Medlem af Alzheimerforeningens bestyrelse - Fyn DEMENS og Palliation Landskursus for Palliationssygeplejersker den 06.10.16. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH Formand for DKDK Medlem af Alzheimerforeningens bestyrelse - Fyn telefon: 2665 2839. mail: l_vasegaard@hotmail.com

Verden opleves med hjernen, som skaber sanseind- trykkene. Beskadiges denne hjerne, ændres opfattelsen af verden. Der kan tilstøde adfærdssymptomer, der fører til svært nedsat livskvalitet for den, der er syg. Det påvirker de pårørende - og det giver plejemæssige udfordringer.

Menneskets intellektuelle funktioner Hukommelse Stedsans, orienteringsevne, retningssans Opmærksomhed og koncentration Sprog Initiativ, planlægning og dømmekraft Selverkendelse og sygdomserkendelse Praktiske færdigheder

Udvalgte nøgletal - for Danmark: 90.000 mennesker lever med en demenssygdom. Heraf lider 40.000 af Alzheimers sygdom. 400.000 danskere lever sammen med et familiemedlem, der lider af en demenssygdom.

6.Problemer med at tænke abstrakt. 7. Forlægger ting. 8. Forandringer i humør og adfærd. 9. Personlighedsændringer. 10. Tab af initiativ.

10 advarselstegn på demens 1. Hukommelsen er blevet dårligere. 2. Besvær med at udføre ellers velkendte opgaver. 3. Sprogproblemer. 4. Desorientering i forhold til tid og sted. 5. Dårlig eller nedsat dømmekraft. . Problemer med at tænke abstrakt. 7. Forlægger ting. 8. Forandringer i humør og adfærd.

Er det nødvendigt at få stillet en diagnose? JA ! Er personen overhovedet dement ? I givet fald – hvilken demenstype drejer det sig om ? …..har betydning for behandlingen. Hvis personen er deprimeret skal det behandles.

Udover evt. mulighed for medicinsk behandling er en diagnose vigtig Mhp. Oplysning og vejledning af patient og pårørende. Støtte til patient og pårørende. Vejledning og supervision af plejepersonale. Specielle problemstillinger – så som kørekort og værgemål.

Demenstyper. Alzheimers sygdom Kredsløbs demens / Vaskulær demens Blandet demens → Alzheimers sygdom + kredsløbs demens Pandelapsdemens = frontotemporal demens Lewy Body demens - demens ved Parkinsons sygdom + flere……

Prognose Hovedparten af demenssygdommene udvikler sig – der sker en forværring over tid. Der kan være lange stabile perioder. Det kan aldrig forudsiges, hvordan forløbet vil være. Hvis de ikke dør af andet, dør de af deres demenssygdom.

Mennesker med en demenssygdom – og deres pårørende, har lige så stort behov for palliativ indsats som andre.

Behandling af demens Information til patient, pårørende og plejepersonale Ikke medicinsk behandling - psykologisk støtte til patient og pårørende - iværksættelse af psykosociale støtteforanstaltninger Medicinsk behandling af Alzheimers sygdom: Donepezil, Exelon, Reminyl – mild til moderat Memantine ved moderat til svær demens Magnyl og Persantin for at forebygge blodpropper

Kriterier for at stille en demensdiagnose: Kognitive symptomer - svækkelse af hukommelsen - svækkelse af andre kognitive symptomer. Svækkelse af følelsesmæssig kontrol, motivation eller social adfærd - følelsesmæssig sårbarhed - irritabilitet - apati - forgrovet social adfærd. Varighed – mindst 6 måneder!

Udredning for demens: Egen læge – sygehistorie, MMSE, urskivetest blodprøver, neurologisk undersøgelse,CT- scanning. Hvem kan stille en demensdiagnose? - demensklinikken - gerontopsykiatrisk team - psykiatrisk afd. P - neurologisk afd. N - geriatrisk afd. G. Speciallæger ”ude i byen”.

Undersøgelser og tests i demensklinikken. Sygehistorien er meget vigtig – incl. oplysninger fra pårørende og plejepersonale. MMSE, CAMCOG, ADASCOG, fysisk lægeunder - søgelse, blodprøver, CT-scanning (evt .MR- scanning) Evt. neuropsykologisk test. Evt. lumbalpunktur. Evt. PET-scanning.

Psykiatriske symptomer som kan komme senere i forløbet Angst Depression Eufori Hallucinationer Fejlfortolkninger – det man ser, tolker man forkert

Alle mennesker bliver urolige og forvirrede, når der stilles for store krav Det er normalt at blive urolig og stresset, hvis man bliver overstimuleret eller stresset En naturlig reaktion på ubehag og angst er aggression - flugt eller kamp Det er normalt at reagere, hvis man føler sig krænket, er ensom, keder sig eller har smerter Det er normalt at ville gå, hvis man ikke føler sig godt tilpas Når et menneske mister sin identitetsfølelse – sit fodfæste i tilværelsen, kan det nemt forekomme, at hun / han reagerer uforståeligt og måske uhensigtsmæssigt