KaareLBK Vartov 28.02.2013.

Præsentationer af emnet: "KaareLBK Vartov 28.02.2013."— Præsentationens transcript:

1 KaareLBK Vartov

2 Highlights: Ole Kassow – Partner Ting forandres, teknologier som vi kender i dag vil være afviklet i løbet af de næste år. Det skrevne sprog vil være slut om 50 år. Mennesket oplever beslutningslammelse, når der er valgmuligheder. Der sker noget inde i hjernen, der gør ,at vi ikke kan overskue så mange muligheder, og vi vælger derfor oftest det kendte. Valgmulighederne bliver flere og flere og der er brug for hjælp til det gode valg. Det er bibliotekernes eksistensgrundlag. Vi skal omfavne teknologierne – men det kræver mod, nysgerrighed, og nye kompetencer til at gå ud der, hvor I ikke er i dag. Nye formidlingsområder: Hvad er det, der bliver svært at formidle: De nære ting, de historier, hvordan var tingene i en anden tid. Det er noget af det som teknologier ikke kan gribe – at skabe en relation, det følelsesmæssige – det der rør hjertet. Bibliotekerne kan være Kulturcenter – kulturbærende – at løfte de ting der kan være uhåndgribelige fra generation til generation. Prøv at lave nekrologtesten - hvilken markant forskel har biblioteket gjort Find the bright spots – solskinshistorierne, hvor virker det og hvordan kan vi eskalere dem Document titel

3 Highlights: Astrid Læssø – Direktør, Mandag Morgen Velfærd Den brændende platform må aldrig være anledningen – men målet Hvis vi bare var tilbage i 2008 havde vi så den optimale velfærdsmodel/biblioteksmodel eller trænger det ikke til at vi gør det på en anden måde? Det vi har spurgt os selv om i RessourceDK er, om vi ikke har en lang række ressourcer i forvejen. Spørgsmålet er om vi er gode nok til at se de mange ressourcer vi har, og om vi er gode nok til at anvende dem. Det handler om mindset: Identificerer ressourcer og bringe dem i spil. Vi tager næsten altid fat i det, vi plejer at gøre. Hvordan kan vi som bibliotek, se på nye ressourcer ,og hvordan kan biblioteket blive set som en ressource af andre. Vi bliver nødt til at arbejde på nye måder, og se hvordan man strategisk kan arbejde med at bringe nye ressourcer i spil. Vi skal tænke ud fra funktioner og multibel anvendelse =multifunktionalitet. Hvordan kan bygninger have flere funktionaliteter i spil på en gang og hvordan kan vi samarbejde på tværs af f.eks. skolebibliotek, jobcenter, plejehjem om denne anvendelse. Document titel

4 Det er nemlig med brands som med mennesker:
Highlights: Robert Jensen– Direktør, Black Network Den klare kernefortælling er styrende for både handlinger, kommunikation og visuel fremtoning. Når kernefortællingen er afklaret, er det ulige lettere, at prioritere – og give retning til – hvad man som brand Gør: konkrete handlinger, Siger: kommunikation tone/stil og Syner: udseende/ den visuelle retorik. Kernefortællingen fungerer som et styringsredskab – et filter for tiltag og ideer lige nu og fremadrettet . Den bidrager også til at afbalancere og at sikre en overensstemmelse mellem Gør, Siger og Syner. Det er nemlig med brands som med mennesker: Det ydre vurderes før det indre. F.eks. opførsel, sprog og udseende. Og det er ulige mere appellerende at komme tættere på én, der gør det samme som han siger – modsat én der siger ét, men gør noget andet. Opgave: Formuler jeres kernefortælling på max 24 ord – I har 2 minutter! Document titel

5 Vend svagheder til styrker Handlinger skaber holdninger
Start med målet Vend svagheder til styrker Handlinger skaber holdninger Document titel

6 De strategiske spor Spor 1 Uddannelse/dannelse
KaareLBK De strategiske spor Spor 1 Uddannelse/dannelse Fremtidens bibliotek skal spille en vigtig rolle i uddannelsen og dannelsen af ungdommen. Der skal satses hårdt på at gøre biblioteket til det sted, hvor blandt andet de unge naturligt søger viden – både online og offline. Spor 2 Det lokale – det aktive medborgerskab Kan biblioteket opnå en ny samlende funktion? Kan biblioteket blive det sted hvor borgerne mødes? Det forudsætter udvikling af nye services og tilbud. Det forudsætter ændringer i det fysiske rum. Spor 3 Fremtidens kulturformidling Kan bibliotekerne skabe nye platforme, der kobler det digitale med det fysiske? Hvordan sikrer vi, at bibliotekerne fortsat udfordrer og udvider borgernes kulturelle horisont? Spor 4 Vækst, innovation og erhvervsliv Kan bibliotekerne blive iværksætternes foretrukne opstartspartner? Kan bibliotekerne spille en rolle på vidensydelser og give adgang samt kvalificeret rådgivning til brug af databaser mv). Spor 5 Fremtidens brugere – børn/unge Fremtidens brugere får helt andre tilgange til viden. Hvordan sikrer vi, at de unge helt naturligt vælger bibliotekerne, som deres foretrukne sted at søge viden. Hvordan får vi dem fra Baresso til biblioteket?

7 Skabe kompetente borgere
KaareLBK De tværgående temaer Det fysiske Det digitale Det at formidle Services/tilbud Skabe kompetente borgere

8 Dogmer Nødvendighed Fokus på det hvor der SKAL ske en forskel. Passion
KaareLBK Dogmer Nødvendighed Fokus på det hvor der SKAL ske en forskel. Passion Brug kun tid på de løsninger I selv VIL arbejde med. Udefra og ind perspektiv Tag afsæt i samfundet og borgerne og bryd vanetænkningen. Handling skaber nye holdninger Konkrete koncepter kan ændre mindset og holdninger. Høje ambitioner og høj hastighed på få projekter Få handlinger der skaber fællesskab og opmærksomhed. Involver alle – også udfordrerne Eksperter fra helt andre brancher kan pege på genveje.

9 Resultatskabelon Bord 1
KaareLBK Resultatskabelon Bord 1 Vartov

10 Beskrivelse af handlingen – Demokratisk dannelse
KaareLBK Beskrivelse af handlingen – Demokratisk dannelse Konkretisering Hvorfor Hvad er vores overordnede formål: - Øge valgdeltagelsen i Randers Kommune 2%. Tage fat i samfunds problem – manglende interesse for demokratiet - Understøtte den demokratiske dannelse - Skabe kompetente borger i et demokrati Hvad Beskriv handlingen: - Opbygge netværk. - Lær at formulere et debatindlæg.. Kvalificere borgerne til at indgå i debatten - Biblioteket som facilitator for det politiske dialogrum. Hvem Hvem er de væsentligste aktører: - Uddannelsesinstitutioner - Daginstitutioner Medier, arbejdspladser Bybilledet Ungdomspolitiske organisationer Hvordan: (Finansiering og tovholdere) Hvad skal der til for at realisere dette: - Konkurrence om at blive ”stemmested” - Klæde kandidater på - Skab en borgerinddragende event omkring valget

11 Hvad er næste skridt KaareLBK
Hvilke interessenter skal involveres og hvordan? 1: Politikere. Deltagere. Debatskabere. 2: KU – sagsfremstilling. Sikre legitimitet og samarbejde. 3: Regionale nationale medier. Opfølgning. Debatprogrammer. On location. 4: Faste partnere som f.eks. Uddannelsesinstitutioner. Rum. Information. Deltagere. Synliggørelse. Løfte opgaven. Hvordan skaber I ejerskab? 1: 2: 3: Hvad er jeres næste skridt? 3: Overordnet læring: Fælles projekter på tværs. Synlighed. Bevis for samfundsværdi. PRIORITERING – synliggøre konsekvenser. Image. Kommunalt samarbejde. Hvem er allerede gode på området? - Nævn de tre bedste Hvordan kan I udnytte netværket hvilke tre tiltag vil I sætte i gang med det samme Videndeling hvordan vil I skabe samarbejde på tværs?

12 Aktionsplan KaareLBK Titel på projekt/handling
Generobring af demokratiets kraft Målet Hvad skal effekten være ? Større deltagelse i demokratiet. Helt konkret en stigning på 2% point Hvad? Beskriv handlingen Samarbejde med public service institutioner. Lave nationalt koncept Opstart af netværk Hvad får folk til at stemme / ikke at stemme? Skab interessen. Giv ansvaret tilbage til folket. Synliggør ideen / mening. What’s in it for you / us / them? Arbejd på målgruppens præmisser Skab rum for indflydelse (samarbejde med politikere) Møderum / talerør Hvordan? Hvordan skal handlingen udføres? Hvad er det allerførste skridt? Politisk accept Etabler med kerneinteressenter (public service inkl. andre biblioteker) og lokale interessenter Udnytte ”husene” (bibliotekerne) Aktive medborgere Involvere frivillige som ambassadører Hvornår? De vigtigste milepæle Det allerførste skridt 1. Skolernes planlægning 2. Øvrige samarbejdspartnere.. Hvem? Hvem skal være ansvarlig for handlingen? Hvem andre skal vi samarbejde med? Facilitator: Bibliotekerne Daginstitutioner, erhvervsliv, foreninger, frivillige osv. Her er den aktionsplan som vi kommer til at arbejde i. Alle øvelser i løbet af dagen skal i sidste ende kunne overføres til denne.

13 Resultatskabelon Bord 2
KaareLBK Resultatskabelon Bord 2 Vartov

14 Beskrivelse af handlingen
KaareLBK Beskrivelse af handlingen Konkretisering Hvorfor Hvad er vores overordnede formål: At blive bedre til at befordre og faclitere brugeres aktivitetsideer på eller med biblioteket Hvad Beskriv handlingen: - Ide og proces med at skabe et undergrunds bibliotek - Åbenhed overfor udefrakommende - Være opsøgende - Biblioteket agerer som begreb ude i lokalsamfundet: arrangementer ude - IT hjælp til selvhjælp evt via andre - Indeholder en diskussion internt om brug af frivillige enkeltpersoner eller foreninger - Udfordre os på de blinde pletter: få negative med ind i projekterne Hvem Hvem er de væsentligste aktører: Medarbejdere på biblioteket Borgerne f.eks. frivillige - Hvordan: (Finansiering og tovholdere) Hvad skal der til for at realisere dette:

15 Hvad er næste skridt KaareLBK Hvilke interessenter skal
involveres og hvordan? 1: Lydavis: Blinde & svagtseende 2:læsesvage 3:Uddannelsesinst. Der underviser læsesvage: VUC Biblioteket som institution og medarbejdere Frivillige som producenter Den trykte presse NOTA Lokalradioen Hvordan skaber I ejerskab? 1: involvering af brugere der er ambasadører i lokalsamfundet 2: Give producenterne frie rammer og facilitere udstyr 3:Kontakt til de formelle foreninger og pårørende ved ny lydavis Hvad er jeres næste skridt? 1: Markere bibliotekets nye tilbud politisk 2: Brugerundersøgelse og behovsafdækning Fra offentlig drift til drift ved frivillige 3: Hvem er allerede gode på området? - Nævn de tre bedste Hvordan kan I udnytte netværket hvilke tre tiltag vil I sætte i gang med det samme Videndeling hvordan vil I skabe samarbejde på tværs?

16 Aktionsplan KaareLBK Titel på projekt/handling
Unge / lydavis / foreninger og enkeltpersoner Målet Hvad skal effekten være ? Demokratisk kontext Biblioteket er gatekeeper Hvad? Beskriv handlingen Facilitering Biblioteket som matchmaker: vi kan kvalifiicere ideerne – vi har overblikket – vi kender lokalområdet Hvordan? Hvordan skal handlingen udføres? Hvad er det allerførste skridt? Vi skaber relationerne Facebook profil ”overdragelse” til brugerne (processen Hvornår? De vigtigste milepæle Det allerførste skridt 1.Vi starter nu 2. Hvem? Hvem skal være ansvarlig for handlingen? Hvem andre skal vi samarbejde med? Her er den aktionsplan som vi kommer til at arbejde i. Alle øvelser i løbet af dagen skal i sidste ende kunne overføres til denne.

17 Resultatskabelon Bord 3
KaareLBK Resultatskabelon Bord 3 Vartov

18 KaareLBK Konkretisering af mål Målet vi vil nå Med afsæt i inspirationen og den valgte udfordring skal målet nu konkretiseres: Jeres fælles mål er: At være lokal dynamo for kulturel dannelse

19 De bedste eksempler KaareLBK Eksempel Afgørende faktorer
1 Læsegrupper, som får redskaber til at få lukket teksten op og blive aktive på den måde Vi er igangsættere, vi giver dem værktøjer, vi servicerer dem 2 Opsøgende virksomhed, personalet tager ud og møder kulturer (out of the box) Bruge andre kulturer, modeller og møde biblioteksfremmede og formidle 3 Aktiviteter i rummet, der er anderledes eller skaber andet end man forventer Fx en billedskole, der arbejder midt i biblioteksrummet, andre bliver fanget af det, der sker noget uventet og det er synligt og ikke gemt af vejen i lukkede rum (serendipitet)

20 Beskrivelse af handlingen
KaareLBK Beskrivelse af handlingen Konkretisering Hvorfor Hvad er vores overordnede formål: At være lokal dynamo for kulturel dannelse - For at få kompetente borgere, der kan byde ind til en samfundsmæssig udvikling - Sammenhængskraft, rødder og relationer lokalt - Det personlige møde er afgørende for at få ting til at ske (igangsættelse) Hvad Beskriv handlingen: - At bryde rummet ned og skabe uventede handlinger og oplevelser - Lave åbne aktiviteter, være igangsættere og få ting til at ske (inddrage frivillige) Sætte inspirerende rammer og skabe temaer der inviterer indenfor, facilitere forskellige interessefællesskaber At skabe aktiviteter i rummet, giv slip på rummet, så der skabes ejerskab til biblioteket og det, der foregår Hvem Hvem er de væsentligste aktører: - De kendte aktører og brugere, men også partnerskaber med andre og uventede aktører - Samskabende med andre kulturer (formidling til andre kulturer) Inddrage de unge i brugen af bibliotekets rum, hvor de indretter sig selv, selv arrangerer Inddrage de andre aktører på det kulturelle felt, de kan noget, vi ikke kan, men også fra andre områder end det kulturelle nye aktivitet sættes kun i gang, når der kan inddrages mindst en ekstern samarbejdspartner Lokal forfatter (forfatterskole), lokalavis, lokal tv (optages eller live på nettet), fotoklubben kunne fastholde det og efterfølgende lave en udstilling, der er mange aktører, der er mulige at bringe i spil Hvordan: (Finansiering og tovholdere) Hvad skal der til for at realisere dette: -

21 Hvad er næste skridt KaareLBK
Hvilke interessenter skal involveres og hvordan? 1: Et lokalt teater 2: En forestilling i det åbne rum, der bliver skabt på stedet, af skuespillere, instruktører og dem, der er på biblioteket den dag 3: Der kan spilles roller, skabes kulisser, skrives på stykket, spilles, måske skal der musik til, måske over flere dage/aftener, der kan findes litteratur og inspiration på stedet Hvordan skaber I ejerskab? 1: Folk der går ud, rollen skrives ind i stykket 2: Ideen udvikles i samarbejde med teatret, det kunne være et specielt eller aktuelt tema, fattigdom, julekalender, Søren Kierkegaard eller tilsvarende 3: deltagerstyret, måske invitere ungdomsskolen eller en tilsvarende gruppe 4: Hvem er publikum, vi skal ud og have flere med ind for at opleve forestillingen, det kunne give nye brugere af biblioteket, vil man have en rolle, bliver man nødt til at blive Hvad er jeres næste skridt? 1: Kontakt til et lokalt teater, hvad er fordelen og udfordringen for dem og for os 2: Kontakt til ungdomsskolen, gymnasierne og andre steder, hvor der er teaterlinjer eller projekter 3: Sy og design steder kan inviteres til at hjælpe med kulisser og kostumer Hvem er allerede gode på området? - Nævn de tre bedste Hvordan kan I udnytte netværket hvilke tre tiltag vil I sætte i gang med det samme Videndeling hvordan vil I skabe samarbejde på tværs?

22 Aktionsplan KaareLBK Titel på projekt/handling Bryd rummet ned Målet
Hvad skal effekten være ? Andre brugere får øjnene op for at bruge rummet og biblioteket på en anderledes måde Skabe nye forbindelser Skabt et nyt lokalt fællesskab på tværs og større end det vi kender Involvering og grænser brydes ned Udvikling af udtryksformer Hvad? Beskriv handlingen Sælge ideen – skabe forståelse og begejstring på biblioteket Kontakt til de eksterne parter, skabe forståelse og begejstring Forberedelse Presse Handling Evaluering og næste forestilling (fra pilotprojekt til næste forestilling) Hvordan? Hvordan skal handlingen udføres? Hvad er det allerførste skridt? Medspillerne findes Ring eller skriv til relevante Skabe rum, flytte reoler, skabe plads, smide ting ud for at få plads Skabe større forandringer end at det kan reetableres næste dag Skal efterlade et mere permanent spor/udtryk i rummet Hvornår? De vigtigste milepæle Det allerførste skridt 1. Find de relevante parter inden 1. april 2. Forbindelsen etableres og der sættes tid på første forestilling (inden sommerferien) Hvem? Hvem skal være ansvarlig for handlingen? Hvem andre skal vi samarbejde med? Marianne, Frank, Jytte, Stefan og Lene Teaterfolkene Ungdomsskolen, gymnasierne og de kreative, kunstneriske linjer herfra, billedskoler, erhvervslivet som sponsorer og aftenskolerne Her er den aktionsplan som vi kommer til at arbejde i. Alle øvelser i løbet af dagen skal i sidste ende kunne overføres til denne.

23 Resultatskabelon Bord 4
KaareLBK Resultatskabelon Bord 4 Vartov

24 Konkretisering af mål Målet vi vil nå
KaareLBK Konkretisering af mål Målet vi vil nå Med afsæt i inspirationen og den valgte udfordring skal målet nu konkretiseres: Jeres fælles mål er: Udvikle et koncept lokalt, som kan bruges nationalt

25 De bedste eksempler KaareLBK Eksempel Afgørende faktorer
1Herning: Tilbud til nystartede virksomheder om at kunne opstille udstillinger om deres virksomhed, produkter og tilbud en uge i biblioteksrummet. Desuden mulighed for at demonstrere sin ide for publikum. Aktiv igangsættende, personligt engagement, fleksibilitet, professionel service, ”alt er muligt”, ingen berøringsangst overfor kommercialisering. 2 Fabab: (Kultur Valby / Københavns biblioteker) 3D-værksted for alle (iværksættere, studerende, alm. Interesserede) Frontløber-teknologi (findes kun i studieregi i forvejen i Kbh). Dyr teknik stillet gratis til rådighed til alle borgere. Tydelig pr på tilbuddet/produktet. 3 Frederikssund: Kontakt til HR-afdelingen i større virksomheder med tilbud om ydelser Fokus på gevinst for virksomheden, lydhørhed overfor forslag, professionelt udtryk i handling og indtryk.

26 Beskrivelse af handlingen
KaareLBK Beskrivelse af handlingen Konkretisering Hvorfor Hvad er vores overordnede formål: At skabe værdi og vækst for erhvervslivet i lokalområdet, ved at være en attraktiv og uomgængelig samarbejdspartner for opstartsvirksomheder / vækstlaget Hvad Beskriv handlingen: Være fleksibel ift. virksomhedernes behov Være professionelle: -Medarbejderne er engagerede, opkvalificerede og klar over formål, form og tilbud Organisationen/biblioteket er klar over formål, for, tilbud og ansvarlige (medarbejdere) og fleksibel ift. brugernes behov Tilbuddet er lavet i samarbejde/dialog med det enkelte bruger/firma - Udtrykket (pr) er ensartet, tydeligt og lavet af fagfolk Ikke have berøringsangst overfor det kommercielle Hvem Hvem er de væsentligste aktører: - Lokale erhversråd, beskæftigelsesrådene, brancheforeninger, håndværksrådet / Dansk Industri Kommunens øvrige forvaltninger Hvordan: (Finansiering og tovholdere) Hvad skal der til for at realisere dette: Ledelsesmæssig beslutning / strategisk valg Klar beslutningskompetence/råderum til de medarbejdere, der har opgaven Forsøgsorganisering

27 Hvad er næste skridt KaareLBK
Hvilke interessenter skal involveres og hvordan? 1:Interne (personale, medarbejdere, forvaltningen, byråd) via virksomhedsplaner. Ledelsen kommunikerer det præcist ud og tildeler resurser (timer, navne på nøglepersoner + kompetencer) I forhold til forvaltningen start på udvikling af koncept: Ledelsen masserer forvaltningen og det politiske niveau 2:- Lokale erhversråd, beskæftigelsesrådene, brancheforeninger, håndværksrådet / Dansk Industri. 2 udviklingsfaser: fase 1: Udvikle tilbud/konceptet. Fase 2: Aktiv opsøgning ud med biblioteket for at teste tilbud. 3: Hvordan skaber I ejerskab? 1:Fokus:Hvad får de ud af det? Hvad vil vi med det og 2: Midlet er dialog 3, mandat til den enkelte medarbejder 4: At ansvarlige medarbejdere får tildelt tid, resurser, frihed og rette plads i organisationen til arbejdet Hvad er jeres næste skridt? 1: Ledelsen beslutter at de vil det, og klapper (kort) af med andre forvaltninger. 2: Ledelsen sætter en ramme, udvælger medarbejdere og tildeler ress. og tid og giver medarbejderen mandat og kommandoveje 3: Medarbejderne går i gang og tager kontakt til virksomheder og organisationer Hvem er allerede gode på området? - Nævn de tre bedste Hvordan kan I udnytte netværket hvilke tre tiltag vil I sætte i gang med det samme Videndeling hvordan vil I skabe samarbejde på tværs?

28 Aktionsplan KaareLBK Titel på projekt/handling
Skab vækst og arbejdspladser i x kommune Målet Hvad skal effekten være ? Aktiv samarbejde med x virksomheder. Virksomhederne oplever værdiforøgelse som konsekvens af samarbejdet Der startes virksomheder, som ellers ikke ville blive startet Iværksættere bruger bibliotekstilbud om samarbejde Hvad? Beskriv handlingen 1: Ledelsen beslutter at de vil det, og klapper (kort) af med andre forvaltninger. 2: Ledelsen sætter en ramme, udvælger medarbejdere og tildeler ress. og tid og giver medarbejderen mandat og kommandoveje 3: Medarbejderne går i gang og tager kontakt til virksomheder og organisationer Hvordan? Hvordan skal handlingen udføres? Hvad er det allerførste skridt? Lederen beslutter at ville det og prioritere resurser til det. Lederen Hvornår? De vigtigste milepæle Det allerførste skridt 1. Aktivt samarbejde etableret med min. 3 virksomheder 2. Næste uge Hvem? Hvem skal være ansvarlig for handlingen? Hvem andre skal vi samarbejde med? Den enkelte medarbejder Her er den aktionsplan som vi kommer til at arbejde i. Alle øvelser i løbet af dagen skal i sidste ende kunne overføres til denne.

29 Resultatskabelon Bord 5
KaareLBK Resultatskabelon Bord 5 Vartov

30 De bedste eksempler KaareLBK Eksempel Afgørende faktorer
1 Aktiviteter med store børn/unge som aktører og (med)producenter Vi inviterer vi faciliterer vi træder et skridt tilbage og giver plads 2 Først ud af huset - så hjem til os: biblioteksorientering for 4. kl og famlier Vi går ud og møder målgruppen hvor den er Vi inkluderer både den professionelle og den personlige voksne Vi bruger pull-push strategi til at gøre nysgerrige 3 Biblioteksrummet som inviterende arena for legen og fysikken Vi arbejder metodisk med rummet Vi prioriterer og synliggør målgruppens interesser Vi anvender dramaturgi og scenografib

31 Beskrivelse af handlingen
KaareLBK Beskrivelse af handlingen Konkretisering Hvorfor Hvad er vores overordnede formål: - Vi vil danne rammen for fortællingen om ’spiren’ - Børn og unge skal forelske sig i biblioteket - Biblioteket skal vøre barnets første kæreste (den første forelskelse glemmer man aldrig) Bibliotekerne skal være mistbænke for alt godt i livet til børn og unge Kindergarten! Vi vil vøre en væsentlig aktør i processen med at gro demokratiske medborgere – fra begyndelsen - Vi vil realisere det livsduelighedsgørende yndlingssted - Vi er til stede på stedet, online onsite Hvad Beskriv handlingen: - Afdækning af produkter til børn: har vi de rigtige produkter - Afdækning af produkter til børnefamilier: har vi de rigtige produkter Afdækning af produkter til unge: har vi de rigtige produkter Analyse af afdækning og match med målgrupper - Opstilling af ønsket produktportefølje - Plan for produkter - Tests i miljøer Metode for produktudvikling - Metode for innovation - Metode for videndeling, afrapportering mm Hvem Hvem er de væsentligste aktører: - Private partnerskaber, fx producenter og forskningsinstitutioner Nationale fællesskaber, herunder stakeholders på videndeling Aktive medborgere Testgrupper - Og målgrupperne  Hvordan: (Finansiering og tovholdere) Hvad skal der til for at realisere dette: - organisering: kort vej fra talk to walk, tydelig rolle/ansvarsfordeling - Estimat af ressourcer > prioritering og budget - handlings- og aktivitetsplan med kritiske veje, kill your darlings moments etc.

32 Hvad er næste skridt KaareLBK
Hvilke interessenter skal involveres og hvordan? 1: børns prof og personlige netværk Daginstitionsfolk via visitter, interviews, div PR Private familier kontaktes via ’varekupon’/cross marketing, inter 2:politikere og meningsdannere Ambassadørroller, adoptionsprogrammer, gensidig eksponeringer 3: producenter Vi tilbyder et eminent laboratorium og testmiljø. Vi er for dem, hvad Skandinavien er for Apple! Hvordan skaber I ejerskab? 1: Vi skaber, processer og tilbyder scoretricks : 7 sikre tricks til den gode scoring 2: vi brander vores fortælling om den forelskelsen og haven 3: Vi arbejder metodisk relationelt Hvad er jeres næste skridt? 1: Vi konkretiserer vores scoretricks 2: Gennemskriver vores fortælling til en dramaturgisk platform 3: Udpeger 3 navngivne repræsentanter for hver primøre interessentgruppe Hvem er allerede gode på området? - Nævn de tre bedste Hvordan kan I udnytte netværket hvilke tre tiltag vil I sætte i gang med det samme Videndeling hvordan vil I skabe samarbejde på tværs?

33 Aktionsplan KaareLBK Titel på projekt/handling
Smilestedet Kys Spirrevip SpireBIB  Børnebiblioteket – for sjov, for dig, for altid Min første store kærlighed Min første forelskelse Mit et og alt ♯24/7/365/101♯ Målet Hvad skal effekten være ? Biblioteket skal være barnets første kæreste (den første forelskelse glemmer man aldrig) Vi skal score kærester Hvad? Beskriv handlingen Vi afdækker produkterne Vi udvikler ny og målrettet produktportefølje Vi konkretiserer vores scoretricks Gennemskriver vores fortælling til en dramaturgisk platform Arbejder fokuseret og relationelt med interessenter Vi arbejder metodisk med kundegrupper og markedsføring Vi kommunikerer, tester og launcher Hvordan? Hvordan skal handlingen udføres? Hvad er det allerførste skridt? Iværksættelse af personlige, direkte kommunikationsparametre såsom interviews suppleret med eksisterende benchmarking, personlige netværk, lobbyarbejde mm Vi spørger interessenterne om vores eksisterende produkter > får evaluering på eksisterende positionering. Derfra iværksættes øvrig hp Hvornår? De vigtigste milepæle Det allerførste skridt 1. Indsamling af analysemateriale, organisation på plads, indkredsning af målgrupper og interessenter 2. Vi elaborerer drømmen og konkretiserer den: fortællingen om forelskelsen Hvem? Hvem skal være ansvarlig for handlingen? Hvem andre skal vi samarbejde med? Projektgruppe der refererer til bib.chef og muligvis eksterne interessenter??? Se interessentlistning Her er den aktionsplan som vi kommer til at arbejde i. Alle øvelser i løbet af dagen skal i sidste ende kunne overføres til denne.