Tiden op til 1. triumvirat Marius og Sulla

Interne magtkampe mellem optimaterne og popularerne Ca. år 120 f.v.t. ses heftige magtkampe mellem to grupperinger inden for den romerske elite og senatet Den ene gruppe popularerne (de folkelige) – Primære formål var at gøre folkeforsamlingen til den mest indflydelsesrige del i romersk politik Den anden gruppe optimaterne (de bedste) – Grupperede sig omkring indflydelsesrige senatorer

Gajus Marius Popularernes mand

Flere krige I Numidien havde Jugurtha ryddet sine 2 regerende fætre af vejen for ene mand at sætte sig på tronen i åben trods mod det romerske senat. Han blev erklæret krig i 111 f.v.t., men efter flere års krigsførelse i ørkenen lykkedes det ikke for en romersk sejr Først da Marius bliver konsul, på baggrund af mistillid om det herskende aristokrat, lykkedes det at besejre numiderne i den afrikanske ørken i 104 f.v.t., hvor han forøgede hærens antal ved at rekruttere frivillige som soldater Jugurtha som bar kongelige klæder og guldsmykker blev kastet nøgen ned i et mørkt hul i Rom Fra år f.v.t. blev Marius år efter år valgt som konsul Senere måtte Marius modstå cimbrere og teutonere i transalpinske Gallien(Norditalien) cimbrere og teutonere tilgik de romerske slavemarkeder Hæren undergik en forvandling fra frie romerske bønder til en stående hær i legioner bestående af fattige, frie, romerske bønder. De meldte sig i håbet om at få krigsbytte og jord efter krigstjeneste. De personlige hære blev et stærkt politisk våben, da hærene mere var knyttet til feltherren end Den Romerske Stat.

..fortsat Mange i Marius hær stammede fra forbundsfællerne f.v.t.: Forbundsfællekrigen mod omkringliggende forbundsfæller Stridigheden skyldtes træthed af krig uden politisk indflydelse og uden at få ordentlig andel i udbyttet af krigene. De forlange fuld romersk borgerret Rom knuste oprøret, men gav alligevel efter forbundsfællernes krav til de, som ikke havde tilsluttet sig opgøret og de, som lagde deres våben indenfor 2 måneder. De kunne deltage i folkeforsamlinger, vælges til magistrater og samme retssikkerhed Det udadtil stærke Romerske Imperium viste nu tegn på svaghed Mithridates VI begyndte og røre på sig i øst, hvor han ville befri Lille Asien fra romersk tyranni Mithrades slagtede sig igennem den romerske provins ”Asien” og Grækenland med ca døde romere bag sig Han hældte angiveligt guld ned i svælget på en særlig grådig romersk øverstkommanderende

Før Mithridates VI regeringstid (mørke lilla), Hans erobringer (lilla), hans erobringer I den første krig 89 f.v.t (pink)

Fra f.v.t. måtte romerne kæmpe for genvinde kontrollen med de østlige provinser Senatet besluttede at overdrage kommandoen i øst til Sulla Men en plebejerforsamling besluttede at overlade den til Marius. Da rykkede Sulla ind i Rom med sin hær og fik beslutningen omstødt og han tog derefter til Grækenland og besejrede Mithridates og tog hjem tung læssat med bytte Imens Sulla var væk hævnede popularerne sig på Sullas støtter. Stridigheder blussede op mellem Sulla og Marius, hvilket til sidst ende i borgerkrig. Nu var Marius´ bedrifter ikke de mest omtalte længere! – Sulla tog blodig hævn

Sulla Optimaternes mand

Sulla bliver diktator Sulla konsoliderer sin magt efter sejren i øst Udrensede fjender i Senatet og gennemførte vidtgående reformer til fordel for optimaterne blev ”proskriberet” – frakendte dem liv og ejendom og mange andre tusinder blev henrettet. Sullas soldater overtog den konfiskerede jord Sulla overordnede formål var at fjerne aristokratiets fjender i Senatet – begrænser b.la. Plebejertribunens mulighed for genvalg. Søgte øget magt til senatet! Erklærer sig diktator i 82 f.v.t med ret til at udskrive love Hans voldsregime vakte forfærdelse og der bredte sig en almindelig lettelse, da han trak sig tilbage i 79 f.v.t og dør året efter