Åbenbaringer af Baruk Om psykose, selvforståelse og spiritualitet
At gå ensomt ind i en tåget fortid
Begyndelsen
Uddrag fra Baruk …at livet er som et hav bestående af bølger, som begivenheder, der begynder, topper og fader ud ligesom en bølge. Det handler så derfor om at fylde mit liv med så mange positive bølger som muligt, da livet jo gerne om ikke andet, så skal fremstå som den helt store bølge. Eller også handler det om at ”satse” på bølger, der har det med at skylle op på kanten lidt senere end andre eller som måske aldrig gør det, men de findes jo heller ikke disse uendelige bølger uden at vide det på den lette måde eller gør de virkelig?
At blande blod med Anders B Anders B, du blev min bror, vi blandede blod. Dit sind blev projekteret op. Mit sind blev maltrakteret og aldrig bemærket. Anders B, du er nu min bror, vi deler blod. Anders B, du er nu min bror, vi deler blod, sammen med vores Abilify. Anders B, du var min bror, men du døde i mit sind og lever kun videre i journalen Får jeg mon mig selv at se en dag uden blodet Anders B efterlod og Får jeg mon mig selv at se en dag uden Abilify strømmende i mine årer?
Identitetsløshed - at være skrællet af til ukendelighed De eksistentielle tømmermænd kom i form af store spørgsmål, da psykosen klingede af: Er jeg blot en avanceret biologisk maskine? Er jeg blot et fejlslagen produkt af mine omgivelser? Vil du venligst fortælle mig hvem jeg er?
Hvad er der i vejen med mig? Hvad er vigtigt for mig?
”No Shade in the Shadow of the Cross” ”Ingen skygge i Korsets skygge”
Den store forkromede tilgivelse At tilgive Gud… At tilgive overgriberne At sende Gud i byen med ærinder
At ramme evighedskysten ”Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.” Paulus
Hvad er i overensstemmelse med virkeligheden? Vrangforestillinger defineres ud fra en almen opfattelse Findes den her almene opfattelse længere? Hvem/hvad kan/skal afgøre, hvad der så er virkelighed? Går vi ikke alle rundt med en privatlogisk opfattelse af virkeligheden?