Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 4 MEDICINSK BEHANDLING OG ECT.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Behandling Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Advertisements

Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Klinisk farmaceut Bertel Rüdinger
Psykoedukation for børn, unge og forældre
Psykoedukation til unge i OPUS
Idræt - også for sindslidende
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom).  Film  Dias  Spørgsmål og svar  Opgaver  Varighed: 1 time.
Pårørendeundervisning – I Psykoedukation til patienter med skizofreni
Behandling Tema i psykoedukation til patienter med skizofreni
Session 9: Andre former for behandling Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Bipolar affektiv sindslidelse
Session 13: Advarselssignaler på depression og blandingstilstand Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Oversigt over emner Første aften:
Session 14: Struktur og risikosituationer Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Session 8: Medicinsk behandling - hvad skal jeg selv gøre Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv lidelse.
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Psykoedukation for patienter med depression
Tema: Depression – Hvad er det
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
BENZODIAZEPINER - perspektiv i psykiatrien
Symptomer ved HJERTESVIGT
Farmakologisk behandling af bipolar sygdom
Tegning; ”Frihedens allegori”, F. M
Sexualitet ved svær psykisk sygdom
DEPRESSION! Undervisning af udviklingssygeplejerske Irene Amby
Stress og depression Janus Ravn Læge Afd. Q, AUH, Risskov
Session 3: Bipolar affektiv sindslidelse, forløb og årsager Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Psykoedukation til patienter mes bipolar affektiv sindslidelse
Vælg layout 1. Højre-klik uden for dit slide 2. Vælg et passende layout fra “drop ned” menuen Godt at vide om antidepressiva Medicinen begynder at virke.
Bivirkninger ved ADHD-medicin
Læringsmål for hele modulet
Session 6: Symptomer på depression og blandingstilstand Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Stress og depression Janus Ravn Læge Afd. Q, AUH, Risskov
temamøde om rationel farmakoterapi psykofarmaka
Undervisning for pårørende Bipolar affektiv sindslidelse
Patientundervisning 7. Session Bipolar lidelse
Symptomer Kernesymptomer: Dårligt humør, nedtrykt og trist
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 7 - Den bipolare patient og familien Undervisere:
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende
Psykoedukation skizofreni
Undervisning for pårørende Bipolar affektiv sindslidelse
Psykoedukation skizofreni
Patientundervisning 8. Session Bipolar lidelse Forebyggelsesplan ved depression.
Unipolar depression - Patienter og pårørende 2. Session - Behandling.
Psykofarmaka Psykiatrisk farmakologi kapitel 28 samt kopieret vedlagte materiale.
Patientundervisning 5. Session Bipolar lidelse Behandlingsformer – og medicinsk behandling.
DEPRESSION – KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest – Herning d Arbejdet med mennesker.
Den bipolare patient og de pårørende. Aulum den 3.oktober 2015 Ved Winni Abildgaard.
Psykoedukation Indlagte patienter med dom til behandling eller anbringelse Session 3 – Medikamentel behandling af skizofreni Undervisere:
TEMAMØDE OM RATIONEL FARMAKOTERAPI PSYKOFARMAKA 2016.
Behandling af depression, angst og OCD. Velkomst og præsentation af: Undervisere: Sonja Thuen, sygeplejerske Hilda Jacobsen, socialrådgiver Dorte Linde-Bech,
Patientundervisning 1. session Bipolar lidelse Generelt om Bipolar Affektiv sindslidelse.
Compliance og den medicinske behandling Forebyggelsesplaner Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 8.
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende 1. session – Introduktion til psykoedukationsforløbet Undervisere:
Psykoedukation skizofreni Session 4 – Hvad er skizofreni Del 2. Undervisere:
Unipolar depression - Patienter og pårørende 3. Session - Symptomer, stemningsregistrering og årsager.
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende 4. Session – Compliance og gruppearbejde Undervisere:
Patientundervisning 1. Session Unipolar depression Symptomer og stemningsregistrering.
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 1 Psykoedukation i Bipolar affektiv lidelse ~ Manio-depressiv sygdom :
Psykiatri Affektiv betyder følelsesmæssig
Brug af antipsykotika ved demens er kriminaliseret
Post traumatisk belastningsreaktion
Lindrende behanding.
PsykInfo Temaaften i Holstebro d. 31. oktober 2017
ÅRSAGER TIL DEPRESSION:
Behandling Tema i psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose TEMAETS FORMÅL: At deltagerne får viden om forskellige behandlingselementer.
Demens Demens.
Post traumatisk belastningsreaktion
Præsentationens transcript:

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 4 MEDICINSK BEHANDLING OG ECT

Behandlingens elementer Medicin ECT og indlæggelse ved svære tilfælde Psykoedukation (undervisning) Samtaler og psykoterapi Sociale støtteforanstaltninger Inddragelse af pårørende 2

Rationale for tidlig behandlingsindsats Tidlig indsats kan: Mildne forløbet Forebygge de psykologiske og sociale konsekvenser f.eks.: Selvmord Kognitive vanskeligheder Nedsat funktionsniveau Forebygge forandringer i hjernestrukturen Bedre livskvalitet 3

Medicinsk behandling Formål: Dæmpe symptomer Forebygge nye episoder Mindske de psykologiske og sociale konsekvenser af sygdommen Undgå forværring af tilstanden Principper: Individualiseret og fasespecifik behandling Finde den mest effektive og tolererede medicin Given behandling virker højst på 50-70% Systematisk ”trial and error” Ofte kombinationsbehandling 4

5 Medicinsk behandling ved bipolar lidelse A. Akut behandling af sygdomsepisode B. Forebyggelse af nye sygdomsepisoder Typer af medicinsk behandling: stemningsstabiliserende medicin antidepressiv medicin antipsykotisk medicin beroligende medicin/sovemedicin

6 Effekt af medicinsk behandling og psykoedukation Ubehandlet får 80% en ny sygdomsepisode indenfor 3 år Med medicinsk behandling får 40-50% en ny episode indenfor 3 år Med stemningsstabiliserende behandling + psykoedukation får % en ny sygdomsepisode indenfor 3 år Colom F, Vieta E et al. 2003

Hyppige spørgsmål Kan man få tilbagefald selv om man er i medicinsk behandling? Ja, det kan man af og til bl.a. hvis: - Medicinen ikke er effektiv nok eller ikke bliver ikke taget som aftalt - Stresspåvirkningen er for stor Hvor længe skal man fortsætte med forebyggende medicin? År, af og til livslangt Skal man have flere slags medicin samtidigt? Hos nogle er det tilstrækkeligt med kun ét præparat Hos andre er det nødvendigt at kombinere flere præparater for at sikre en effektiv forebyggelse 7

Ophør af medicinsk behandling Man bør altid trappe ud af behandlingen i samarbejde med sin læge Man bør altid trappe langsomt ned for at undgå ophørssymtomer Man kan stoppe behandlingen brat ved alvorlige bivirkninger Holder man pludseligt op med at tage medicinen, øger man risikoen for tilbagefald 8

Om at tage medicin Det er normalt, at man i kortere eller længere perioder har svært ved at tage medicin Hvad er jeres aktuelle eller tidligere erfaringer med medicinsk behandling, herunder virkninger og bivirkninger? Hvad har haft effekt – og hvad har ikke haft effekt? Har I konkrete tanker, frygt og mod-forestillinger i forhold til at tage medicin? I hvilke situationer er der især risiko for at glemme eller undlade at tage medicin? Fordele og ulemper ved at tage medicin? 9

Typiske tanker om medicin Jeg har det fint nu, hvorfor skal jeg fortsætte med medicin ? Medicin fjerner min kreativitet Medicinen hjælper mig til at holde sygdommen under kontrol At tage medicin er med til at stemple mig som værende syg At tage medicin er et tegn på personlig svaghed og er udtryk for, at jeg ikke selv har kontrol 10

Antidepressiv medicins virkning et eksempel 11

Stemningsstabiliserende 12 Kemisk navnHandelsnavn _______________________________________________________________ Litium (Litarex, Litiumkarbonat) Antiepileptika (epilepsimedicin) Lamotrigin (Lamictal) Valproat (Deprakine, Depakine, (Delepsine, Orfiril)

13 Stemningsstabiliserende??? Kemisk navnHandelsnavn ______________________________________________________________ Antipsykotisk medicin OlanzapinZyprexa ZiprasidonZeldox QuetapinSeroquel RisperidonRisperdal AmisulpridSolian SulpiridDogmatil ClozapinLeponex, Clozapine AripiprazolAbilify

14 Litium Anvendelse akut behandling af mani ++ akut behandling af depression + forebygger mani og depression Bivirkninger øget tørst hyppig vandladning let rysten på hænderne diarré vægtøgning hukommelsesproblemer sjældent: nedsat nyrefunktion sjældent: nedsat stofskifte Kræver regelmæssig blodprøvekontrol

Litium forgiftning Symptomer ved litiumforgiftning: grov rysten på hænderne sløvhed opkastning og diarré problemer med at koordinere bevægelser kramper Forgiftning kan opstå ved: stort væsketab feber opkastning eller diarré maratonløb ophold i troperne operation Husk at drikke rigeligt med vand Hold evt. pause med lithium Ved tegn på forgiftning - opsøg læge straks 15 For højt litiumniveau ses også ved indtagelse af: Vanddrivende medicin (Centyl) Smertestillende midler (Ibuprofen, Naprosyn)

16 Lamotrigin (Lamictal) Anvendelse: Forebyggelse af depressive sygdomsepisoder Bivirkninger: Forbigående hovedpine Indsovningsbesvær Kvalme Hududslæt, oftest indenfor de første 8 uger Ikke nødvendigt med blodprøver Langsom dosisøgning mindsker risikoen for hududslæt Ved hududslæt søg læge

17 Valproat (Deprakine, Depakine, Delepsine, Orfiril) Anvendelse: - Akut behandling af mani Akut behandling af depression (+) - Forebygger nye sygdomsepisoder Bivirkninger: - Fin rysten på hænderne - Kvalme - Vægtøgning - Sjældent påvirkning af lever og knoglemarv Blodprøver hver 3. måned det første år Hvad skal jeg være opmærksom på? blødningstendens - blå mærker, næseblod, blod i afføringen “leverbetændelse” - mavesmerter, feber, opkastninger, gulsot Hold pause med valproat og søg læge

18 Nyere antipsykotika: Bivirkninger: Olanzapin (Zyprexa)Øget appetit, træthed, svimmelhed Risperidon (Risperdal)Øget appetit, muskeluro, svimmelhed Clozapin (Leponex, Clozapine)Øget appetit, træthed, svimmelhed sjældent nedsat antal hvide blodlegemer Ziprasidon (Zeldox)Muskeluro, svimmelhed Quetapin (Seroquel)Svimmelhed, (øget appetit), træthed Amisulprid (Solian)Muskeluro, svimmelhed Aripiprazol (Abilify)Muskeluro, svimmelhed - Akut behandling af mani ++ - Akut behandling af depression (+) - Forebygger nye sygdomsepisoder?

Ældre antipsykotika Ældre typer antipsykotisk medicin (anvendes kun i sjældne tilfælde) - Zuclopenthixol (Cisordinol) - Perphenazin(Trilafon) 19 Sovemedicin - Zolpidem(Nimadorm, Stilnoct, Stilnox, Eanox) - Zopiclon(Imovane, Imozop, Imoclone) Beroligende medicin Clonazepam(Rivotril) Oxazepam(Oxapax, Oxabenz, Alopam, Serepax)

1. SSRI (Selektive serotonin reuptake inhibitor): Citalopram, Escitalopram, Sertralin, Paroxetin. Fluvoxamin, Fluoxetin Virkning: stemningshævende og angstdæmpende, færre bivirkninger end de ældre Bivirkninger: Kvalme, rastløshed, søvnbesvær, seksuelle forstyrrelser Gives vanligvis om morgenen Trappe langsomt ud for at undgå tilbagefald Obs. forgiftningssymptomer (influenza-symptomer) 2. SNRI (Serotonin noradrenalin reuptake inhibitor)/dual action Efexor = Venlafaxin, Cymbalta =Duloxetin Virkning og bivirkning: Som ovenfor dog også forhøjet blodtryk og forhøjet puls. Efexor kan give øget svedtendens. Gives 2 gange i døgnet, eller som depottablet 1 gang i døgnet Antidepressivan, nyere 20

3. Atypiske: Tolmin = Mianserin, Remeron = Mirtazapin Virkning og bivirkning som ovenfor dog også: søvndyssende, mundtørhed, øget vægt og appetit Gives til natten. Obs. bilkørsel ved opstart. 4. Agomelatin: Valdoxan Virkning: Genetablerer døgnrytmen Forbedrer den dybe søvn Øger vågenhed om dagen Virker allerede positivt i første uger Bivirkninger: Svimmelhed, hovedpine, kvalme, træthed, påvirket leverfunktion 21 Antidepressivan, nyere

Antidepressiva, gamle 5. Tricykliske (TCA) Noritren, Anafranil og Saroten Inden opstart skal man tage blodtryk og hjertekardiogram Virkning: Hæver stemningen efter 2-6 uger Bivirkninger Mundtørhed, tågesyn, hjertebanken, forstoppelse, vandladningsgener, blodtryks fald, svimmelhed,vægtøgning, træthed/sløvhed Medicinen tages 1-2 gang i døgnet, ofte til natten Der tages blodprøver m.h.p rette dosering 22

Opstår oftest 3-4 dage efter ophør og varer 1 døgn - 2 uger LegemligeSvimmelhed Styringsbesvær af ben og arme Kvalme og opkastninger Influenzalignende symptomer Søvnforstyrrelser, livlige drømme, mareridt PsykiskeAngst Rastløshed Koncentrationsproblemer Hukommelsesproblemer Depression Forvirring Kramper BehandlingOphør med SSRI over 1- 2 uger evt. længere især ved behandling med Venlafaxin Symptomer ved pludselig ophør med SSRI og SNRI 23

Fakta om ECT ~ Elektroshock Hvem tilbydes ect.: Patienter med svære depressioner, som er meget forpinte, angste, urolige eller som er ophørt med at spise/drikke nok. Patienter med svær mani, som har udviklet akut delir eller som er i fare for at udvikle akut delir. Patienter med overhængende selvmordsrisiko Patienter, hvor medicinen ikke virker eller ikke virker godt nok % har ikke god nok effekt af medicinen % har god effekt af ect Patienter, der ikke tåler medicinsk behandling. Ect anses som en mere skånsom behandling til især ældre mennesker. 24

Virkning:Øger hjerneaktiviteten, der frigives signalstoffer Hvordan foregår behandlingen: Behandling der virker ved at fremkalde et krampeanfald v.h.a. en svag elektrisk strømdosis Strømdosis ~ til den mængde strøm, der er i et alm. lommelampebatteri. Behandlingen gives under let bedøvelse og tager i alt min. Der gives muskelafslappende medicin og tilføres ilt under behandlingen, så der ikke opstår iltmangel i hjernen. Patienten er vågen igen ca. ½ t efter behandlingen. Bedring opleves ofte efter 1-3 beh. Der gives normalt 8-12 beh., med 2-3 behandlinger om ugen. Bivirkninger. Lettere muskelsmerter Forbigående hukommelsesproblemer OBS – Moderne hjernescanningsteknikker viser, at der ikke kan påvises blivende skader i hjernen efter ect. beh. 25 Fakta om ECT~Elektroshock fortsat

Opgave 4 26 Patient: Udarbejd din egen maniprofil 1.Udfyld arbejdsblad 1, side Sæt X ved de symptomer, som du kan genkende fra egne erfaringer Skriv F ved dem, du mener kan være de første tegn på, at en episode kan være under udvikling. Se evt. appendix B 2.Udfyld arbejdsblad 2, side Sæt X ved de stressfaktorer, du mener har udløst en manisk episode Pårørende: 1.Udfyld arbejdsblad 1, side Sæt X ved de symptomer, som du har oplevet hos din syge pårørende, når vedkommende har haft en mani Skriv F ved de symptomer du mener kom først. Se evt. appendix B 2.Udfyld arbejdsblad 2, side Sæt X ved de stressfaktorer, du mener har udløst en manisk episode Sammenlign jeres svar