LVK Regionsmøde 18. november 2009 Inge Larsen Fagdyrlæge vedr. svinesygdomme Spædgrisediarré.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kost til triatleter.
Advertisements

Befolkning Hvorfor får man mange børn i nogle lande og få i andre lande? Hvad betyder det for et land, at der er så mange overvægt af gamle og overvægt.
Undgå eksem og allergi som frisørelev.
Landbrug og Fødevarer 1Side Salmonella i avl- og opformering.
Informationsmateriale
AHV Avlsmålsegenskaber •Vægtning af nuværende indeksegenskaber blev opdateret i marts •Nye egenskaber på vej? –14 G (pasningsevne)
Plan for Netværket. Børsdag Ansøgning Netværket: tidsplan.
Type 2 diabetes Diabetestyper Diabetesundervisning ved sygeplejerske
Tænk hvis det var dig.... Tænk hvis det var dig...
Omkostningsjagt i hjælpemidlerne
DJF Netværket Fremtidens Intelligente Faresti Adfærdsforskere, DJF IKT forskere, DJF/DTU IT-virksomheder Inventarvirksomheder Brancheorganisation.
Ny rådgivningsstrategi Fra AGRINORD´s Svinerådgivning.
SPECIALTANDPLEJE Udarbejdet af tandplejere: Kate Bjørnsholm, Jane Kjærbye, Sisse Korsholm.
Vis hjælpelinjer som er en hjælp ved placering af billeder 1.Højre klik udenfor slidet og vælg ’Gitter og hjælpelinjer’ 2. Sæt kryds ved ’Vis’ tegnehjælpelinjer.
FLYTTEPROCEDURERNE EFFEKT PÅ FRAVÆNNINGSVÆGTEN. Af Michael Frederiksen.
sammen om sundhed Sundhedsforum
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\HBB\PowerPoint\Grovfoderseminar 2004.ppt Kaliumindhold i foderrationen til køer Grovfoderseminar.
Oplæg for Fagligt selskab for Øjensygeplejersker
Fjerkrævelfærd i praksis – gode råd
Dyrevelfærd i økologiske svinebesætninger”
Velfærd i økologisk svineproduktion Hvor langt er vi. Tove Serup d. 30
Kornkvalitet og dyresundhed
Fodringens indflydelse på tilgængeligheden af kvælstof i gylle Peter Sørensen Afdeling for Plantevækst og Jord, Foulum. José A. Fernández, Martin R. Weisbjerg.
Vis hjælpelinjer som er en hjælp ved placering af billeder 1.Højre klik udenfor slidet og vælg ’Gitter og hjælpelinjer’ 2. Sæt kryds ved ’Vis’ tegnehjælpelinjer.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Sådan optimerer jeg balancen mellem mark og stald. Gårdejer Ole Larsen.
Mikroorganismer og hygiejne
TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN.
ØKONOMI I OPTIMERET UDSKIFTNING AF SØER MICHAEL FREDERIKSEN |
Medicineringsmetoder Sundhedsstyring Medicinering via vand og foder Fordele Mange dyr kan behandles Reduceret stress - ingen indfangning og behandling.
HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS ? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 GHITA CORDSEN NIELSEN, Webinar – 10. december kl Der er musik.
Kører man på éthjulet cykel, når man kun har ét ben?
HVORDAN FÅR JEG MINE BØRN TIL AT SPISE SUNDT? -GIV DINE BØRN SUNDE KOSTVANER Kristoffer Schou Klinisk Diætist.
Gult kort antibiotika Margit Andreasen Chefforsker, Dyrlæge, PhD.
Medicinhåndtering Sundhedsstyring Håndtering af medicin Modtagekontrol - Rigtigt præparat og kvantum Opbevaring - Temperatur - min/maks. termometer.
SUME 2010 Indledning. Antal svin i DK (i millioner)
Immunitetsstyring Sundhedsstyring Organer i immunsystemet Kilde: Landbrugsforlaget; Sundhed og Sygdom hos svin.
MRSA Sundhedsstyring Hvad er MRSA Stafylokok bakterie -ikke følsom for behandling med de almindelige stafylokok-penicilliner Findes hos mennesker,
Svend Andersen, professor dr.theol. A A R H U S U N I V E R S I T E T CENTER FOR BIOETIK OG NANOETIK MTV: Vaccination mod HPV Etiske aspekter.
Smittebeskyttelse Sundhedsstyring Forrum Ekstern smittebeskyttelse.
Diagnosticering Sundhedsstyring Diagnostik 1. Forhistorie 2. Undersøgelse 3. Obduktioner/laboratorieundersøgelse 4. Blodprøver/gødningsprøver 5.
Immunitetsstyring SUME Organer i immunsystemet Kilde: Landbrugsforlaget; Sundhed og Sygdom hos svin.
Baggrund Sundhedsstyring Antal svin i DK Udvikling i antibiotikaforbruget til produktionsdyr.
Foder og sundhed Sundhedsstyring Foder og mavesundhed Maveindholdet påvirker mavesundheden! Mavesundhed forbedres ved: Melfoder (helst groft formalet)
Forebyggelse af sygehusinfektioner, oplæg 2
Spædgrisediarré Hvad finder de på laboratorierne?
Hvor giftige er Fusarium-toksiner for grise?
Seksualitet.
Krav til etablering af økologisk svineproduktion
1. Hvad ved du?.
Ungtyre ved Per Stisen, Lægaard
Kalve – fodring og pasning
Oplæg for Fagligt selskab for Øjensygeplejersker
Dataopsamling 2017.
Pølsemageri Formålet er at i får kendskab til de forskellige processer i pølsemageri.
- din ven og fjende nummer 1
Welcome to Danish Pig Research Centre’s seminar:
Immunsystemet.
Fodring, husning og pasning
ÅRETS GANG På minkfarmen.
Merete Studnitz SEGES økologi
ÅRETS GANG På minkfarmen.
ÅRETS GANG På minkfarmen.
Smittebeskyttelse.
Hævemidler.
SVS saneringsvejledning før bisfosfonat eller anden antiresorptiv behandling (f.eks. Denosumab (Xgeva®,Prolia®) Egen tandlæge = ET Kæbekir. afd. SVS =
Yverbetændelser.
Kompakt fuldfoder Af Crizz & Anja
Råvarer og Blandinger SEGES Svineproduktion 1 HF Foder 2018
begreber SEGES Svineproduktion 1 HF Foder 2018
Hvordan opnår jeg rekordlav dødelighed hos pattegrisene
Præsentationens transcript:

LVK Regionsmøde 18. november 2009 Inge Larsen Fagdyrlæge vedr. svinesygdomme Spædgrisediarré

Modstandskraft og ernæring? Spørgeskemaundersøgelse – risikofaktorer Tiltag omkring spædgrisediarré i angrebne besætninger

Er modstandskraften blevet dårligere? Selektion for højere kødprocent – Avl efter lille spæktykkelse => reducerer overlevelsesevne efter fødsel – Bedre overlevelse af store fødte grise på grund af mindre temperaturfald, mindre iltmangel, bedre råmælksoptagelse (1,06 kg kontra 1,34 kg) (Herpin et. at. 1996) Søer løbes i underernæret tilstand (p.g.a. vægttab i diegivningsperioden) – Har det indflydelse på genetik?

Ernæring efter fødsel Råmælk – Antistoffer – Beskyttende lag over tarmoverfladen Diæt – Ingen betydning på mikroflora ved raske grise – Ved syge grise opformeres Cl. pefr. A og Cl. difficile (som følge af sygdom, de er IKKE årsag til sygdom (P.Sangild.)) Glucose øger lukning af tarm – Mælkeerstatning til umodne nyfødte grise => ødelæggelse af tarm Råmælk som tilskud – So råmælk eller ko råmælk. Begge OK. Gives indenfor 3 timer. Herefter øges dosis gradvist. Probiotika - prebiotika – Probiotika forebyggende kan nedsætte udvikling af diarré ved tidligt fødte grise, MEN for høj dosis => diarré – Begrænset effekt af at tilsætte gode bakterier ved diarré Umodne grise kan overleve med varme og råmælk

Miljømæssige risikofaktorer til spædgrisediarré Spørgeskema-undersøgelse – 49 besætninger Besætning uden spædgrisediarré Besætning med spædgrisediarré Antal2722 Årssøer Levendefødte14,1913,74 Dødfødte1,801,81 Døde i farestald13,9 %13,0 % Angrebne kuld4,9 % (0-15 %)30,5 % (8-100 %) I diarré besætningerne ses 71 % af diarréerne ved gyltekuld.

Risikofaktorer:

Indførsel af dyr I diarré besætninger er der: - færre, der køber polte ind

Medicineringer I diarré besætninger er der: - færre, der køber polte ind - færre 1. dags behandlinger - flere behandlinger for MMA

Sundhedsstatus I diarré besætninger er der: - færre, der køber polte ind - færre 1. dags behandlinger - flere behandlinger for MMA - færre, der er konventionelle

Hygiejne I diarré besætninger er der: - færre, der køber polte ind - færre 1. dags behandlinger - flere behandlinger for MMA - færre, der er konventionelle - flere, der vasker mellem hold - flere med usektionerede farestalde, der vasker

Staldforhold I diarré besætninger er der: - færre, der køber polte ind - færre 1. dags behandlinger - flere behandlinger for MMA - færre, der er konventionelle - flere, der vasker mellem hold - flere med usektionerede farestalde, der vasker - flere der bruger halm - flere stalde med gulvvarme

Foder I diarré besætninger er der: - færre, der køber polte ind - færre 1. dags behandlinger - flere behandlinger for MMA - færre, der er konventionelle - flere, der vasker mellem hold - flere med usektionerede farestalde, der vasker - flere der bruger halm - flere stalde med gulvvarme - flere hjemmeblandere - flere der bruger vådfoder

Miljømæssige risikofaktorer til spædgrisediarré Indgangsvinkel til yderligere undersøgelse: – Hygiejne: Gulvvarme, halm, vask (i usektionerede stalde) – Foder Hjemmeblandere / + vådfoder – Hygiejne og/eller protein

Tiltag - dokumenterede og udokumenterede… Forebyggende – Optimalt fungerende sohold Udelukkelse af anden sygdom (PRRS, influenza) Basale faktorer OK (vask, desinfektion, vacciner) God mælkeydelse søer (MMA under kontrol, foder m.m.) Terapi sohold Vaccination – Cl. pefringens type A (Coglamune, Covexin8A) – E.coli + Cl. pefringens type C tidspunkt for vaccination Medicinering søer – Tiamutin 5 dage omkring faring Foder: 100 % hvede i diegivning (for at sikre optimalt mælkeydelse) Reducer proteinniveau i diegivningsblandingen Gødningsimmunisering (OBS: Laboratorieindsendelse først)

Tiltag - dokumenterede og udokumenterede… Terapi - grise – Antibiotika SulfaTMP, Lincospectin, Tiamutin Forebyggende evt. 1. lægskuld Behandling ved diarré – Serum mod tarmbrand – Baycox 1. levedag – Probiotika (ex. A38), prebiotika (ex. Fibremin) – Vand / elektrolyt Til 1 L vand: 10 gram salt, 25 gram sukker, 1 spiseskefuld blandt frugtsaft (Kalium) (Peter Høgedal) Til 1 L 40°C vand: 5 g (1tsk) NaCl (Husholdningssalt / natriumchlorid), 2,5g (1/2 tsk) NaHCO3 (Tvekulsurt natron / natriumbicarbonat), 50 g Glukose (Druesukker) (Uffe Nielsen) – Optimalt nærmiljø Tørre, rene huler, (evt. Stalosan) ingen træk m.m.

Spørgsmål ?