Befolkning og Bæredygtighed Forår 2011

Præsentationer af emnet: "Befolkning og Bæredygtighed Forår 2011"— Præsentationens transcript:

1 Befolkning og Bæredygtighed Forår 2011
Præsenteret af Henrik Riisgaard, Aalborg Universitet

2 Overblik Bæredygtighed Befolkning
Fælleskursus med Geo2 + BEM 2 på Basis Bæredygtighed Underviser: Henrik Riisgaard 5 onsdag Morgener 8:15 Start? (9/2? , 16/2? 2/3, 9/3, 14/3? 16/3, 21/3?, Litteratur: artikler Befolkning Underviser: Arne Sestoft 5 mandag morgener 8:15 start 7/2 Bog: Weeks, John R. (2009) “Population, An introduction to Concepts and Issues, Tenth Edition, Thomson. Afsluttende tværgående skriftlig case: Ghetto-dannelse i Aalborg

3 Bæredygtighed -i en lokal kontekst
Indikatorer for bæredygtighed 5 temaer (affald, natur, vand, forbrug, boformer &boliger, mobilitet) Forskellige forskningsmetoder der anvendes 5 professioner?

4 Dagens emner Delvis med slides fra Per Christensen
Indikatorer for bæredygtighed og miljø Affald Opgave Delvis med slides fra Per Christensen

5 Indikatorbegrebet Begrebet indikator bruges for første her i landet i forbindelse med den nationale handlingsplan for bæredygtig udvikling (2001)

6 Indikatorbegrebet kan ses på forskellige niveauer

7 ….med forskellige målgrupper

8 DPSIR-modellen Indikatorer kan optræde forskellige steder i samenhængen mellem miljø og samfund

9 Livscyklus Hvor vi er henne i problemets livscyklus spiller også en rolle

10 OECD´s OUTLOOK

11 Nøgleindikatorsæt

12 Fortsat…..

13 Klimaændringer

14 Fortsat ….

15 Ressourcer og ressourceeffektivitet

16 Fortsat ….

17 Fødevareproduktion - fødevaresikkerhed, landbrug og fiskeri

18 Fortsat ...

19 Fiskeri

20

21 Hvad er det vi gerne vil have?

22 Vælg 21 portioner indenfor dit økologiske fodspor (1 planet):

23 Hvor mange planeter bruger vi?

24 En oversigt Vores intuitive fornemmelse for affald Hvad er affald
Hvornår er noget affald Lomborg om affaldsproblemer Hvordan reguleres affald internationalt (FN, EU) i Danmark Projektinspiration fra andre ”affalds”-studerende

25 Definition af affald Rester af ingen eller ringe værdi, især om biprodukter (fra industri, husholdninger og lign.) (Ordbog Over Det Danske Sprog, Gyldendal, 1918, bind I) ” ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med ” EU DIREKTIV 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald [...]

26 Affaldskilder Bygge- og anlæg: 34% Husholdning: 24% Industri: 14%
Institutioner, handel, kontor: 14% Kraftværker: 9% Renseanlæg: 6% Samlet affaldsproduktion: 13,6 millioner tons (tal fra 2004,

27 Affaldsfraktioner der skal udsorteres ved kilden
affaldsfraktioner eller materialer er kendetegnet ved at have nogle bestemte stoflige kendetegn eller kvaliteter, som gør det økonomisk, ressourcemæssigt eller miljømæssigt fordelagtigt at behandle dem særskilt Batterier Dæk Elektriske og elektroniske produkter Farligt affald Glas Imprægneret træ Jern- og metalemballage Klinisk risikoaffald Kølemøbler Papir og pap Plastemballage PVC Rent byggeaffald af beton og tegl Spildolie Træemballage

28 5 kildesorteringssystemer
Retur% papir glas Organisk affald Hentesystem med særligt opsamlingsmateriel (kontrol og påtale, differentieret betaling) 85*-95 80*-90 60*-85 Hentesystem uden opsamlingsmateriel (fortovskant – husk datoen!) 10 5*-10 Bringesystem: kuber og containere 50 55 Bringesystem: genbrugsstationer (husk åbningstiderne) 10*-15 Hjemmekompostering 10*-20 * = etageboliger og tæt-lav-bebyggelse Effekten afhænger af bla. nemhed (nærhed, afstand og ”åbningstid”) Christensen, 1998, s.60

29 Definition af biprodukter (artikel 5)
Et stof eller en genstand, der er resultatet af en produktionsproces, som ikke primært sigter mod fremstilling af dette stof eller denne genstand, kan kun anses for ikke at være affald i henhold til artikel 3, nr. 1), men et biprodukt, hvis følgende betingelser er opfyldt: a) det er sikkert, at stoffet eller genstanden videreanvendes b) stoffet eller genstanden kan anvendes direkte uden anden yderligere forarbejdning, end hvad der er normal industriel praksis c) stoffet eller genstanden fremstilles som en integrerende del af en produktionsproces, og d) videreanvendelse er lovlig, dvs. at stoffet eller genstanden lever op til alle relevante krav til produkt, miljø og sundhedsbeskyttelse for den pågældende anvendelse og ikke vil få generelle negative indvirkninger på miljøet eller menneskers sundhed.

30 Problemer knyttet til affald
fylder (NIMBY) nabogener hygiejne forurening økonomi ressourcer (Thomas Christensen, 1998)

31 Social konstruktion af affald
findes ikke i naturen afhænger af prisdannelse, afgifter, levestandard skraldespandens størrelse politisk vedtagne lister viden om miljøbelastninger bæremedie/infrastruktur

32 Myndighedshierarki WHO, FN (OECD) EU Danske regering og Folketing
Kommunerne * Renovatører, virksomheder, borgere

33 EU’s regulering traktat (erne) forordninger direktiver
beslutninger/afgørelser henstillinger/udtalelser resolution meddelelser konklusioner

34 Overordnede principper i EU’s affaldsdirektiv
Forsigtighedsprincippet Genanvendelsessamfundet Forureneren betaler Affaldshierarkiet* Udvidet producentansvar* EU DIREKTIV 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald [...]

35 Affaldshierarki Artikel 4 stk. 1 […] prioriteringsrækkefølge
a) forebyggelse b) forberedelse med henblik på genbrug c) genanvendelse d) anden nyttiggørelse, f.eks. energiudnyttelse, og e) bortskaffelse. Artikel 4.2 ” [...] Det kan [...] være nødvendigt at lade særlige affaldsstrømme afvige fra hierarkiet, når det er begrundet af hensyn til livscyklus-tankegangen vedrørende de samlede konsekvenser af produktion og håndtering af den type affald.” EU DIREKTIV 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald [...]

36 Hvad er så den miljømæssigt set bedste løsning med affaldet?
Svaret findes vha Livscycklusvurdering

37 Papirsystemet

38 Forbrænding med energiudnyttelse
Deponi Forbrænding med energiudnyttelse Genanvendelse

39

40 Udvidet producentansvar (artikel 8)
”kan omfatte modtagelse af returprodukter og af det affald, der er tilbage, efter at produkterne er blevet anvendt, samt den efterfølgende håndtering af affaldet og det finansielle ansvar for sådanne aktiviteter.” EU DIREKTIV 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald [...] Det gælder eksempelvis elektronikskrot

41 Elementer i den danske affaldspolitik
Vi skal forebygge tab af ressourcer og miljøbelastning fra affald. Vi skal sikre, at væksten i affaldsmængderne ikke stiger i takt med den økonomiske vækst. Vi skal sikre mere miljø for pengene gennem øget kvalitet i affaldsbehandlingen og en effektiv affaldssektor.

42 Hvordan skal vi håndtere det!
Kendskab til de relevante “strømme” og deres eventuelle planlægning Hvordan håndteres strømmene i det lokale område/bygningen Hvordan kan man påvirke handlingerne (regler/ virkemidler, lokal Agenda 21)

43 Grundprincipper i danske affaldsregulering
Kommunal planlægningspligt Kommunal regulativpligt Kommunal anvisningspligt Borgernes og virksomhedernes* benyttelsespligt Oplysningspligt

44 Virkemidler i affaldsreguleringen
central regulering (forbud, planer) afgifter (affald og emballage) gebyrer aftaler tilskud infrastruktur (via regulativ f.eks. gratis kompostbeholder) information

45 Affaldsplaner Kommunale affaldsplaner
Projicering, Prognose eller Plan? 12-årig horisont indsamlingsordning Krav: regulativ

46 Affaldsanalyser på 2./4. semester
affaldstyper affaldsfraktioner (affaldets kemiske sammensætning) affaldskilder affaldsbehandling status og prognose (baseret på enhedsmængder og antal enheder) miljøvurdering løsninger (regulering, teknologi etc.)

47 Om affald på nettet: http://www.affaldogressourcer.dk
National database over kommunale affaldsregulativer (fuldt udbygget 1. januar 2011): Miljøportalen

48 Opgaver Find Affaldsregulativet for Aalborg Kommune Hvor meget skal I betale for at få bortskaffes jeres husholdningsaffald? Find udviklingen i affaldshåndtering i Danmark Hvor meget generer i der hjemme, og hvad afhænger det af hvor meget genanvendes, deponeres og forbrændes? Hvad er Danmarks ecological footprint – hvad er hovedårsagerne til det?