråling) forekommer i gennemsigtige væsker og gasser samt nogle gennemskinnelige materialer.

Konvektion Der findes 2 typer af konvektion: Egenkonvektion – f.eks. I væsker og gasser Påtvungen konvektion f.eks. vind og ventilation

Varmeledningsevne, λ (lambda) Et materiales λ-værdi angiver, hvor godt materialet leder varme 10,5 °C 9,5 °C λ-værdi i W/m °C 1 m³

Varmeledningsevne for materialer W/m °C Fyr eller gran 0,12 Isolering kl. 39 0,039 Aluminium 170 Luft stillestående 0,024 Kingspan vægpanel 0,020 jo lavere λ-værdi - jo bedre isoleringsevne

Materialers isoleringsevne Isoleringsmateriale: λ 0,037 Inde, T1 20 °C Ude, T2 - 10 °C Tykkelse, d 100 mm λ x T1+T2/d λ 0,037 x 20 °C + -10 °C /0,100 = 11,1 W/m²

Materialers isoleringsevne : Beton λ 1,7 Inde, T1 20 °C Ude, T2 - 10 °C Tykkelse, d 100 mm λ x T1+T2/d 100 mm λ 1,7x20 °C + -10 °C /0,100 = 510 W/m²

Materialers isoleringsevne 100 mm isolering 11,1 W/m² 100 mm beton 510 W/m² Varmetabet er ≈ 50 gange større ved beton 100 mm 100 mm

R betegner modstanden mod varmetransport gennem 1 m² Isolans, R Isolansen R beskriver hvor godt et materialelag eller bygningsdel isolere m² °C / W R betegner modstanden mod varmetransport gennem 1 m² Jo større isolans – jo bedre isoleringsevne

Overgangsisolans luftlaget på inder- og ydersiden af en bygningsdel er isolerende Indvendigt Udvendigt 0,13 m² °C / W 0,04 m² °C / W Opad- og nedadretter luftstrømme: 0,10/0,17 m² °C / W

Transmissionskoefficient, U Transmissionskoefficienten, U, defineres som: U= (1/Rm) Overgangsisolanser, R = 0,17 m² °C / W 108 mm mursten, R = 0,24 m² °C / W Isolering 190 mm, R = 5,14 m² °C / W 108 mm mursten, R = 0,14 m² °C / W Σ R = 5,69 U-værdi = 1/5,69 = 0,18 W/m °C

Beregning af U-værdi Eksempel: 13 mm gips 45 x 45 mm træ/isolering kl. 37 C/C 300 mm 45 x 120 mm træ og isolering kl. 37 C/C 1000 mm Ventileret tagrum – bølgeeternit Udregn U-værdi Efterisoler med yderligere 200 mm kl. 37

Beregning af U-værdi www.rockwool.dk Beregninger Rockwool Energy Design Klik på!

Klik på U-værdiberegner – og derefter ikonet for tagværker Beregning af U-værdi Klik på U-værdiberegner – og derefter ikonet for tagværker

Beregning af U-værdi Opgave: 108 mm teglsten 1600 kg/m³ 190 mm A-murbats/isolering kl. 37 110 mm porebeton 645 kg/m³ 10 mm pudslag Udregn U-værdi

U-værdi i forhold til isolering W/h mm isol.

Energirammen omfatter: Kilde: Isover Opvarmning Ventilation Køling Varmt brugsvand Elforbrug til anlæg Placering, orientering, dagslys,varmeakkumulering og solindfald

Energirammen Kilde: Rockwool

Nye bygninger - Lufttæthed = varmeøkonomi På dage med blæst udskiftes luften unødvendigt hurtigt Frisk luft, der ikke passerer et varmegenvindingsanlæg Når der trækkes falsk luft ind, kan ventilationsanlægget Træk-gener får os til at skrue højere op for varmen = ekstra luft, der skal varmes op bruger energi til opvarmning ikke indreguleres ordentligt = der bruges for meget el Beregningerne er lavet ud fra SBI anvisning og regneark vedr. energirammeberegninger. Med utætte konstruktioner er energiforbruget 20 - 30 % højere end beregnet Kilde: Isover