Hjælpemidler og adgang til læring blandt børn og unge med ordblindhed / svære læsevanskeligheder NOTA Præsentation d. 28. februar 2011.

Præsentationer af emnet: "Hjælpemidler og adgang til læring blandt børn og unge med ordblindhed / svære læsevanskeligheder NOTA Præsentation d. 28. februar 2011."— Præsentationens transcript:

1 Hjælpemidler og adgang til læring blandt børn og unge med ordblindhed / svære læsevanskeligheder
NOTA Præsentation d. 28. februar 2011

2 Dagsorden d. 28. februar 2011 Om undersøgelsen Brug af lydbøger Positive effekter af lydbøger Adgang til lydbøger Brug af biblioteker Læseevner IT og medie Skoletrivsel Fremtidige uddannelsesplaner Anbefalinger / Afslutning

3 Om undersøgelsen Hovedresultaterne tager udgangspunkt i en telefonisk spørgeskemaundersøgelse foretaget med 497 medlemmer af Nota i alderen 12 til 16 år. Til sammenligning har 200 tilfældigt udvalgte – repræsentativ gruppe – børn og unge i samme aldersgruppe besvaret samme spørgsmål. Undersøgelsen er repræsentativ for så vidt angår Notas medlemmer (alder & køn) og altså således repræsentativ for hen imod en tredjedel af de årige ordblinde i Danmark. (5810 ud af ca årige) Læringsvilkår såvel som støtte og trivsel i skolesammenhæng og familie mv. vurderes at være bedre end for den samlede population. (Indikatorer herpå: diagnosticerede, indmeldt i Nota af lærere, forældre, egen drift) Dette gælder især den mest aktive (mht. brug af Notas produkter) del af de årige brugere. Der er ikke grundlag for at formode, at graden af ordblindhed er forskellig fra populationen. (Indikatorer herpå: Diagnosticering sker som følge af opmærksomhed. Indmeldelse som følge af variation i barnets kontekst)

4 Om undersøgelsen Undersøgelsesdesign, spørgsmål og rapportering er blevet til på baggrund af undersøgelse og rapport fra Innovation Lab og i løbende konstruktivt samarbejde med Nota. Ud over denne undersøgelse er spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt grundskolelærere, lærere med specialpædagogisk ansvar samt skolebibliotekarer. Resultater heraf offentliggøres senere. Præsentationen i dag inkluderer et udpluk af resultaterne, som ligeledes er at finde i hovedrapporten. For særligt interesserede henvises til detaljeret bilagsmateriale på hvor der findes et omfattende uddybende tabelmateriale fra undersøgelsen.

5 Hører du nogensinde en lydbog?
Brug af lydbøger Hører du nogensinde en lydbog? Knap en tredjedel af brugergruppen hører lydbøger dagligt eller ugentligt, hvormed lydbøger, for en stor del af disse børn og unge, er en helt central måde at læse – og dermed få viden og oplevelser – på. Hver fjerde i brugergruppen oplever eller har oplevet at få skolebøger som lydbøger. Det er primært en speciallærer eller en anden lærer, der står for anskaffelsen af disse, når det sker.

6 Positive effekter af lydbøger
Sammenhængene er signifikante (1-5%), men kausaliteten er selvsagt ubekendt. Bag gode lektievaner, læsevaner og trivsel ligger også andre forklarende variable, såsom baggrund, skole, pædagogisk indsats, motivation, evner osv., men... De gennemsnitlige skolepræstationer i Danmark vil kunne forbedres ved at øge andelen af ordblinde/børn og unge med læsevanskeligheder, som bruger lydbøger, herunder hyppigheden heraf. BRUG AF LYDBØGER LEKTIEVANER (frekvens) LÆSEVANER (frekvens) SKOLETRIVSEL GENERELT TRIVSEL I TIMERNE

7 Adgang til lydbøger Knap halvdelen – 46% - får lydbøgerne via Nota
23 % via lærere 17 % via internettet 11 % via forældre 8% får lydbøger på skolebiblioteket 13% får lydbøger hos folkebiblioteket.

8 Brug af biblioteker Bruger du biblioteket på skolen?
Bruger du folkebiblioteket eller bogbussen?

9 Brug af skolebiblioteket
67% af brugergruppen benytter sjældent eller aldrig skolebiblioteket. Samme andel udgør 60% blandt sammenligningsgruppen. En tredjedel af disse, har været der, men mener ikke at skolebiblioteket har noget der interesserer dem. Samme gruppe udgør en femtedel blandt sammenligningsgruppen. Skolebiblioteket appellerer ikke til ordblinde på samme måde som hos sammenligningsgruppen. Den andel af brugergruppen, der benytter skolebiblioteket, søger i højere grad lydbøger og andre alternative formater, end sammenligningsgruppen. Som sagt, er det dog samlet set 8% af den samlede brugergruppe, der låner lydbøger på skolebiblioteket. Omfang af adgang til denne materialetype på skolebibliotekerne kendes ikke!

10 Brug af folkebiblioteket
86% af brugergruppen benytter sjældent eller aldrig folkebiblioteket. Samme andel udgør 75% blandt sammenligningsgruppen. 15% af disse, har været der, men mener ikke at folkebiblioteket har noget der interesserer dem. Samme gruppe udgør 17% blandt sammenligningsgruppen. Der er således ikke samme forskel, som vi observerede under brug af skolebiblioteket. Den andel af brugergruppen, der benytter folkebiblioteket, søger ligeledes i højere grad lydbøger og andre alternative formater, end sammenligningsgruppen.

11 Læseevner Hvis du sammenligner dig med de andre elever i din klasse har du det så vanskeligere eller nemmere med at læse? 62 % af Notas brugergruppe har vanskeligere ved at læse end de fleste. 9 % vurderer, at de læser bedre end gennemsnittet af årige. Størstedelen af de brugere, der svarer, at de læser bedre end de fleste, går på specialskole eller i en specialklasse Flertallet af brugerne synes at erkende vigtigheden af at blive bedre læsere og angiver at være motiverede herfor. Otte ud af ti vil gerne bruge deres ferie eller fritid på at blive bedre læsere.

12 Hvor meget tid bruger du på at læse alt i alt?
IT og medie Hvor meget tid bruger du på at læse alt i alt? I forhold til de unges medievaner og – forbrug ligner de to grupper hinanden. Der er dog flere steder, hvor de unge i brugergruppen stikker positivt ud, da de har en mere alsidig brug af medier og teknologi. Hver anden fra brugergruppen har dagligt en bærbar computer eller IT rygsæk med i skole. Det gælder for hver femte fra sammenligningsgruppen. Dem der har computer med i skole hver dag læser oftere end dem der ikke har.

13 Skoletrivsel Hvor meget ved du om hvilken hjælp og hvilke tilbud man har krav på som ordblind eller person med læsevanskeligheder? Adspurgt om trivsel giver Notas medlemmer generelt udtryk for, at de har det godt i skolen og i timerne. Langt de fleste giver også udtryk for, at de får den hjælp og instruktion til hjælpemidler, de har brug for. Det er primært speciallærer eller en anden lærer på skolen, der står bag denne hjælp. Børn og unge i brugergruppen ved generelt ikke meget om, hvilken hjælp og hvilke tilbud, de har krav på. Meget (11%)

14 Hvor mange gange har du skiftet skole?
Skoletrivsel Hvor mange gange har du skiftet skole? 62% har skiftet skole en eller flere gange, hvilket er 20 procentpoint mere end sammenligningsgruppen. Flertallet af nævnte årsager til skoleskift er direkte relateret til ordblindhed.

15 Fremtidige uddannelsesplaner
Uddannelsesplaner efter grundskolen Læsevanskelighederne har en tydelig og afgørende effekt på de unges fremtidsplaner. En langt større andel blandt sammenligningsgruppen overvejer en gymnasial ungdomsuddannelsen sammenlignet med brugergruppen. Brugergruppen derimod overvejer i højere grad efterskole eller en erhvervsfaglig uddannelse

16 Anbefalinger / Afslutning
Stimulation af øget brug af lydbøger blandt målgruppen? ”Markedsføring” af lydbøgers positive effekter ”Markedsføring” af Nota blandt lærere mfl. Nærmere kortlægning af materialeadgang på skolebiblioteker Enklere distribution og adgang til lydbøger Opgradering af samarbejde med skolebiblioteker, evt. i samarbejde med speciallærere Arbejdsgruppe? Forskning i evidens og øget evaluering af forskellige hjælpemidlers effekt