Pleje og observation af den døende patient

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvad er behovene i Danmark?
Advertisements

KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
Wegeners Granulomatose Fysioterapeut Sisse Berner
En værdig livsafslutning for alle - eller at leve med døden
Når du har været udsat for en fejl Patientsikkerhed for patienter.
Krudtuglerne Krudtuglerne består af førskolebørn, dvs. de børn som skal i skole næste år. Personalet består af 1 pædagog og 1 medhjælper, i hverdagen er.
Nyborg Strand 29. januar 2014 Stig Hedegaard Kristensen
Døende i plejebolig Den lindrende indsats Den 23. august 2010
i dødens og omsorgens rum
3-timersmøde 2010 Børneafdelingen Hvad gør vi godt: •Feedback og supervision i Børnemodtagelsen og Børneambulatoriet. •Enkelte yngre læger er kontaktpersoner.
Patient får ved en fejl indgivet koncentreret kaliumklorid
Ringe – Hjem projekt Medicinsk afd. O Herlev hospital
Eksamen Fokus på mundtlig eksamen, men siger lidt om skriftlig også…Dagen før, eksamensdagen, roller skr. Eksamen.
Knudsgaard – lav selv dine trækul Maj 2007 Mikkel & Ole
Vejledningsforløb med læringskontrakt
Hvordan passer jeg på mig selv ?
Relationer – børn og voksne
Modul 2. Fødsel og Amning Igangsættelse Fødsel/Kejsersnit Film
Krudtuglerne Krudtuglerne Krudtuglerne består af førskolebørn, dvs. de børn som skal i skole næste år. Personalet består af 1 pædagog og 1 medhjælper,
Udskrivelse fra hospice
Første hjælps kursus 12 timer Lektion 1 til 4.
Connie Engelund Sygeplejerske, Direktør på Holmegårdsparken, ansat siden 2003 Arbejdet med mennesker med livstruende sygdomme siden 1980 Undervisning og.
DEN DØENDE PATIENT Anna Weibull Praktiserende læge og
Temadag distrikt 3, Ældre Sagen, d
Ældre Sagen distrikt 3 Århus 25.september 2014
Grundlæggende observationer hos den nyopererede patient
Ida Koch, 2005 BELASTNINGER I ARBEJDET MED SELVMORDSTRUEDE Hvad er svært for dig – og hvordan har du mærket belastningerne? Hvordan beskytte sig mest muligt.
Multimediabaseret patient information Multimediabaseret patient information Tracheostomi Udvikling og anvendelse.
Palliation til ældre med kræft
Dette er starten på et lille slideshow, der kan præsenteres på minutter. Slideshowet bygger alene på de materialer, der er udleveret i ’Pårørende-kittet’
Velkommen Formålet med denne workshop er At teste forskellige former for teknologiunderstøttelse ved etablere af samarbejde på hospitaler. Målet med dette.
Velkommen Formålet med denne workshop er At teste forskellige former at teknologiunderstøtte etablere af samarbejde på hospitaler. Målet med dette er:
Praktiske hverdagserfaringer fra en almen psykiatrisk afdeling
Eksamen Fokus på mundtlig eksamen, men siger lidt om skriftlig også…Dagen før, eksamensdagen, roller skr. Eksamen.
SSP SAMARBEJDE EFTER FOLKESKOLEREFORMEN SSP samarbejde efter folkeskolereformen1.
Donordetektion Mistes potentielle organdonorer i overgangene? Intensiv-og donationsansvarlig sygeplejerske Charlotte Daugbjerg.
Hvordan vi beskytter vores børn. ADHD – Ukoncentreret – Impulsiv – Hyperaktiv  ADD – Ukoncentreret – Distræt – Inaktiv.
Farvel til Intensiv – og hva` så Farvel til Intensiv – og hva` så.
Den svære samtale At tage udgangspunkt i livshistorien – en vej til åndelig omsorg.
Regionalmøde 2010 Oplægsholdere Susanne Grove og Merete Phillip.
VÆRDIGHED VED LIVETS AFSLUTNING Perspektiver fra almen praksis Jytte Møller Jytte Møller, Oksbøl 1.
Bipolar affektiv sindslidelse patienter og pårørende Session 5 – Hvad sker der under indlæggelse og hvad siger psykiatriloven Undervisere:
Pleje og observation af den bevidsthedspåvirkedeakutte patient
Pleje og observation af patienten med udskillelses-problemer
Pleje og observation af den ældre patient
Pleje og observation af Børn
Pleje og observation af den småtspisende patient inkl
Introduktion til SPV-kursus
Landskursus for palliationssygeplejersker
Afsluttende behandling i eget hjem af terminale patienter
Pleje og observation af den immobile patient
Hospitalsinfektioner Hygiejne
Pleje og observation af den nyopererede patient
Personlig hygiejne Modul D.
Pleje og observation af den respiratorisk påvirkede patient
Pleje og observation af den konfuse og udadreagerende patient
Kommunikation Modul A.
Introduktion til SPV-kursus
Patienttilfredshedsundersøgelse Foråret 2015
Hjerterehabiliteringen Roskilde Sygehus
Linedanser Per Krøis Kjærsgaard
Førstehjælpens 4 hovedpunkter
"De er jo så søde alle sammen"
Værdighed ved livets afslutning
Førstehjælpens 4 hovedpunkter
Stråle-Simon og jagten på de sure kræftceller
Linedanser Per Krøis Kjærsgaard
Velkommen Pårørendekursus Den sidste tid – og tiden efter
Pleje og observation af den bevidsthedspåvirkedeakutte patient
Pleje og observation af den nyopererede patient
Præsentationens transcript:

Pleje og observation af den døende patient Modul H

Læringsmål for pleje og observation af den døende patient At kursisterne får kendskab til de teoretiske og praktiske færdigheder, som det er nødvendigt at besidde i forbindelse med observationer og pleje af den døende patient

CASE – RAPPORTEN Du skal passe A. Thomsen på 95 år indlagt på sygehuset med en lungebetændelse. Han er terminal. Han ligger med 2 liter O2 nasalt, ble og KAD. Han er meget sløv og har ikke mange kræfter. Han har brug for hjælp til alt. Han har ikke spist meget det sidste døgn og har haft smerter i forbindelse med vejrtrækning. Han har en stor familie, som besøger ham dagligt

JERES OPGAVE, HOS DEN DØENDE PATIENT Vær tilstede – turde rumme den døende Sørg for at patienten ligger godt, ikke har smerter, mundpleje Berolige, give tryghed, holde i hånd eller læg en hånd på skulderen Giv plads til de pårørende – gør det så behageligt for dem som muligt

DE SIDSTE DAGE OG TIMER I de sidste døgn patienten lever, kan der komme nogle forandringer som tegn på, at døden er nært forestående Kredsløbet Kolde hænder og fødder – blåmarmorerede Huden bliver bleg og blålig BT falder og pulsen bliver uregelmæssig Faldende diureser – evt. ufrivillig urinafgang Respiration Cheyne - Stokes respiration Svært ved at hoste sekret op, hvilket kan medføre en rallen Ansigtet Føles koldt og bleg – næsten voksagtig Næsen bliver spids og øjnene indfaldne Bevidstheds-niveau Sløv, men de kan have enkelte klare øjeblikke Sanser Høresansen er den sidste, der forsvinder Følesansen bevares i hænder og ansigtet

NÅR DØDEN ER INDTRUFFEN Istandgørelse af den døde Man er altid to om at gøre den døde istand. Personalet på afdelingen ved, hvad der skal gøres og hvordan. Tit spørger man de pårørende, om de har forskellige ønsker til tøj og blomster m.m. De pårørende tilbydes at se den afdøde igen, når den døde er gjort istand.

KULTUR / RELIGION I forbindelse med dødsfald, kan de pårørende have særlige ønsker. Sørgekulturen kan være forskellige – det er her vigtigt, at vise respekt for de pårørende og så vidt muligt imødekomme deres ønsker, da det er en vigtig del af bearbejdelsesprocessen. Det er essentielt, at de pårørende får den tid, der skal til for at tage afsked med den, de lige har mistet. Spørg om du skal blive på stuen, eller om de gerne vil være alene.

HVAD SKER DER EFTERFØLGENDE? Den døde bliver kørt i kapel eller 6- timers stue. Familien kan kontakte en bedemand, der tager sig af alt det praktiske vedr. en begravelse eller bisættelse. Begravelse: Den døde begraves ved at kisten sænkes i jorden (jordfæstelse) Bisættelse: Den døde brændes. Asken kommes i en urne (krukke) og graves derefter ned i jorden. Nogle vælger at få urnen spredt ud over ex. havet.