Analyse for Ældre Sagen: Trafikundersøgelse Rapport Marts 2010.

Præsentationer af emnet: "Analyse for Ældre Sagen: Trafikundersøgelse Rapport Marts 2010."— Præsentationens transcript:

1 Analyse for Ældre Sagen: Trafikundersøgelse Rapport Marts 2010

2 Baggrund, formål, metode og læsevejledningside 3-4 Del 1: Konklusionside 5-13 Læsevejledningside 14 Del 2: Detailresultat side 15-100 Indhold Side 2

3 Baggrund og formål Ældre Sagen har gennemført en web-baseret spørgeskemaundersøgelse blandt deres medlemmer for at afdække medlemmernes transportvaner, herunder brug af og holdning til offentlige transportmidler samt privat bilkørsel. Denne rapport formidler resultaterne fra undersøgelsen i en konklusion (del 1) samt i en beskrivende grafisk fremstilling af de enkelte emner (del 2). Metode Dataindsamlingen er foretaget af Analyseinstituttet YouGov Zapera A/S via Ældre Sagens eget medlemspanel. Dataindsamlingen er foregået i perioden 22. december 2009 til 17. januar 2010, og er gennemført blandt medlemmer i alderen 18 år og derover. Efterfølgende er data blevet vægtet således, at det repræsenterer Ældre Sagens samlede medlemsbase i forhold til køn, alder, region samt position i forhold til arbejdsmarkedet*). I alt 1.912 medlemmer blev via e-mail inviteret til at deltage i undersøgelsen. 1.176 besvarede det udsendte spørgeskema, hvilket giver en besvarelsesandel på 62%. Følgende baggrundskriterier er anvendt i rapporten: Køn Alder Urbanisering Adgang til bil i husstanden Civilstand Helbredstilstand Aktive bilister (kører selv bil) Passive bilister (kører ikke selv bil) *) Jf. Ældre Sagens medlemsundersøgelse gennemført af Capacent 2009. Baggrund, formål, metode Side 3

4 Læsevejledning Efter konklusionen (side 5-13) formidles undersøgelsens hovedresultater ud fra en deskriptiv, grafisk fremstilling og analyse (side 15-100). I analysen er dele af teksten i kursiv, hvilket henviser til baggrundsviden fra YouGov Zapera A/S’ talmateriale, der ikke direkte kan ses ud fra den grafiske fremstilling. Forskelle, der her er trukket frem fra baggrundsmaterialet, er statistisk signifikante for den aktuelle undersøgelse. Se endvidere læsevejledning side 14. Endelig er der i detailanalysen tilføjet sammenligninger mellem svar fra de to baggrundsgrupper ’aktive og passive bilister’ hvor dette har vist sig relevant. For nærmere detaljer omkring metode og gennemførelse henvises til YouGov Zapera A/S’ datamateriale for undersøgelsen. For disse oplysninger samt yderligere information om undersøgelsen kontakt Ældre Sagen, analysekoordinater Jette Audun-Olsen. Baggrund, formål, metode Side 4

5 Del 1: Konklusion Side 5

6 Profil af de interviewede ift. urbanisering, vurdering af egen helbredstilstand samt civilstand Urbanisering De interviewede er fordelt på følgende måde ift. land og by: 15% af Ældre Sagens medlemmer bor i et landdistrikt 20% bor i en by med mindre end 10.000 indbyggere 31% bor i en by med 10.000-49.999 indbyggere 14% bor i en by med 50.000-99.999 indbyggere 19% af medlemmerne bor i storbyer med 100.000 eller flere indbyggere Vurdering af egen helbredstilstand Sammenlagt 84% af Ældre Sagens medlemmer synes deres egen helbredstilstand alt i alt er ’god’ (47%), ’vældig god’ (29%) eller ’fremragende’ (8%). Omvendt synes 13% at deres helbredstilstand er ’mindre god’, mens 3% synes deres helbredstilstand er ’dårlig’. Civilstand Et flertal på 57% af Ældre Sagens medlemmer er gift, samboende eller lever i registreret partnerskab. 24% er enke/enkemand, mens 15% er skilt eller tidligere samboende. 3% er ugift (har aldrig været gift). Brug af privat transportmiddel Ser vi på brug af private transportmidler er bilen det transportmiddel, som Ældre Sagens medlemmer oftest benytter. Således kører sammenlagt 58% selv i bil minimum 3 dage om ugen (30% kører selv dagligt i bil og 28% kører selv 3-6 dage om ugen). Sammenlagt 13% af medlemmerne benytter bilen minimum 3 dage om ugen, men hvor andre kører dem (4% får dagligt andre til at køre bilen for sig, og 9% får andre til at køre bilen for sig 3-6 dage om ugen). Brug af offentlig transportmiddel Ser vi på offentlige transportmidler benytter Ældre Sagens medlemmer oftest bussen som transportmiddel. Sammenlagt 30% benytter således bussen minimum 1 dag om måneden: 3% af medlemmerne benytter bussen hver dag 7% af medlemmerne benytter bussen 3-6 dage om ugen 7% af medlemmerne benytter bussen 1-2 dage om ugen og 13% af medlemmerne benytter bussen 1-3 dage om måneden Konklusion Side 6

7 Bil det foretrukne private transportmiddel til daglige formål Bilen, hvor man selv kører, er det klart mest foretrukne private transportmiddel på tværs af alle medlemmernes forskellige formål og gøremål i hverdagen. Eksempelvis kører 72% af de adspurgte medlemmer selv i bil, når der skal købes dagligvarer, og 88% af de adspurgte kører selv i bil, når de skal besøge familien. Det næstmest anvendte private transportmiddel på tværs af de fleste formål er cyklen. Således vælger 39% af de adspurgte medlemmer at tage cyklen, når de skal købe dagligvarer, mens 35% vælger cyklen når de skal i bank eller på posthus, og 35% når de skal på apotek/sundhedscenter. Til tre specifikke formål vælger de adspurgte medlemmer i højere grad at lade andre køre dem i bil end at cykle: Det gælder besøg hos familie (hvor 28% vælger at lade andre køre dem i bil, mens 12% cykler); når de skal til fysioterapi (hvor 25% vælger at lade andre køre dem i bil mod ingen der vælger at cykle) samt - i mindre grad - når der skal købes specialvarer (hvor 17% lader andre køre dem i bil mod 13% der cykler). Bussen det foretrukne offentlige transportmiddel til daglige formål Det klart mest foretrukne offentlige transportmiddel til hverdagens forskellige formål er bussen, som Ældre Sagens medlemmer bruger til en bred vifte af gøremål. Herunder eksempelvis dagligvareindkøb (hvor 11% oftest bruger bussen), specialvareindkøb (16%), besøg hos familie (15%), besøg hos venner (17%). Kørekort Et stort flertal på 84% af Ældre Sagens medlemmer har kørekort, mens 10% tidligere har haft kørekort. 6% har aldrig haft kørekort. Den primære årsag til at Ældre Sagens medlemmer ikke længere har kørekort (men tidligere har haft det), er, at de selv har fravalgt at få kørekortet fornyet (hvilket 68% siger). Sekundære årsager er, at de sjældent kørte bil (32%); at de ikke har bil (31%); at de bor tæt på offentlige transportmidler (30%). Endvidere har 24% af Ældre Sagens medlemmer i denne sammenhæng ikke fået fornyet kørekortet ved seneste kørekortfornyelse. Bil i husstanden 80% af Ældre Sagens medlemmer har bil i husstanden (enten har de selv bil eller en anden i husstanden har bil). 14% har ikke længere bil i husstanden (men har haft det), mens 5% aldrig har haft bil i husstanden. Konklusion Side 7

8 Årsag til ikke længere at have bil Ældre Sagens medlemmer, der tidligere har haft bil i husstanden, angiver som væsentligste grund til, at de ikke længere har bil, at de ’bor tæt på offentlige transportmidler’ (39%). 33% siger endvidere, at de ’ikke har råd til bil’, mens 30% siger de valgte ’ikke at få kørekortet fornyet’. Hvordan foretrækker man at køre i bil For et stort flertal på 83% af Ældre Sagens aktive bilister (aktive bilister=kører selv bil) har det ingen betydning om de kører bil alene eller sammen med andre. 13% af de adspurgte foretrækker dog at køre alene, mens 4% foretrækker at køre sammen med andre, der kan hjælpe dem med at være opmærksom i trafikken. Tidspunkter man ikke ønsker at køre bil Flertallet af Ældre Sagens aktive bilister undgår helst at køre når der er frost og sne (54%). 36% undgår endvidere helst at køre i mørke, mens 27% helst undgår kraftig regn. 30% af medlemmerne siger i denne sammenhæng, at der ikke er nogle bestemte tidspunkter, de undgår at køre bil. Ældre Sagens bilistkurser Sammenlagt 66% af Ældre Sagens medlemmer, der har kørekort eller bil i husstanden, har enten hørt om Ældre Sagens bilistkurser uden dog at kende dem (42%) eller har både hørt om dem og kender dem godt (24%). 32% af de adspurgte medlemmer har ikke hørt om Ældre Sagens bilistkurser. I denne forbindelse siger 41% af de adspurgte medlemmer, der har kørekort eller bil i husstanden, at det især er muligheden for at ’få timer på køreteknisk anlæg’, der kunne gøre dem interesseret i at deltage i et bilistkursus. 32% siger endvidere, at muligheden for ’opfriskning af teori og færdselsregler’ kunne gøre dem interesseret i et bilistkursus. 33% af de adspurgte medlemmer med kørekort eller bil i husstanden siger, at de ikke er interesseret i at deltage i et bilistkursus. Opfrisket kørselsfærdigheder inden for de seneste 10 år Et flertal på 79% af Ældre Sagens aktive bilister har ikke opfrisket deres kørselsfærdigheder inden for de seneste 10 år. Sammenlagt 21% har omvendt opfrisket deres kørselsfærdigheder inden for de seneste 10 år: Enten ved at deltage i Ældre Sagens bilistkursus (8%); i et andet bilistkursus end Ældre Sagens (5%); ved at have taget køretimer hos en kørelærer (2%); ved at have fået timer af en erfaren bilist de kender (1%) eller ved at de på anden vis har fået opfrisket deres kørselsfærdigheder (5%). Konklusion Side 8

9 Kendskab til færdselsregler Sammenlagt 90% af Ældre Sagens aktive bilister vurderer deres kendskab til gældende regler inden for trafik- og færdselsregler som ’godt’ (52%) eller ’meget godt’ (38%). 9% vurderer deres kendskab som ’hverken godt eller dårligt’, mens ingen (0%) vurderer deres kendskab som ’dårligt’ eller ’meget dårligt’. Opdateret inden for færdsels- og trafikregler Et flertal på 55% af Ældre Sagens aktive bilister holder sig aktivt opdateret inden for trafik- og færdselsregler via tv, radio m.m. Derudover holder man sig aktivt opdateret via internettet (28%); via magasiner, fagblade m.m. (28%) eller via familie, venner m.m. (27%). Et fåtal holder sig aktivt opdateret via teoribog (5%) eller kurser m.m. (4%). Overvejelser om at stoppe med at køre bil Et stort flertal på 93% af Ældre Sagens aktive bilister overvejer ikke at stoppe med at køre bil – og har heller ikke tidligere overvejet det. 5% overvejer, eller har tidligere overvejet, at stoppe med at køre bil. Et flertal på 82% af Ældre Sagens medlemmer, der har en ægtefælle eller samlever samt har bil i husstanden, svarer i denne forbindelse ’nej’ til at ægtefællen/samleveren overvejer eller tidligere har overvejet at stoppe med at køre bil. 6% svarer omvendt ’ja’ til, at ægtefællen eller samleveren overvejer eller tidligere har overvejet at stoppe med at køre bil. Kender en eller flere ældre der burde stoppe med at køre bil Sammenlagt 32% af Ældre Sagens medlemmer svarer, at de kender én (18%) eller flere (14%) ældre i deres nærmeste omgangskreds, som efter deres mening burde stoppe med at køre bil. 58% svarer omvendt ’nej’ til, at de kender en eller flere ældre i deres nærmeste omgangskreds, som de mener burde stoppe med at køre bil. Ældre Sagens medlemmer, der kender ældre i nærmeste omgangskreds de mener bør stoppe med at køre bil, begrunder dette med, at den eller de pågældende har ’koncentrationsbesvær’ (53%). 34% mener endvidere, at den eller de pågældende ældre, der bør stoppe med at køre bil, har ’svækket syn’, mens 30% efter medlemmernes opfattelse ’mangler rutine’ og 27% har ’svækket hørelse’. Hvis man i fremtiden ikke længere selv kan køre bil Hvis Ældre Sagens aktive bilister i fremtiden ikke længere kan få fornyet deres kørekort eller ikke længere selv kan køre bil, så vil flertallet klare transporten ved at anvende ’offentlig transport’ (72%), mens 49% ’vil gå’, og 44% ’vil cykle’. Konklusion Side 9

10 Holdning til aldersgrænse og fornyelse af kørekort 50% af Ældre Sagens medlemmer mener, at aldersgrænsen for hvornår man skal have sit kørekort fornyet, ’skal bevares som den er nu (70 år)’. 8% mener aldersgrænsen ’skal sættes ned, så man skal forny sit kørekort i en tidligere alder’, mens omvendt 4% mener aldersgrænsen ’skal sættes op, så man skal forny sit kørekort i en senere alder’. Endelig mener 33% af medlemmerne, at aldersgrænsen ‘skal ophæves, så det ikke er alder, men helbredskriterier, der skal afgøre om man skal have sit kørekort fornyet’. Adgang til offentlig kollektiv transport Sammenlagt 73% af Ældre Sagens medlemmer har mindre end 500 meter til nærmeste offentlige kollektive transportforbindelse fra deres bopæl (40% har under 250 meter, mens 33% har mellem 250-499 meter). 16% har mellem 500-999 meter, mens 9% har mellem 1-3 km til nærmeste offentlige kollektive transportforbindelse fra deres bopæl. Endelig har 2% mere end 3 km. Sammenlagt 79% af Ældre Sagens medlemmer, der benytter kollektiv transport, bruger højst 10 min. på at komme fra bopælen til nærmeste offentlige kollektive transportforbindelse (40% bruger under 5 min. mens 39% bruger mellem 5-10 min.). Sammenlagt 18% bruger mellem 11-45 min. på at komme fra egen bopæl til nærmeste offentlige kollektive transportforbindelse (således bruger 11% 11-15 min., 6% bruger 16-30 min. og 1% bruger 31-45 min.). Ingen medlemmer bruger over 45 min. på at komme fra egen bopæl til nærmeste offentlige kollektive transportforbindelse. Langt størsteparten af Ældre Sagens medlemmer, der benytter kollektiv transport, kommer fra egen bopæl til nærmeste offentlige kollektive transportforbindelse ved at gå fra bopælen til transportforbindelsen (92%). Et flertal på 64% af Ældre Sagens medlemmer oplever ’slet ikke’ at være begrænset i at deltage i aktiviteter uden for deres eget hjem, hvor begrænsningen skulle bestå i, at de ikke har ordentlig adgang til offentlige kollektive transportforbindelser. Sammenlagt 30% oplever omvendt at være begrænset i forskellig grad: 4% oplever ’i meget høj grad’ at være begrænset i at deltage i aktiviteter uden deres eget hjem fordi der ikke er ordentlig adgang til offentlige kollektive transportforbindelser; 4% oplever ’i høj grad’ at være begrænset; 10% ’i nogen grad’ og endelig 12% ’i mindre grad’. Konklusion Side 10

11 Årsag til brug af offentlig kollektiv transport 54% af Ældre Sagens medlemmer, der benytter offentlig kollektiv transport hver uge, benytter denne transportform fordi ’det er nemt’. 39% gør det fordi de ’ikke har andre muligheder’, mens 35% benytter denne transportform fordi ’det er billigt’ og 32% fordi ’det er en god måde at komme rundt og få oplevelser på’. Langt størstedelen (77%) af Ældre Sagens medlemmer, der benytter offentlig kollektiv transport månedligt, sjældnere eller aldrig, angiver som årsag hertil, at ’de selv kører i bil’, mens 26% angiver som årsag, at de kører i bil med andre (eks. ægtefælle, samlever, familie). Offentlig kollektiv transport efter kommunalreformen 40% af Ældre Sagens medlemmer, der benytter offentlig kollektiv transport, oplever ’ingen ændringer’ i den offentlige kollektive transport i deres kommune efter kommunalreformen trådte i kraft 1. januar 2007 (hvorefter en stor del af ansvaret for den offentlige kollektive transport blev overtaget af kommunerne). Sammenlagt 30% oplever dog, at den offentlige kollektive transport i deres kommune er blevet ’dårligere’ (25%) eller ’meget dårligere’ (5%) efter kommunalreformen trådte i kraft, mens blot sammenlagt 4% mener, at den offentlige kollektive transport i deres kommune er blevet ’bedre’ (3%) eller ’meget bedre’ (1%). Udbud af offentlig kollektiv transport Sammenlagt 35% af Ældre Sagens medlemmer er alt i alt ’tilfreds’ (29%) eller ’meget tilfreds’ (6%) med udbuddet af offentlige kollektive transporttilbud i deres lokalområde. Omvendt er sammenlagt 22% ’utilfreds’ (16%) eller ’meget utilfreds’ (6%) med udbuddet. 31% af medlemmerne er ’hverken tilfredse eller utilfredse’ med udbuddet af offentlige kollektive transporttilbud i deres lokalområde. Rabat på offentlig kollektiv transport Et flertal på 72% af Ældre Sagens medlemmer synes det er ’i orden at alle pensionister får rabat på offentlig kollektiv transport’, mens 22% mener rabatten skal være ’afhængig af indtægt eller formue’. 2% mener ’ikke der skal gives en særlig pensionistrabat på offentlig kollektiv transport’. Brug af cykel De primære årsager til, at Ældre Sagens medlemmer cykler (de adspurgte er her medlemmer der cykler mindst 1 gang om måneden) er: ’for at holde sig i god form’ (84%); ’for at foretage små-indkøb m.m.’ (76%); ’fordi det er nemt at komme frem’ (68%) og endelig ’fordi det er sjovt’ (58%). Konklusion Side 11

12 Brug af cykel (forts..) 35% af Ældre Sagens medlemmer, der cykler sjældnere end 1 gang om måneden eller aldrig, angiver som årsag hertil, at de ’bruger andre transportmidler’. 23% siger de ikke ’tør cykle’ (som årsag til at de cykler sjældnere end 1 gang om måneden eller slet ikke cykler), mens 12% siger de har et ’dårligt helbred’. 11% angiver som årsag, at de ’bor tæt på offentlige transportmidler’. Brug af cykelhjelm 58% af Ældre Sagens medlemmer, der cykler, bruger ’aldrig’ cykelhjelm. Omvendt anvender sammenlagt 41% cykelhjelm; heraf 25% ’hver gang de cykler’; 11% ’kun engang imellem’, mens 5% ’kun sjældent’ bruger cykelhjelm. Kendskab til offentlige kørselsordninger/-muligheder 50% af Ældre Sagens medlemmer kender til den offentlige kørselsordning, hvor man ’bliver kørt til og fra hospital’. Derudover er der et relativt godt kendskab til offentlige kørselsordninger/kørselsmuligheder der handler om ’trafikselskabernes rabatordninger til pensionister og efterlønnere’ (40%); ’kørsel til og fra genoptræning efter sygehusophold’ (36%) samt ’kørsel til og fra læge og speciallæge’ (35%). Lidt lavere kendskab er der til ’handicapkørsel/flekskørsel til fritidsaktiviteter’ (27%); til ’parkeringskort til særligt gangbesværede’ (23%) og til ’trafikselskabernes telebusser og teletaxaer’ (22%). Brug af offentlige kørselsordninger 18% af Ældre Sagens medlemmer benytter sig af, eller har tidligere benyttet sig af, ’kørsel til og fra hospital’ som offentlig kørselsordning, mens 17% benytter eller tidligere har benyttet sig af ’trafikselskabernes rabatordninger til pensionister og efterlønnere’. 34% af medlemmerne benytter sig ikke og har ikke tidligere benyttet sig af offentlige kørselsordninger. Tilfredshed med offentlige kørselsordninger Sammenlagt 33% af Ældre Sagens medlemmer, der benytter offentlige kørselsordninger og/eller kørselsmuligheder, er ’tilfreds’ (28%) eller ’meget tilfreds’ (5%) med disse. Sammenlagt er 8% ’utilfreds’ (6%) eller ’meget utilfreds’ (2%) med disse. 29% er ’hverken tilfreds eller utilfreds’ med de offentlige kørselsordninger/-muligheder. Konklusion Side 12

13 Kommunal vejledning af offentlige kørselsordninger/-muligheder 8% af Ældre Sagens medlemmer har modtaget vejledning fra kommunen om offentlige kørselsordninger/- muligheder, mens langt hovedparten (80%) ikke har. Sammenlagt 41% af Ældre Sagens medlemmer, der har modtaget vejledning fra kommunen om offentlige kørselsordninger/-muligheder, vurderer denne vejledning om ’god’ (37%) eller ’meget god’ (4%). Sammenlagt 7% vurderer den ’dårlig’ (6%) eller ’meget dårlig’ (1%). En stor del på 45% vurderer vejledningen fra kommunen som ’hverken god eller dårlig’. Tilgængelighed i byrum Sammenlagt 42% af Ældre Sagens medlemmer synes gader, fortove og pladser i byområderne i deres kommune er ’dårligt’ indrettet (31%) eller ’meget dårligt’ indrettet (11%). Omvendt synes sammenlagt 14% af medlemmerne, at gader, fortove m.m. i byområderne i deres kommune er ’godt’ indrettet (12%) eller ’meget godt’ indrettet (2%), så personer med nedsat synsevne eller gangbesvær frit kan komme rundt. 60% af medlemmerne oplever ’slet ikke’ at være begrænset i deres mobilitet på grund af indretningen af gader, fortove og pladser i byområderne i deres kommune. Sammenlagt 35% af medlemmerne oplever dog at være begrænset i enten ’mindre grad’ (24%), ’i nogen grad’ (9%), ’i høj grad’ (1%) eller ’i meget høj grad’ (1%). Konklusion Side 13

14 Del 2: Detailresultater I det følgende er detailresultaterne vist i grafisk form. Hver grafik er desuden kommenteret med baggrund i en deskriptiv analyse (på den efterfølgende side). Teksten i kursiv henviser til baggrundsviden fra Zaperas talmateriale, der ikke direkte kan ses ud fra den grafiske fremstilling. Side 14

15 Urbanisering Side 15

16 Side 16 Urbanisering 15% af Ældre Sagens medlemmer bor i et landdistrikt, mens 20% bor i en by med mindre end 10.000 indbyggere. 31% bor i en by med 10.000-49.999 indbyggere, mens 14% bor i en by med 50.000-99.999 indbyggere. 19% af medlemmerne bor i storbyer med 100.000 eller flere indbyggere. Medlemmer i landdistrikter og mindre byer har i højere grad end medlemmer i de store byer både kørekort og bil i husstanden. Eksempelvis har 18% af medlemmer i landdistrikter og 24% af medlemmer i byer med under 10.000 indbyggere kørekort og bil i husstand (gennemsnit er hhv. 15% og 20%, jf. grafik). Omvendt har 23% af medlemmerne i byer med 50.000-99.999 indbyggere og 28% af medlemmer i byer med 100.000 eller flere indbyggere (storby) hverken kørekort eller bil i husstanden (gennemsnit er hhv. 14% og 19%, jf. grafik). Aktive og passive bilister Vi kan endvidere fremhæve, at der bor flere aktive bilister i de mindre byer, og flere passive bilister i de større byer: 18% af de aktive bilister mod 7% af de passive bilister bor i landdistrikter 23% af de aktive bilister mod 8% af de passive bilister bor i byer med under 10.000 indbyggere 29% af de aktive bilister mod 35% af de passive bilister bor i byer med 10.000-49.999 indbyggere 12% af de aktive bilister mod 23% af de passive bilister bor i byer med 50.000-99.999 indbyggere 17% af de aktive bilister mod 24% af de passive bilister bor i byer med 100.000 eller flere indbyggere 15% af Ældre Sagens medlemmer bor i et landdistrikt, mens 20% bor i en by med mindre end 10.000 indbyggere. 31% bor i en by med 10.000-49.999 indbyggere, mens 14% bor i en by med 50.000-99.999 indbyggere. 19% af medlemmerne bor i storbyer med 100.000 eller flere indbyggere. Medlemmer i landdistrikter og mindre byer har i højere grad end medlemmer i de store byer både kørekort og bil i husstanden. Eksempelvis har 18% af medlemmer i landdistrikter og 24% af medlemmer i byer med under 10.000 indbyggere kørekort og bil i husstand (gennemsnit er hhv. 15% og 20%, jf. grafik). Omvendt har 23% af medlemmerne i byer med 50.000-99.999 indbyggere og 28% af medlemmer i byer med 100.000 eller flere indbyggere (storby) hverken kørekort eller bil i husstanden (gennemsnit er hhv. 14% og 19%, jf. grafik). Aktive og passive bilister Vi kan endvidere fremhæve, at der bor flere aktive bilister i de mindre byer, og flere passive bilister i de større byer: 18% af de aktive bilister mod 7% af de passive bilister bor i landdistrikter 23% af de aktive bilister mod 8% af de passive bilister bor i byer med under 10.000 indbyggere 29% af de aktive bilister mod 35% af de passive bilister bor i byer med 10.000-49.999 indbyggere 12% af de aktive bilister mod 23% af de passive bilister bor i byer med 50.000-99.999 indbyggere 17% af de aktive bilister mod 24% af de passive bilister bor i byer med 100.000 eller flere indbyggere

17 Side 17 Vurdering af helbred

18 Side 18 Vurdering af helbred Sammenlagt 84% af Ældre Sagens medlemmer synes deres helbred alt i alt er ’godt’ (47%), ’vældig godt’ (29%) eller ’fremragende’ (8%). Omvendt synes 13% at deres helbred er ’mindre godt’, mens 3% synes deres helbred er ’dårligt’. (Der er ingen væsentlige forskelle på medlemmernes svar, når vi inddrager baggrundsforhold). Sammenlagt 84% af Ældre Sagens medlemmer synes deres helbred alt i alt er ’godt’ (47%), ’vældig godt’ (29%) eller ’fremragende’ (8%). Omvendt synes 13% at deres helbred er ’mindre godt’, mens 3% synes deres helbred er ’dårligt’. (Der er ingen væsentlige forskelle på medlemmernes svar, når vi inddrager baggrundsforhold).

19 Civilstand Side 19

20 Side 20 Civilstand Et flertal på 57% af Ældre Sagens medlemmer er gift, samboende eller lever i registreret partnerskab. 24% er enke/enkemand, mens 15% er skilt eller tidligere samboende. 3% er ugift (har aldrig været gift). En høj andel af medlemmer der er gift, samboende eller bor i registreret partnerskab har kørekort og bil i husstanden. Således har 66% af medlemmer, der er gift, samboende eller som bor i registreret partnerskab kørekort og bil i husstanden (gennemsnit er 57%, jf. grafik). Omvendt har eksempelvis 48% af medlemmer der er enke, eller enkemand hverken kørekort eller bil i husstanden (gennemsnit er 24%, jf. grafik). Aktive og passive bilister Fra baggrundsmaterialet kan vi fremhæve følgende forskel mht. aktive og passive bilister og civilstand: 64% af de aktive bilister mod 34% af de passive bilister er gift, samboende eller lever i registreret partnerskab 21% af de aktive bilister mod 33% af de passive bilister er enke/enkemand 12% af de aktive bilister mod 26% af de passive bilister fraskilt eller tidligere samboende 2% af de aktive bilister mod 5% af de passive bilister ugift (har aldrig været gift) Et flertal på 57% af Ældre Sagens medlemmer er gift, samboende eller lever i registreret partnerskab. 24% er enke/enkemand, mens 15% er skilt eller tidligere samboende. 3% er ugift (har aldrig været gift). En høj andel af medlemmer der er gift, samboende eller bor i registreret partnerskab har kørekort og bil i husstanden. Således har 66% af medlemmer, der er gift, samboende eller som bor i registreret partnerskab kørekort og bil i husstanden (gennemsnit er 57%, jf. grafik). Omvendt har eksempelvis 48% af medlemmer der er enke, eller enkemand hverken kørekort eller bil i husstanden (gennemsnit er 24%, jf. grafik). Aktive og passive bilister Fra baggrundsmaterialet kan vi fremhæve følgende forskel mht. aktive og passive bilister og civilstand: 64% af de aktive bilister mod 34% af de passive bilister er gift, samboende eller lever i registreret partnerskab 21% af de aktive bilister mod 33% af de passive bilister er enke/enkemand 12% af de aktive bilister mod 26% af de passive bilister fraskilt eller tidligere samboende 2% af de aktive bilister mod 5% af de passive bilister ugift (har aldrig været gift)

21 Side 21 Brug af transportmidler - Privat

22 Side 22 Brug af transportmidler Ser vi på private transportmidler er bilen det transportmiddel, som Ældre Sagens medlemmer oftest benytter. Sammenlagt 58% kører selv i bil minimum 3 dage om ugen (30% dagligt og 28% 3-6 dage om ugen). Sammenlagt 13% af medlemmerne benytter også bilen minimum 3 dage om ugen, hvor andre kører dem (4% dagligt. 9% 3-6 dage om ugen). Ser vi på cyklen benytter 25% af medlemmerne sammenlagt dette transportmiddel minimum 3 dage om ugen (13% dagligt, 12% 3-6 dage om ugen). I den anden skala hører el-scooter og knallert/motorcykel til de transportmidler, som Ældre Sagens medlemmer gør mindst brug af. Eksempelvis benytter 96% aldrig el-scooter, mens 95% aldrig benytter knallert/motorcykel. NB. I grafikken er der ’huller’ for brug af el-scooter og knallert/motorcykel, hvilket skyldes at der i disse tilfælde er for få af de adspurgte, der vælger disse transportmidler (for lille base – og derfor for stor statistisk usikkerhed til at vi kan tage det med i analysen). Der er en sammenhæng mellem medlemmer, der kører bil minimum 3 dage om ugen, og husstandsindkomst. Således kører sammenlagt 72% af medlemmer med årlig husstandsindkomst på eksempelvis 500.000-5999.999 kr. bil dagligt (49%) eller 3-6 dage om ugen (23%). Til sammenligning kører sammenlagt 37% af medlemmer med årlig husstandsindkomst under 150.000 kr. bil dagligt (17%) eller 3-6 dage om ugen (20%). Derudover er det i højere grad mænd end kvinder der selv kører bil minimum 3 dage om ugen (sammenlagt 70% mænd kører bil dagligt (41%) eller 3-6 dage om ugen (29%) mod sammenlagt 53% kvinder (25% dagligt, 28% 3-6 dage om ugen). Medlemmer, der får andre til at køre sig, er i særlig grad de yngre medlemmer på 59 år eller derunder (sammenlagt 22% får ægtefælle/samboende m.m. til at køre sig dagligt (6%) eller 3-6 dage om ugen (16%). Der er også en sammenhæng mellem medlemmer, der ofte cykler og vurdering af eget helbred. Man cykler oftere, jo bedre vurdering af eget helbred. Således cykler sammenlagt 37% af medlemmer der vurderer deres eget helbred som ’fremragende’ dagligt (23%) eller 3-6 dage om ugen (14%). Til sammenligning cykler sammenlagt 15% af medlemmer, der vurderer eget helbred som ’mindre godt’ dagligt (7%) eller 3-6 dage om ugen (8%). 55% af sidstnævnte gruppe medlemmer cykler ’aldrig’ (til sammenligning siger kun 20% af medlemmer, der vurderer deres eget helbred som ’fremragende’, at de ’aldrig’ cykler. Aktive bilister Ser vi alene på de aktive bilister kan vi her fremhæve, at sammenlagt 78% af disse selv kører bil minimum 3 dage om ugen (40% dagligt og 38% 3-6 dage om ugen – gennemsnit er sammenlagt 58%, se tekst oven for samt grafik). Og det er i særlig grad mændene blandt de aktive bilister, der selv kører bil: Knap halvdelen (48% mod et gennemsnit på 30%) kører dagligt selv i bil. Ser vi på private transportmidler er bilen det transportmiddel, som Ældre Sagens medlemmer oftest benytter. Sammenlagt 58% kører selv i bil minimum 3 dage om ugen (30% dagligt og 28% 3-6 dage om ugen). Sammenlagt 13% af medlemmerne benytter også bilen minimum 3 dage om ugen, hvor andre kører dem (4% dagligt. 9% 3-6 dage om ugen). Ser vi på cyklen benytter 25% af medlemmerne sammenlagt dette transportmiddel minimum 3 dage om ugen (13% dagligt, 12% 3-6 dage om ugen). I den anden skala hører el-scooter og knallert/motorcykel til de transportmidler, som Ældre Sagens medlemmer gør mindst brug af. Eksempelvis benytter 96% aldrig el-scooter, mens 95% aldrig benytter knallert/motorcykel. NB. I grafikken er der ’huller’ for brug af el-scooter og knallert/motorcykel, hvilket skyldes at der i disse tilfælde er for få af de adspurgte, der vælger disse transportmidler (for lille base – og derfor for stor statistisk usikkerhed til at vi kan tage det med i analysen). Der er en sammenhæng mellem medlemmer, der kører bil minimum 3 dage om ugen, og husstandsindkomst. Således kører sammenlagt 72% af medlemmer med årlig husstandsindkomst på eksempelvis 500.000-5999.999 kr. bil dagligt (49%) eller 3-6 dage om ugen (23%). Til sammenligning kører sammenlagt 37% af medlemmer med årlig husstandsindkomst under 150.000 kr. bil dagligt (17%) eller 3-6 dage om ugen (20%). Derudover er det i højere grad mænd end kvinder der selv kører bil minimum 3 dage om ugen (sammenlagt 70% mænd kører bil dagligt (41%) eller 3-6 dage om ugen (29%) mod sammenlagt 53% kvinder (25% dagligt, 28% 3-6 dage om ugen). Medlemmer, der får andre til at køre sig, er i særlig grad de yngre medlemmer på 59 år eller derunder (sammenlagt 22% får ægtefælle/samboende m.m. til at køre sig dagligt (6%) eller 3-6 dage om ugen (16%). Der er også en sammenhæng mellem medlemmer, der ofte cykler og vurdering af eget helbred. Man cykler oftere, jo bedre vurdering af eget helbred. Således cykler sammenlagt 37% af medlemmer der vurderer deres eget helbred som ’fremragende’ dagligt (23%) eller 3-6 dage om ugen (14%). Til sammenligning cykler sammenlagt 15% af medlemmer, der vurderer eget helbred som ’mindre godt’ dagligt (7%) eller 3-6 dage om ugen (8%). 55% af sidstnævnte gruppe medlemmer cykler ’aldrig’ (til sammenligning siger kun 20% af medlemmer, der vurderer deres eget helbred som ’fremragende’, at de ’aldrig’ cykler. Aktive bilister Ser vi alene på de aktive bilister kan vi her fremhæve, at sammenlagt 78% af disse selv kører bil minimum 3 dage om ugen (40% dagligt og 38% 3-6 dage om ugen – gennemsnit er sammenlagt 58%, se tekst oven for samt grafik). Og det er i særlig grad mændene blandt de aktive bilister, der selv kører bil: Knap halvdelen (48% mod et gennemsnit på 30%) kører dagligt selv i bil.

23 Side 23 Brug af transportmidler - Offentlig

24 Side 24 Brug af transportmidler Ser vi på offentlige transportmidler benytter Ældre Sagens medlemmer oftest bussen som transportmiddel. Sammenlagt 30% benytter den minimum 1 dag om måneden; 3% benytter dagligt bus; 7% benytter den 3-6 dage om ugen; 7% 1-2 dage om ugen og 13% benytter bussen 1-3 dage om måneden. Derudover bruger 9% af medlemmerne S-tog 1-3 dage om ugen, 8% bruger regionaltog og ligeledes 8% metro 1-3 dage om ugen og 4% bruger Intercity-tog 1-3 dage om ugen. Rundt regnet 9 ud af 10 medlemmer bruger aldrig telebus/teletaxa (87%), servicebus (85%), handicapkørsel (94%) eller kommunal kørselsordning (92%). NB. I grafikken er der mange ’huller’ for brug af flere af de offentlige transportmidler, hvilket skyldes at der i disse tilfælde er for få af de adspurgte, der vælger disse transportmidler (for lille base – og derfor for stor statistisk usikkerhed til at vi kan tage det med i analysen). Fra baggrundsmaterialet finder vi en sammenhæng mellem medlemmer uden bil i husstanden og deres anvendelse af bus som offentlig transportmiddel. Eksempelvis benytter sammenlagt 68% af medlemmer, der hverken har kørekort eller bil i husstanden, bussen minimum 1 dag om måneden (11% dagligt, 27% 3-6 dage om ugen, 13% 1-2 dage om ugen, 17% 1-3 dage om måneden) og sammenlagt 65% af medlemmer, der har kørekort men ingen bil i husstanden, benytter bussen minimum 1 dag om måneden (11% dagligt, 18% 3-6 dage om ugen, 17% 1-2 dage om ugen, 19% 1-3 dage om måneden). Sammenlagt gennemsnit er 30%, jf. tekst ovenfor og grafik. Aktive og passive bilister Fra baggrundsmaterialet kan vi endvidere fremhæve følgende forskel mht. aktive og passive bilister og anvendelsen af bus, hvor passive bilister oftere end aktive bilister bruger bussen: 1% af de aktive bilister mod 10% af de passive bilister benytter bussen dagligt 3% af de aktive bilister mod 19% af de passive bilister benytter bussen 3-6 dage om ugen 5% af de aktive bilister mod 14% af de passive bilister benyter bussen 1-2 dage om ugen 12% af de aktive bilister mod 18% af de passive bilister benytter bussen 1-3 dage om måneden 34% af de aktive bilister mod 13% af de passive bilister benyter bussen sjældnere end 1 dag om måneden 44% af de aktive bilister mod 24% af de passive bilister benytter aldrig bussen Ser vi på offentlige transportmidler benytter Ældre Sagens medlemmer oftest bussen som transportmiddel. Sammenlagt 30% benytter den minimum 1 dag om måneden; 3% benytter dagligt bus; 7% benytter den 3-6 dage om ugen; 7% 1-2 dage om ugen og 13% benytter bussen 1-3 dage om måneden. Derudover bruger 9% af medlemmerne S-tog 1-3 dage om ugen, 8% bruger regionaltog og ligeledes 8% metro 1-3 dage om ugen og 4% bruger Intercity-tog 1-3 dage om ugen. Rundt regnet 9 ud af 10 medlemmer bruger aldrig telebus/teletaxa (87%), servicebus (85%), handicapkørsel (94%) eller kommunal kørselsordning (92%). NB. I grafikken er der mange ’huller’ for brug af flere af de offentlige transportmidler, hvilket skyldes at der i disse tilfælde er for få af de adspurgte, der vælger disse transportmidler (for lille base – og derfor for stor statistisk usikkerhed til at vi kan tage det med i analysen). Fra baggrundsmaterialet finder vi en sammenhæng mellem medlemmer uden bil i husstanden og deres anvendelse af bus som offentlig transportmiddel. Eksempelvis benytter sammenlagt 68% af medlemmer, der hverken har kørekort eller bil i husstanden, bussen minimum 1 dag om måneden (11% dagligt, 27% 3-6 dage om ugen, 13% 1-2 dage om ugen, 17% 1-3 dage om måneden) og sammenlagt 65% af medlemmer, der har kørekort men ingen bil i husstanden, benytter bussen minimum 1 dag om måneden (11% dagligt, 18% 3-6 dage om ugen, 17% 1-2 dage om ugen, 19% 1-3 dage om måneden). Sammenlagt gennemsnit er 30%, jf. tekst ovenfor og grafik. Aktive og passive bilister Fra baggrundsmaterialet kan vi endvidere fremhæve følgende forskel mht. aktive og passive bilister og anvendelsen af bus, hvor passive bilister oftere end aktive bilister bruger bussen: 1% af de aktive bilister mod 10% af de passive bilister benytter bussen dagligt 3% af de aktive bilister mod 19% af de passive bilister benytter bussen 3-6 dage om ugen 5% af de aktive bilister mod 14% af de passive bilister benyter bussen 1-2 dage om ugen 12% af de aktive bilister mod 18% af de passive bilister benytter bussen 1-3 dage om måneden 34% af de aktive bilister mod 13% af de passive bilister benyter bussen sjældnere end 1 dag om måneden 44% af de aktive bilister mod 24% af de passive bilister benytter aldrig bussen

25 Side 25 Formål man benytter transportmidler til

26 Side 26 Formål man benytter transportmidler til Bilen, hvor man selv kører, er det klart mest foretrukne ikke-offentlige transportmiddel på tværs af alle hverdagens forskellige formål. Eksempelvis kører 72% af de adspurgte selv i bil, når der skal købes dagligvarer, og 88% af de adspurgte kører selv i bil, når de skal besøge familie. Det næstmest anvendte transportmiddel på tværs af de fleste formål er cyklen. Således vælger 39% af de adspurgte at tage cyklen, når de skal købe dagligvarer, mens 35% cykler når de skal i bank eller på posthus og 35% når de skal på apotek/sundhedscenter. Til tre specifikke formål vælger de adspurgte i højere grad at lade andre køre dem i bil end at cykle. Det gælder besøg hos familie (28% vælger at lade andre køre dem i bil, mens 12% cykler), når de skal til fysioterapi (25% mod ingen der vælger at cykle) samt - i mindre grad - når der skal købes specialvarer (17% bliver kørt i bil mod 13% der cykler). Generelt vælger en relativt lille del af de adspurgte at gå (med eller uden rollator) til de forskellige formål. Dog vælger 24% af de adspurgte at gå (med/uden rollator), når de skal købe dagligvarer; 22% vælger at gå (med/uden rollator) til bank/posthus, og 23% vælger at gå (med/uden rollator) til apotek/sundhedscenter. NB. I grafikken er der flere steder ’huller’ for de pågældende formål, hvor transportmidlet ikke er vist. Det skyldes at der i disse tilfælde er for få af de adspurgte, der vælger transportmidlet til det pågældende formål (for lille base – og derfor for stor statistisk usikkerhed til at vi kan tage det med i analysen). Den mest relevante sammenhæng i denne forbindelse er forholdet mellem selv at køre bil og urbanisering. Det er i særlig grad adspurgte i landdisktrikterne, der benytter bilen (som de selv kører) som det foretrukne ikke-offentlige transportmiddel. Særligt når der skal hentes dagligvarer (84% kører da selv i bil mod gennemsnit 72%, jf. grafik); når det gælder ærinder i bank/på posthus (79% mod gennemsnit 63%, jf. grafik); når apotek/sundhedscenter skal besøges (82% mod gennemsnit 63%, jf. grafik); når man selv skal til behandling hos læge/sygehus (86% mod gennemsnit 71%, jf. grafik) og når besøget gælder kommune-/borgerservice (73% mod gennemsnit 58%, jf. grafik). Bilen, hvor man selv kører, er det klart mest foretrukne ikke-offentlige transportmiddel på tværs af alle hverdagens forskellige formål. Eksempelvis kører 72% af de adspurgte selv i bil, når der skal købes dagligvarer, og 88% af de adspurgte kører selv i bil, når de skal besøge familie. Det næstmest anvendte transportmiddel på tværs af de fleste formål er cyklen. Således vælger 39% af de adspurgte at tage cyklen, når de skal købe dagligvarer, mens 35% cykler når de skal i bank eller på posthus og 35% når de skal på apotek/sundhedscenter. Til tre specifikke formål vælger de adspurgte i højere grad at lade andre køre dem i bil end at cykle. Det gælder besøg hos familie (28% vælger at lade andre køre dem i bil, mens 12% cykler), når de skal til fysioterapi (25% mod ingen der vælger at cykle) samt - i mindre grad - når der skal købes specialvarer (17% bliver kørt i bil mod 13% der cykler). Generelt vælger en relativt lille del af de adspurgte at gå (med eller uden rollator) til de forskellige formål. Dog vælger 24% af de adspurgte at gå (med/uden rollator), når de skal købe dagligvarer; 22% vælger at gå (med/uden rollator) til bank/posthus, og 23% vælger at gå (med/uden rollator) til apotek/sundhedscenter. NB. I grafikken er der flere steder ’huller’ for de pågældende formål, hvor transportmidlet ikke er vist. Det skyldes at der i disse tilfælde er for få af de adspurgte, der vælger transportmidlet til det pågældende formål (for lille base – og derfor for stor statistisk usikkerhed til at vi kan tage det med i analysen). Den mest relevante sammenhæng i denne forbindelse er forholdet mellem selv at køre bil og urbanisering. Det er i særlig grad adspurgte i landdisktrikterne, der benytter bilen (som de selv kører) som det foretrukne ikke-offentlige transportmiddel. Særligt når der skal hentes dagligvarer (84% kører da selv i bil mod gennemsnit 72%, jf. grafik); når det gælder ærinder i bank/på posthus (79% mod gennemsnit 63%, jf. grafik); når apotek/sundhedscenter skal besøges (82% mod gennemsnit 63%, jf. grafik); når man selv skal til behandling hos læge/sygehus (86% mod gennemsnit 71%, jf. grafik) og når besøget gælder kommune-/borgerservice (73% mod gennemsnit 58%, jf. grafik).

27 Side 27 Formål man benytter transportmidler til

28 Side 28 Formål man benytter transportmidler til Som det kan ses af grafen er det foretrukne offentlige transportmiddel til hverdagens forskellige formål bussen, som man bruger til en bred vifte af gøremål, herunder dagligvareindkøb (11% bruger som oftest bussen til dagligvareindkøb), specialvareindkøb (16%), besøg hos familie (15%), besøg hos venner (17%). De adspurgte anvender i høj grad ikke de andre offentlige transportformer til de nævnte formål. NB. Hvor de adspurgte anvender en offentlig transportform (udover bussen) til givent formål er baserne for små til at vi kan lave statistisk analyse på det. Endvidere er der ikke væsentlige svarforskelle på tværs af de adspurgtes baggrundsforhold i forhold til at bruge bus som offentlig transportform. Som det kan ses af grafen er det foretrukne offentlige transportmiddel til hverdagens forskellige formål bussen, som man bruger til en bred vifte af gøremål, herunder dagligvareindkøb (11% bruger som oftest bussen til dagligvareindkøb), specialvareindkøb (16%), besøg hos familie (15%), besøg hos venner (17%). De adspurgte anvender i høj grad ikke de andre offentlige transportformer til de nævnte formål. NB. Hvor de adspurgte anvender en offentlig transportform (udover bussen) til givent formål er baserne for små til at vi kan lave statistisk analyse på det. Endvidere er der ikke væsentlige svarforskelle på tværs af de adspurgtes baggrundsforhold i forhold til at bruge bus som offentlig transportform.

29 Side 29 Bilisme - Kørekort

30 Side 30 Bilisme - Kørekort Et stort flertal på 84% af Ældre Sagens medlemmer har kørekort, mens 10% tidligere har haft kørekort. 6% har aldrig haft kørekort. Medlemmer der har kørekort er i særlig grad: mænd (92% mod 81% kvinder) medlemmer der er gift, samboende eller bor i registreret partnerskab (91% mod eks. 74% enke-/enkemand) medlemmer der bor i landdistrikter (95%) eller i byer med under 10.000 indbyggere (97%) i forhold til medlemmer der bor i større byer (eksempelvis 71% i byer med 50.000-99.999 indbyggere) Desuden er der en sammenhæng mellem om man har kørekort og hvordan man vurderer ens eget helbred. Jo bedre vurdering af eget helbred, jo større er muligheden for at man har kørekort. Eksempelvis har 93% af medlemmer, der vurderer deres eget helbred som ’fremragende’, kørekort, mens 79% af medlemmer, der vurderer deres eget helbred som ’mindre godt’, har kørekort. Et stort flertal på 84% af Ældre Sagens medlemmer har kørekort, mens 10% tidligere har haft kørekort. 6% har aldrig haft kørekort. Medlemmer der har kørekort er i særlig grad: mænd (92% mod 81% kvinder) medlemmer der er gift, samboende eller bor i registreret partnerskab (91% mod eks. 74% enke-/enkemand) medlemmer der bor i landdistrikter (95%) eller i byer med under 10.000 indbyggere (97%) i forhold til medlemmer der bor i større byer (eksempelvis 71% i byer med 50.000-99.999 indbyggere) Desuden er der en sammenhæng mellem om man har kørekort og hvordan man vurderer ens eget helbred. Jo bedre vurdering af eget helbred, jo større er muligheden for at man har kørekort. Eksempelvis har 93% af medlemmer, der vurderer deres eget helbred som ’fremragende’, kørekort, mens 79% af medlemmer, der vurderer deres eget helbred som ’mindre godt’, har kørekort.

31 Side 31 Bilisme - Kørekort

32 Side 32 Bilisme - Kørekort Den primære årsag til at Ældre Sagens medlemmer ikke længere har kørekort (men tidligere har haft det), er, at de selv ikke har valgt at få kørekortet fornyet (68%). Sekundære årsager er bl.a. at sjældent kørte bil (32%), at de ikke har bil (31%), at de bor tæt på offentlige transportmidler (30%). 24% har endvidere ikke fået fornyet kørekortet ved seneste kørekortfornyelse. Endelig angiver 13% som årsag til at de ikke længere har kørekort, at de har dårligt helbred, mens 8% ikke tør køre bil. Et fåtal siger som årsag til at de ikke længere har kørekort, at deres familie ikke brød sig om de kørte bil (2%) og at de var bange for, om kørekortet kunne fornys (2%). 24% angiver en anden årsag end den her nævnte. (Baserne er for små til at vi kan analysere materialet på tværs af medlemmernes baggrundsforhold). Den primære årsag til at Ældre Sagens medlemmer ikke længere har kørekort (men tidligere har haft det), er, at de selv ikke har valgt at få kørekortet fornyet (68%). Sekundære årsager er bl.a. at sjældent kørte bil (32%), at de ikke har bil (31%), at de bor tæt på offentlige transportmidler (30%). 24% har endvidere ikke fået fornyet kørekortet ved seneste kørekortfornyelse. Endelig angiver 13% som årsag til at de ikke længere har kørekort, at de har dårligt helbred, mens 8% ikke tør køre bil. Et fåtal siger som årsag til at de ikke længere har kørekort, at deres familie ikke brød sig om de kørte bil (2%) og at de var bange for, om kørekortet kunne fornys (2%). 24% angiver en anden årsag end den her nævnte. (Baserne er for små til at vi kan analysere materialet på tværs af medlemmernes baggrundsforhold).

33 Bilisme – Bil i husstanden Side 33

34 Side 34 Bilisme – Bil i husstanden 80% af Ældre Sagens medlemmer har bil i husstanden (enten har de selv bil eller en anden i husstanden har bil). 14% har ikke længere bil i husstanden (men har haft det), mens 5% aldrig har haft bil i husstanden. Medlemmer der svarer ‘ja’ til at de har bil i husstanden er i særlig grad: mænd (89% mod 76% kvinder) medlemmer der er gift, samboende eller bor i registreret partnerskab (94%) medlemmer der har kørekort (91% mod 22% der ikke har kørekort) Derudover er der sammenhæng mellem om man har bil i husstanden og urbanisering. Jo mindre byer, jo større sandsynlighed for at man har bil i husstanden. Eksempelvis har 93% af medlemmer, der bor i byer med under 10.000 indbyggere, bil i husstanden mod 70% der bor i byer med 50.000-99.999 indbyggere. Endelig er der sammenhæng mellem bil i husstanden og såvel indkomst som formue. Jo større indkomst og formue, jo større sandsynlighed for at man har bil i husstanden. Således har 94% af medlemmer med årlig husstandsindkomst på 600.000 kr. eller mere og 93% af medlemmer med formuer mellem 1-2 mio. kr. bil i husstanden (mod hhv. 58% af medlemmer med årlig husstandsindkomst under 100.000 kr. og ligeledes 58% af medlemmer, der ingen formue har). Aktive og passive bilister 97% af de aktive bilister svarer i denne forbindelse, at de selv eller en anden i husstanden har bil. Tilsvarende procentandel blandt passive bilister er 27%. 80% af Ældre Sagens medlemmer har bil i husstanden (enten har de selv bil eller en anden i husstanden har bil). 14% har ikke længere bil i husstanden (men har haft det), mens 5% aldrig har haft bil i husstanden. Medlemmer der svarer ‘ja’ til at de har bil i husstanden er i særlig grad: mænd (89% mod 76% kvinder) medlemmer der er gift, samboende eller bor i registreret partnerskab (94%) medlemmer der har kørekort (91% mod 22% der ikke har kørekort) Derudover er der sammenhæng mellem om man har bil i husstanden og urbanisering. Jo mindre byer, jo større sandsynlighed for at man har bil i husstanden. Eksempelvis har 93% af medlemmer, der bor i byer med under 10.000 indbyggere, bil i husstanden mod 70% der bor i byer med 50.000-99.999 indbyggere. Endelig er der sammenhæng mellem bil i husstanden og såvel indkomst som formue. Jo større indkomst og formue, jo større sandsynlighed for at man har bil i husstanden. Således har 94% af medlemmer med årlig husstandsindkomst på 600.000 kr. eller mere og 93% af medlemmer med formuer mellem 1-2 mio. kr. bil i husstanden (mod hhv. 58% af medlemmer med årlig husstandsindkomst under 100.000 kr. og ligeledes 58% af medlemmer, der ingen formue har). Aktive og passive bilister 97% af de aktive bilister svarer i denne forbindelse, at de selv eller en anden i husstanden har bil. Tilsvarende procentandel blandt passive bilister er 27%.

35 Side 35 Bilisme – Bil i husstanden

36 Side 36 Bilisme – Bil i husstanden Ældre Sagens medlemmer, der tidligere har haft bil i husstanden, angiver som grund til at de ikke længere har bil, at de ’bor tæt på offentlige transportmidler’ (39%). 33% siger de ikke ’har råd til bil’, mens 30% siger de valgte ’ikke at få kørekortet fornyet’. Lidt færre angiver som grund til at husstanden ikke længere har bil, at de kørte ’sjældent’ (19%), at de ikke ’tør køre bil’ (10%), at de ’ikke fik fornyet kørekortet ved seneste kørekortfornyelse’ (10%) samt at de har ’dårligt helbred’ (7%). Endelig siger 1% at deres ’familie ikke brød sig om at de kørte bil’, og det er grunden til at husstanden ikke længere har bil. 21% udtaler, at der er en anden årsag til, at husstanden ikke længere har bil. (Baserne er for små til at vi kan analysere materialet på tværs af medlemmernes baggrundsforhold). Ældre Sagens medlemmer, der tidligere har haft bil i husstanden, angiver som grund til at de ikke længere har bil, at de ’bor tæt på offentlige transportmidler’ (39%). 33% siger de ikke ’har råd til bil’, mens 30% siger de valgte ’ikke at få kørekortet fornyet’. Lidt færre angiver som grund til at husstanden ikke længere har bil, at de kørte ’sjældent’ (19%), at de ikke ’tør køre bil’ (10%), at de ’ikke fik fornyet kørekortet ved seneste kørekortfornyelse’ (10%) samt at de har ’dårligt helbred’ (7%). Endelig siger 1% at deres ’familie ikke brød sig om at de kørte bil’, og det er grunden til at husstanden ikke længere har bil. 21% udtaler, at der er en anden årsag til, at husstanden ikke længere har bil. (Baserne er for små til at vi kan analysere materialet på tværs af medlemmernes baggrundsforhold).

37 Bilisme Side 37

38 Side 38 Bilisme For et stort flertal på 83% af Ældre Sagens medlemmer, der selv kører i bil (=aktive bilister), har det ingen betydning om de kører bil alene eller sammen med andre. 13% af de adspurgte foretrækker dog at køre alene, mens 4% foretrækker at køre sammen med andre, der kan hjælpe dem med at være opmærksom i trafikken. (Der er ingen væsentlige forskelle på medlemmernes svar, når vi inddrager baggrundsforhold). For et stort flertal på 83% af Ældre Sagens medlemmer, der selv kører i bil (=aktive bilister), har det ingen betydning om de kører bil alene eller sammen med andre. 13% af de adspurgte foretrækker dog at køre alene, mens 4% foretrækker at køre sammen med andre, der kan hjælpe dem med at være opmærksom i trafikken. (Der er ingen væsentlige forskelle på medlemmernes svar, når vi inddrager baggrundsforhold).

39 Bilisme Side 39

40 Side 40 Bilisme Flertallet af Ældre Sagens aktive bilister undgår helst at køre når der er frost og sne (54%). 36% undgår helst at køre i mørke, mens 27% helst undgår kraftig regn. 16% vil helst ikke køre i myldretiden, mens 14% helst undgår ukendte steder. Færre fortæller at de helst undgår at køre bil, når solen er stærk (7%) eller når der er kraftig blæst (7%). 2% undgår hverdage før helligdage. 30% siger, at der ikke er nogle tidspunkter, de helst ikke vil køre bil. Det er særligt de adspurgte kvinder samt medlemmer, der ikke selv kører bil så ofte, der fravælger at køre bil på bestemte tidspunkter. Eksempelvis undgår flere kvinder end mænd helst at køre bil i frost og sne (62% kvinder mod 40% mænd); i mørke (44% mod 23%) samt at køre ukendte steder (18% mod 7%). Og medlemmer der selv kører bil 1-2 gange om ugen mod medlemmer der selv kører bil dagligt undgår også gerne at køre i frost og sne (71% mod 41%); i mørke (49% mod 28%); i myldretid (24% mod 11%) samt i stærk sol (12% mod 4%). Flertallet af Ældre Sagens aktive bilister undgår helst at køre når der er frost og sne (54%). 36% undgår helst at køre i mørke, mens 27% helst undgår kraftig regn. 16% vil helst ikke køre i myldretiden, mens 14% helst undgår ukendte steder. Færre fortæller at de helst undgår at køre bil, når solen er stærk (7%) eller når der er kraftig blæst (7%). 2% undgår hverdage før helligdage. 30% siger, at der ikke er nogle tidspunkter, de helst ikke vil køre bil. Det er særligt de adspurgte kvinder samt medlemmer, der ikke selv kører bil så ofte, der fravælger at køre bil på bestemte tidspunkter. Eksempelvis undgår flere kvinder end mænd helst at køre bil i frost og sne (62% kvinder mod 40% mænd); i mørke (44% mod 23%) samt at køre ukendte steder (18% mod 7%). Og medlemmer der selv kører bil 1-2 gange om ugen mod medlemmer der selv kører bil dagligt undgår også gerne at køre i frost og sne (71% mod 41%); i mørke (49% mod 28%); i myldretid (24% mod 11%) samt i stærk sol (12% mod 4%).

41 Side 41 Bilistkurser

42 Side 42 Bilistkurser Sammenlagt 66% af Ældre Sagens medlemmer, der har kørekort eller bil i husstanden, har enten hørt om Ældre Sagens bilistkurser uden dog at kende dem (42%) eller har både hørt om dem og kender dem godt (24%). 32% af de adspurgte har ikke hørt om Ældre Sagens bilistkurser. Det er især de ældste adspurgte medlemmer på 75 år eller derover, der har hørt om og kender Ældre Sagens bilistkurser. Sammenlagt 85% af medlemmerne på 75 år eller derover har enten hørt om kurserne (44%) eller har både hørt om dem og kender dem godt (41%). Det tilsvarende sammenlagte tal for medlemmer på 59 år eller derunder er 39% (hvoraf 31% har hørt om kurserne mens 8% både har hørt om kurserne og godt kender dem). Aktive og passive bilister Fra baggrundsmaterialet kan vi endvidere fremhæve, at flere aktive bilister end passive bilister har hørt om og kender til Ældre Sagens bilistkurser. Således har sammenlagt 68% af aktive bilister enten hørt om Ældre Sagens bilistkurser uden dog at kende dem (43%) eller har både hørt om dem og kender dem godt (25%). Til sammenligning har sammenlagt 56% af passive bilister enten hørt om kurserne uden dog at kende dem (37%) eller har både hørt om dem og kender dem godt (19%). Endelig har 30% af de aktive bilister mod 43% af de passive bilister slet ikke hørt om Ældre Sagens bilistkurser. Sammenlagt 66% af Ældre Sagens medlemmer, der har kørekort eller bil i husstanden, har enten hørt om Ældre Sagens bilistkurser uden dog at kende dem (42%) eller har både hørt om dem og kender dem godt (24%). 32% af de adspurgte har ikke hørt om Ældre Sagens bilistkurser. Det er især de ældste adspurgte medlemmer på 75 år eller derover, der har hørt om og kender Ældre Sagens bilistkurser. Sammenlagt 85% af medlemmerne på 75 år eller derover har enten hørt om kurserne (44%) eller har både hørt om dem og kender dem godt (41%). Det tilsvarende sammenlagte tal for medlemmer på 59 år eller derunder er 39% (hvoraf 31% har hørt om kurserne mens 8% både har hørt om kurserne og godt kender dem). Aktive og passive bilister Fra baggrundsmaterialet kan vi endvidere fremhæve, at flere aktive bilister end passive bilister har hørt om og kender til Ældre Sagens bilistkurser. Således har sammenlagt 68% af aktive bilister enten hørt om Ældre Sagens bilistkurser uden dog at kende dem (43%) eller har både hørt om dem og kender dem godt (25%). Til sammenligning har sammenlagt 56% af passive bilister enten hørt om kurserne uden dog at kende dem (37%) eller har både hørt om dem og kender dem godt (19%). Endelig har 30% af de aktive bilister mod 43% af de passive bilister slet ikke hørt om Ældre Sagens bilistkurser.

43 Kørselsfærdigheder Side 43

44 Side 44 Kørselsfærdigheder 79% af Ældre Sagens aktive bilister har ikke opfrisket deres kørselsfærdigheder inden for de seneste 10 år. Sammenlagt 21% har omvendt opfrisket deres kørselsfærdigheder inden for de seneste 10 år: Enten ved at ’deltage i Ældre Sagens bilistkursus’ (8%); ’i et andet bilistkursus end Ældre Sagens’ (5%); ved at have ’taget køretimer hos en kørelærer’ (2%); ved at have ’fået timer af en erfaren bilist de kender’ (1%) eller ved at de på anden vis har fået opfrisket deres kørselsfærdigheder (5%). Et interessant resultat er at 18% af de ældste adspurgte medlemmer på 75 år eller derover fået opfrisket deres kørselsfærdigheder inden for de seneste 10 år ved at have ‘deltaget i Ældre Sagens bilistkursus’ (gennemsnit er 8%, jf. grafik). 79% af Ældre Sagens aktive bilister har ikke opfrisket deres kørselsfærdigheder inden for de seneste 10 år. Sammenlagt 21% har omvendt opfrisket deres kørselsfærdigheder inden for de seneste 10 år: Enten ved at ’deltage i Ældre Sagens bilistkursus’ (8%); ’i et andet bilistkursus end Ældre Sagens’ (5%); ved at have ’taget køretimer hos en kørelærer’ (2%); ved at have ’fået timer af en erfaren bilist de kender’ (1%) eller ved at de på anden vis har fået opfrisket deres kørselsfærdigheder (5%). Et interessant resultat er at 18% af de ældste adspurgte medlemmer på 75 år eller derover fået opfrisket deres kørselsfærdigheder inden for de seneste 10 år ved at have ‘deltaget i Ældre Sagens bilistkursus’ (gennemsnit er 8%, jf. grafik).

45 Bilistkurser - Interesse Side 45

46 Side 46 Bilistkurser - Interesse Medlemmer, der har kørekort og bil i husstanden, fortæller at muligheden for ’timer på køreteknisk anlæg’ kunne gøre dem interesseret i at deltage i et bilistkursus (41%). 32% siger at muligheden for ’opfriskning af teori og færdselsregler’ kunne gøre dem interesseret i et bilistkursus. Lidt færre kunne gøres interesserede i et bilistkursus, hvis de fik ’mere information om kurserne’, mens 8% fremhæver muligheden for ’køretimer med kørelærer’ som noget der kunne gøre dem interesserede i at deltage i et bilistkursus. Endelig siger 3% at muligheden for ’konsultation med en øjenlæge’ og 1% at muligheden for ’vejledning af læge/fysioterapeut’ kunne gøre dem interesserede i et bilistkursus. 33% af de adspurgte siger, at de ikke er interesseret i at deltage i et bilistkursus. (Der er ingen væsentlige forskelle på medlemmernes svar, når vi inddrager baggrundsforhold som køn, alder, m.m.). Medlemmer, der har kørekort og bil i husstanden, fortæller at muligheden for ’timer på køreteknisk anlæg’ kunne gøre dem interesseret i at deltage i et bilistkursus (41%). 32% siger at muligheden for ’opfriskning af teori og færdselsregler’ kunne gøre dem interesseret i et bilistkursus. Lidt færre kunne gøres interesserede i et bilistkursus, hvis de fik ’mere information om kurserne’, mens 8% fremhæver muligheden for ’køretimer med kørelærer’ som noget der kunne gøre dem interesserede i at deltage i et bilistkursus. Endelig siger 3% at muligheden for ’konsultation med en øjenlæge’ og 1% at muligheden for ’vejledning af læge/fysioterapeut’ kunne gøre dem interesserede i et bilistkursus. 33% af de adspurgte siger, at de ikke er interesseret i at deltage i et bilistkursus. (Der er ingen væsentlige forskelle på medlemmernes svar, når vi inddrager baggrundsforhold som køn, alder, m.m.).

47 Kendskab til færdselsregler Side 47

48 Side 48 Kendskab til færdselsregler Sammenlagt 90% af Ældre Sagens aktive bilister vurderer deres kendskab til gældende regler inden for trafik- og færdselsregler som ’godt’ (52%) eller ’meget godt’ (38%). 9% vurderer deres kendskab som ’hverken godt eller dårligt’, mens ingen vurderer deres kendskab som ’dårligt’ eller ’meget dårligt’. 1% svarer ’ved ikke’. (Der er ingen væsentlige forskelle på medlemmernes svar, når vi inddrager baggrundsforhold). Sammenlagt 90% af Ældre Sagens aktive bilister vurderer deres kendskab til gældende regler inden for trafik- og færdselsregler som ’godt’ (52%) eller ’meget godt’ (38%). 9% vurderer deres kendskab som ’hverken godt eller dårligt’, mens ingen vurderer deres kendskab som ’dårligt’ eller ’meget dårligt’. 1% svarer ’ved ikke’. (Der er ingen væsentlige forskelle på medlemmernes svar, når vi inddrager baggrundsforhold).

49 Side 49 Kendskab til færdselsregler

50 Side 50 Kendskab til færdselsregler Flertallet af Ældre Sagens aktive bilister holder sig aktivt opdateret inden for trafik- og færdselsregler ‘via tv, radio m.m.’ (55%). Derudover holder man sig aktivt opdateret ‘via internettet’ (28%); ‘via magasiner, fagblade m.m.’ (28%) eller ‘via familie, venner m.m.’ (27%). Et fåtal holder sig aktivt opdateret ‘via teoribog’ (5%) eller ‘kurser m.m.’ (4%). 18% holder sig ikke aktivt opdateret inden for trafik- og færdselsregler. Lidt flere adspurgte mænd (37%) end kvinder (22%) holder sig opdateret inden for trafik- og færdselsregler ‘via magasiner og fagblade m.m.’ mens lidt flere kvinder (32%) end mænd (19%) holder sig opdateret ‘via familie, venner m.m.’ Derudover er det også især de yngre adspurgte medlemmer på 59 år og derunder (40%) samt medlemmer, der vurderer deres eget helbred som ‘mindre godt’ (38%), der holder sig opdateret inden for trafik- og færdselsregler ‘via familie og venner m.m.’ (gennemsnit er 27%, jf. grafik). Flertallet af Ældre Sagens aktive bilister holder sig aktivt opdateret inden for trafik- og færdselsregler ‘via tv, radio m.m.’ (55%). Derudover holder man sig aktivt opdateret ‘via internettet’ (28%); ‘via magasiner, fagblade m.m.’ (28%) eller ‘via familie, venner m.m.’ (27%). Et fåtal holder sig aktivt opdateret ‘via teoribog’ (5%) eller ‘kurser m.m.’ (4%). 18% holder sig ikke aktivt opdateret inden for trafik- og færdselsregler. Lidt flere adspurgte mænd (37%) end kvinder (22%) holder sig opdateret inden for trafik- og færdselsregler ‘via magasiner og fagblade m.m.’ mens lidt flere kvinder (32%) end mænd (19%) holder sig opdateret ‘via familie, venner m.m.’ Derudover er det også især de yngre adspurgte medlemmer på 59 år og derunder (40%) samt medlemmer, der vurderer deres eget helbred som ‘mindre godt’ (38%), der holder sig opdateret inden for trafik- og færdselsregler ‘via familie og venner m.m.’ (gennemsnit er 27%, jf. grafik).