Hvad er en forstørrelse? Forstørrelsen er et tal, der fortæller hvor mange gange større en ting (f. eks. en celle) vises på et billede Hvordan udtrykkes.

Præsentationer af emnet: "Hvad er en forstørrelse? Forstørrelsen er et tal, der fortæller hvor mange gange større en ting (f. eks. en celle) vises på et billede Hvordan udtrykkes."— Præsentationens transcript:

1 Hvad er en forstørrelse? Forstørrelsen er et tal, der fortæller hvor mange gange større en ting (f. eks. en celle) vises på et billede Hvordan udtrykkes det i FG? “Forstørrelse udtrykkes ved forholdet mellem billedstørrelse og objektstørrelse i lineært mål” Hvad er opløsningsevne? “Opløsningsevnen er den mindste afstand 2 objektpunkter må have fra hinanden, når de endnu skal kunne ses adskilt” Hvad fortæller det? Opløsningsevnen (d) fortæller hvor små ting man kan se med mikroskopet Hvad er lys? Lys er elektromagnetisk stråling og kan beskrives både som bølger og som partikler (fotoner) Hvad har en lysbølge? En lysbølge har en bølgelængde og en amplitude Amplitude Bølgelængde Hvordan ser vi dem? Dem ser vi som henholdsvis farve og intensitet. Hvad er fotoner? Fotoner er lysklumper Hvad har en foton? En bestemt bølgelængde(farve) Hvad bestemmer farven og intensiteten? Mængden og bølgelængden af fotoner fra en lyskilde Hvordan er opløsningsevnen defineret? u: “den halve topvinkel i den lyskegle der opfanges af objektivet” og n: brydningsindekset mellem dækglas og mediet mellem dækglas og objektiv Og n og u er? Den optimale opl. evne fås når… bølgelængden er lille og NA er stor Mikroskopet Når NA er stor er … Topvinklen stor, og der kommer mere lys ind i objektivet fra hvert punkt

2 Hvad er den maksimale opløsningsevne for lysmikroskopi? d=0.2 mikrometer, da NA = 1.51* sin(90o) = 1.51*1 = 1.51 og da bølgelængden for synligt lys typisk er 500 nm er den mindst opnåelige d = 200 nm=0.2mikrometer. De 1.51 er brydningsindeks for luften. Hvorfor er strukturer synlige i lysmikroskopi? Strukturer er synlige, da de absorberer forskellige dele af det hvide lys og derfor fremstår med forskelle i farve og intensitet (oftest skabt ved farvning af præparatet) Noget af lyset absorberes. Hvad sker der med det absorberede lys ? omdannes til varme i objektet og genudsendes som lys i andre bølgelængder...fluorescens! Hvornår opstår fluorescens? Fluorescens opstår, når et stof efter at have absorberet en foton, udsender en anden foton (større bølgelængde) Hvad skal man bruge for udelukkende at se fluorescensen? Ved brug af passende filtre, kan man nøjes med at se på det udsendte lys og på den måde udelukkende se fluorescensen Fluorescens mikroskopet Ved hjælp af f.eks. antistoffer kan fluorescerende stoffer bindes til bestemte dele (f.eks. et bestemt protein) af præparatet Hvorledes anvendes flurescens ?

3 Hvad kan fasekontrastmikroskopet? Et fasekontrastmikroskop kan oversætte forskydning af fase til ændringer i amplitude, altså intensitetsforskelle. Hvad er der godt ved fasekontrastmikroskopet? Fasekontrast kræver ikke farvning og kan derfor bruges til levende celler Hvad er elektronmikroskopi baseret på? Elektronmikroskopi er baseret på elektronstråler Har elektronstråler kort eller lang bølgelængde? Elektronstråler har en meget kort bølgelængde (0,005 nm, hvor lys typisk har 500 nm, altså 100000x kortere bølgelængde) Hvad betyder elektronstrålen for opløsningsevnen ved elektronmikroskopi? Opløsningsevnen ved elektronmikroskopi er langt bedre en ved lysmikroskopi på grund af den langt mindre bølgelængde Hvad er opløsninsevnen for TEM? Den er 0,2 nm, men pga. støj fra præparatet er den typiske opløsningsevne 2nm. Hvordan kan jeg bedst huske opløsningsevnen for de forskellige mikroskoper? Det blotte øje: 0,2 millimeter Lysmikroskopi : 0,2 mikrometer Elektronmikroskopi 0,2 nanometer (2 nanometer i praksis)

4 Katode Anode Kondensorlinse Objekt Objektivlinse Projektorlinse Billede Hvad sker der mellem katoden og anoden? Elektroner frigives fra katoden og accelereres med 70 - 300 kV mod anoden Transmissions elektronmikroskopi (TEM) Hvad gør linserne? Elektromagnetiske linser (spoler) styrer strålen i en lufttom cylinder Hvordan skal objektet være mht. tykkelsen? Objektet skal være meget tyndt (50 nm) for at elektronerne kan trænge igennem Hvordan vises billedet? Billedet vises på en fluorescerende skærm, optages på film eller med CCD-kamera. Hvad viser billedet? Det viser objektets gennemtrængelighed for elektroner. Altså billedet er et fravær af elektroner. Hvad er nødvendigt for god kvalitet? Tynde snit nødvendige, og farvning for at opnå god kontrast

5 Elektronkilde Linsesystem ”Scanner”Detektor Forstærker TV-skærm Hvad sker der herinde? En system af elektromagnetiske linser får elektronstrålen til at scanne hen over objektet Hvad gør detektoren? Opfanger elektroner, der reflekteres af overfladen. Forklar det sidste der sker! Signalet fra detektoren forstærkes og vises på en skærm, der scanner i takt med elektronstrålen på objektet. Hvad resulterer det? Dette resulterer i et billede af objektets overflade Scanning elektronmikroskopi (SEM)

6 Cytologisk teknik Hvad består væv af? Vand Proteiner Lipider Kulhydrater Nukleinsyrer Små opløste stoffer Hvor findes de? i cytoplasma, i organeller og i membraner Hvad findes de som? Lipiddråber, membraner Som fx? Glykogengranula, glykosyleringer I form af? DNA, RNA Som f.eks. Ioner, aminosyrer mm.

7 Vævspræparation bruges til? Histologisk analyse Hvilke fire punkter er der ved vævspræparation? Fiksering Indstøbning Snitning Farvning Fiksering Hvilke former for fiksering findes der? Kemisk, fysisk Hvad er formålet med fiksering? Standse metabolske processer Bevare vævsstruktur Tilføre fysisk stabilitet Hvad bruger man til kemisk fiksering? Aldehyder osmium tetroxid Hvad gør man ved fysisk fiksering? Fryser vævet Hvordan anvendes og virker de? Anvendes i opløst i vand. Virker ved at krydsbinde proteinerne i vævet Formaldyhed Glutaraldyhed Hvad fikserer det? Proteiner, lipider, kulhydrater og nukleinsyrer Hvordan virker det? Virker ved at få vandet i vævet til at stivne Eksempler på aldyheder! Hvordan virker det? Virker ved danne et netværk i vævet, hvor i vævets bestanddele holdes fast De fleste stoffer fastholdes i vævet, men tabes let under videre bearbejdning Bliver stofferne fastholdt i vævet? Fikseringsprocedure Hvad gør man ved immersionsfiksering? Vævet skæres i små stykker Stykkerne placeres i fikseringsvæsken Hvad gør man ved perfusionsfiksering Fiksativ ledes ind i det levende væv via blodbanen Vævet skæres i stykker og placeres i fikseringsvæsken Indstøbning Hvilke former?Paraffin, plast

8 Vævspræparation (fortsat) 3) Snitning Hvad bruges der til snitning af væv til lysmikroskopi? Mikrotom Stålkniv Paraffinsnit (tykkelse 5 μm) Objektglas Hvad bruges der til snitning af væv til elektronmikroskopi? Ultra-mikrotom Glaskniv eller diamantkniv Plastsnit (tykkelse 50 nm) Grid (små metalnet) MikrotomUltramikrotom Til hvilke mikroskoper?Lys- og elektronmikroskopi Hvad bruges der til snitning af væv ved frysesnit til lysmikroskopi? Kryostat Stålkniv Tykkelse af vævet: 10 μm Objektglas Hvad bruges der til snitning af væv ved frysesnit til elektronskopi? Ultracryomikrotom Glaskniv eller diamantkniv Tykkelse af vævet: 50 nm Grid (små metalnet) Kryostat Kryo-ultramikrotom

9 4) Farvning Hvilke 3 former?Uspecifik, selektiv, specifik Nævn de uspecifikke!hæmatoxylin, eosin, toluidinblå, sølv Nævn de selektive! Van Gieson (kollagen), Mallory-azan (bindevæv), PAS (kulhydrater), Orcein (elastin) etc. Nævn de uspecifikke! Feulgen (DNA), immunomærkning, enzymhistokemi (enzymfunktion), lectiner, in situ hybridisering (RNA), autoradiografi Hvad er det for noget væv og hvad er det farvet med? Levervæv Hæmatoxylin og Eosin (HE) Vævspræparation (fortsat)

10 Basofil granulocytEosinofil granulocyt Neutrofil granulocyt Lymfocyt MonocytTrombocytter Hvide blodceller

11 Række: Erythrocytrækken Række: Myolocytrækken Basofil erythroblast Polykromatofil erythroblast Normoblast Myeloblast Promyelocyt Myelocyt Metamyelocyt Stavkernet myelocyt Hvide blodceller