Moselovens sociale love og deres relevans i dag Andrew Berghamar Perspektiv Bibelskole

Moselovens sociale love og deres relevans i dag UDFORDRING: Stor tidsmæssig og kulturel afstand. Svært tilgængeligt materiale. Love som synes fremmede og ude af trit med den moderne verden. Frygten for en religiøs totalitærstat. Perspektiv Bibelskole

Uenighed og usikkerhed om fortolkning af Toraen? 1. Skal vi opdele den i moralske, civile og ceremonielle love? 2. Er det kun den moralske del, som er gældende i kirken i dag? 3. Skal vi kun overholde det som Jesus påbyder at vi fortsat skal overholde, eller skal vi kun undlade at overholde det som Jesus har sagt vi ikke skal overholde? 4. Skal vi læse Moseloven allegorisk, principielt, typologisk, paradigmatisk (en model for virkeligheden) og eskatologisk (noget der opfyldes i endetiden)? Perspektiv Bibelskole

Moseloven som mønster 1)Moseloven har stadig en forbilledlig og paradigmatisk (mønster) funktion i kirken og hos den kristne i dag. Ethvert skrift (GT) er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning. (2. Timoteus 3:16) Perpektiv Bibelskole

Vigtigt at huske: 1.Halvdelen af Toraen, som betyder lov/belæring, og indeholder de fem Mosebøger, består af fortællinger og historier, som fungerer som ramme for selve lovene og budene. 2.Toraen blev givet til Israel på baggrund af Guds nåderige frelse af Israel. 3.Israel blev taget ud af verden for at være Guds paradigme, showcase og modkultur til andre kulturer. 4.Israel var et ”kongerige af præster”. 2 Mosebog 19:6. Perspektiv Bibelskole

Christoffer Wrights Model (1) Perspektiv Bibelskole

Christoffer Wrights Model (2) Perspektiv Bibelskole

Israels politiske anderledes-hed. 1.Visionen var at Israel skulle være decentralt styret og mindre hierarkisk end kulturerne omkring dem. 2.Samfundets rygrad skulle være familien, klanen og stammen ledt af et lokalt lederskab. 3.Der skulle være privat ejendomsforhold. Familier skulle eje deres eget land. 4.Samtidig skulle der gennem sabbatsregler og jubelåret være social kontrol over rigdom og fattigdom. 5.Der var en indbygget skepsis overfor kongemagtens centralisering af magt. Perspektiv Bibelskole

Landets teologi. 1.Landet var Guds ejendom, som han havde givet til Israel som arv/lån/forvaltning med betingelser. 2.Jubelåret og sabbatsåret (3 Mosebog 25) blev givet for at nulstille ulighed og uretfærdighed. De blev brugt til at genstarte samfundet og returnere arveloddet til den oprindelige israelitiske familie. 3.Sabbats- og jubelåret satte en naturlig grænse for menneskers materielle begær og grådighed. Perspektiv Bibelskole

Israels sociale politik. Behandling af samfundets fattige og udsatte var lovens lakmustest for om israelitterne overholdt Loven. Retten til sabbatshvile for alle. (2 Mos 23:12) Retten til adgang til fester og helligdage for alle. (5 Mos 16) Forbud mod at høste helt ud til kanten og eftersanke. (3 Mos 19:9-10) Forbud mod at tage renter og åger. (2 Mos 22:24) Loven om at give tiende til de fattige. (5 Mos 14:28-29) Loven om at eftergive gæld hvert 7 år. (5 Mos 15:1-6) Loven om ikke at tilbageholde daglejeres løn. (3 Mos 19:13) Perspektiv Bibelskole

Israels udlændingepolitik. I den fremmedes ansigt skulle israelitterne se sig selv og huske på deres oprindelse. Når en fremmed bor som gæst i jeres land, må I ikke udnytte ham. Den fremmede der bor som gæst hos jer, skal være som en af landets egne, og du skal elske ham som dig selv. I var jo selv fremmede i Egypten. 3 Mos 19: For Herren jeres Gud er gudernes Gud og herrernes Herre, den store, den vældige og den frygtindgydende Gud, som ikke er partisk og lader sig ikke bestikke, men som skaffer den faderløse og enken ret, og som elsker den fremmede og giver ham føde og klæder. Derfor skal I elske den fremmede, I var jo selv fremmede. 5 Mos 10: Perspektiv Bibelskole

Israels økologiske politik. Land og dyr er Guds gaver, som skal behandles med værdighed og respekt. (3 Mos 22:28; 5 Mos 22:6-7) Sabbatshvilen skulle også give hvile til landet og satte en grænse for menneskers misbrug af dets ressourcer (2 Mos 23:10-11). Dyrene skulle også nyde hviledagen. (2 Mos. 23:12) Naboens fortabte dyr skal hjælpes hjem igen. (5 Mos. 22:1-4) Forbud mod at spænde to forskellige dyr for samme plov. (5 Mos. 22:10) Forbud mod at binde munden til på oksen når den tærsker (5 Mos. 25:4). Perspektiv Bibelskole

Toraens profetiske karakter. 1.Moseloven kalkulerer med at vi lever i en falden verden, at vi lever i det hårde hjerters tid. Vi lever efter Edens have og før Guds kommende rige. Det er en lov til et faldent folk i en falden tidsalder. 2.Moseloven forudsiger selv israelitternes brud på pagten og manglende evne og vilje til at efterfølge den. 3.Der er frelseshistoriske tråde, som ikke følges til dørs i Moseloven og som implicit forudsætter at Loven ikke er endestationen. Perspektiv Bibelskole

Christoffer Wrights Model (3) Perspektiv Bibelskole

Jesus er lovens fuldender Jesus er lovens fuldender og Guds nye frelseshistoriske tyngdepunkt. 1.Derfor skal vi læse og fortolke Moseloven i lyset af ham og hvilende på hans gerning og lære. 2.Jesus udtalte sig om sabbatslove, bøn, faste, skilsmisselov, renselsesregler, tempelgaver, regler for mad. Nogle elementer løsner han i forhold til de skriftkloges tolkninger, andre strammer han op. Perspektiv Bibelskole

Konklusion Perpektiv Bibelskole