Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 2

Præsentationer af emnet: "Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 2"— Præsentationens transcript:

1 Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 2
Hvad er Bipolar affektiv lidelse? Årsager Sårbarheds – stress teorien Forekomst og forskellige sygdomsforløb Klinik for Mani og Depression

2 Session 2 – Hvad er en bipolar affektiv lidelse?
Hjemmeopgave 1 Spørgsmål fra sidst Årsager, Sårbarheds-stress teorien Forekomst Forskellige sygdomsforløb Afslutning med spørgsmål og kommentarer

3 At have en bipolar affektiv lidelse kan være en svær balancegang

4 Affektive lidelser Psykiske lidelser, der er kendetegnet ved:
Unaturlig forandring af stemningslejet (humøret) Ændringer af tænkning, følelsesliv og adfærd Forsænket stemningsleje ved depression Løftet/ irritabelt stemningsleje ved mani Ændringer i stemningslejet og på andre områder skal vurderes i forhold til: Hvad der er normalt for personen, og Hvad der er rimeligt og passende for en given situation

5 Kendte mennesker med affektiv bipolar lidelse
VINCENT VAN GOGH N. F. S. Grundtvig P. S. Krøyer berømt dansk maler ERNEST HEMINGWAY ABRAHAM LINCOLN WINSTON CHURCHILL Viggo Kampmann, statsminister

6 Bipolar affektiv lidelse, nogle facts
Tidlig debut: ofte før 25-års alderen (75%) Første sygdomsudbrud: 85% depression 12% mani 3% blandingstilstand Forsinket diagnostik: gennemsnitlig 8-9 år fra de første symptomer/sygdomsepisoder til korrekt diagnose Ofte livslang sårbarhed: Efter første mani er der 90%, der får en ny episode. Efter en depression er der %. der udvikler en mani

7 Bipolar affektiv lidelse, nogle facts
Forløbet meget varierende fra person til person m.h.t. symptomernes sværhedsgrad, sygdomsepisodernes varighed og art Depression optræder tre gange hyppigere end manier hos mennesker med bipolar lidelse Selvmordsrisko ca. 15%, men behandling reducerer risikoen for selvmord Øget forekomst af misbrug, angsttilstande og somatisk sygdom

8 Biologi Bio-social Socio-kultur Psykologi Det unikke menneske Gener
Rytme Struktur Sensitivitet Socio-kultur Miljø Netværk / relationer Psykologi Temperament Tilknytning Coping / mestring Et eksempel på de mange byggeklodser, som vi består af. Dersom man har en bipolar affektiv lidelse, vil kvaliteten i nogle af byggeklodserne kunne have betydning for oplevelsen af lidelsen. Mange bipolare rapporterer en stor sensitivitet i forhold til livsrytme, forandringer og skift; vigtigt at være opmærksom på denne særlige sensitivitet. Her vil grad af struktur i ens liv være af afgørende betydning. Derudover ved man fx, at et godt netværk og god tilknytningsevne kan virke forebyggende. I og med vi alle er forskellige, vil en patient med bipolar affektiv lidelse også være unik i sin profil.

9 Årsagsforhold Bipolar lidelse kan forklares ud fra den såkaldte sårbarheds-stressmodel Jo højere grad af sårbarhed der er, jo mindre belastning skal der til for at udløse en sygdomsepisode. Sårbarheden især biologisk/genetisk, men tab og traumer kan også bidrage til øget sårbarhed Udløsende faktorer kan være af biologisk, psykologisk eller social karakter Ifølge denne model arver man ikke sygdommen, men det er sårbarheden, der nedarves

10 Sårbarheds-stressmodellen
maximum stress syg tærskel rask Symptomerne kommer, når de stressende faktorer overstiger personens evne til at håndtere belastningen. minimum høj lav sårbarhed Uddrag fra Miklowitz DJ, Goldstein MJ. Bipolar Disorders Klinik for Mani og Depression

11 Psykisk sårbarhed / robusthed, hvad er det?
Graden af: Evne til mestring af smerter, krav, modgang, svigt og glæde Følsomhed for kritik Påvirkelighed af andre Forskellen mellem ønsker / krav og ressourcer Psykisk sygdom kan opstå p.g.a. belastning i kombination med psykisk sårbarhed Belastninger / Krav Ressourcer (egne / andres) ”Farlig” stress opstår når belastninger og krav (egne og andres) overstiger de ressourcer, man har til rådighed

12 Det bliver da vigtigt at gøre noget, således at man kommer
Stressforståelse Her en omvendt u-kurve Når man er på plus-siden, oplever man stress konstruktivt, som fx ved eksamen, job-samtaler. Her skærpes ens opmærksomhed og motivation Her en omvendt u-kurve. Når man er på plus-siden, oplever man stress konstruktivt, som fx ved eksamen, job-samtaler. Her skærpes ens opmærksomhed og motivation. Er man derimod kommet over på minus-siden, er stress-oplevelsen blevet negativ og yderst uhensigtsmæssig. Det bliver da vigtigt at gøre noget, således at man kommer så langt tilbage på plus-siden. Er man derimod kommet over på minus-siden, er stress-oplevelsen blevet negativ og yderst uhensigtsmæssig Det bliver da vigtigt at gøre noget, således at man kommer tilbage på plus-siden.

13 Håndtering af stress Forebygge stress Sårbarhedspunkter og stressorer.
Indre og ydre Balance i livet Finde aktiviteter som giver en glæde og mening Prøve at leve i overensstemmelse med værdier Aktivitetsplanlægning Gøre det så enkelt som mulig Ikke have for høje eller perfeksjonistiske standarder på, hvad man skal mestre Valg af livsstil og grænsesætning. Vælge en livsstil som gør, at man kan leve med sin lidelse, kende sine sårbarheder så godt, at når man ved man er i sårbare perioder, sætter grænser for aktiviteter og krav

14 Stress - stresshormonet Cortisols påvirkning af hjernen
Øger puls og blodtryk Øger blodsukkeret Øger fedtindholdet i blodet Blodpladerne klæber sammen Hvide blodlegemer bliver sløve Antistofdannelsen falder Hjerneceller beskadiges på langt sigt især i Hypofysen Binyrebark Feedback Hæmning Cortisol Hippocampus, der er Center for bl.a. kognitive funktioner f.eks: koncentration, hukommelse, planlægning, overblik

15 Vis her figur – model over kognitiv udvikling
Årsager fortsat Sårbarhedsfaktorer: genetiske forhold belastende barndomsoplevelser personlighedstype Udløsende faktorer/ ↑ stress fx: fysisk sygdom positive og negative begivenheder (bryllup, fødselsdag) misbrug af medicin, stoffer og alkohol dårlig søvn arbejdsmæssig/privat stress nederlag konflikter Vis her figur – model over kognitiv udvikling Klinik for Mani og Depression

16 Forværrende og beskyttende faktorer
Stress -Mangel på søvn -Begivenheder osv Grundlæggende sårbarhed Beskyttende Faktorer: -Medicin -Gode mestrings- strategier -Social støtte -Stabil livsførelse osv Beskyttende Faktorer: -Medicin -Gode mestrings- strategier -Social støtte -Stabil livsførelse osv Velbefindende Stress -Mangel på søvn -Begivenheder -Misbrug -Ringe netværk - Uhensigtsmæssige mestringsstrategier Grundlæggende sårbarhed Vedligeholdende / forværrende faktorer fx : Sygdom

17 Årsagsforhold: Arvemæssige - Genetiske
Bipolar Risiko Enæggede tvillinger Tvilling 1 Tvilling 2 70 % Tveæggede tvillinger 15 % Forældre Mor / Far Børn 5-10%

18 ÅRSAGER - BIOLOGISKE FORHOLD
18 ÅRSAGER - BIOLOGISKE FORHOLD Ved depression: forstyrrelse i signalstofferne i hjernen nedsat mængde noradrenalin nedsat mængde serotonin Ved mani: modtagercellerne for signalstof reagerer for kraftigt på signalstoffet Axonet, er den del af nervecellen, der leder den elektriske impuls videre til næste nervecelle Dendritten den del af nervecellen, der modtager impulser fra andre nerveceller Synapsen er det væskefyldte mellemrum mellem 2 nerveceller Signalstofferne (neurotransmitterne) sørger for at transportere de elektriske signaler videre til modtagercellerne på dendritten 18

19 Biologiske forhold Ændring i aktiviteten i hjernebarken under forhornet ved corpus callosum. Under depression er aktiviteten nedsat og under mani er aktiviteten øget. Om det er årsag til sygdommen eller følgevirkninger vides ikke Dette område har sandsynligvis betydning for evnen til at: - Udtrykke følelser - Regulere følelser - Tage fornuftsmæssige beslutninger Klinik for Mani og Depression

20 FORLØB AF BIPOLAR SINDSLIDELSE
20 Der er intet typisk forløb - meget varierende fra person til person Der er mennesker, der har: et lige antal maniske og depressive episoder flere faser af en depression flere episoder af mani og hypomani Der er i gennemsnit i løbet af det første årti af sygdommen omkring fire affektive episoder Depressioner optræder tre gange hyppigere end manier Jo længere perioder med remission mellem de første tre episoder, jo større er chancerne for et mindre antal episoder i fremtiden

21 FORLØB AF BIPOLARSINDSLIDELSE
21 FORLØB AF BIPOLARSINDSLIDELSE Nogle personer er kendt med årstidsbestemt forløb af sygdom - i sommeren mani, depression i efteråret eller vinteren Enkelte episoder varer dage, uger, måneder Ubehandlet mani eller hypomani mindst flere måneder Ubehandlet depression mindst et halvt år

22 Forløb på længere sigt Prognosen for den enkelte episode er god, men risikoen for nye episoder er betydelig. I et opfølgningsstudie af en gruppe patienter efter deres første episode med mani, fandt man, at efter 2 år var der: 93 %, som ikke længere havde mani. 36% havde genvundet deres tidligere funktion i dagliglivet. 40 % havde tilbagevendende maniske eller depressive episoder i løbet af to år efter den første episode. Andre studier har vist, at op til 3 af 4 patienter med bipolar lidelse som tager forebyggende medicin alligevel får tilbagefald inden for 5 år. For hver ny episode man får, tyder det på, at tærsklen for, at stressfaktorer kan udløse en ny episode, reduceres. Kilde: Sundhed.dk, bipolar lidelse, skrevet af Lars Vedel Kessing, speciallæg. Seneste faglige revidering:

23 Bipolar lidelse og selvmordsrisiko
Bipolar lidelse og selvmordsrisiko Risikoen for selvmordsforsøg – 60% Risikoen for selvmord- 10%-15% Højeste selvmordsrisiko – depressiv episode eller blandingstilstand

24 25 SYGDOMSFORLØB 25

25 Opgave 2 Tænk tilbage på dine sygdomsperioder og tegn disse ind i udleveret papir om sygdomsforløb. Har du haft mange sygdomsepisoder så kan du vælge at tegne de sidste sygdomsepisoder ind. Tænk tilbage på hvilke begivenheder, der har været i dit liv. Er der nogen af begivenhederne, der falder sammen med eller har forbindelse med nogle af dine sygdomsperioder