Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Hvorfor kunst? Om begrundelser for kunstneriske fag som skolefag

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Hvorfor kunst? Om begrundelser for kunstneriske fag som skolefag"— Præsentationens transcript:

1 Hvorfor kunst? Om begrundelser for kunstneriske fag som skolefag
Frede V. Nielsen Institut for Didaktik. DPU KULT. Konference

2 Et paradoks - Kunst og kunstundervisning er vigtig - Kunst og kunstundervisning er ikke så vigtig, fordi andet er vigtigere - Når et fag er trængt: Tilbøjeligheden til at begrunde det med noget, der anses for at være vigtigere

3 Fire begrundelsestyper, legitimeringsstrategier
den opdragelsesorienterede den kulturorienterede den antropologisk orienterede den æstetisk orienterede

4 Dannelsesteorier Dannelsesteoretisk objektivisme Material dannelse
”Klassisk” dannelse Funktionel dannelse Formal dannelse Metodisk dannelse Kategorial dannelse Kritisk orienteret dannelse 4

5 Den opdragelsesorienterede begrundelsestype
Kunst og kunstnerisk aktivitet indvirker på os Intellektuelt (kognitivt) Følelsesmæssigt (affektivt) Kropsligt (psyko-motorisk) Socialt Opdragelse ”gennem” kunst. Formaldannelse

6 Formålsparagraf for musik i folkeskolen, stk. 2
”Gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik skal undervisningen medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab” Fælles Mål, Faghæfte 7, 2004: 11)

7 Berlinerundersøgelsen, musikundervisning, hypotese
”At lære at spille et instrument, at musicere og deltage i musikundervisning kan have en fordelagtig og fremmende indflydelse på børns kognitive (intellektuelle), kreative, æstetiske, musikalske, sociale og psyko-motoriske færdigheder (evner), og desuden på motivationelle og emotionelle dispositioner som lære- og præstationsberedskab, koncentration, engagement, selvstændighed, tolerance og udholdenhed, fremmed- og selvkritik, m.m.” Bastian 2001: 101 f)

8 Oversigtsanalyser The Journal of Aesthetic Education. Vol 34. Nos (2000). Special Issue: The Arts and Academic Achievement: What the Evidence Shows. Schumacher, Ralph (Ed.) (2006). Macht Mozart schlau? Die Förderung kognitiver Kompetenzen durch Musik. (= Bildungsforschung Band 18). Bonn, Berlin: Bundesministerium für Bildung und Forschung.

9 ”Mute those claims: No evidence (yet) for a causal link between arts study and academic achievement”
(Winner & Cooper 2000: 11-75) (The Journal of Aesthetic Education, Vol. 34, Nos. 3-4)

10 Den kulturorienterede begrundelsestype
Kunst og kunstnerisk virksomhed er en vigtig del af vores kultur. Opdragelse og undervisning i kunstneriske fag er en nødvendighed for at blive ført ind i kulturen og for at blive et kulturvæsen på lige fod med andre. Opdragelse ”til” kunst Som udgangspunkt: Material frem for formal dannelse

11 Dilemmaer Hvem skal bestemme? Kulturel mangfoldighed Relativisme Kernefaglighed (Uddannelsesredegørelse 2000) Kanon (”klassisk” material dannelse) Dannelse ved mødet med fænomener, som objektiverer en tids/kulturs åndelige værdier

12 Didaktikkens/fagdidaktikkens grundspørgsmål
Hvad er det, der er vigtig(s)t at lære og derfor at undervise i og hvorfor? Hvad inden for dette fag eller fagområde er det, der …?

13 Faglige væsentlighedskriterier (musik)
Funktionel væsentlighed Historisk, herunder innovativ væsentlig Æstetisk væsentlighed

14 Den antropologisk orienterede begrundelsestype
Kunst og kunstnerisk virksomhed hører til det grundlæggende forhold at være et menneske og at udvikle sig fuldgyldigt og helt. Jf.: Intet menneskeligt samfund uden kunst. Kunst og kunstnerisk udtryk knyttet til eksistentielt vigtige oplevelser, følelser og erfaring (glæde, ekstase, kærlighed, længsel sorg, fortvivlelse) og rituel markering af vigtige livsbegivenheder (fødsel, død, giftermål, fest, samvær, bøn, trosbekendelse, tilbedelse). NB: Forestillingen at musik som menneskelig ytringsform er mere oprindelig end det talte sprog. Filosofisk antropologi som teoretisk basis. Studiet af vor ”livsverden”. Helmuth Plessner, Otto Bollnow, K.E. Løgstrup, Mogens Pahuus. Ernst Cassirer: Et essay om mennesket (symbolformer: myte, religion, kunst, sprog)

15 Det almen- og grundmenneskelige, det fælles, det under alle omstændigheder væsentlige, det varige, det til en vis grad overhistoriske vs. Det individuelle, det forskellige, det foranderlige, det situations- og tidsbestemte

16 Kategorial dannelse, centrale begreber
DET ELEMENTARE DET FUNDAMENTALE DET EKSEMPLARISKE DEN DOBBELTSIDIGE ÅBNING: ”… dannelse er ensbetydende med, at en fysisk og åndelig virkelighed har åbnet sig for et menneske – det er det objektive eller materielle aspekt; men det vil samtidig sige: at dette menneske har åbnet sig for denne sin virkelighed – det er det subjektive eller formelle aspekt i såvel ’funktionel’ som ’metodisk’ forstand. … Denne dobbeltsidige åbning sker på den objektive side ved at indhold af almen, kategorial afklarende art kommer til syne og på subjektsiden ved fremkomsten af indsigt, oplevelser, erfaringer af almen art” (Klafki 1983: 61).

17 Den æstetisk orienterede begrundelsestype
Kunstområderne repræsenterer udtryks- og erkendemuligheder, som overskrider det verbale og gennembryder, transcenderer vore begrebslige kategorier. Herved bliver det muligt at artikulere det ikke-begrebslige. Det ellers ikke udtrykkelige kan udtrykkes og udtrykkeliggøres, objektiveres. Det kan så mødes, erfares af andre, men det kan også synliggøre os selv for os selv, fordi det spejler os.

18 Hvad er et æstetisk (i dette tilfælde: et kunstnerisk) objekt for en slags fænomen, og hvad er grundlæggende i vort forhold til og møde med det? Fænomenologisk orienteret teori om det æstetiske/kunstneriske objekt som et mangespektret, flerlaget og ”dybt” meningsunivers. Korrespondens mellem det æstetiske objekt og subjekt.

19

20

21

22 ”The depth of the aesthetic object is measured by the depth of the existence to which it invites us. Its depth is correralitive with ours.” (Dufrenne 1973: 398)

23 Æstetisk kriterium for væsentlighed
Jo mere mangespektret, ”dybt”, strukturelt sammenhængende og ”autentisk” det æstetiske objekts meningslag fremtræder, og jo mere mangedimensionel, ”dyb”, strukturelt sammenhængende og ”autentisk” oplevelse det derfor indbyder til, des mere værdifuldt, rigt og væsentligt er vi tilbøjelige til at anse det æstetiske objekt for at være (jf. Nielsen 2002 i

24 Faglige aktivitetsformer i musisk-æstetiske fag
Produktion: skabe, komponere, improvisere, male, forme, fremstille, forfatte Reproduktion: genskabe, udføre, opføre, recitere Perception: modtage sanseindtryk og umiddelbart bearbejde til at give musikalsk, kunstnerisk, dramatisk, poetisk mening. Lytte, se, (føle), (lugte), (smage). Interpretation: analysere og fortolke musik, billeder, dramatik, digtning m.m. og som regel udtrykke forståelse og tolkning i et andet medium end det analyserede (oftest verbalt) Refleksion: overveje, undersøge, perspektivere musik, billeder, dramatik, digtning m.m. i historisk, sociologisk, psykologisk m.fl. sammenhænge

25 Fire begrundelsestyper, legitimeringsstrategier
den opdragelsesorienterede den kulturorienterede den antropologisk orienterede den æstetisk orienterede

26 Dannelsesteorier Dannelsesteoretisk objektivisme Material dannelse
”Klassisk” dannelse Funktionel dannelse Formal dannelse Metodisk dannelse Kategorial dannelse Kritisk orienteret dannelse 26

27 Konklusion: Relation mellem begrundelsestyper
A/E K O A: antropologisk E: æstetisk K: kultur O: opdragelse

28 Nogle publikationer af Frede V. Nielsen til uddybning
Hvorfor musik? Begrundelser for en almen musikundervisning (www.dnmpf.dk /publikationer) Musik og transfer: Hvad siger forskningen? (In: H. Palsmar: For skolen og for livet. Festskrift 75 år. Sangskolen på Sankt Annæ Gymnasium, 61-81, København: DPUs Forlag), 2004. Quality and value in the interpretation of music from a phenomenological point of view (www.zfkm.org /Archiv, 2002). Faglighed og dannelse i de musisk-æstetiske fag (In: K. Schnack & H.J. Kristensen: Faglighed og undervisning, 67-85, København: Gyldendal), 2000. Almen musikdidaktik (København: Akademisk Forlag), 2. udg og senere.

29


Download ppt "Hvorfor kunst? Om begrundelser for kunstneriske fag som skolefag"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google