Stress og stresshåndtering Livet som studerende Studenterrådgivningen Mehrak Salimi - Psykolog CSS Oktober 2013.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
oplevelse Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel ≈ sansning,
Advertisements

Gode råd i forbindelse med mundtlig eksamen
Natarbejde og helbred Thora Brendstrup oktober 2010.
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
Børn og Smerter Visualisering & smertehåndtering Udvidet familiekursus, d. 6. marts 2010 Susanne Gjersing & Charlotte Jensen
Og hvordan man håndterer den.
Psykoedukation til unge i OPUS
Idræt - også for sindslidende
STRESSORER FYSISKE PSYKOLOGISKE FRYGTEN FOR LYSTEN TIL BIOLOGISKE
Middellevetid Tab i middellevetid i forhold til forskellige risici
Stress og ledelse på sygehuset
Behandling Tema i psykoedukation til patienter med skizofreni
1.niveau: Lucida Sans Bold niveau: Lucida Sans Reg niveau: Bullet Lucida Sans Bold 14 4.niveau: Bullet Lucida Sans Reg niveau: Bullet.
Velkommen.
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Eksamen Fokus på mundtlig eksamen, men siger lidt om skriftlig også…Dagen før, eksamensdagen, roller skr. Eksamen.
Bipolar affektiv sindslidelse
Husk at slå lyden til, hvis du vil have præsentationen læst op.
Session 13: Advarselssignaler på depression og blandingstilstand Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Psykoedukation til patienter med skizofreni
Session 14: Struktur og risikosituationer Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Tema: Depression – Hvad er det
Irene Oestrich, psykolog, ph.d., adj. Professor
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Hverdagsliv med en kræftsygdom v. psykolog Ditte Tang Johansen
Mestring af symptomer Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Tilstødende sygdomme og stress
Tegning; ”Frihedens allegori”, F. M
Sårbarhed hos børn og unge
Stresshåndtering Pia Bøgelund.
Arbejdsmiljø OK En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens § 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere.
Fremme af unges mentale sundhed
Se signalerne på depression hos unge
Travlhed eller stress? Anspændthed Stress Travlhed Lyst Ulyst.
Risikofaktorer
Vælg layout 1. Højre-klik uden for dit slide 2. Vælg et passende layout fra “drop ned” menuen Godt at vide om antidepressiva Medicinen begynder at virke.
Når glæden går i baglås Fødselsdepression
Eksamensangst. Fredensborg den 9 maj..
Stress En folkesygdom?.
Søskende til børn med AD/HD
Symptomer Kernesymptomer: Dårligt humør, nedtrykt og trist
Psykoedukation skizofreni
Psykoedukation skizofreni
Patientundervisning 8. Session Bipolar lidelse Forebyggelsesplan ved depression.
Eksamensangst v. psykolog Mehrak Salimi Studenterrådgivningen CSS – november 2013.
DEPRESSION – KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest – Herning d Arbejdet med mennesker.
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Patientundervisning 1. session Bipolar lidelse Generelt om Bipolar Affektiv sindslidelse.
Psykoedukation skizofreni Session 2. – Sårbarhed, stress og psykisk sygdom Undervisere:
ANGST Anne-Mette Baatz Lund. Det er tankerne der styrer angsten
Stress, anmeldelse og behandling Nanna Eller Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, BFH.
Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Silkeborg Angst & OCD.
Stresshåndtering Lars Peter Jensen. 2 Indhold  Viden om stress  Stress og projektarbejde  Strategier til håndtering af stress  Evaluering af den personlige.
Unipolar depression - Patienter og pårørende 3. Session - Symptomer, stemningsregistrering og årsager.
Patientundervisning 3. Session Bipolar lidelse Symptomer ved depressive episode.
Patientundervisning 1. Session Unipolar depression Symptomer og stemningsregistrering.
Psykoedukation skizofreni Session 3 – Hvad er skizofreni Del 1. Undervisere:
Mulighederne for at bringe unge med psykiske funktions- nedsættelser tilbage i arbejde ? Vilhelm Borg seniorforsker NFA Indlæg
Lær at tackle job og sygdom Lea Hegaard chefkonsulent, Komiteen for Sundhedsoplysning Malene Norborg senior projektkoordinator, Komiteen for Sundhedsoplysning.
V/ Jesper Lai Knudsen PsykInfo konsulent
Psykoedukation skizofreni
SPEAM, stress, august 2017 Jytte Dahlstrøm, speciallæge i psykiatri
Forberedelse til eksamen
Hjerterehabiliteringen Roskilde Sygehus
ÅRSAGER TIL DEPRESSION:
Camilla Jacobi Psykolog Center for Spiseforstyrrelser, Herning
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
Præsentationens transcript:

Stress og stresshåndtering Livet som studerende Studenterrådgivningen Mehrak Salimi - Psykolog CSS Oktober 2013

Stress Stress er en tilstand, som kan give alvorlige skader på både krop og sjæl, og som overvejende opstår, når man bliver belastet. Der kan være tale om enten ydre eller indre belastninger (stressorer) – ofte begge dele Stress er kroppens reaktion på belastninger, der overstiger hvad man umiddelbart kan magte.

Positiv og negativ stress Den positive stress opstår ofte i travle situationer, hvor det er nødvendigt at yde en ekstra indsats. Man er i disse situationer anspændt, men føler stadig fornøjelse med ens udfordringer. Denne form for stress er ikke skadeligt, men tværtimod gavnligt fordi det øger vores ydeevne. Negativ stress opstår når man belastes og samtidig ikke føler, at man evner, at klare belastningen. Den negative stress kan skade helbredet og jo længere tid man er belastet af denne form for stress, jo større er skaden.

Fakta om stress: Stress kan defineres som en belastnings- tilstand, som påvirkes og forstærkes af: –Omgivelserne; fx, vedvarende konflikter, for stor arbejdsbyrde, pålagt eller påtaget, samt –den individuelle følsomhed og reaktionstilbøjelighed - dvs. personens evne og ressourcer til at håndtere eller leve med disse belastninger.

Stress påvirker både krop og psyke Nogen mærker de fysiske symptomer først, f.eks.: –smerter, træthed, hjertebanken, maveproblemer, hovedpine, indre uro, svimmelhed, kvalme, søvnløshed, vejrtrækningsbesvær, kolde hænder/fødder, migræne, hudproblemer, etc. Moderat og forbigående stress kan styrke immunforsvaret, mens længerevarende stress svækker det og fører til et fald i antallet af infektionsbekæmpende blodceller og antistoffer.

… krop og psyke Andre bemærker først de psykiske symptomer som f.eks. irritabilitet, rastløshed, træthed, angst, svigtende koncentration, hukommelsesproblemer, ubeslutsomhed og måske lavt selvværd. Depression ses relativt hyppigt som en følge af stress. Mange taler i den forbindelse om "udbrændthed", som er en udmattelsesdepression med de tilhørende stresssymptomer.

Stress kan være: Kortvarig og akut, fx. ved opgaveaflevering (med øget noradrenalin i organismen = kamphormon) eller Langvarig og kronisk (med øget kortisol = stresshormon). Det er især den sidstnævnte, der har konsekvenser for helbredet.

Hyppighed og køn. De fleste mennesker vil på et eller andet tidspunkt opleve stress. En femtedel af befolkningen har næsten dagligt symptomer på stress, hyppigst ufaglærte og kvinder (måske fordi kvinder i højere grad vedkender sig det end mænd).

Præstationsniveau Frustration Opgivenhed Udfordring/Stræben Kedsomhed Stagnation Ambitionsniveau lavt realistisk For højt

AT JUSTERE PRÆSTATIONER I FORHOLD TIL AMBITIONER Hvad er dit ambitionsniveau på studiet? –Skal du kunne stoffet 100% –Skal alt hvad du siger være 100% rigtigt? –Skal du have læst hele pensum flere gange igennem? –Må du bruge din vejleder, når du er i tvivl og gået i stå? –Hvordan har du det med at modtage kritik?

STRESS/ANGST CIRKLEN Adfærd FØLELSER Krop TANKER

Jeg kan ikke huske stoffet Jeg dumper helt sikkert Jeg kan ikke klare det Jeg kan ingenting Jeg har ikke kontrol over noget som helst Jeg kan ikke overskue det, så hvorfor prøve? Alle tænker, jeg er dum Alle synes, jeg er pinlig Alle andre har mere styr på det Klappen går ned TANKER

Panik Angst Nedtrykthed Opgivenhed Magtesløshed Irritabilitet Apati, manglende lyst Dårlig samvittighed FØLELSER

Søvnløshed Træthed Hjertebanken Maveproblemer Spændingshovedpine (Alkohol/stoffer, forstyrre søvnen og nedsætter koncentrationsevnen) KROPPEN

Isolation Undgår kontakt med venner og familie Arbejder planløst Udskyder aftaler og deadlines Omvendt døgnrytme Spiser for lidt eller for meget Ryger for meget Drikker for meget alkohol/kaffe Overforberedelse ADFÆRD

Realistisk læseplan Pauser i læsningen (45/15) Benyt læsegruppe/læsemakker Sluk for mobilen, internet, mm.. Balance mellem studie og fritid Find gamle hobbys frem Lyt til musik Start dagen godt – ritualer beroliger psyken. ADFÆRD – HVAD KAN JEG GØRE?

Søvn - gode sovevaner Kost – spis godt, netop i travle perioder Motion - realistisk Vejrtrækningsøvelser Afspænding KROPPEN – HVAD KAN JEG GØRE