Fremtidens almene bolig

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Børns sociale liv med digitale medier
Advertisements

Domea Eksempel - Drift og vedligehold Besvarelsesprocent: xx
IPad, en naturlig del af lege- og læringsmiljøet i Daginstitutionen Mariehønen i Jelling  Mariehønen i Jelling er en aldersintegreret Daginstitution med.
Norddjurs. Det går en vej •Fordi I klynker og holder fast i gamle dage •Fordi problemerne kan ikke kun løses ad politisk vej. Problemer kommer af sig.
Hjerterum og opsøgende funktion
Børns sociale liv med digitale medier
Oplæg v Stine Liv Johansen, ph.d., Aarhus Universitet Opstartsdag i Skanderborg Lørdag den 22. januar 2011.
Sinding-Ørre i fremtiden
FORSTÅ DIN NABO! VI ER FORSKELLIGE.
Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene… - Nogle få perspektiver på ungdoms- og foreningsliv i en ”synes godt om”-kultur København 3.decemberr.
Informationsmøde tirsdag den 4. december 2012
Fremtiden gymnasium til fremtidens samfund
Det frivillige arbejde –grundstenen i fremtidens civile samfund? Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning.
Vi gennemførte en række interview ifm
Børns udvikling Af Sasja og Caroline.
Fremtidens parcelhuskvarterer ”Kvarterløft” Instituttet for Fremtidsforskning Maj 2005 Hvorfor tale om ”kvarterløft” i 60ér og 70ér parcelhusområder?
Boligforeningernes strategi for samarbejde med biblioteker og medborgercentre ……
Om projektet Projektet er en tværgående, tematiseret opsamling af viden fra mange af CBV’s projekter Projektet løber frem til 2011 I dagens sammenhæng:
1 Administrativt samarbejde – hvordan kan det lykkes? Hvilke overvejelser skal der gøres i såvel det politiske som i det administrative felt? Hvilke strategier.
Modernisering af Sundbyvang Københavns Kommune Sundbyvang Sundbyvang.
Forbrugeradfærd i fremtiden
Taktil – Røre børnene Jeg er god til at huske noget, hvis jeg tegner, mens jeg får det forklaret Jeg er god til at lytte, hvis jeg må pille ved noget imens.
Infrastruktur og bosætning
Hvem skal være med til at definere kerneopgaven – og hvordan
Verden omkring HTH Kunder x Konkurrenter Leverandører Finanskrisen
Hvorfor har jeg fravalgt golfbanen – og ikke jobbet?
Sommer hele året? Den anden bolig og forbruget Oplæg på Dansk Byplanmøde, 2012, Kirsten Gram-Hanssen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.
Beboere med anden sproglig eller kulturel baggrund end dansk
Værktøj til fremtiden - scenarier for vort kvarter
AlmenBolig + …et forsøgsprojekt Rummelige boliger til en rimelig leje.
Weekendkonference 8.kreds 26. oktober2012 Fondens rolle og muligheder på et trængt boligmarked med tomme boliger.
- Hvad kan I forvente som forældre?
Trafik og beliggenhed i Øster Snede
Leder af Frivilligcenter Aarhus
Fremtidssikring af beboerdemokratiet – hvor er de unge henne?
Børn og unge som er pårørende til selvmordsadfærd eller som er efterladte efter selvmord. Hvordan hjælper vi dem? Ved Elene Fleischer, PhD
Seniorbofællesskabet Kløvermarken. Hovedoverskrifter Mangeartede bofællesskaber Visioner Kløvermarkens visioner Justering af visioner Succes-kriterier.
Fremtidens børnepatient og dets forældre
Familier og børn i fremtiden Ellekærskolen
Det Folkelige Forum Brugerundersøgelse. Hvem er jeg? Studerende på Syddansk Universitet i Odense Studentermedhjælper i Horsens Sund By fra september 2009.
Udlejningsboligernes rolle på boligmarkedet Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut.
Seniorbofællesskabet Laanshøj Furesø Kommune Maj 2015
Fremtidens samfund, uddannelser, unge og handelsskoleområdet
K OMPETENCEUDVIKLINGENS FREMTIDIGE KABALE Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker.
GENERATION WHY Flere søger virksomheder med andre formål end ren profit. Give noget igen til samfundet. Vi vil i stigende grad søge at gøre en positiv.
Workshop Udpeg en bordformand, der kan fremlægge jeres holdninger i plenum Diskuter følgende spørgsmål: Hvad synes I om muligheden for et frivilligcenter.
En fremtid med muligheder: Fremtidens produktion i Danmark Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker.
Aarhus 16.marts Karen Skou. Se alt her: r/sider/Danmark-spiser-sammen.aspx
Hvad er Velfærds-LAB? 1. Leder- og medarbejderønsker til BV Medinddragelse og medindflydelse Fælles tilgang til arbejdet med borgeren Understøttelse til.
Camilla Kring, PhD Feut. Camilla Lohmann, Skuespiller Hvad er balance?
Samarbejde mellem UU Aarhus og helhedsplanen i Vandtårnsområdet Samarbejde mellem UU Aarhus og helhedsplanen i Vandtårnsområdet - Når UU er en integreret.
Trine Blicher Folmer. MÅLSÆTNINGER Bassin 7 rummer et anderledes potentiale Den markante orientering mod havnebassin nr. 7 og det kommende havnebad skal.
I kan begynde med at fortælle om det! Den måde, I vejleder på efterskolerne, er unik! I gør det i ”det skjulte” – og taler ikke højt om det Få det frem.
Case Bosætningsstrategi for børnefamilierne i Hørsholm Kommune.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
Ungdomsliv.
Lavet af Cesilie Bitsch og Viktor Aarslev
Fremtidens udfordringer med fastholdelse af unge på efterskoler
1 Præ-moderne samfund. 2 Moderne. 3 Senmorderne samfund.
AlmenBolig + …et forsøgsprojekt Rummelige boliger til en rimelig leje
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Fremtidens medarbejdere og ledelse (Collectia Day 2017)
Jan Christiansen Inspiration systime.dk
Fremtiden for idræt forbundet med arbejdspladsen
Hvorfor tale om ”kvarterløft” i 60ér og 70ér parcelhusområder?
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Hvem er fremtidens medarbejdere? (Generation Z & New Millenium)
Boligpolitik Temadrøftelse Økonomiudvalget 13. november 2018.
Hvordan vil vi samarbejde fremover?
Trivselsmodel Et adhoc udvalg har i 2018 arbejdet med ideer til, hvordan ÆS lokalafdelinger kan fremme trivsel blandt frivillige. I foråret 2019 overdrog.
Præsentationens transcript:

Fremtidens almene bolig og beboer i 2025 Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Havnehusene, Aarhus Ø

Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks Kilde: Danmarks Statistik

Glokalisering Globalisering og lokalisering Fra geografiske fællesskaber til næsten helt globale fællesskaber Tænk globalt, handl lokalt! Tømmer lokalområder for naturlige fællesskaber Der opstår et tomrum – der er vi i dag Behov for nye fællesskaber i lokalområdet – når vi ikke skal gøre os umage for at være med! Strukturen for disse frivillige fællesskaber skal ofte skabes udefra – kommune, boligforening

Boligen til de nye ”nomader” Dagen som en fraktal rute gennem samfundet Det flydende i arbejdstid, fritid og familietid Boligen i centrum af byen – de unges første valg Boligen med sociale samværsformer indbygget i bebyggelsen: Småbørnsfamilier og seniorer Hvad skal der ellers være i eller ved bebyggelsen? Børnehave, fælles spisehus, delebiler, arbejdspladser, butikker, rekreative områder…. Man kan ikke bygge sociale relationer! Men man kan skabe strukturer

Livets nye faser 20 40 60 80 2000 1960 2030 Barndom Teenager Forældre 20 40 60 80 2000 1960 2030 Barndom Teenager Forældre Alderdom Unge De frie 1 Seniorer De frie 2

De unge i 20erne bor typisk i etagebolig

Vi bor mest til leje som unge og seniorer

Husstandsstørrelsen og kvm. forbrug

Befolkningsudviklingen Danmark 2016-2026 Kilde: Danmarks Statistik, 2016

Demografi Danmark Absolutte tal 2016-2026   2016 2026 Ændring 0-9 627.373 684.088 56.715 10-19 683.865 655.021 -28.844 20-29 748.732 760.112 11.380 30-39 673.593 783.309 109.716 40-49 797.159 685.829 -111.330 50-59 765.248 782.877 17.629 60-69 681.207 720.045 38.838 70-79 486.316 584.522 98.206 80-89 200.294 312.632 11.2338 90 + 43.464 52.767 9.303 I alt 5.707.251 6.021.202 31.3951 Kilde: Danmarks Statistik, 2016

Befolkningsudviklingen 2015-2030 (Prog 2015)

Hvad er der ved at ske? Et rækkehus på amager på 120-130 kvm koster som nyt i dag over 4 mio. kr. Aarhus er på vej mod samme prisniveau (pt 3,5 mio. kr.) De unge børnefamilier er nødt til at flytte ud af byen for at realisere deres boligdrøm Derfor flytter de nu ud på ny – de kan også sælge deres ejerlejlighed til en ok pris i dag Det samme skete i 2006-07 inden boligkrisen og i årene inden Befolkningstilvæksten vil i de kommende år blive større rundt om og i længere afstand fra de store byer

Indkomstfordelingen for familier, 2016 (3,51 mio. familier) Kilde: Skatteministeriet, 2016

Danskernes boligdrømme er konstante - også om 20 år Uændret ønsker langt størstedelen af danskere over de seneste 15 år at have en ejerbolig. De fleste ønsker et parcelhus eller rækkehus Færre unge bor i eget hus end tidligere og drømmer om eget hus, men vil ikke gå på kompromis for at eje et hus. Ældre enlige over 60 år ønsker ikke at eje egen bolig. Kilde: Center for Bolig og Velfærd sociolog Hans Kristensen og Civilingeniør og Økonom Hans Skifter Andersen.

De unges boliger: Farvel til kollegieværelset – for småt Centralitet afgørende midt i hjertet af en stor by Størrelsen er ikke afgørende, hvis det ligger i centrum Ellers er vi på vej mod 2 værelses bolig til unge enlige og 3-4 værelser for unge par Ungdomsboliger i periferien af større byer og i små samfund skal omdannes Forældrekøb får en renaissance – men…

Seniorer prioriteter Ikke flytte for langt – mange bliver i huset 120kvm eller 90 for den enlige Vil hellere bo i andel eller til leje end tidligere i livet Ny tendens til at flytte mod centrum Mere optaget af at bruge penge på oplevelser og tøj end på boligen Service i boligen, fælleshus med overnatning, ingen vedligeholdelse Er ikke opsøgende, men skal lokkes

Kvalitet og lejeboliger Apteringen er kvaliteten – derfor er det vigtigt at holde en høj standard, hvis I ønsker at leje ud i den dyre ende Terrasse/stor altan er vigtig – 20-30 kvm De vil have noget nemt, hvis de bor til leje Seniorer har ikke brug for meget plads, men god plads Familieboligen og ejerboligen er toppen – I skal finde en rolle for de mere ”flyvske” af dem

Bestående byggeri - omgivelser De smukke græsplæner og det friserede budskab Erstattes med arealer, der kan bruges til noget Skab sociale miljøer omkring boligerne Giv mulighed for det moderne byliv og udendørs udfoldelse – fitness, parcour etc. Kolonihaver i forbindelse med boligen Husk på, at det kun er gårdmændene og det øvrige personale, der synes det letteste er at slå græs Det der betyder noget for os, passer vi bedre på

De seks generationer Baby Boomers Generation Jones Generation X Den store under og efterkrigsgeneration: 40-tallister, 68-generation Fra mangel til overflod P-pillen Født 1940-54 Generation Jones Nyopdaget generation stor generation, ”Jones”, fordi de er almindelige Stereoanlægget Født 1955-66 Generation X Nå-generationen Den lille efter p-pillen Selvcentrerede, selv-optagne, udadvendte Videoen Født 1967-79 Generation Y Den mindste generation Kvinder ud på arbejdsmarkedet Pc, mobiltelefon Født 1980-89 Generation Z Mellemkrigs­generation Stor familieværdier Projekt-og curlingbørn Digital natives Født 1990-2001 New Millenium Efter 9-11 generationen Kulturel homogen. 1. verdensborgergen. Wi–Fi (Wireless internet) Født 2001 -

Nære relationer Generation Baby Boomers Generation Jones Forskel på venner og bekendtskaber Venner stammer fra uddannelsestid og arbejde. Bekendtskaber stammer fra fritidsaktiviteter. Tid med venner er lejlighedsvis. Venskab er bygget på fælleskår og livssituation Familie er det vigtigste i deres liv. Tid med familien er lejlighedsvis (har voksne børn og børnebørn). Generation Jones Tid med familien prioriteres højere end tid med vennerne. De nære venskaber er de vigtigste. Venskaber er opstået igennem uddannelse og arbejde. Venskab er bygget på fælleskår og livssituation. Familie er det vigtigste i deres liv. Familien fylder meget Livsforløbet har stor indflydelse på holdninger her. BB er ældre og har ældre børn, der er flyttet hjemmefra for mange år siden, hvorfor familien ikke fylder så meget i deres hverdag. Mange af GJ har stadig hjemmeboende børn, hvorfor disse fylder meget i hverdagen. Dog tegner der sig et billede af, at kernefamilien fylder mere for GJ end BB, idet de GJ’er der har ældre udeboende børn har jævnlig (daglig/ugentlig) kontakt og samkvem med deres børn. BB har mere fritid grundet deres utiums frihed, hvorfor de dyrker fritidsaktiviteter med bekendte og venner, hvor Gj bruger mere af deres fritid på familien. 22

Nære relationer Generation Y Generation X Venne-par Forskellig vennegrupper, der ikke kender hinanden, og som ofte er meget forskellige. Tilbyder dermed noget forskelligt til individet Mindre netværk Cafélatte venner skåret fra Familien overtaget tid og behov for stort netværk Generation Y Venner betyder alt ”den familie man selv vælger” 4-8 meget tætte venner Forskellig vennegrupper, der ikke kender hinanden, og som ofte er meget forskellige. Tilbyder dermed noget forskelligt til individet. Stort netværk: 100-500 på tværs af ind og udland Jo større socialt netværk, jo større social status

BE GOOD Tidsånden Gøre noget godt Gøre en forskel Hjælpe verden, bygge en skole, redde nogen Redde dyrene, kloden, regnskoven eller de oprindelige folk Se dig selv som en mulig belastning

Gen. Z: Venner = at lykkes Venner er det vigtigste Uden venner så vil man føle sig ensom og ikke have noget at lave” Bindeleddet for venskabet er ofte en ”fælles historie”, dele oplevelser, og dermed fortiden og fremtiden Venner og venskab bliver hermed en aktiv proces i informanternes socialiseringsproces og identitetsdannelse, De spejler sig i hinandens øjne. Dette betyder at venner og venskaber konstant skal bekræftes og vedligeholdelse.

Fremtidens digitale medier De sociale medier udvikler sig hurtigt – goddag og farvel til facebook…twitter…Instagram, Linkedin, snapchat og det næste De håndholdte medier i lommen er fremtidens platform Der er utroligt stor forskel på generationerne Det er være med på det digitale er en adgangsbillet til de unge og efterhånden også de yngre Beboermøder, lokale fora og opgangsfællesskaber på digitale medier Tillid digitalt!

Fællesskabet og beboerdemokratiet Boligområder skal være steder, der er skabt til det tilfældige møde – ”vi løb lige ind i hinanden” De steder skal vi genskabe og udvikle – også udendørs Det gamle beboerdemokrati risikere at uddø relativt snart – der er brug for nye former og organisationer Lad beboerorganisationen være rygraden og giv mulighed for spontane og lejlighedsvise aktiviteter Opgangs-fællesskaber og klynge-fællesskaber frem for den store boligorganisation

Fra segmentbolig til generel boligefterspørgsel De unge ønsker mere end et kollegieværelse De ældre ønsker noget andet end ældreboligen Familieboligen er fremover langt mere en fleksibel bolig, der kan bruges af familier med børn – både som sigler og par – og familier uden børn Man skal bygge gode boliger fremover frem for boliger til bestemte grupper Det er ikke altid bygherren, der bestemmer beboersammensætningen

www.fremforsk.dk Instagram og twitter: #fremforsk @JesperBoJensen Facebook: Fremforsk LinkedIn: Fremforsk Jesper Bo Jensen Fremforsk Kannikegade 18 8000 Århus C E jbj@fremforsk.dk T 86 11 47 44 M 20 67 45 00