Holdtime 4 Knoglemarv og blodets cellelinjer Histologi Holdtime 4 Knoglemarv og blodets cellelinjer

Repetition Neutrofile granulocytter (60%) Erythrocytter* Eosinofile granulocytter (3%) Leukocytter** Basofile granulocytter (0,5%) Celler Lymfocytter (30%) Thrombocytter** Monocytter (5%) Blod Serum Anti-stoffer, andre proteiner, glukose,… Plasma*** Koagulationsfaktorer * Udgør 42-47% af blodet ** Udgør ~1% af blodet *** Udgør resten af blodet

Blodcellers livscyklus Stamcelle = celle der kan differentiere til flere forskellige slags celler og opretholde egen eksistens ved mitotiske delinger Hæmopoiese = dannelse af nye blodceller Et hæmopoietisk organ er opbygget af retikulært bindevæv, fedtceller, fibroblaster, makrofager, endothelceller, blodceller og disses forstadier.

Hæmopoiese i fosteret I 2. leveuge ses blodøer (hæmopoietiske celler) i væggen af blommesækken (primitive erythroblaster-> kerneholdige erythrocytter). I 3. måned er hovedsædet for hæmopoiesen leveren (definitive erythroblaster-> erythrocytter). Efter 3. føtalmåned forekommer der også hæmopoiese i milten. Omkring 5. føtalmåned aftager leverens og miltens hæmopoiese, som ophører inden fødsel. De sidste måneder, og resten af livet, er knoglemarven det vigtigste hæmopoietiske organ!

Hæmopoietiske stamceller Hæmopoietiske stamceller kan ikke adskilles morfologisk, men kan påvises, da de har en fælles overflademarkør (CD34) + kolonidannende egenskab. Lysmikroskopisk har de en ukarakteristisk kerne med en smal bræmme basofilt cytoplasma (lignende en lille lymfocyt) Hæmopoietiske stamceller

Definitioner! En celle kan undergå… Proliferation: Op-formering, vækst  nydannelse af celler/ øgning af celleantal Differentiering: Den proces, hvorved forskelle opstår mellem celler i et individ Kommiteret: Når cellens skæbne er fastlagt

Regulering af hæmopoiese Knoglemarven er et hæmopoiese-inducerende miljø, hvor direkte kontakt og lokal cytokin-produktion (vækstfaktorer) er afgørende. Stromaet nødvendigt for prod. af hæmopoietiske celler Systemiske/Lokale cytokiner Cytokiner: Stamcellefaktor Interleukin 3 (IL-3). GM-CSF, G-CSF, M-CSF Erythropoietin Thrombopoietin Knoglemarvstransplantation CSF-indsprøjtning / udtagning Indsprøjtning af stamceller/Homing

Erythrocytters livscyklus Modningen fra erythroblast til matur erythrocyt varer ca. 5 døgn Begyndende acidofilt cytoplasma pga hæmoglobin Cellerne her er AGRANULÆRE (modsat granulocytternes cellelinje som vi kommer til om lidt)

Retikulocytter Supravitalfarvning (ex. methylenblåt): Ribosomerne klumper sammen ~ reticulum Reticulocytter findes i knoglemarven og fungerer som ’depot’

Nedbrydning af erythrocytter Foregår primært i milten (makrofager fagocyterer udslidte erythrocytter) Genbrug/udskillelse: Jern genbruges og sendes retur til knoglemarven Leveren udskilder resten af ’hæm’ med galden som bilirubin Globin nedbrydes og genbruges i nye proteiner

De granulære leukocytters livscyklus Modningen fra myeloblast til matur granulocyt varer ca. 10 døgn De granulære leukocytters livscyklus +Nucleoli ÷ Granula Nucleoli stadigt synlige +Azurofile granula Mindre celle Mindre og mere affladet kerne. Svagere basofilt cytoplasma. +Azurofile granula +Golgi region Kan adskilles i hhv. neutrofil, eosinofil og basofil granulocyt

Monocytters livscyklus Vanskelige at identificere!! Monoblast Promonocyt Monocyt Makrofag

Thrombocytters livscyklus Megakaryoblast: Stor celle, 30-100 µm. Stor oval kerne og et basofilt cytoplasma. [Efter replikationer af DNA uden mitose, bliver kernen lapdelt og cytoplasmaet bliver eosinofilt] Megakaryocyt: Stor rund celle, 50-100 µm. Stor kerne med mange lapper. Kernen er polyploid (indeholder et multiplum af det haploide antal kromosomer) op til 64n (64*23 kromosomer!). Rigeligt svagt eosinofilt cytoplasma, med azurofile granulae.

Knoglemarv Makroskopisk: Mikroskopisk: Rød knoglemarv er hæmopoietisk aktiv. Gul knoglemarv er hæmopoietisk inaktiv. Mikroskopisk: Vaskulært rum med sinusoider. Hæmopoietisk rum, der ligger som søjler imellem karrene - I rødt: opfyldt af hæmopoietiske celler, lejret i retikulært bindevæv - I gult: fyldt op af fedt

Knoglemarvens vaskulære rum Arteria nutricia → Den centrale longitudinelle arterie → Kapillærer → Sinusoider → Central longitudinel vene

Sinusoidernes struktur Sinusoidevæggen kan bestå af: Endothelet (enlaget pladeepithel) - det eneste lag der forekommer konstant. Basalmembranlignende materiale Adventitielle reticulumceller Al udveksling af bestanddele mellem knoglemarven og kredsløbet sker gennem sinusoidevæggen. Transendothelial passage af mature celler sker igennem en migrationspore i endothelcellen (ca. 4 μm).

Knoglemarvens hæmopoietiske rum Udgøres af: Hæmopoietiske celler Knoglemarvsstroma(Celler+ECM): Reticulumceller Makrofager Fedtceller (fedtfyldte reticulumceller) Retikulære fibre Proteoglykaner Adhæsive glykoproteiner Vækstfaktorer Knoglemarvens hæmopoietiske rum

Knoglemarvens hæmopoietiske rum Megakaryocytten ligger placeret tæt op ad sinusoidevæggen, med lange udløbere liggende i sinusoidelumen Erythrocytter dannes også nær sinusoiderne i erythroblastiske øer, hvor makrofagen fagocyterer udstødte kerner og defekte røde blodlegemer. Granulocytterne, som har egenbevægelighed, produceres i klynger væk fra sinusoidevæggen.