Den bipolare patient og de pårørende. Aulum den 3.oktober 2015 Ved Winni Abildgaard

Bipolar sygdom Er en psykisk lidelse, der er kendetegnet ved unaturlig forandring af stemningslejet (grundstemning) samt andre ændringer af tænkning, følelsesliv og adfærd. Forsænket stemningsleje ved depression og løftet eller irritabelt stemningsleje ved mani Ændringer i stemningslejet og på andre områder skal vurderes i forhold til, hvad der er normalt for personen, og hvad der er rimeligt og passende for en given situation. Episodisk forløb med perioder med mani, hypomani, depression eller blandings-tilstand. Ifølge diagnosesystemet ICD-10 mindst 2 episoder i alt, hvoraf mindst en episode med hypomani, mani eller blandingstilstand Et forløb med depression hvor der aldrig har været mani eller hypomani kaldes også unipolar depression

Bipolar I Depressioner og manier Bipolar II Depressioner og hypomanier Rapid cycling Mere end fire sygdomsepisoder om året

Blandingstilstande Daglige skift imellem mani og depression eller begge tilstande samtidigt

RASK stress sårbarhedlavhøj maximum minimum tærskel SYG UDVIKLET AF ZUBIN OG SPRING 1977

Tidlig debut (15-25 års alderen), men gennemsnitlig 8-10 år fra første episode og symptomer til korrekt diagnose Ca danskere har en bipolar lidelse Ligelig kønsfordeling – i modsætning til depression Efter en mani får 90 % en ny episode Efter en depression udvikler % en bipolar lidelse Uden behandling varer en mani gennemsnitlig 2-6 måneder Uden behandling varer en depression gennemsnitlig 3-9 måneder Forløbet meget varierende fra person til person m.h.t. symptomernes sværhedsgrad, sygdomsepisodernes varighed, art og antal Meget varierende funktionsniveau

Biologiske årsager til bipolar lidelse Genetiske forhold Hormonelle forhold – Stofskiftelidelser – Sårbarhed ved barsel, stresshormon Sygdomme i hjernen Lægemidler og misbrugsstoffer Forstyrrelse af døgnrytmen

Årsager Der er ikke en enkelt årsag til bipolar sygdom, men som ved de andre store psykiske sygdomme spiller mange faktorer ind.  Genetisk sårbarhed  Biologiske faktorer  Psykologisk stress

Diagnostiske kriterier for depression A. Generelle kriterier for depressiv episode opfyldte B. Mindst to af følgende depressive kernesymptomer: 1. Nedtrykthed 2. Nedsat lyst eller interesse 3. Nedsat energi eller øget trætbarhed

C. Mindst to af følgende depressive ledsagesymptomer: 1. Nedsat selvtillid eller selvfølelse 2. Selvbebrejdelser eller skyldfølelse 3. Tanker om død eller selvmord 4. Tanke- eller koncentrationsbesvær 5. Agitation eller hæmning 6. Søvnforstyrrelser 7. Appetit- eller vægtøgning D. Ingen hallucinationer, vrangforestillinger eller depressiv stupor

Psykotisk depression Ved en såkaldt psykotisk depression vil der være vrangforestillinger eller hallucinationer. Vrangforestillingerne kan evt. være nihilistiske ( f. eks om at tarmene rådner…) De psykotiske symptomer kan være stemningskongruente og drejer sig da oftest om skyld og straf. Patienten kan f. eks. høre stemmer, der anklager ham for at være et syndigt menneske eller for at have begået en forbrydelse. Stemmerne kan opfordre til at begå selvmord.

13 Tidlige depressionstegn og handleplan Tidlige depressionstegn Angst, uro Manglende lyst Besvær med at falde i søvn Risikofaktorer Konflikter med ægte- fælle Søvnmangel Handleplan Kontakte behandler efter 3 dage evt. sove-medicin Afgræns aktiviteter Fortæl til pårørende

Hypomani Løftet eller irritabelt stemningsleje _>4 dage _> 3 af følgende, med nogen påvirkning af dagliglivs funktioner: A.øget aktivitet eller rastløshed B.øget taletrang C.koncentrationsbesvær eller letafledelighed D.nedsat søvnbehov E.øget seksuel energi F.købetrang, overmodig adfærd G.øget selskabelighed, overfamiliaritet (Kilde ICD – 10)

Manisk episode uden psykotiske symptomer A. Opstemthed, eksaltation eller eretisme i 1 uge eller indlæggelse nødvendig B  3 (4 ved eretisk stemning) af følgende med udtalt påvirkning af dagliglivets funktioner 1. Hyperaktivitet, rastløshed, uro 2. Talepres 3. Tankeflugt 4. Hæmningsløs adfærd 5. Nedsat søvnbehov 6. Øget selvfølelse, grandiøsitet 7. Distraktibilitet eller usamlethed 8. Hensynsløs, uansvarlig adfærd 9. Øget sexdrift C. Ingen hallucinationer eller vrangforestillinger D. Organisk årsag udelukkes

16 Mani med psykosesymptomer Vrangforestillinger, hyppigt grandiøse, eller hallucinationer i form af stemmer, der taler til patienten, optræder sammen med karakteristiske manisymptomer i den tilstand, der benævnes psykotisk mani. Man skelner imellem stemningskongruente psykotiske symptomer som netop grandiøse forestillinger og stemningsinkongruente psykotiske symptomer af den type, der sædvanligvis optræder ved skizofreni. Når skizofrenilignende psykotiske symptomer er bizarre eller opfylder kriterierne for førsterangssymptomer ved skizofreni, kan der være tale om en skizoaffektiv psykose

17 Tidlige manitegn og handleplan Tidlige tegn på mani Mere aktiv Taler mere Mindre søvnbehov Risikofaktorer Eksamen Søvnmangel Handleplan Kontakte behandler efter 2 dage, evt. so- vemedicin Tale med samlever om situationen Holde sig i ro Begrænse kontakt

BLANDINGSTILSTANDE. Op mod % af sygdomsepisoderne er blandingstilstande Det er en pinefuld tilstand – kan skifte mellem depression og mani inden for samme dag, måske flere gange på en dag. Svær at forstå for både én selv og andre Der kan være lige mange symptomer fra både depression og mani Der kan være overvejende maniske blandingstilstande Eller overvejende depressive blandingstilstande - Eks. være hæmmet og deprimeret, samtidig med at man taler mere, oplever tankerne kører for hurtigt og man er rastløs

BIPOLARE BLANDINGSTILSTANDE - Depressiv forstemning med hurtig, iderig tankegang og rastløshed / øget aktivitet - Depressiv forstemning med hurtig, iderig tankegang og inaktivitet - Depressiv forstemning med langsom idefattig tankegang og rastløshed / øget aktivitet - Irritabilitet eller manisk opstemthed med langsom tankegang / inaktivitet - Irritabilitet eller manisk opstemthed med hurtig tankegang og inaktivitet - Irritabilitet eller manisk opstemthed med langsom iderig tankegang og rastløshed / øget aktivitet Fra den tyske psykiater Emil Kraepelin og psykolog Krista Straarup

Behandling af den bipolare tilstand A. Akut behandling af sygdomsudbrud B. Forebyggelse af nye sygdomsudbrud Typer af medicinsk behandling stemningsstabiliserende antidepressiv medicin antipsykotisk medicin beroligende/sovemedicin ect (elektrokonvulsiv behandling) Psykoedukation Kognitiv terapi

Bipolar affektiv lidelse At forebygge nye sygdomsepisoder uden for mange bivirkninger ubehandlet får 80% en ny sygdomsepisode indenfor 3 år med medicinsk behandling får 40-50% en ny sygdomsepisode indenfor 3 år med stemningsstabiliserende behandling + psykoedukation får % en ny sygdomsepisode indenfor 3 år formålet med medicinsk behandling Colom F, Vieta E et al. 2003

Bipolar affektiv lidelse Hvad er grunden til, at der opstår en ny sygdomsepisode? Medicinen: ikke effektiv nok bliver ikke taget som aftalt Sociale forhold: for mange problemer øger stresspåvirkningen Psykologiske forhold:svært ved at overskue og løse problemer pga stemningssvingninger for optimistisk/for pessimistisk i forhold til sig selv, andre og fremtiden behandling

Bipolar affektiv lidelse Tidlig indsats giver et mildere forløb At undgå eller mindske sociale konsekvenser af sygdommen tab af venner, kæreste, ægtefælle, arbejde økonomiske problemer og gæld At forebygge alkohol- og stofmisbrug At forebygge hyppige, svære tilbagefald med øget risiko for vedvarende indlærings- og hukommelsesbesvær At forebygge selvmordsforsøg og selvmord formålet med medicinsk behandling