Vævslære Celler + Ekstracellulær matrix = væv Celler væv organer Vævslære. Bindevæv 22. oktober 2003 Vævslære Celler + Ekstracellulær matrix = væv Celler væv organer Der findes mere end 250 forskellige celletyper, men kun 4 forskellige vævstyper (væv er en gruppering af celler med samme funktion): Epithelvæv Bindevæv Muskelvæv Nervevæv Et organ er en større funktionel enhed, der består af flere vævsarter, fx leveren Parenchym: Celler, der udfører den for organet karakteristiske funktion, fx leverceller (udgøres ofte af epithelceller) Stroma: Den støttende og ernærende bindevævsdel (blodkar, nerver og lymfekar løber i bindevæv!) Mikkel Bruhn Nielsen

Vævslære Epithelvæv (ektodermal, mesodermal og endodermal oprindelse): Vævslære. Bindevæv 22. oktober 2003 Vævslære Epithelvæv (ektodermal, mesodermal og endodermal oprindelse): Cellerne er tætliggende uden adskillende intercellulære substanser Cellerne beklæder alle legemets indre og ydre overflader Cellerne danner kirtler Cellerne har cellekontakter Ingen blod- og lymfekar Mikkel Bruhn Nielsen

Vævslære Bindevæv (mesodermal oprindelse): 22. oktober 2003 Vævslære Bindevæv (mesodermal oprindelse): Betegnes også støttevæv og indgår som afstivende og understøttende elementer i organer og legemsdele Foruden det egentlige bindevæv, betragtes fedtvæv, brusk, knoglevæv og blod som stærkt specialiserede former for bindevæv Har et stort indhold af intercellulære materialer kaldt den ekstracellulære matrix Mikkel Bruhn Nielsen

Vævslære Muskelvæv (mesodermal oprindelse): Vævslære. Bindevæv 22. oktober 2003 Vævslære Muskelvæv (mesodermal oprindelse): Varetager organismens indre og ydre bevægelser muskelcelle = muskelfiber Mikkel Bruhn Nielsen

Vævslære Nervevæv (ektodermal oprindelse): Vævslære. Bindevæv 22. oktober 2003 Vævslære Nervevæv (ektodermal oprindelse): Nerveceller (neuroner) som udgør det strukturelle grundlag for præcise og hurtige reaktioner Støtteceller (gliaceller) Mikkel Bruhn Nielsen

Bindevæv Ekstracellulær matrix Celler, ligger spredt i bindevæv Fibre: Vævslære. Bindevæv 22. oktober 2003 Bindevæv Ekstracellulær matrix Fibre: Kollagene fibre Retikulære fibre trækstyrke og elasticitet Elastiske fibre Grundsubstans Proteoglykaner Glykosaminoglykaner diffusionsmedie Adhæsive glykoproteiner binder/retningsstyrer celler vand ioner mindre molekyler Celler, ligger spredt i bindevæv fikse mobile Mikkel Bruhn Nielsen

Kollagene fibre Ekstracellulær matrix Vævslære. Bindevæv 22. oktober 2003 Kollagene fibre Ekstracellulær matrix I ufarvede præparater ses kollagenfibre som farveløse tråde med et bølget forløb Hyppigst forekommende Kollagene fibre farves: Ganske let eosinofile (lyserøde) med Hæmatoxylin-eosin Kraftigt blå med Mallory Røde med van Gieson Mikkel Bruhn Nielsen

Kollagene fibre Ekstracellulær matrix Vævslære. Bindevæv Kollagene fibre Ekstracellulær matrix 22. oktober 2003 Kollagene fibre har et bølget forløb og er af tykkelsen 1-10 µm. De ses ved store forstørrelser at have en længdestribning, da de er opbygget af: Kollagene fibriller der er 0,2-0,5 µm i diameter. Kollagene fibriller er sammensat af: Kollagene mikrofibriller der er ca. 50 nm i diameter. For hver 68 nm ses en karakteristisk tværstribning. De kollagene mikrofibriller er opbygget af endnu mindre enheder: Tropokollagen (forskellige typer, en mikrofibril kan bestå af flere typer tropokollagen) der er 300 nm langt og 1,5 nm bredt og består af 3 peptidkæder (alfa-kæder, forskellige typer), der er snoede om hinanden så de ligner et reb (Tropokollagens snoning holdes sammen af hydroxyprolin, der ikke kan produceres uden C-vitamin – skørbug) Mikkel Bruhn Nielsen

Kollagentyper Ekstracellulær matrix Vævslære. Bindevæv 22. oktober 2003 Kollagentyper Ekstracellulær matrix Tværstribede mikrofibriller: Type I, III (og II) er de klassiske tværstribede mikrofibriller og udgør 80-90 % af alt kollagen i legemet. De danner mikroskopisk synlige fibre Type I og type III findes i dermis, blodkar, sener og knogler. Desuden indgår type III (og type I i mindre grad) i de retikulære fibre Type II findes i brusk Filamentøse netværk: Type IV danner et hønsenet-lignende netværk, og forekommer udelukkende i basallaminae Mikkel Bruhn Nielsen

Retikulære fibre Ekstracellulær matrix Vævslære. Bindevæv 22. oktober 2003 Retikulære fibre Ekstracellulær matrix Farvning: De retikulære fibre kan ikke ses i HE-farvede præparater, men de kan påvises med sølvfarvning (sorte tråde) og PAS-reaktionen Opbygning: De retikulære fibre er opbygget af kollagene molekyler (type-III og -I) og hertil knyttede proteoglykaner Retikulære fibre findes i: Lymfoidt væv, knoglemarv, omkring fedtceller/MC og i basalmembranens retikulære lamina Mikkel Bruhn Nielsen

Elastiske fibre Ekstracellulær matrix Vævslære. Bindevæv 22. oktober 2003 Elastiske fibre Ekstracellulær matrix Farvning: Farves ikke af HE, men ses stærkt lysbrydende ved nedblænding Farves rødbrune af Orcein, og er i frisk tilstand gullige Opbygning: De elastiske fibre er opbygget af tynde mikrofibriller (diameter på ca. 10 nm), der indeholder fibrillin Mikrofibrillerne forekommer i bundter, og er indlejret i elastin Har ingen relation til kollagen! Elastiske fibre findes i: Elastiske bånd i rygsøjlen, i løst bindevæv og som membraner i fx arterievægge Bemærk de tværstribede Kollagene fibre til sammenligning Mikkel Bruhn Nielsen

Grundsubstans Ekstracellulær matrix Vævslære. Bindevæv 22. oktober 2003 Grundsubstans Ekstracellulær matrix Alle rum mellem bindevævets fibre og celler udfyldes af grundsubstans I frisk tilstand er den stærkt viskøs Grundsubstansen ses ikke i fx HE-farvede snit (pga. opløsning under behandling af vævet)! - brusk Består af proteoglykaner (protein-polysakkarid-kompleks), vand, salte, glykosaminoglykaner (GAG) og adhæsive glykoproteiner. Mikkel Bruhn Nielsen

Grundsubstans Ekstracellulær matrix Vævslære. Bindevæv 22. oktober 2003 Proteoglykaner er opbygget af: Proteinstreng med påkoblede Polysakkarid-kæder (sulfaterede GAGs). Der findes 5 hovedgrupper af GAGs: Hyaluronan kan danne aggregater med proteoglykaner (karakteristisk flaskerenser udseende) - smøremiddel Kondroitinsulfat Dermatansulfat Keratansulfat Heparansulfat GAGs har mange negative ladede grupper, hvilket medfører stor evne til at binde vand (diffusionsmedie) metakromasi Grundsubstans Ekstracellulær matrix Mikkel Bruhn Nielsen

Fibroblaster Celler 1 ”Den egentlige bindevævscelle” Vævslære. Bindevæv 22. oktober 2003 Fibroblaster Celler 1 ”Den egentlige bindevævscelle” Ret stor tenformet celle (kernen 10-15 µm, cytoplasma 20-40 µm) Cytoplasmaet er svagt eosinofilt og ses knapt nok i HE-farvede snit Kernen er basofil og affladet og indeholder 1-2 nucleoli Ved sårheling bliver cytoplasmaet langt rigeligere og mere basofilt, pga. øget mængde RER og Golgi, og der fremkommer evt. myofibriller, som er ansvarlige for kontraktion af såret Funktion: Danner ekstracellulær matrix (kollagen, elastin, proteoglykaner, etc.) Mikkel Bruhn Nielsen

Reticulumceller Celler 2 Vævslære. Bindevæv 22. oktober 2003 Reticulumceller Celler 2 Cytoplasmaet er rigeligt og let basofilt Kernen er stor og oval Visse ligheder med fibroblaster Funktion: Danner retikulære fibre i lymfoide væv. Mikkel Bruhn Nielsen

Mesenchymale celler Celler 3 Vævslære. Bindevæv 22. oktober 2003 Mesenchymale celler Celler 3 Danner mesenhcym Ligner fibroblaster (er en smule mindre) Findes perivaskulært (omkring kar) Funktion: Kan differentiere til fibroblaster, glatte muskelceller og fedtceller Mikkel Bruhn Nielsen

Mesenchymale celler Celler 3 Vævslære. Bindevæv 22. oktober 2003 Mesenchymale celler Celler 3 EMT: Epithelial to mesenchymal transition Mikkel Bruhn Nielsen

Fedtceller Celler 4 Meget store celler (stor variation i størrelse) Vævslære. Bindevæv 22. oktober 2003 Fedtceller Celler 4 Meget store celler (stor variation i størrelse) Kernen er stærkt affladet og fortrængt til periferien af en stor dråbe lipid (fedt) I almindelige snit opløses lipid, hvorfor fedtcellen kun ses som en tynd bræmme cytoplasma med en affladet kerne. Kan fikseres med fx Osmiumtetroxid Er omgivet af et fint netværk af retikulære fibre Funktion: Energidepot Mikkel Bruhn Nielsen

Mikroskop-kalibrering (universel) Vævslære. Bindevæv 22. oktober 2003 Mikroskop-kalibrering (universel) Intern kalibrering (hurtig) Kende strukturer (størrelse) Ekstern kalibrering (langsom) GENKENDELIGT PUNKT (evt. artefakt) Kende objektiv forstørrelsen Uafhængig af ukendte faktorer i mikroskop eks. tubusfaktor 5 mm = 5000 µm - x4 0,5 mm = 500 µm - x40 Mikkel Bruhn Nielsen