Nyborg kommune Brugerundersøgelse på Skoleområdet 2014

Præsentationer af emnet: "Nyborg kommune Brugerundersøgelse på Skoleområdet 2014"— Præsentationens transcript:

1 Nyborg kommune Brugerundersøgelse på Skoleområdet 2014

2 indhold Indledning……………………………………………………………………….. 3
Svarprocent……………………………………………………………………… 4 Del 1 Valg af skole……………………………………………………………... 5 Information………………………………………………………..……. 19 Tilfredshed med folkeskolen ..………………………………… Konklusion del 1……….…..…………………….…………….…… Del 2 Registerbaseret analyse…………..…………………………..…..… 34 Resultater del 2……………………….……………………………..….. 40

3 Indledning Brugerundersøgelse på skoleområdet 2014
Nyborg Kommune gennemførte i perioden maj - juni 2014 en brugerundersøgelse blandt forældre til børn i Nyborg Kommunes skoler. Formålet er at undersøge forældrenes valg af skole for deres barn. Undersøgelsen blev foretaget som en anonym spørgeskemaundersøgelse. Forældre til alle børn i skolealderen i Nyborg Kommune er blevet inviteret til at deltage i undersøgelsen (efterskolebørn og børn på specialskoler er ikke en del af målgruppen). I alt valgte forældre til børn i folkeskole og 788 børn i fri-/privatskole at deltage i undersøgelsen. Det giver en samlet svarprocent på 61% for folkeskolerne og på 66% for fri-/privatskolerne. Undersøgelsen viser, at dét at skolen er i nærområdet har stor betydning, når forældre vælger distriktsskolen, mens det ved valg af en anden folkeskole ofte er kendskab og omdømme, der har betydning. Ved valget af fri-/privatskole er det de pædagogiske principper og værdier samt klassekvotienten, der har betydning. På de følgende sider præsenteres de detaljerede resultater. Vær opmærksom på, at alle procenter ikke summerer til 100% grundet afrunding.

4 Svarprocent - Skoler Fordelt på skoler Samlet svarprocent på 62%.
Lidt højere svarprocent på fri-/privatskolerne

5 DEL 1 i. Valg af skole

6 Fordeling af børn ud fra skoletype
1. Hvilken skole går barnet i? 58% går på deres distriktsskole, mens omkring en tredjedel har valgt en fri-/privatskole.

7 børn med andet sprog end dansk i hjemmet går primært på distriktsskolen
1. Hvilken skole går barnet i?

8 Friskolerne har en større andel af forældre med højt uddannelsesniveau
1. Hvilken skole går barnet i? Tendens til at forældre til børn på fri-/privatskolerne har højere uddannelse end øvrige forældre.

9 Skolen ligger generelt i samme kommune som forældrenes bopæl
2. Ligger skolen i den kommune, hvor I bor? Skolen ligger som regel i samme kommune som forældrenes bopæl. For fri-/privatskolerne har 10% angivet, at skolen ligger i en anden kommune.

10 forældrene til børn på privatskole har i højere grad valgt/skiftet til en anden skole…
3. Hvilket af følgende valg omkring barnets skole har du senest truffet? Størstedelen af forældrene har valgt skole til deres barn. Der er en større andel af forældrene til børn på distriktsskoler, som aldrig har tænkt nærmere over deres valg end blandt forældre til børn på andre typer af skoler. Forældre til børn på fri-/privatskoler har i højere grad valgt eller skiftet til en anden skole end andre forældre.

11 … og deres valg er generelt truffet for mere end 2 år siden
4. Hvornår har du truffet dette valg? De forældre, der har valgt at skifte til distriktsskolen, har i højere grad end andre forældre foretaget valget inden for de sidste 12 måneder. Mens forældre til børn på fri-/privatskoler generelt har truffet deres valg for mere end 2 år siden. Spørgsmålet stilles kun til forældre til børn, som har angivet, at de har valgt skole, skiftet skole eller andet i spørgsmål 3.

12 Manglende tilfredshed er en af de primære årsager til skoleskift
5. Hvorfor har du valgt at skifte skole Flytning af bopæl er den primære årsag til skoleskift til distriktsskole… …mens det at skolen passer bedre til barnet/forældrene samt manglende tilfredshed er de primære årsager ved skoleskift til en anden folkeskole eller fri/privatskole. Spørgsmålet stilles kun til forældre til børn, som har angivet, at de har skiftet fra en skole til en anden skole i spørgsmål 3.

13 folkeskolens placering i nærområdet har stor betydning for valg af Distriktsskolen
6. Hvad var afgørende for dit valg af skole? Det at skolen er den lokale folkeskole og er placeret i nærområdet, har den største betydning for valget af distriktsskolen. Dernæst har det, at man har haft et barn samme sted, samt at venner/kammerater går på skolen stor betydning.

14 Kendskab til skolen og skolens omdømme har betydning for valg af en anden folkeskole
6. Hvad var afgørende for dit valg af skole? Det at man har haft et andet barn på skolen, samt skolens omdømme har stor betydning for valget af en anden folkeskole. Ligeledes vigtigt at venner/kammerater går på skolen samt skolens placering.

15 pædagogiske værdier samt klassekvotient har størst betydning for valg af Fri-/privatskole
6. Hvad var afgørende for dit valg af skole? For forældre til børn på fri-/privatskoler har de pædagogiske principper og værdier den største betydning for valg af skole. Klassekvotienten samt skolens omdømme har ligeledes en afgørende betydning for forældrenes valg af skolen.

16 flest der overvejer et skoleskift på distriktsskolerne – primært til fri-/privatskole
7. Har du overvejet at skifte skole? Der er cirka en tredjedel af forældrene til børn på distriktsskolerne, som har overvejet at skifte skole. Heraf har størstedelen af forældrene overvejet et skifte til en fri-/privatskole. Der er under 10% af forældrene til børn på fri-/privatskoler, som overvejer at skifte skole, hvilket er lavere end øvrige forældre.

17 Top 5 overvejelser ifm. skoleskift – pædagogiske værdier er et væsentligt forhold
8. Hvilke forhold indgår i dine overvejelser? Generelt for alle typer af skoler er de pædagogiske principper og værdier et væsentligt forhold i overvejelserne om skoleskifte. Ligeledes er skolens omdømme et væsentligt forhold. Dette især for distrikts- og folkeskoler hvor også klassekvotienten er vigtig. Spørgsmålet stilles kun til forældre til børn, som overvejer et skoleskifte. I figuren indgår kun de fem forhold, der er angivet flest gange for hver af de tre skole typer.

18 overvejelserne ifm. skoleskift – Delt på skoletypen man har overvejet et skifte til
8. Hvilke forhold indgår i dine overvejelser? Halvdelen af de forældre til børn som overvejer at skifte til en fri-/privatskole har angivet at forholdet vedrørende de pædagogiske principper og værdier indgår i deres overvejelser. 30% af de forældre til børn, som overvejer at skifte til en folkeskole, angiver andet som et forhold. Heraf skriver en tredjedel af dem, at trivsel og mobning indgår i deres overvejelser. Generelt er der blandt forældre til børn som overvejer at skifte til en fri-/privatskole større overensstemmelse omkring hvilke forhold, der indgår i deres overvejelser. Spørgsmålet stilles kun til forældre til børn, som overvejer et skoleskifte.

19 DEL 1 ii. Information

20 Information ifm. Skolevalg fås ofte fra ens omgangskreds eller kontakt med skolen
9. Hvor har du eventuelt fået information i forbindelse med skolevalg? Relativ stor andel af forældre til børn på distriktsskoler har ikke søgt information. Generelt fås information i forbindelse med skolevalg via ens omgangskreds og personlig kontakt med skolen. Stor andel af forældrene til børn på fri-/privatskoler angiver personlig kontakt med skolen samt skolens hjemmeside som informationskilder sammenlignet med øvrige forældre.

21 Distriktsskole: Størst tilfredshed med information via personlig kontakt med skolen
Hvor tilfreds er du med de informationer, som du har fået fra: Informationen opnået via Nyborg Kommunes hjemmeside vurderes relativ lavt… …mens der er størst tilfredshed med information via ens omgangskreds og personlig kontakt med skolen. De enkelte spørgsmål stilles kun til de forældre, der har angivet, at de har fået information via det enkelte forhold. Det medfører at nogle forhold har få respondenter, hvilket gør resultaterne mere usikre.

22 Anden folkeskole: Størst tilfredshed med information via ens omgangskreds
Hvor tilfreds er du med de informationer, som du har fået fra: Informationen opnået via Nyborg Kommunes hjemmeside vurderes relativ lavt… …mens der er størst tilfredshed med information via ens omgangskreds og personlig kontakt med skolen. De enkelte spørgsmål stilles kun til de forældre, der har angivet, at de har fået information via det enkelte forhold. Det medfører at nogle forhold har få respondenter, hvilket gør resultaterne mere usikre.

23 Fri-/privatskole: Høj tilfredshed med information via personlig kontakt med skolen
Hvor tilfreds er du med de informationer, som du har fået fra: Forældre til børn i fri-/privatskoler angiver en relativ stor tilfredshed med information via ens omgangskreds, skolens hjemmeside samt personlig kontakt med skolen i forhold til øvrige forældre. De enkelte spørgsmål stilles kun til de forældre, der har angivet, at de har fået information via det enkelte forhold. Det medfører at nogle forhold har få respondenter, hvilket gør resultaterne mere usikre.

24 DEL 1 III. tilfredshed med folkeskolen

25 Der er 76 procent, som angiver at de er tilfredse eller meget tilfredse med folkeskolen
Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns skole? 76% af forældrene er enten tilfredse eller meget tilfredse med deres barns skole. Det er på niveau med landsplan, som dog har en højere andel af de meget tilfredse. Der er 8% af forældrene, som har angivet, at de utilfredse eller meget utilfredse med deres barns skole. Spørgsmålet stilles kun til forældre med børn i folkeskolen.

26 Dialogen og samarbejdet mellem forældre og lærer i folkeskolen vurderes relativt højt
hvor tilfreds er du med følgende: Den største tilfredshed med skolen ses på spørgsmål vedrørende samarbejdet mellem lærerne og forældre samt indsatsen for at få barnet til at føle sig tryg og glad… …mens spørgsmål vedrørende undervisningsmaterialets kvalitet og de fysiske rammer indendørs vurderes relativt lavt. Spørgsmålene stilles kun til forældre med børn i folkeskolen.

27 Generelt er Nyborg kommune på niveau med Landsplan
hvor tilfreds er du med følgende: Lidt højere tilfredshed med skolens udendørsområder sammenlignet med landsplan… …mens indsatsen for at begrænse mobning får en lavere vurdering Spørgsmålet stilles kun til forældre med børn i folkeskolen.

28 Resultatoversigt hvor tilfreds er du med følgende:
Spørgsmålene stilles kun til forældre med børn i folkeskolen.

29 Størst tilfredshed blandt forældre til børn på yngste og ældste klassetrin
Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns skole? Tendens til at forældre til børn på de yngste og ældste klassetrin er mere tilfredse end øvrige forældre Forældre til børn hvor sproget i hjemmet er et andet sprog end dansk er mere tilfredse. Spørgsmålet stilles kun til forældre med børn i folkeskolen.

30 Fokusområder: Formål Med henblik på at højne den samlede tilfredshed er det relevant at identificere de områder, som har en høj betydning for forældrenes samlede tilfredshed, og som samtidig vurderes relativt lavt af forældrene. Ved at udpege disse områder bliver det tydeligt, hvor det er hensigtsmæssigt at sætte ind for mest effektivt at øge den samlede tilfredshed. METODEN: Scoren for forældrenes samlede tilfredshed anvendes som afhængig variabel i de efterfølgende analyser. Det er ved hjælp af en statistisk regressionsanalyse muligt at beregne de enkelte spørgsmåls betydning for forældrenes samlede tilfredshed. Dette giver et mål for, hvilke områder der betyder mest for forældrenes tilfredshed. Der er i forbindelse med analysen fjernet spørgsmål, som har vist sig at være insignifikante i forhold til at forklare forældrenes samlede tilfredshed Betydningen sammenholdes efterfølgende med forældrenes gennemsnitlige vurdering (tilfredshed) på de spørgsmål, der indgår i en prioriteringsmatrice.

31 Udpegning af fokusområder i forhold til den samlede tilfredshed
den Gennemsnitlige tilfredshed på spørgsmål sammenholdt med deres betydning for den samlede tilfredshed Faglig udbytte af undervisningen Det faglige udbytte af undervisning har den højeste betydning for den samlede tilfredshed. Spørgsmålet får dog en relativ høj vurdering af forældrene Indsats for at udfordre dit barn Indsatsen for at udfordre barnet får den tredje højeste betydning for den samlede tilfredshed. Spørgsmålet får samtidig en relativ lav vurdering af forældrene. Det vil derfor være relevant med en indsats her.

32 Konklusion del 1 (1) Valg af skole
Der er 58% som går på deres distriktsskolen, mens 34% har valgt at gå på en fri-/privatskole. Der er en tendens til at forældrene til børn på fri-/privatskole har højere uddannelsesniveau end øvrige forældre. Skolen ligger som regel i samme kommune som bopælen. Dog er andelen af forældre til børn hvor skolen ligger uden for bopælskommunen højere for fri-/privatskolerne. Forældre til børn på fri-/privatskoler har i højere grad valgt eller skiftet til en anden skole end andre forældre og de har primært truffet deres valg for mere end 2 år siden. Valg af skole der passer barnet/forældrene bedre samt manglende tilfredshed med skolen er blandt de primære årsager til skoleskift, dette især for anden folkeskole og fri-/privatskolen. Det at skolen er i nærområdet har stor betydning for valg af distriktsskolen, mens det ved valg af en anden folkeskole ofte er kendskab og omdømme, der har betydning. Ved valget af fri-/privatskole er det de pædagogiske principper og værdier samt klassekvotienten, der har betydning. Andelen af de forældre, der overvejer et skoleskifte, er størst på distriktsskolerne hvoraf størstedelen overvejer et skifte til en fri-/privatskole. Forholdene som indgår i overvejelser omkring skoleskifte er magen til de forhold, som havde betydning for valget af fri-/privatskole (de pædagogiske principper og værdier, klassekvotient). Blandt forældre til børn som overvejer et skifte til en fri-/privatskole er der relativ stor overensstemmelse omkring hvilke forhold, der indgår i overvejelserne.

33 Konklusion del 1 (2) Information*
Information i forbindelse med skolevalg fås ofte fra ens omgangskreds eller kontakt med skolen. Forældrene er især tilfredse med informationen via ens omgangskreds og den personlige kontakt med skolen. Der er generelt højere tilfredshed med informationen hos forældre til børn på fri-/privatskoler. Den information forældrene er mest utilfredse med er Nyborg Kommunes hjemmeside samt information fra skole-/forældreorganisationer. Tilfredshed med skolen Der er 76 procent af forældre til børn i folkeskolen, som angiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse. Den største tilfredshed med skolen ses på spørgsmål vedrørende samarbejdet mellem lærerne og forældre samt indsatsen for at få barnet til at føle sig tryg og glad, mens spørgsmål vedrørende undervisningsmaterialets kvalitet og de fysiske rammer indendørs vurderes relativt lavt. Forældre til børn hvor sproget i hjemmet er et andet sprog end dansk samt forældre til børn på de yngste og ældste klassetrin er mere tilfredse end øvrige forældre. *Nogle af tilfredshedsspørgsmålene vedrørende information har få respondenter, hvilket gør resultaterne mere usikre.

34 DEL 2 registerbasereT analyse gennemført i forbindelse med brugerundersøgelsen i Nyborg kommune

35 Om dette AFSNIT I dette notat afrapporteres resultaterne af den registerbaserede analyse, der er gennemført i forbindelse med brugerundersøgelsen i Nyborg kommune. Formålet med analysen er at give en sammenlignende karakteristik af forældre med børn i hhv. folkeskoler og privatskoler.

36 DATA Analysen bygger på data fra forskellige registre fra Danmarks Statistik. Rambøll har adgang til disse data via vores forskeraftale med Danmarks Statistik. I praksis foretages analyserne således på Danmarks Statistiks forskermaskiner, som Rambølls konsulenter tilgår via en fjernadgang. Medarbejdere fra Danmarks Statistisk Forskerservice har forinden sørget for at anonymisere data. Dvs. Rambølls konsulenter ser aldrig de rigtige cpr-numre. Følgende registre er anvendt i analysen: - Elevregistret: Forløbsregister over alle ordinære uddannelser (herunder grundskoler) - Institutionsregistret: Kategorisering af folkeskoler hhv. fri-/privatskoler. - IDA-databasen: Socioøkonomiske baggrundsforhold for forældrene - Registret over bopælsændringer: Tilflytning til kommunen

37 Definitioner og afgrænsninger
Analysen er gennemført for med udgangspunkt i skoleåret 2012/2013, da data for skoleåret 2013/2014 endnu ikke er tilgængeligt i registrene. Som sammenligning er der set på skoleåret 2007/2008, da dette er det tidligste år, hvor sammenligneligt data er tilgængeligt. Analysen tager udgangspunkt i borgere, der pr. 1/ hhv. 1/ boede i Nyborg kommune og havde børn indskrevet i en grundskole (fri/privat- eller folkeskole, men ikke specialskoler og lign.) i skoleåret 2012/2013 hhv. 2007/2008. Det kan være en skole i Nyborg kommune eller i andre kommuner. Analysen dækker kun de børn, der har bopæl i Nyborg kommune. Både forældre, der bor sammen med barnet og de, der ikke gør, er medtaget – så længe de bor i Nyborg kommune. Dvs. analysen dækker ikke forældre, der bor uden for kommunen og har børn boende i Nyborg kommune. Ligeledes dækker analysen ikke børn, der går på skoler i Nyborg kommune, men ikke bor i kommunen. Denne afgrænsning er valgt, da fokus for brugerundersøgelsen er Nyborg kommunes borgere.

38 Definitioner og afgrænsninger (2)
Følgende forhold omkring barnet indgår i analysen: Går barnet i fri-/privatskole eller i grundskole? Går barnet i skole i Nyborg kommunen eller i en anden kommune? Går barnet i indskoling, på mellemtrinnet eller i udskoling?

39 Definitioner og afgrænsninger (3)
Følgende baggrundsfaktorer for forældrene indgår i analysen: • Forældres bruttoindkomst i året før opgørelsestidspunktet (hhv og 2006): Bruttoindkomst er den indkomst, der kommer til almindelig indkomstbeskatning. Denne består af: o Personlige A-skattepligtige indkomster (løn, pensioner fra pensionskasser mv., overførselsindkomster fra offentlige kasser, honorarer m.m.) o Indkomst som selvstændig (overskud af selvstændig virksomhed inkl. B-skattepligtige konsulenthonorar m.m.), kapitalindkomst(renteindtægter m.m.) o Indkomster fra udlandet (løn, pension, kapitalindkomst og erhvervsindkomst m.m.) • Forældres alder på opgørelsestidspunktet • Forældres familietype/husstandstype på opgørelsestidspunktet: o Enlig o Ikke-enlig (gift/samboende/samlevende/registreret partnerskab) • Forældres etnicitet (dansk el indvandrer/efterkommer jf. Danmarks Statistiks definition) • Forældres primære socioøkonomisk status i året før opgørelsestidspunktet: o Beskæftiget (lønmodtager eller selvstændig) o Ledig o Pensionist/førtidspensionist, under uddannelse eller andet • Forældres højst fuldførte uddannelse på opgørelsestidspunktet: o Ingen grundskole eller kun grundskole/ungdomsuddannelse o Erhvervsuddannelse o Kort videregående uddannelse o Mellemlang eller lang videregående uddannelse • Tilflyttere (ja/nej): Forælder er tilflyttet Nyborg kommune inden for de seneste to år før opgørelsestidspunktet (1/ hhv. 1/1-2007) og som ikke inden for de seneste 10 år har boet i Nyborg kommune.

40 Resultater del 2 Pr. 1/ var der børn bosiddende i Nyborg kommune, som gik i grundskolen i skoleåret 2007/2008. Tallet var lidt mindre pr. 1/1-2012, hvor der var børn bosiddende i Nyborg kommune, som gik i grundskolen i skoleåret 2012/2013. En mindre del af disse gik på en skole uden for Nyborg kommune (hhv. 4,4 og 6,8 pct.). Hhv. 54,4 og 58,6 pct. af de, der gik i skole uden for Nyborg kommune gik i en fri-/privatskole. Dette er en højere andel end for de, der gik i skole i Nyborg kommune, hvor hhv. 22,2 og 29,2 pct. af eleverne gik i en fri-/privatskole (sidstnævnte tal fremgår ikke direkte af Tabel 1, men kan findes ud fra tallene i tabellen).

41 Resultater del 2 (2)

42 Resultater del 2 (3) I 2007 var der en større andel af eleverne, der gik på skoler i andre kommuner i udskolingen end i indskolingen og mellemtrinnet. Denne forskel findes ikke i Der er ligeledes en større andel, der går på fri-/privatskoler i udskolingen – dette gælder både i 2007 og 2012. Det primære formål med analysen er at se på forældrene til disse elever. For omkring 98,5 % af eleverne er der identificeret to forældre og for stort set alle af de resterende er der identificeret mindst én forælder. Som tidligere beskrevet afgrænses analysen til forældre bosiddende i Nyborg kommune. I alt er der hhv og børn bosiddende i Nyborg kommune, som har mindst én forælder bosiddende i Nyborg kommune, svarende til over 99 pct. af de børn, der bor i Nyborg kommune (de resterende bor ikke sammen med nogen biologiske forældre). Størstedelen af disse (98,8 pct.) har begge forældre bosiddende i Nyborg kommune. Det er disse forældre, der beskrives i det følgende. Hvis en forælder har flere børn i gruppen, der analyseres, indgår disse forældre en gang for hvert barn. Dvs. Tabel 2 beskriver, hvordan en forælder i gennemsnit vil se ud, hvis man tager et tilfældigt barn i gruppen. I 2007 var der unikke mødre og unikke fædre. I 2012 var der unikke mødre og unikke fædre.

43 Resultater del 2 (4)

44 Resultater del 2 (5) Tabel 2 viser, at der overordnet set er de samme forskelle mellem forældre til børn i fri-/privatskoler i år 2012, som i år Niveauerne har i nogle tilfælde flyttet sig (fx pga. konjunkturforhold), men forskellen forbliver omtrent den samme. Følgende forhold observeres: Indkomst: Forældre til børn på fri-/privatskoler har generelt en statistisk signifikant højere indkomst end forældre til børn i folkeskoler. Dette gælder både fædre og mødre – og i begge år. Alder: Forældre til børn på fri-/privatskoler er statistisk signifikant ældre end forældre til børn på folkeskoler. Der er dog tale om en mindre forskel i alderen på omkring et år. Familietype (andel enlige): Forældre til børn på fri-/privatskoler er statistisk signifikant i mindre grad enlige end forældre til børn i folkeskoler. Dette gælder dog ikke for fædre i år 2007. Etnicitet: Der er en statistisk signifikant lavere andel forældre med ikke-dansk baggrund på fri-/privatskoler end i folkeskoler. Beskæftigelse: Der er en statistisk signifikant højere andel forældrene på fri-/privatskolerne, der er i beskæftigelse end blandt forældrene i folkeskolen. Uddannelsesniveau: Der er en lavere andel af forældre til børn på fri-/privatskoler end i folkeskolen, som har grundskole/en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Det samme gælder for andelen med en erhvervsuddannelse. Andel med en kort videregående uddannelse er relativt ens, mens andelen med en mellemlang eller lang videregående uddannelse er højere på fri-/privatskoler end i folkeskoler. Disse forskelle er statistisk signifikante. Tilflyttere: Der er ikke statistiske signifikante forskelle i andelen af tilflyttere blandt forældre på hhv. fri-/privatskole og folkeskoler. Dog er der statistisk signifikant forskel for mødre i år 2012, hvor der en lavere andel af mødre på fri-/privatskoler er tilflyttere end mødre til børn i folkeskolerne.

45 Resultater del 2 (6) I Tabel 3, Tabel 4 og Tabel 5 ses tilsvarende karakteristika for hhv. forældre til børn i indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. For langt de fleste karakteristika er der de samme forskelle i hhv. indskolingen, mellemtrinnet og på udskolingen, som der var generelt set. Dog er der i indskolingen i år 2012 ikke længere en signifikant forskel på andelen forældre med dansk baggrund i hhv. fri-/privatskole og folkeskolen.

46 Resultater del 2 (7)

47 Resultater del 2 (8)

48 Resultater del 2 (9)