Bilag 6.  Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning – også ved renovering  De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dagslys i energioptimerede bygninger Thomas Nørgaard – arkitekt maa
Advertisements

Vinduer Case og opgaver – løsninger.
Vinduer Teori og viden.
Nye energiregler ved ombygning, udskiftning og renovering
Klassificering af energibesparelser Case til enfamilieshuse Udgangspunkt:
Introduktion… … til de store udfordringer i dansk byggeri
Helhedsløsninger eller Integrerede energispareløsninger
Energirenovering klimaskærm
Sådan energitjekkes klimaskærmen
Sådan energitjekkes installationerne
Udlejningsejendommenes energiforbrug 9. november 2009 Hvordan kan klimaskærmen optimeres? Lars D. Christoffersen
Energimærkets top-ti – og hvad vi ellers kan lære af 7500 energimærker… Tema-eftermiddage om energimærkning og energibesparelser Energiforum.
Energirammer i nybyggeri
Udlejningsejendommenes Energiforbrug Mandag d. 9. november 2009 Hvordan kan installationerne gøres mere energivenlige ? v/Flemming Schrøder.
Bygningsklasse 2020 DABYFO 2011 v/Ejner Jerking. Politisk målsætninger: Den energipolitiske aftale fra 2008 Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget.
5 gode råd, når man skal skifte opvarmningssystem 5 gode råd – – Lars Kristensen.
Aalborg Kommune, Peter Freuchens vej, Alabu Bolig, afd
Energirigtig bygningsrenovering - hvad venter vi på ! Seminar 20. marts 2007 Det Økonomiske Råd Poul Pedersen Bygningsingeniør Beskikket Bygningssagkyndig.
Energioptimering af bygninger Bilag. Energioptimering af bygninger 2010 Omsætning mellem energienheder Eks: 1 MJ = 0,278 kWh 1 liter fyringsolie.
Energioptimering af boliger 5. Energipotentiale – lokalisér besparelserne – varmetab i bygningerne De huse, der renoveres i dag skal konkurrere med bygningen,
I dansk nybyggeri er der særlige fugtproblemer, som maleren skal tage med i sine overvejelser: Materialer der er født våde, fugtige eller tørre Hvordan.
KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. – 15. april 2011 Lyngby-Taarbæk Kommune ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger.
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BEK 1314 af ) Formål: - Gennemføre regelforenklinger.
Energioptimering af boliger 06 og 08_Energiløsninger.
Klima og miljø fremtidssikring Klima og miljøstrategi Energi og miljøkonsulenten, Udviklings og bygge afdelingen Jane G. Hansen (JHA), cand. Polyt i Energiteknik,
Energibranchen som energispareaktør De nye politiske tiltag inddrager branchens kommercielle ”ikke forpligtede” leverandører af energi, energianlæg og.
Hvilken udgift skal ikke være indeholdt i investeringsomkostningerne Projekteringsomkostninger f.eks. Udarbejdelse af projekt Byggepladsomkostninger f.eks.
Lineære funktioner og udviklingsforløb. Tillægsspørgsmål  Tillægsspørgsmål 1: En særlig linje er tangenten. Redegør for hvordan man bestemmer tangentligningen.
Lærervejledning varme. Hvor taber en bygning varme? Ledning gennem bygningskonstruktioner. Afhængig af U værdi. Strålings-tab. Flader mod verdensrummet.
Velkommen til BR-10 spillet Bygningsreglementet © Undervisningsministeriet. Marts Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg.
Bygningsfysik - varme © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar 2013, revideret i februar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget.
Bygningsfysik - fugt © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri.
Introduktion af VDSL2 med frekvensplan 35b (“Vplus” – “Supervectoring”) 1 VULA Videreudvikling – møde 6. november 2015 Vers. 1.0.
Janus Hendrichsen Energitjenesten København
BR10 Opgave Kapitel 7 Energiforbrug
Janus Hendrichsen Energitjenesten København
VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION SUSTAINSOLUTIONS
Varmeteori.
Boligforeningsprojekt
Erfaringer fra energirenoveringen i Toftebo 1 v
4. Indsamling og behandling af oplysninger
BR10 Opgave Kapitel 3 bygningers indretning
BR10 Opgave Kapitel 7 Energiforbrug
VVS-møde 2012 Aftræk Efter GR-A skal HMN som myndighed forhåndsgodkende vandret aftræk i kæde-, række- og dobbelthuse. Tidligere brug og placering.
2. Metode – indhold i kompendium
PROCESSEN FOR OPFØRELSE AF ET LAVENERGIHUS
Integreret design Hvordan gik det?
Disse tre tegninger bruges som udgangspunkt for gennemgangen af kapitel 9. Kursisterne bedes byde ind med hvor og hvordan, der isoleres, placeres dampspærre.
Hvad kan du gøre for bekæmpe dem?
Hvor mange traktorer er nødvendige? - en tommelfingerregel !
Indhold Visualiseringer Trafiksikkerhed Støj og Støv Der henvises i øvrigt til strategisk miljøvurdering, Lokalplan samt beslutningssag inklusiv bilag.,
Bygningsreglement 2015 BR15 Ikrafttræden 1. januar 2016 – Overgangsperiode til 1. juli 2016 Væsentligste ændringer for opvarmede bygninger.
De nye krav til byggeriet
BR15.
BR10 – BR15 Energi kapitlet © Undervisningsministeriet. Januar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde.
Helhedsløsninger eller Integrerede energispareløsninger
ABF Studenternes Hus, århus
Tjenestemandspension
Varmetillæg Folkepension.
Lf. nr. 123 af 23/ om ændring af (…) virksomhedsskatteloven (…) - med seneste ændringer Anders Lützhøft.
Lektion 1B Formålet med denne lektion er at gøre eleverne opmærksomme på, at et stærkt fællesskab i klassen/på skolen handler om det gode kollegaskab.
Tunge gulvkonstruktioner på træbjælkelag – den klassiske opbygning
UPGRADE `15 Renovering af det industrialiserede byggeri
Ida Gå-hjem-møde: Branchen har brug for reelle energiberegninger
LED-røret.
Nøgletal på vejområdet
BR10 Energiforbrug.
Hans Ole Lund Christiansen
Den røde tråd i undervisningen
Brugernes praksis – betyder det noget for indeklimaet?
Præsentationens transcript:

Bilag 6

 Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning – også ved renovering  De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal overholde gældende regler og normer  Her er basisforudsætningerne for standardbygningerne som benyttes i energimærkning efter oplyst forbrug.  BR10 kap

 k/br10_02_id116/0/42 k/br10_02_id116/0/42  HUSK og  k/br10_02_id118/0/42 k/br10_02_id118/0/42  Her finder du alle kravene til enkelt dele

 br10_02_id120/0/42 br10_02_id120/0/42  Forslag må aldrig være dårligere end disse krav – med mindre det dokumenteres at det ikke er fugtteknisk forsvarligt  Eksempel: indvendig efterisolering af bindingsværk.  Eksempel: indvendig efterisolering af murværk med træbjælkelag

 Her er så jeres nye bibel!  br10_02_id7/0/42 br10_02_id7/0/42 I forslagene er det forudsat at  Isoleringen har en varmeledningsevne på 0,037 W/mK  At den eksisterende dampspærre er tæt  Rentable forslag: levetid x besparelse/investeringen >1,33

konstruktionnubesparelsesforslag tilgængeligt loftrum Isolering ≤ 175 mmIsolering = 300 mm Skråvæg/loft til kip Isolering ≤ 200 mmIsolering = 300 mm Skunkrum Isolering ≤ 175 mmIsolering = 300 mm Fladt tag Isolering ≤ 200 mmIsolering = 250 mm Let ydervæg Isolering ≤ 150 mmIsolering = 250 mm Hulmur UisoleretIsoleret Massiv tegl ydervæg UisoleretIsolering = 200 mm Skal beregnes afhænger af murtykkelsen Træbjælkelag over uopvarmet rum UisoleretIsoleret Terrændæk mv. skal vurderes på stedet

Typisk gruppering i isoleringsklasser Isoleringsklasse Typisk anvende lse Installati oner som sjældent benyttes Centralva rmerør i opvarm. rum Centralva rmerør i uopvarm. rum * Varmt brugsvan d Hovedled ninger  Isoleringsklasser  DS452, ”Termisk isolering af tekniske installationer”, udstikker regler for tekniske installationers maksimale varmetab. Installationerne inddeles i 5 kategorier – isoleringsklasser – hovedsagelig afhængigt af deres driftstemperatur, omgivende temperatur, antal driftstimer pr. år og beliggenhed indendørs/udendørs.

Klassificeringer Oversigtsskema Anlægstype Isoleringsklasse Centralvarmeanlæg: Ledninger i drift i varmesæsonen med temperaturer varierende med belastningen: Uopvarmede rum* X Opvarmede rum X Installationer der er i drift hele året: Hovedledninger og varmtvandsbeholdere X Stikledninger i samme rum som radiator X Varmt brugsvandsanlæg: Fordelingsledninger i drift hele året, samt varmtvandsbeholdere med indlagt varmeflade (spiral), anlæg med t < 55 ºC. Drifttid på mere end 60 timer/uge X Drifttid på mindre end 60 timer/uge X Varmtvandsbeholdere af kappetype isoleres som : X Isoleringsklasse 2 DS minimumskrav/BR10 Rør- dia. (mm) Prod.Temperaturforskel Uni Lam Rør Uni Lam Rør Uni Lam Rør Uni Lam Rør

Energibesparende tiltag År Efterisolering af bygningsdele40 Vinduer samt forsatsrammer og koblede rammer 30 Varmeanlæg, radiatorer og gulvvarme samt ventilationskanaler og armaturer inklusive isolering 30 Varmeproducerende anlæg mv., f.eks. kedler, varmepumper, solvarmeanlæg, ventilationsaggregater 20 Belysningsarmaturer15 Automatik til varme og klimaanlæg15 Fugetætningsarbejder10

Tilbygninger og ændret anvedelse Når energikravene for tilbygninger og lignende skal opfyldes, kan man vælge mellem tre metoder:  Energiramme overholdt  U w max. 1,4 W/m² K + max. areal 22% + linjetab max. 0,03 W/m K  Varmetabsramme overholdt + mindste varmeisolering overholdt: – yderdøre: U w max. 1,8 W/m 2 K – vinduer: E ref min kWh/m 2 /år –linjetab: max. 0,06 W/m K Ombygning Kravene gælder kun for selve ombygningen. Hvis nyt vindue isættes i eksisterende murhul gælder krav for linietab ikke.  Yderdøre: U w max. 1,65 W/m² K  Vinduer: E ref for reference-vindue på min. -33 kWh/m²/år  Overfladetemperatur: Min. 9,3 °C beregnet iht. EN ISO , dvs. i normalsnittet  Linjetab: max. 0,03 W/m K

Energibalancen er et udtryk for vinduets samlede energimæssige ydeevne. I beregningen af energibalancen er der taget højde for fyringssæson samt vinduernes placering i boligen. Har resultatet et negativt fortegn, er varmetabet større end varmetilskuddet. Har resultatet et positivt fortegn, er varmetabet mindre end varmetilskuddet. De energimæssigt bedste løsninger fås ved en kombination af en høj g-værdi og en lav U-værdi. BR10 bilag 6 For facadevinduer beregnes E ref således: E ref = I x g w - G x U w = 196,4 x g w - 90,36 x U w For ovenlysvinduer beregnes E ref således: E ref = I x g w - G x U w = 345 x g w - 90,36 x U w g w er varmetilskuddet/soltilskuddet igennem vinduet U w er varmetabet igennem vinduet

Hvorfor bruger vi al den tid på teori?  I: Solindfald korrigeret for g-værdiens afhængighed af indfaldsvinklen.  g w :Total solenergitransmittans for vinduet.  G: Gradtimer i fyringssæsonen baseret på en indetemperatur på 20° C.  U w :Varmetransmissionskoefficient for vinduet.  Solindfaldet I og antallet af gradtimer G i løbet af fyringssæsonen er bestemt ud fra referenceåret DRY. Solindfaldet gennem vinduer afhænger af vinduernes orientering og der er derfor benyttet et enfamiliehus som reference med følgende vinduesfordeling: Nord 26 pct., Syd 41 pct., Øst/vest 33 pct.  Beregningen foretages for et enkeltfags oplukkeligt referencevindue på 1,23 m x 1,48 m.  Energitilskuddet E ref er et relevant udtryk til at sammenligne forskellige vinduers ydeevne i opvarmningssæsonen. Med hensyn til gener af solindfald og eventuel overophedning om sommeren må der eventuelt foretages en særskilt vurdering heraf.

Energiklasser for vinduer A 0 ≤ E ref B -17 ≤ E ref < 0 C - 33 ≤ E ref < - 17 D - 55 ≤ E ref < - 33 E - 60 ≤ E ref < - 55 F E ref < - 60 Klasse C svarer til kravet i BR10, Klasse B forventes at blive kravet i BR15, klasse D eller lavere er kun lovlige i byggerier, der ikke er omfattet af BR10. Klasse A svarer til det forventede krav til lavenergibyggerier i 2020.

Et fags vindue med gående ramme.1 lag glas1+1 lag2 lag Termorude kold kant 3 lags termoruder kold kant 1+1 energigl.2 lags energirude med varmkant 3 lags energirude med varmkant og krypton 3 lags energirude med varmkant krypton og diamant BR 10 vindueBR15 vindueFf faktor Energiklas se FFFFFCCAmin. Cmin. B LT - lys- transmita ns 0,870,810,780,74 0,780,710,7 g 0,850,760,770,68 0,630,370,6 U-værdi 4,72,42,82,21,81,330,790,860,7 Eref kWh/m >-33

Her kan du finde aktuelle værdier til indtastning, når du foreslår udskiftning af vinduer.