Nyt indhold i Dansk Palliativ Database i forbindelse med LKT-Palliation Mogens Grønvold Dansk Palliativ Databases Sekretariat Forskningsenheden, Palliativ.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvad er behovene i Danmark?
Advertisements

DMCG – Den ideelle databasekonstruktion?
Tilbudsportalen Introduktion for de 5 socialtilsyn Januar 2014
Projekt palliation på sygehuset 2 oktober 2012
Hvordan man logger ind på Dansk ACL database
Evaluering af forløbsprogrammer og patientuddannelser
Pakkeforløb på kræftområdet
Døende i plejebolig Den lindrende indsats Den 23. august 2010
Palliativ DMCG Formål og opgaver. DMCG. Organisering af et fagligt område.
Hvordan arbejder Det Palliative Team – Hvad tilbydes og til hvem?
En integreret, rehabiliterings- og helhedsorienteret indsats i et dokumentations og evidensperspektiv Konference november 2012 Socialstyrelsen og SFI.
Projekt måleredskaber
Status Palliativ indsats Danmark
SAMARBEJDE I PALLIATIV MEDICIN
Hospicer i Region Midt.
Sundhedsstyrelsen - specialeplanlægning
Data fra 1. januar 2010 til 30. juni / 30.sept 2011
Overdosering med blodtryksmedicin i forbindelse med dosisdispensering
Etablering af Palliativ DMCG 18.maj 2009 Århus Sygehus
Karen Marie Dalgaard & Jeanette Bech Kræftstyregruppen DASYS temamøde 13. november 2008 Historisk rids Kommissorium for Den Nationale Kræftstyregruppe.
University of Copenhagen, Department of Health Services Research Barrierer for adgang til skadestue for patienter med udenlandsk baggrund – med effekt.
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.
Brugerinddragelse og palliation
Effektiv adgang til data Niels Mørck, Carl Bro GIS & IT  Carl Bro GIS og IT  Problemstillingen  Nordjyllands Amts Blanketsystem  Centralisering / decentralisering.
Jan Nielsen praktiserende læge Århus
Det palliative teams ansvar og opgaver
Tine Jerris, projektleder i Kronikerprogrammet
Informationssystemer kursusgang: Modellering med henblik på dataudtræk
Speciallæger i front Superviseret gennemgang i akutmodtagelsen Et prisvindende tiltag i Medicinsk afdeling O og Akutmodtagelsen, Herlev Hospital Sif.
Ældre Sagen distrikt 3 Århus 25.september 2014
Hvordan sikrer kommunerne kvaliteten? - hvilken rolle kan kompetencecentrene for kliniske kvalitetsdatabaser spille? Cand. polyt., MPH, Helle Hilding-Nørkjær.
Projekt palliation på sygehuset 2 oktober 2012
DSIM 4. årsmøde Patientforløb – tværsektorielt samarbejde
Sundhedsaftaler og sundhedskoordinationsudvalg Specialkonsulent Andreas Jull Sørensen Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Pakkeforløb for kræftpatienter
Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet marts 2015 Den Danske Kvalitetsmodel Midtvejsbesøg Hospitalsenhed Vest, Herning.
U Brugernavn Password LOG IND Sygeplejerapport Opret ny bruger.
GRUPPE 1 DESIGN TIL HOSPICE IXD FINDINGS 1. Patienterne og de pårørende opfører sig som om, de var på et hospital. 2. Patienterne opfatter deres.
Brevudskrivning Du vil gerne skrive et brev, i dette tilfælde til en kreditor. I din venstre menubjælke finder du derfor Kreditor og trykker på den. Derved.
Palliation til ældre med kræft
DRG for den specialiserede palliative indsats. Specialiseret palliations praksis Støttet af DRG-Enheden.
Navn (Sidehoved/fod)Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler FAS’ Års- og medlemsmøde, 3. oktober 2014 Ane Friis Bendix Vicedirektør, dr.med. Sammenhæng.
Velkommen til et nyt kvalitetsprogram…
Rationalet bag databasen og præsentation af indikatorer i BIOIBD Michael Dam Jensen 1. reservelæge, ph.d. BIOIBD implementeringskonference
Beskrivelse af strategisk projekt: Prioriteret forskningsportefølje Strategi Indsatsområde: Forskning og Samarbejde Programejer: Tomas Joen Jakobsen.
SAM:BO Samarbejde om borgerforløb Den regionale samarbejdsaftale om tværsektorielle borger/patientforløb.
Kvalitetsarbejde på sygehusene Data og ledelse – ledelse og data Jørgen Schøler Kristensen Lægefaglig direktør, dr.med. Hospitalsenheden Horsens.
Vejledning til telemedicinsk ambulant forløb. KOL - TeleCare Nord. Patient udskrives fra sengeafsnit med ilt Ilt seponeres efter ca. 5 uger via telemedicin.
DANBIO i Speciallægepraksis ved brug af datafangst Berit Schiøttz-Christensen.
RSD-LS Region Syddanmark Økonomiseminar Sundhedsstyrelsen afregningssystem - Revision af afregninger til kommuner (Kommunal medfinansiering)
DAK-E Hvad er det? Kvalitetsudvikling Indikatorudvikling IT delen ICPC klassifikationen Datafangst / Sentinel Dansk Almen Medicinsk Database DAMD Kvalitetsrapporter.
Læger og datadrevet kvalitetsarbejde 3/2-16 Mette Østergaard.
2016 En værdig død Sundhedsstyrelsens satspuljeprojekt.
Thomas Feveile, hospicechef siden 2007 Sankt Lukas Hospice, Hellerup
Palliation til børn og unge
Implementering af et opfølgende EORTC 2 skema i Dansk Palliativ Database Mogens Grønvold Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, BFH Afdeling.
Patienter henvist til specialiseret palliativ indsats (SPI), men som aldrig modtages - hvad kan vi lære fra Dansk Palliativ Database Mathilde Adsersen.
Kvalitetsudvikling hvordan
Orienteringsmøde om kronisk sygdom den 5. oktober 2007 i Kolding.
DMCG-PAL Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for palliativ indsats
Velkommen til et nyt kvalitetsprogram…
Revideret MDC 15 algoritme
Indhentning af CPR-nummer og samtykke
Landskursus Fagligt selskab for Øjensygeplejersker
Ny kvalitetsdagsorden og pakkeforløb
Introduktion til LUP Psykiatri 2018
Det nationale PRO-arbejde Fagligt Selskab for Lunge- og Allergi sygeplejersker d. 15. marts 2018 Sanne Jensen.
Replanlægning GD1 Test & Implementering torsdag d. 18. september 2014
Introduktion til LUP Psykiatri 2019
Introduktion til LUP Psykiatri 2019
Præsentationens transcript:

Nyt indhold i Dansk Palliativ Database i forbindelse med LKT-Palliation Mogens Grønvold Dansk Palliativ Databases Sekretariat Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, BFH Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Dansk Palliativ Database: Historik 2006 Ansøgning 2007 Bevilling fra Sundhedsministeriet 2007-2008 9 møder i styreguppe Litteraturgennemgang 2008 Sendt oplæg i høring 2009 Nationalt høringsmøde, revision Godkendt SST Driftstilskud fra Danske Regioner 2010 Åbning 2011 Første årsrapport 2016 (april) Udvidelse af DPD: EORTC skema 2 efter 1-4 uger Mere præcis ventetid Ændrede diagnoser for ikke-kræft Tal for indlagte

Indikator 1 EORTC 2: Måler ændring EORTC 1 Baseline indikator 4

Indikator 1 EORTC 2 EORTC 1 indikator 4 Indholdet: Pakker DMCG-PAL Nye spørgsmål til efterladte pårørende

Dataopsamling i LKT Tidstro data om indsatser og resultater i den enkelte enhed Nyt system eller nationalt brug af DPD (KMS)? Alle enheder bruger i forvejen KMS Mange af de relevante data ligger alligevel i DPD: Data om adgang, opfyldelse af visitationskriterier m.v. EORTC 1 EORTC 2 Forskel fra EORTC 1 til EORTC 2 Data fra DPD føres månedsvis tilbage til regionerne via de såkaldte ‘Smal og Bred Generisk Model’

Fordele ved DPD til dataopsamling Undgår dobbeltindtastning Data er opsamlet centralt, hvilket giver overblik over projektet uden yderligere indrapportering Der kan tilføjes analyser i DPD – så data kommer tilbage i bearbejdet form Muliggør analyser på nationalt plan Danner grundlag for fremtidige indikatorer

Den allerede eksisterende KMS til DPD

Den nye del af KMS til DPD: ‘Side 2’ Indholdet udløses af svarene på side 1 (‘det gamle KMS’)

Den nye del af KMS til DPD: ‘Side 2’

For hvert element, fx dyspnø: 1. Pakke. ‘Implementeres retningslinjer For hvert element, fx dyspnø: 1. Pakke? ‘Implementeres retningslinjer?’ 2. Hvad udløses af pakken? Den tilhørende praksis – som forhåbentlig gavner patienten (her er der intet facit)

For hvert element, fx dyspnø: 1. Pakke. ‘Implementeres retningslinjer For hvert element, fx dyspnø: 1. Pakke? ‘Implementeres retningslinjer?’ 2. Hvad udløses af pakken? Den tilhørende praksis – som forhåbentlig gavner patienten (her er intet facit)

To versioner af pårørendeskema, der sendes ca. 3 mdr To versioner af pårørendeskema, der sendes ca. 3 mdr. efter patientens død: 1. Hjemmeværende (set hjemme eller ambulant) 2. Indlagte

Hvordan indtastes det gamle KMS papirskema i den nye KMS version (DPD+LKT-Palliation)? Indtast kun de oplysninger, der er på det gamle skema. Der tastes ’ikke udført’ for ’CAM score 1’ og ’CAM score2’ ’uoplyst’ på spørgsmålet: ’har patienten pårørende’ og ’pårørende navn og adresse’ Resten af de spørgsmål, som er med i det nye KMS, men ikke var med i det gamle, herunder ’pakkerne’, ignoreres

Sammenfattende LKT-Palliation indtastes i KMS på samme måde som for DPD – i form af en ny side 2 i KMS, der rummer CAM screening Pakkeudførelse –som først bliver relevant sept. 2017 Pårørendeopfølgning efter 3 mdr. Derved undgås dobbeltindtastning og nyt system Data fra LKT-Palliation kommer tilbage via ledelsessystemerne til hospitalerne – og hospitalerne videreformidler til hospice