Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Økologiske rygsække, LCA, og MIPS Et spørgsmål om perspektiv

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Økologiske rygsække, LCA, og MIPS Et spørgsmål om perspektiv"— Præsentationens transcript:

1 Økologiske rygsække, LCA, og MIPS Et spørgsmål om perspektiv
LCA - Livs Cyklus Analyse MIPS Material Intensitet Per Serviceydelse - men det vender vi tilbage til i præsentationen Et spørgsmål om perspektiv

2 Bil Økologisk rygsæk-beregninger beskæftiger sig traditionelt med enkeltprodukter som f.eks. en bil. 36

3 Og en bil har en rygsæk på ca. 25 tons.
36

4 Det er for meget, synes de fleste.
Bil Det er for meget, synes de fleste. 36

5 Bil Derfor må vi arbejde på at producere biler, der har langt mindre rygsække. 36

6 Bil Vi kunne bruge en totaktsmotor - den går der meget mindre materiale til at fremstille, men .. 36

7 …. den bruger meget mere benzin og olie, så det er nok en dårlig ide.
Bil …. den bruger meget mere benzin og olie, så det er nok en dårlig ide. 36

8 Bil Måske bliver vi nødt til at kigge både på fremstillingen af bilen og på den økologiske rygsæk ved brugen. 36

9 intensiteten Per Serviceydelse.
Bil Bil + brug af bil Hvis man vil tage hensyn til både produktion og brug af bilen, kan man beregne Materiale- intensiteten Per Serviceydelse. 36

10 Det kaldes MIPS - MaterialeIntensi-teten Per Serviceydelse.
Bil Bil + brug af bil Det kaldes MIPS - MaterialeIntensi-teten Per Serviceydelse. For bilen vil det blive et antal kg per kørt kilometer. Serviceydelsen for forskellige produkter udtrykkes i forskellige enheder. For en bil er det logisk at bruge ’en kilometer kørsel’, for elektriske pærer vil det være en lysmængde per time, for en kaffemaskine liter kaffe fremstillet, for en scanner antal billeder skannet osv. 36

11 Bil Bil + brug af bil Man tager rygsækken for fremstillingen af bilen, og dividerer med det antal km, bilen forventes at kunne køre. 36

12 Bil Bil + brug af bil Hvis rygsækken er kg, og bilen forventes at køre km - så er rygsækken fra fremstillingen 0,1 kg/km. 36

13 Bilen bruger også benzin. Måske kører den 16 km per liter.
Bil + brug af bil Bilen bruger også benzin. Måske kører den 16 km per liter. 36

14 Hvis den gør det, så giver det en rygsæk på 0,6 kg per kørt kilometer.
Bil Bil + brug af bil Hvis den gør det, så giver det en rygsæk på 0,6 kg per kørt kilometer. 1 liter benzin har en økologiske rygsæk på ca. 9 kg. Per kilometer bliver det så 9 divideret med 16 = 0,6 kg/km (jeg har brugt tallet for diesel, men det er næppe meget forkert) 36

15 Bil Bil + brug af bil Den samlede rygsæk per km kørt er således rygsækken fra produktionen + rygsækken fra brugen. 36

16 0,1 kg/km (produktion af bil) + 0,6 kg/km (benzin) = 0,7 kg/km
Bil + brug af bil Dvs. 0,1 kg/km (produktion af bil) ,6 kg/km (benzin) = 0,7 kg/km 36

17 Bil Bil + brug af bil 0,7 kg/km er MIPS’en for bilen - altså materialeinputtet per kørt kilometer. 36

18 Det er MIPS’en fra forskellige biler, man bør sammenligne, idet dette tal tager hensyn til produktion, benzinforbrug og holdbarhed. Bil Bil + brug af bil 36

19 MIPS’en er vægten af affald, spildevand og røg produceret per kørt kilometer.
Bil Bil + brug af bil 36

20 Eller vægten af den samlede mængde materiale, som der blev rumsteret rundt med.
Bil Bil + brug af bil 36

21 Altså den økologiske rygsæk per km.
Bil Bil + brug af bil MIPS er et mere omfattende begreb end blot økologisk rygsæk per kilometer, idet det beregnes løbende, og ud over benzinforbrug inkluderer reparationer og vedligeholdelse af bilen og disses rygsække, men i denne sammenhæng er ØR/kilometer en passende definition. Elever og lærere der vil gå dybere ind i feltet henvises til publikationen ’Calculating MIPS’ og anden MIPS-literatur, som findes på Wuppertalinstituttes hjemmeside (Wuppertal Institut für Klima, Umwelt, Energie), (www.wupperinst.org/publikationen/wuppertal_spezial/ws27e.pdf) 36

22 Bil Bil + brug af bil Men bilen bliver også slidt op og skal bortskaffes eller genbruges. Det bør vi nok også tage hensyn til. 36

23 Bil Bil + brug af bil Det gør man i de såkaldte LivsCyklus Analyser (LCA). De kaldes også vugge-til-grav analyser. 36

24 Bil Bil + brug af bil Men måske er det ikke nok at kigge på biler inklusive produktion, forbrug og bortskaffelse. Bil + brug af bil + bortskaffelse/genanvendelse 36

25 Måske skal vi gå dybere og se på den nytte, vi har af bilen.
Bil + brug af bil Måske skal vi gå dybere og se på den nytte, vi har af bilen. Bil + brug af bil + bortskaffelse/genanvendelse 36

26 Og den nytte vi har, hedder ’nem transport’.
Bil Bil + brug af bil Og den nytte vi har, hedder ’nem transport’. Bil + brug af bil + bortskaffelse/genanvendelse 36

27 Måske findes der en miljømæssigt smartere måde at få tjenesteydelsen ’nem transport’ på end ved biler, motorveje, parkeringspladser, værksteder osv. Bil Bil + brug af bil Bil + brug af bil + bortskaffelse/genanvendelse Få eventuelt eleverne til at foreslå noget. 36

28 Derfor bliver vi nødt til at kigge på forskellige transportsystemer.
Bil Bil + brug af bil Bil + brug af bil + bortskaffelse/genanvendelse Det er måske værd at lave en lille brainstorm om ’transportsystemer’... Det er ikke blot et spørgsmål om bil eller tog/bus. Der er talrige kombinationsmuligheder mellem cykel, ellert, tog af forskellige typer, bus, tele-bus, rutebil, metro, trolleyvogn, sporvogn, letbaner, Angående trafik og miljø se evt. 36

29 Men transport er ikke et mål i sig selv - faktisk er transport ofte ret kedeligt, derfor ...
Bil Bil + brug af bil Bil + brug af bil + bortskaffelse/genanvendelse System for nem transport mellem hjem arbejde, fritidsaktiviteter osv. Det klassiske eksempel er køerne om morgenen på f.eks. motorvejene. For nogen er det drønirriterened at bruge tid på transport, men for andre er det dagens stille stund mellem et travlt arbejede og et travlt familieliv. Det er så blot en miljømæssig belastende måde at få stille stunder på. 36

30 .. må vi kigge på, hvorfor vi har brug for transport.
Bil Bil + brug af bil Bil + brug af bil + bortskaffelse/genanvendelse System for nem transport mellem hjem arbejde, fritidsaktiviteter osv. Brainstorm evt. 36

31 Transport har vi brug for, for at kunne komme på arbejde, købe ind, komme i skole, i klubber, til fest, i biografen, på ferie osv. Bil Bil + brug af bil Bil + brug af bil + bortskaffelse/genanvendelse System for nem transport mellem hjem arbejde, fritidsaktiviteter osv. 36

32 Men måske findes der andre måder end ’transport’ for at få nem adgang til arbejdspladsen, skolen osv. Bil Bil + brug af bil Bil + brug af bil + bortskaffelse/genanvendelse System for nem transport mellem hjem arbejde, fritidsaktiviteter osv. 36

33 Måske skal disse ting ligge i nærheden af hinanden, således at vi stort set ikke har brug for ’transport’. Bil Bil + brug af bil Bil + brug af bil + bortskaffelse/ genanvendelse System for nem transport mellem hjem arbejde, fritidsaktiviteter osv. Traditionel byplanlægning deler byer op i beboelsesområder, industriområder, forretningsområder. Det er naturligvis rart at have adskillelse mellem et industriområde, hvor der er meget støj og røg, og så et boligområde hvor man vil have fred og ro og ren luft. Men i det omfang at produktionen bliver renere og mindre støjende, er det måske værd at tænke en gang til, især fordi megen transport i sig selv er støjende og forurenende. USA er et godt eksempel på et samfund, der er organiseret efter bilismen. I Idaho, Oregon og Washington kørtes der i gennemsnit 40 km/per person/dag i bil i Det tal er større i dag 36

34 36 Bil Bil + brug af bil Bil + brug af bil + bortskaffelse/
genanvendelse System for nem transport mellem hjem, arbejde, fritidsaktiviteter osv. Nem adgang til arbejde, hjem, rekreation osv. 36

35 Repetition: 2

36 2 Bil Bil + brug af bil Bil + brug af bil + bortskaffelse/
Nem adgang til arbejde, hjem, rekreation osv. System for nem transport mellem hjem, arbejde, fritidsaktiviteter osv. Bil + brug af bil + bortskaffelse/ genanvendelse Bil + brug af bil Bil 2

37 Der er altså mange perspektiver
Der er altså mange perspektiver. Nogle er tekniske som perspektivet ’bil’, andre er mere samfundsmæssige såsom perspektivet ’transportsystemer’ Bil Bil + brug af bil Bil + brug af bil + bortskaffelse/genanvendelse System for nem transport mellem hjem arbejde, fritidsaktiviteter osv. Nem adgang til arbejde, hjem, arbejde, rekreation osv Der er endnu et begreb som er udeladt her: Begrebet Total Material Requirement (TMR) er alle materialeinput for et bestemt områdes samelde økonomiske aktiviteter f.eks. et lands samlede økonomiske aktiviteter. TMR beregnes på samme måde som økologisk rygsæk men vægten af produkterne trækkes ikke fra. Det er TMR-beregninger, der er basis for, at man kan sige, at den økologiske rygsæk per dansker per år er omkring 70 tons. 2

38 Hvilket perspektiv er det rigtige?
Nem adgang til arbejde, hjem, rekreation osv. System for nem transport mellem hjem arbejde, fritidsaktiviteter osv. Hvilket perspektiv er det rigtige? Bil + brug af bil + bortskaffelse/genanvendelse Bil + brug af bil Bil Bil Hvilke synes du, er de vigtigste? Er de alle rigtige? Man når jo sikkert frem til, at alle perspektiverne er vigtige, men at det er vigtigt ikke at glemme de store perspektiver så som trafiksystemer og byplanlægning. Man kan bruge megen tid på at effektivisere bilen marginalt, men antallet af biler (motorveje, parkeringspladser, …) stiger fortsat. Det kan nemt vise sig mere givende at bruge tid på de mere helhedsorienterede tilgange. Det er dog ikke noget argument for, ikke at effektivisere bilen. For nærværende går kun ca. 2% af energien i benzin til af transportere personen - resten bliver til varme i motoren, gnidningsmodstand i luften og bruges til at transportere de godt 1 tons, som selve bilen er lavet af. ’Hvem bør gøre hvad’ - spørgsmålet kan bruges både til at diskutere, hvilke af de voksne i samfundet der bør gøre hvad (staten, bilproducenterne, byplanlæggerne….), og hvad den enkelte elev engang kunne have lyst til at arbejde med - hvis overhovedet. Hvem skal gøre hvad? 4

39 ? Slut - tryk esc Bil Bil + brug af bil
Bil + brug af bil + bortskaffelse/genanvendelse System for nem transport mellem hjem, arbejde, fritidsaktiviteter osv. Nem adgang til arbejde, hjem, rekreation osv. Her kan man så runde af med at repetere, at økologiske rygsække blot er en målemetode, som koncentrerer sig om fremstillingen af enkeltprodukter. Det er et godt og simpelt redskab, men der er også brug for at tænke i større sammenhænge. Slut - tryk esc


Download ppt "Økologiske rygsække, LCA, og MIPS Et spørgsmål om perspektiv"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google