Forædling af floatglas Anvendelse af forskellige glastyper i byggeindustrien.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvordan hænger det egentlig sammen?
Advertisements

Lysets Natur Lys og Farver.
Dagslys i energioptimerede bygninger Thomas Nørgaard – arkitekt maa
Opvarmning i Mikrobølgeovn:
Fremtidens energi Sol, vind og brint Bæredygtig energiproduktion.
Termisk energi Anders og Patricia.
Termisk Energi Energi SI-enhed: joule Findes ved brug af formlen E=P/t
Brintsamfund.
Passiv solvarme i et hjem, Frankrig
Våd Kemi v NIR måling Våd kemi NIR måling Dyr Hurtig og billig
Vinduer Case og opgaver – løsninger.
Vinduer Teori og viden.
Kaffemaskinen - et eksempel på beregning af økologisk rygsæk
Tagformer i forskellige lande
Individuel deklaration 2006 Elleverandør: Adresse: Telefon: Hjemmeside: Miljøforhold for el leveret til forbrug Brændsler anvendt til elfremstilling Miljøforhold.
Atmosfæren.
Radioaktivitet  - stråling: Består af en alfa partikel
Termisk energi -varmeenergi.
Radioaktivitet Af Leif D. Hansen.
Energioptimering af boliger
Geokemiske konsekvenser af ISTD oprensning i Danmark
1 Drivhuseffekten Lys kan opfattes som bølger
Varmeteori.
Af Stefanie Harbo Christensen & Anne-Line Lyngsø Thomsen
Termisk energi - I forbindelse med opvarmning og i faseovergangene.
Termisk energi En gennemgang af termisk energi i forbindelse med opvarmning og i faseovergangene. Ea, Sofie og Eva.
Og andre klimafænomener
Regnskoven.
Hvor meget fylder et kg CO2
AffaldPlus & Klimaet Oplæg ved AffaldPlus’ bidrag til Klimafestivallen 30. september 2012 ”Mere genbrug - mindre skybrud!” ”Mere genbrug - mindre skybrud!”
”Den friske luft” … eller er den??.
2-lags termovindue E Syd ((431,4 x 0,65) - (90,36*2,5)) x 12 m kWh E øst/vest ((232,1 x 0,65) - (90,36*2,5)) x 10 m kWh E nord ((104,5 x 0,65)
TEC Frederiksberg Lyd og Lys
Anatomi & Fysiologi XIX Stofskiftet, vitaminer og mineraler I
Daves Hoszowski TEC htx
Introduktion og eksempler
Biologiske nicher Februar 2008 © Tommy Rasmussen.
MULIGHEDER FOR ENERGIEFFEKTIVISERING I BYGNINGER BYGGERIET PÅ DEN ENERGIPOLITISKE DAGSORDEN ENERGIKONFERENCE I LANDSTINGSSALEN PÅ CHRISTIANSBORG ONSDAG.
Energi - hvad er det?.
Høst og opbevaring af kernemajs
Energi - hvad er det?.
Vinduer: Energi / dagslys / støj / ventilation / arkitektur Arkitekt, energivejleder Christian Oxenvad Vinduer med god arkitektur, energieffektivitet og.
Energioptimering af bygninger Bilag. Energioptimering af bygninger 2010 Omsætning mellem energienheder Eks: 1 MJ = 0,278 kWh 1 liter fyringsolie.
Bilag 6.  Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning – også ved renovering  De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal.
Hvad er redoxreaktioner
Bygningsfysik - varme © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri.
BNP, CO 2 og bruttoenergiforbrug Indeks 1988=100.
Energioptimering af boliger 06 og 08_Energiløsninger.
Hvordan kan kostens sammensætning og mængde have betydning for sundheden i en befolkning? Problemformulering.
Lærervejledning varme. Hvor taber en bygning varme? Ledning gennem bygningskonstruktioner. Afhængig af U værdi. Strålings-tab. Flader mod verdensrummet.
Bygningsfysik - varme © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar 2013, revideret i februar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget.
Termisk hærdet planglas DS/EN Termisk hærdet planglas DS/EN Definition: Termisk hærdet sodakalksilikatsikkerhedsglas er varmebehandlet floatglas.
Lysets historie og det hvide lys’ farvespektrum. Hvad er lys? Lys er bølger – ligesom lyd- og vandbølger med de samme bølgeegenskaber Lys er partikler.
Varmeteori.
Individuel deklaration 2016
Generel deklaration 2016 Firma logo
E-learning om ballonprojektet
Noter til Klimatologi otto.
Stråling Definition: Stråling er udsendelse af energi i form af partikler eller bølger. Fx: Varme, Lys eller Røntgenstråling. Herunder radioaktiv stråling.
Tagformer i forskellige lande
Vejr, vind og luft.. Hvordan opstår vejret? Hvor kommer vinden fra?
Generel deklaration 2017 Firma logo
Generel deklaration 2015 Firma logo
indlandsisen smelter oversvømmelser
Æg Hvordan fremstilles det ? Hvad er forskellen ?
Individuel deklaration 2017
Individuel deklaration 2018
Generel deklaration 2018 Firma logo
Svejsegasser.
Præsentationens transcript:

Forædling af floatglas Anvendelse af forskellige glastyper i byggeindustrien

Fremstilling af glas. KvartssandSodaDolomitKalksulfat 58,6 % 17,5 % 10,5 % 9,9 % 9,9 % 3,5 % Glasmassen bliver flydende (glasmænge) ved ca. 1400°C.

Pilkingtons værk i Halmstad.

Produktionskapacitet: ca t/uge.

Floatglas Råvarer: Kvartssand Soda Kalk Dolomit sulfat SmeltekamreFlydende tinvarmegalleri Ca. 300 m Koldgalleri Ca. 1450°CCa. 600°CCa. 1000°CCa. 200°CCa. 30°CLaserkontrol (kvalitetskontrol) Afskæring til lager og forædling. Glasbåndet kører med en hastighed på ca. 11 m i min ved produktion af 4 mm glas.

Planglasproduktion ca. 34 mio. ton Samlet omsætning ca. 14 mia. Euro Anvendelse:BygningsglasPlanglasprodukter Møbler og interiør Glasproduktion på verdensplan 70 % 10 % 20 %

Isolerings-ruden IndeUde

Energi-ruden IndeUde Fase4321 På det ene glas lægges tynde metalbelægninger ved hjælp af elektrolyse. Glasset kaldes nu ”lav-imisionsglas” Der kan være op til 21 Metal-lag, Der anvendes flere forskellige metaller, Bl.a. sølv, platin og rustfri stål.

ENERGI er elektromagnetisk stråling Radiobølger Temperatur stråling Gamma- og røntgenstråling

Kortbølgede stråler fra solen. Langbølgede stråler fra refleksion. Sådan fungerer ”Lav-emmissions belægningen”

U-værdier Begrebet U-værdi er differeret som: U= W /m²K Enheden for U-værdien er W/m²K, som er et udtryk for den varmestrøm (W), der sker gennem 1 m² af ruden/vinduet ved en temperaturforskel På 1 grad Kelvin (Celsius).

100°C 0°C -273,15°C Celsius 0°K 373,15°K 273,15°K Kelvin °F Fahrenheit 212°F 32°F Fahrenheit, kelvin og celsius.

U-værdier på forskellige rude-typer IsoleringsrudeEnergirude U-værdi 1 lag glas U-værdi 5,82,91.1

Argon har sin maximale virkning ved 15-16mm luftafstand, Krypton ved ca 9- 10mm. Alm. Luft Argon SF6 Krypton Profil afstand/mm. Gas-fyldning i Energiruder

Linjetab Ca. 100mm U-værdi 1.2 U-værdi Ca. 5.3 For energiruder med traditionelt afstandsprofil

Varm kant (Swiss) Alm. afstandsprofil Thermisk optagelse af energirude

Varmeledningsevne for materialer der anvendes til afstandsprofil Aluminium Alm. Stål Rustfrit stål PVCKulstof W/m²K

Eksempler på energitab Energirude

Produktion af 1 kWh Medfører forurening med *1) Årlig besparelse i alm. parcelhus 120 m² med 20 m² energiruder Svovldioxid (SO2) Kuldioxid (CO2) Slagger/flyveaske Kvælstoffilter (NOx) Støv 2,9 gram 850 gram 55 gram 2,6 gram 0,1 gram 7,3 kg 2,1 ton 139 kg 6,6 kg 0,25 kg *1)Data iht ”Naturlig Energi” som ifølge elværkerne og Miljøstyrelsen er forbundet med produktion af en kilowattime på et almindeligt kulkrafværk. EnergiRuder og CO 2

Nøgletallene for rudens egenskaber beskrives med: U/LT/g

Egenskaber for… Dagslys Udv. refleksion LR% Udv. refleksion LR% Indv. reflektion LR% Indv. reflektion LR% Transmittans LT% Transmittans LT% RA-indeks RA-indeksSolenergi Reflektans Reflektans Direkte transmittans Direkte transmittans Absorbation (A1/A2) Absorbation (A1/A2) g-værdi/solfaktor g-værdi/solfaktorU-værdi Luft Luft Argon(90%) Argon(90%) Krypton(90% 10 mm afstand) Krypton(90% 10 mm afstand)

Synligt dagslys ( nm) Udvendig refletans (LR ud ) Direkte transmittans (LT) indvendig refletans (LR ind ) Transmittans af dagslys

Solenergi stråling (I) Solenergi reflektant (SR) Direkte solenergi transmittans (ST) Solenergi absorbering (SA) ST + SA (a2) = G-værdi a1 a2 Beregning af G-værdi