Plantesundhed for gartnerlinjen Pesticiders virkning

Hvad et bekæmpelsesmiddel består af? Et kemisk bekæmpelsesmiddel består oftest af: Et eller flere aktivstoffer (virksomme midler) Additiver Spredemidler Penetreringsmidler Specialadditiver Tilsætningsstoffer Opløsningsmiddel (flydende midler) Bærestoffer (pulver mv.) Safener 32/38 Kapitel 4 Pesticiders virkning

Herbiciders optagelse og transport Opdeling efter hvor de optages: Bladmidler, optages via blade og stængler Jordmidler, optages via rødderne, eller underjordiske del af stængelen Opdeling, er efter virkemåden: Kontaktmidler, optages i planten men transporteres kun begrænset rundt Systemiske midler, optages i planten og transporteres rundt i det meste af planten En type transporteres rundt i vedkar, ofte et jordmiddel men kan være bladmiddel En type transporteres rundt i sikar, ofte bladmiddel (Glyphosat) 32/38 Kapitel 4 Pesticiders virkning

Typer af systemiske herbicider Lokalsystemisk herbicid: Systemisk herbicid: 32/38 Kapitel 4 Pesticiders virkning

Herbiciders transportmønster 32/38 Kapitel 4 Pesticiders virkning

Fungiciders optagelse og transport Fungicider anvendes som: Bejdsemidler mod frøbårne sygdomme Bladmidler mod blad-, blomster-, aks- og frugt-sygdomme. De kan også opdeles efter hvordan de virker: systemisk fungicid Kontaktmidler, bliver på overfladen/optages i kutikula, virker præventivt mod svampeangreb. Er ikke særlig regnfaste. Gentagne behandlinger er nødvendige. Lokal-systemiske midler, bliver i den del af planten de er optaget i. Systemiske midler, optages i planten og transporteres i vedkar, virker kurativt, på etablerede svampeangreb. Stor forskel på bevægelighed i planten. Systemiske bejdsemidler kan bekæmpe fungicider der sidder inde i frøet, samt smitte fra jordbårne svampe. Strobiluriner har både kontakt-, lokal- og systemisk effekt, samt langtidseffekt, men svampe udvikler meget hurtigt resistens over for denne gruppe fungicider. 32/38 Kapitel 4 Pesticiders virkning

Fungiciders transportmønster 32/38 Kapitel 4 Pesticiders virkning

Insektmidlers virkemåde Kontaktmidler Pyrethroider trænger ind i kutikula og er meget regnfaste, virker ved, at skadedyr rammes, kommer i berøring med eller spiser midlet, har repellerende virkning. Systemiske midler Optages i planten og føres rundt i planten i vedkarrene. Når insekter gnaver eller suger af planten, indtager de gift-en og dør. Kontakt og systemisk virkning Midler med dampeffekt 32/38 Kapitel 4 Pesticiders virkning

Insektmidlers transportmønster 32/38 Kapitel 4 Pesticiders virkning

Kapitel 4 Pesticiders virkning Vækstregulatorer Altid systemisk Gør planten kortere og kraftigere Reducerer som oftest aplikal dominans Anvendes i prydplanter (udplantningsplanter og potteplanter), samt frøgræs og korn 32/38 Kapitel 4 Pesticiders virkning

Biologiske bekæmpelsesmidler Makrobiologiske midler Levende dyr, oftest rovinsekter og rovmider, som udsættes primært i væksthuse. Parasiterer eller æder skadedyr Der er ingen godkendelsesprocedure for makrobiologiske midler, de må bare ikke forvolde skade i den danske natur. Mikrobiologiske midler Svampe eller bakteriekulturer, som forhindrer eller dræbe angreb af insekter eller svampe Kan anvendes både i væksthuse og på friland Er underlagt samme godkendelsesprocedure som kemiske bekæmpelsesmidler 32/38 Kapitel 4 Pesticiders virkning

Kapitel 4 Pesticiders virkning Reduceret dosering Lavere dosering end normaldosering kan sagtens anvendes, men visse forudsætninger skal være opfyldt: Skal stadig være effektivt over for skadegøreren Skadegøreren behandles på det rigtige udviklingstrin, hvor der er størst modtagelighed Virkningsbetingelserne skal være optimale, dvs. temperatur, RH, saftspændthed i planten, jordfugtighed, vindhastighed mv. Korrekt sprøjteteknik På www.pvo.dk ses effekten af reduceret dosering, for en række bekæmpelsesmidler, samt om der er forhold man skal være opmærksom på, hvis man vælger reduceret dosering. 32/38 Kapitel 4 Pesticiders virkning

Opløsningsmiddel og bæremiddel Opløsningsmidler bruges i flydende midler: Vand Olie – mineralsk Olie – vegetabilsk Organiske opløsningsmidler Holder midlet svævende eller opløst i vand, i sprøjtevæsken. Bæremiddel: Bruges i faststofformuletinger (pulver, tabletter) Kalk Lermineraler Aktivstoffet bindes til bæremidlet, som får det til at holde sig svævende i vand, når det kommer i sprøjtevæsken. 32/38 Kapitel 4 Pesticiders virkning

Effektforbedring med additiver Betingelserne for at en dråbe afsættes på bladet afhænger af: Dråbestørrelse Hastighed Dråbens overfladespænding Bladets overflade Additiver forbedrer effekten af bekæmpelsesmidlet: Øge afsætning af sprøjtevæske på bladene: Vedhæftning øges ved mindre overfladespænding: dråben flader ud på bladoverfladen og hænger bedre fast. Luftens fugtighed bindes  langsom udtørring Øge optagelse af sprøjtevæsken: Beskadiger eller ødelægger plantens vokslag 32/38 Kapitel 4 Pesticiders virkning

Aerosoler og rygemidler I lukkede rum kan endvidere bruges: Aerosoler, som er brugsklar sprøjtevæske, som enten kommer på aerosoldåser eller udbringes med varmtågesprøjte. Rygemidler, midler i fast form, der ved afbrænding udvikler damp eller gasarter som er giftige for svampe eller skadedyr, (svovl eller nikotin mfl.) 32/38 Kapitel 4 Pesticiders virkning

Kapitel 4 Pesticiders virkning Effekt af sprøjtning Jordtype påvirker effekten af jordmidler Midler bindes til humus i jorden = mindre virkning. Midler optages kun i planten hvis de er i jordvæsken Jordfugtighed er nødvendig Nogle jordmidler optages sammen med vandet i roden = sprøjtning på fugtig jord med efterfølgende regn er bedst Andre danner en hinde ovenpå jorden, ikke fugt afhængig = dræber spirende ukrudt Nedbrydning meget langsomt i tør jord = virker længere tid i jorden Lysintensitet: Visse midler virker bedst ved lave lysintensiteter (overskyet vejr, aften). Andre midler virker bedst ved høj lysintensitet, da det transporterer dem hurtigere rundt i si- eller vedkar. I væksthuse: Sprøjt ved lav lysintensitet , for at undgå svidninger på blade 32/38 Kapitel 4 Pesticiders virkning

Kapitel 4 Pesticiders virkning Effekt af sprøjtning Vind kan forårsage vindafdrift Ændre planters følsomhed overfor bekæmpelsesmidler: Vind i længere periode = ukrudtsplanter danner mere voks. Ses ofte i forårsperioder med tør østenvind. Jordfygning sliber bladet overflade, der opstår små skader, det betyder at planterne, bliver meget følsomme overfor herbicider og kan skades. Tørke får bladene til at stå mere opret og øger voksdannelsen i bladene: bladmidler har sværere ved at sidde fast og blive optaget i planten Reducerer transport i si- og vedkar, pga. mindre vandoptagelse 32/38 Kapitel 4 Pesticiders virkning

Kapitel 4 Pesticiders virkning Effekt af sprøjtning Højere temperatur: Optagelse, transport og virkning stiger generelt med højere temperatur. Minimidler er tilsyneladende ikke temperaturafhængige. Fungicider nedbrydes hurtigere og fortyndes mere, pga. hurtigere vækst. Insekticider til at virke hurtigere, da skadedyrene er mere aktive og sultne. Især bedre effekt af midler med dampvirkning Pyrethroiderne, påvirkes ikke af højere temperatur. Hård frost nedsætter bekæmpelsesmidlers virkning, let frost har ingen betydning Høj luftfugtighed: Øger effekten af vandopløselige midler, mest herbicider og vækstregulatorer Har ingen indflydelse på ikke vandopløselige midler (SC, WG, OD formulering mfl), pga de trænger hurtigt ind i bladets vokslag, mest fungicider og insekticider. Påvirker kun optagelsen af bekæmpelsesmidlet, da fordampningen vil være lang-sommere end ved lav luftfugtighed 32/38 Kapitel 4 Pesticiders virkning

Kapitel 4 Pesticiders virkning Effekt af sprøjtning Regn: Bladmidler: Regn kort tid efter sprøjtning = bekæmpelsesmidlet vaskes af bladene. Effekttabet afhænger meget af formulering: Ikke vandopløseligt trænger hurtigt ind i bladet. Vandopløseligt kræver tørvejr længst tid (min 6 timer) Kontakt svampemidler forbliver på overfladen og regner derfor let af. Systemiske svampemidler bindes i vokslaget eller optages i bladet hurtigt Små dråber sidder bedre fast på bladet end store dråber (sprøjteteknik) Tiden der går fra sprøjtning til regnen begynder at falde. Mængden af regn. (Nedsat effekt efter 0,5 mm, ved 5 mm ingen effekt) Klimaet i øvrigt i tiden mellem sprøjtning og regnvejr. (Fx RH, havgus, tåge) Dug forringer virkningen af sprøjtning; Dråber sætter sig ikke så let fast på våde planter, Bevægelsen som sprøjtetrykket laver i kulturen, kan få væsken til at løbe af blade 32/38 Kapitel 4 Pesticiders virkning

Kapitel 4 Pesticiders virkning Vandkvalitet og pH Vandets hårdhed kan reducere midlers effekt, kan ophæves ved tilsætning af svovlsur ammoniak, som også kan øge visse midlers regnfasthed. pH: højt pH kan gøre nogle sprøjtemidler ustabile, hvorimod nogle undersøgelser tyder på at en del midlers effekt forbedres ved lavt pH. Der findes additiver som kan sænke pH i sprøjtevæsken 32/38 Kapitel 4 Pesticiders virkning

Kapitel 4 Pesticiders virkning Dyser Nye dysetyper og andet udstyr, placerer sprøjtevæsken mere præcist og mindsker følsomheden overfor vinddrift: Lavdriftdyser – laver større dråber end alm. Fladsprededyser. Dråber deles til mindre når de rammer bladoverfladen. Kan erstatte alm. fladsprededyser. Luftinjektionsdyser – laver større dråber, med luftboble indeni, end fladsprededyser. Dråber slås let itu når de rammer bladoverfladen og bladet dækkes af bittesmå dråber. Virker godt ved fungicider, varierende resultater med herbicider, især hvis ukrudtet har tykt kutikula eller hårlag. Vinkling af dyser – især bekæmpelse af skimmel i kartofler og græsukrudt i korn, ses god effekt især ved lav bomhøjde Luftassisteret sprøjte – et gardin af luft foran og bag dyser er med til at hindre vinddrift 32/38 Kapitel 4 Pesticiders virkning

Kapitel 4 Pesticiders virkning Sprøjteteknik Generelt gælder det at systemiske midler virker bedst ved udsprøjtning i lave væskemængder (ned til ca. 100 ltr/ha) Brug få store dråber, da en stor dråbe har nok koncentreret middel i sig til at have den ønskede effekt, samt store dråber er mere retningsstabile end små Generelt gælder det at kontaktmidler virker bedst ved udsprøjtning i høje væskemængder (op til ca. 2400 ltr/ha) Brug mange små dråber, for at dække overfladen af bladet mest effektivt, så bedste effekt opnås, vær opmærksom på risikoen for vinddrift, eller brug lavdriftsdyser eller luftinjektionsdyser. Følg altid etikettens anvisninger 32/38 Kapitel 4 Pesticiders virkning

Blanding af bekæmpelsesmidler Ved blanding af bekæmpelsesmidler, vær obs på: Der spares tid, brændstof og færdsel i marken. Påvirkning af hinandens effekt Synergisme Formuleringen af det ene middel gør at det andet middel bedre optages Det ene middels virkemåde forstærker det andets. Det middel hindrer nedbrydning af det andet, i planten. Antagonisme, mest almindeligt Aktivstoffer eller tilsætningsstoffer kan reagere med hinanden og give udfældninger og tilstoppede dyser. De kan også reagere uden det er synligt, men først opdages når virkningen af midlerne udebliver. Der må kun blandes midler, som er nævnt på etiketten 32/38 Kapitel 4 Pesticiders virkning

Forebyggelse af resistens Undgå brug af bekæmpelsesmidler med samme virkemåde eller bekæmpelsesmidler der tilhører samme stofgruppe. Det kan gøres ved at: Skifte mellem midler, som har forskellige virkemåder Bruge blandinger af midler med forskellige virkemåder Kombinere kemisk bekæmpelse med andre metoder fx: Mekanisk (ukrudt) Manuel og brænding (ukrudt) Biologisk (svampe, skadedyr) Variere sædskifte Vær opmærksom på at resistens ikke forsvinder, selvom et bestemt middel ikke bruges i lang tid – det er for altid indbygget i organismen 32/38 Kapitel 4 Pesticiders virkning

IPM: Integreret Plantebeskyttelse Anvendes som et middel til at forebygge resistens, samt for at give en mere bæredygtig produktion: Forebyggelse og/eller bekæmpelse skal ske med flere forskellige metoder (fx sædskifte, mekanisk, termik, resistente/tolerante sorter, beskyttelse af nytteorganismer og brug af biologisk bekæmpelse Brug af varslings-, prognose- og dianosticerings-værktøjer, hvis de findes Bekæmpelse ud fra økonomiske skadestærskler, eller lovregler, hvis de findes Foretrække brug af alternative metoder, frem for pesticider, hvis de er effektive nok Anvende de pesticider der har mindst effekt på menneskers sundhed og miljøet, samt løbende vurdere om der er kommet mere skånsomme alternativer på markedet Anvende reduceret dossering og færrest mulige behandlinger Forebygge resistens Registrering og opfølgning på om den anvendte strategi virker efter hensigten og videreudvikling af metoder på basis af indhøstede resultater 32/38 Kapitel 4 Pesticiders virkning

Plantesundhed for gartnerlinjen Tågesprøjter

Udendørs tågesprøjter Monteret på eller efter traktor Fordele: Meget fin forstøvning God dækning God indtrængning og fordeling i kulturen Kan være noget vindfølsomme Flere typer 32/38 Kapitel 4 Pesticiders virkning

Udendørs tågesprøjter Axialtågesprøjte Stor luftmængde, lille lufttryk Stor spredning og lille rækkeevne Radialtågesprøjte Lilleluftmængde, større lufttryk Præcis fordeling og stor rækkeevne Tangentialtågesprøjte Ensartet udblæsning i sprøjtens højde Meget præcis og ensartet fordeling, lille rækkeevne Skal have samme højde som kulturen 32/38 Kapitel 4 Pesticiders virkning

Udendørs tågesprøjter 32/38 Kapitel 4 Pesticiders virkning

Indendørs koldtågesprøjte Er timerstyret, så ophold i huset er unødvendig Fordele: Meget fin forstøvning Meget god fordeling i hele huset God indtrængning i kulturen Meget lav væskemængde, typisk 5-10 liter pr. 1000 m² Dosering sker ud fra bruttoarealet 32/38 Kapitel 4 Pesticiders virkning

Indendørs varmtågesprøjte Opbygget som raketmotor, hvor udstødningen forstøver og fordeler sprøjtevæsken, væskeforbrug er det samme som koldtågesprøjten, derfor bruges de samme formler. Fordele: Meget fin forstøvning og god indtrængning i kulturen Skal bevæges med rolige bevægelser for at dække hele huset 32/38 Kapitel 4 Pesticiders virkning