Medledelse med muligheder - om det anderledes mulige

Præsentationer af emnet: "Medledelse med muligheder - om det anderledes mulige"— Præsentationens transcript:

1 Medledelse med muligheder - om det anderledes mulige
Paradigmehjulet

2 læringsformer Lærings-former Psykologiske betegnelser Tilsvarende
vidensformer Stimulerings former Resultat former 1. Ordens læring Kumulation (0phobning) 1. Ordens viden Direkte lærings stimulering Kvalifikationer 2. Ordens læring Assimilation (indpasning) 2. Ordens viden Appropriation (tilegne sig) Kompetence 3. Ordens læring Akkommoda-tion (tilpasning) 3. Ordens viden Produktion Kreativitet Lærings -omverden paradigmeskift 4. Ordens viden Social evolution kultur

3 Læringsformer 1. Ordens læring 2. Ordens læring
Udgangspunktet for læring er at der drages en distinktion En tilstand, der ikke er tilfældig, men er bestemt af en forskel mellem noget og noget andet Den kumulative læring – ophobning af viden 2. Ordens læring Her sker ikke kun en reference til den markerede side her sker også en reference til forudsætningen for den markerede side Man ser det udefra som observatør i en 2. ordens betragtning Assimilativ læring – indpasning i etablerede bevidsthedsstrukturer

4 Læringsformer 3. Ordens læring
Enhver læring er et paradoks – læring forudsætter læring Chris Agyris kalder det dobbelt loop læring , læring der overskrider rammen for sine egne umiddelbare læringsforudsætninger Akkomodation – tilpasning 4. Ordens læring – eller lærings – omverden Læring forudsætter en omverden der er systemisk forskellig fra læringssystemet Et psykisk system har et socialt system som omverden Et psykisk system har eksempelvis undervisningssystemet som sin omverden Undervisningssystemet er dermed læringssystemets forudsætning Men det tilhører ikke læringssystemet Paradigmeskift – fra en grundopfattelse til en anden

5 Ledelse i det organisatoriske krydspres - Et demokratisk dannelsesprojekt
Rationelle diskursers position Ledelse med mening Politiske diskursers position Et demokratisk dannelsesprojekt en meta-fortælling om: Deltagerdemokrati Autonom ledelse Utraditionel dannelse Repræsentation Tolerance Tillid solidaritet Sociale diskursers position

6 diskurspositioner De rationelles diskursers position
Forståelsesfeltet menings- og betydningstilskrivning De politiske diskursers position aktørfeltets kontingente distinktionsritual Holdningsbaserede beslutningsfora De sociale diskursers position Den faglige ritualisering Identitetsskabende vidensformer Den saglige ritualisering Perspektivering af faglighedens vidensformer i nye kontekstforståelsers meningstilskrivning

7 To konkurrerende paradigmer
Det konstruktivistiske paradigme Det socialkonstruktionistiske paradigme Den systemiske tilgang Løst koblede systemer Den eksplorative Ændringsstrategi Aktører tilknyttet det organisatoriske felt som ændringsagenter Det narrative perspektiv (fortællingen) Indre fokus på læring Relationernes betydning Det positivistiske paradigme Det rationelle paradigme (Rationel choice) Den lineære tilgang Produktionssystem Den teknisk rationelle ændringsstrategi Ledelsen og analytikere som ændringsagenter Det kognitive perspektiv (årsag – virkning) Ydre fokus på læring Metodernes betydning

8 x

9 Hierarkisk government paradigme
Konsistent med den traditionelle demokratisk styringskæde Det er en koalition mellem ret og formel magt Det er udmøntningen af lov og regelstyring I Danelunds perspektiv er styringsparadigmet en lineær, rationel styring

10 Government, Governance, Governmentality og netværksledelse med mening.
Lineær, rationel styring: Omverdensforhold Selvforhold lineær transparens ml. ydreforhold og indre forhold (objektivering) Lineær, rationel styring Ydreforhold Ydrestyring på viden Indre forhold Indre styring af selvstyring Lineær tilpasning til viden

11 Hierarkisk government paradigme
Definitionsmagten konstitueres i den hierarkiske organisation Magten har ret til magten til at kommunikere ret Der er lineær transparens mellem ydreforhold og indre forhold Der sker en objektivering med lineær tilpasning til viden Forholdet mellem styrende og styret er et principal/agent forhold

12 Rationelt government paradigme
Hierarkisk styring på en positivistisk opfattelse af virkeligheden. (årsag/virkning) Styringen er på resultater og effekt/effektivitet Styringen beror på aktører, der tilpasser sig lineært i overensstemmelse med omverdenens forventninger I Danelunds perspektiv en lineær, rationel styring Organisationen er præget af fejlfindingskultur og mangeltænkning Forholdet mellem styrende og styret, styres, planlægges og kontrolleres centralt. Der er en glidende overgang til konkurrenceparadigmet

13 Rationel konkurrence paradigme
Konstituerer sig mod den tiltagende markeds-gørelse af de off. Serviceydelser Grænseoverskridelsen mellem den offentlige sektor og markedet NPM indført i 1986 af Schlütter, forøget brug under Nyrup og cementeret under den nuværende regering – forslaget om 30 % udliciteringer Borgernes identitet som forbruger medfører legitim ret til frit at vælge

14 Rationel konkurrence paradigme
Kvalitetsbegrebet bygger på aktuel dokumentation og kontrol Der er tale om en reguleret konkurrence Det offentlige er både udbyder, kravspecificerende og kontrollerende Kobles til Samstyringsparadigmet Kommunale institutioner skal både konkurrere og benchmarkes – ens/forskellig

15 Samstyrings paradigmet
Paradigmet konstituerer fremvæksten af nye partnerskabs og samarbejdsformer. Det styrker muligheden for synergi, læring og integrering af fælles interesser Det arbejdes for at opnå konsensus Det kobler sig til selvstyringsparadigmet Det konstituerer hele NMP tænkningen Styringen bliver på afstand som fremmedstyring af selvstyringen Governance på kanten til governmentality

16 Government, Governance, Governmentality og netværksledelse med mening.
En suveræn samfundsstyring, hvor en regering styrer samfundet ved hjælp af et lov - og regelstyret forvaltningsapparat . Rationelle styringsprocesser Governance: Samfundsstyring som en proces, der ikke har sit udspring i eller kontrolleres af en bestemt institution. En proces, der er dynamisk og kompleks uden klare og entydige grænser. Styring af selvstyring i netværk Governmentality: En moralsk forankring af forpligtigelsen på de normative sandheder. Forholdet mellem ydre styring og indre styring af selvstyringen. Diskursiv styring af selvstyring på afstand Forholdet mellem friheden og pligten til at afgrænse egne styringsmuligheder.

17 Paradoksale konsensusforventninger
Fremmedstyring/selvstyring Centralisering/decentralisering Tilpasning/autonomi Konkurrence/samarbejde Planlægning/eksperimentering Driftsikkerhed/Innovation og læring

18 Det regulerede selvstyringsparadigme
Lokal ansvarlighed for kompetenceudvikling og performance som konkurrenceparameter Værdier som (selv)styringsteknologier Styring af selvstyring på afstand Selvteknologier som selvstyring styret på afstand: -realisering, -evaluering, -dokumentation, -vurderinger, -udvikling, -…….

19 Etisk selvskabelsesparadigmet
Interne og eksterne retlige og sociale anerkendelsesrelationer Honneth's anerkendelsesteorier og begreber Kærlighedskampen – relationel anerkendelse Retlig anerkendelse – retligt individ i samfundet Social anerkendelse – del af fællesskabet Den refleksive selvstyrings fremmedstyring

20 Selvskabelses paradigmet
Aktørbaseret og diskursiv styringskompleksitet Governance og samstyring Anerkendelseskampen i netværket Ligeværdige deltager – bidrager til fællesskabet og i egen organisatorisk kontekst Intern – ekstern Fra den Andens perspektiv ”Respekten for den Anden er livsvigtig for såvel den Anden som for os selv” Paul Riceour i Bouchet 2010

21 Government, Governance, Governmentality og netværksledelse med mening.
Governancestyringskoncepter; governmentality: Selvforhold Omverdens Governmentality styring Omverdensforhold Ydre forhold lineær refleksivitet Indre forhold Ydre styring mlm. Indreforhold indrestyring af selvstyring Værdier og viden og ydreforhold lineær tilpasning til værdier og viden (subjektivering)

22 Government, Governance, Governmentality og netværksledelse med mening.
regulerer konsensusunderskuddet mellem ydre styring og indre styring af selvstyringen. Iscenesættes ikke som en ydre forpligtelse, men en moralsk indre forpligtelse. Forpligtiger individ og organisation til adaption af værdier og viden lineær refleksivitet (spejler sig i den normative ydre diskurs). Skaber lineær tilpasning til viden og værdier gennem subjektivation. Individ og organisation bliver et med de ydre forholds diskurs

23 Government, Governance, Governmentality og netværksledelse med mening.
Ledelsesidentiteten: Kapacitet til at inderliggøre den ydre tvang (subjektivering) Regulere et konsensusunderskud mellem indre styring og selvstyring. Selvledelsesidentiteten: Kapacitet til selvudvikling og selvkontrol Kapacitet til at overleve skyldfølelsen i det eksistentielle tomrum Den styredes skyldfølelse over manglende succes eller opfyldelse af den styrendes forventninger ( den moralske forpligtigelse)

24 Paradoksale koalitioner
Selvskabelsesparadigmets indbyggede forventninger til individuelle (anderledes og bedre) præstationer Under hensyn til det fælles bedste Kobles sammen med samskabelsesparadigmets forudsætninger og forventninger til det anderledes muliges innovative eksperimenter

25 Samskabelse – paradoks udfoldelse, refleksion, det ”fælles”
x Rationel choice Lineær styring Magt beslutninger Government Det individuelle Sociological Governmentality ledelse Moralitet, Det passende

26 Medledelse med muligheder
Samskabelsesparadigmet er konstituerende for medledelse med muligheder Samskabelsesparadigmet er ”0pen – ended” i den forstand, at beslutninger her iagttages, kommunikeres og reflekteres som ubesluttelige eller en del af en fortløbende proces

27 Government, Governance, Governmentality og netværksledelse med mening.
Omverdens Omverdensforhold Selvforhold Ydre forhold cirkulær refleksion Indre forhold Ydre styring på af det anderledes mulige indrestyring af selvsty- værdier og viden i feltet mlm. Omverdens- ring. og selvforhold Cirkulær refleksion af værdier og viden

28 Government, Governance, Governmentality og netværksledelse med mening.
Ledelsesidentiteten: Er en metaidentitet, der er nysgerrig, rummelig og dialogskabende Kapaciteten er at skabe rum, rammer og kompetencer Kan tage netværkets frihed til selvorganisering gennem refleksion på ordet Selvledelsesidentiteten: Kapacitet til selvledelse gennem refleksion af det anderledes mulige Kompleksitet og kontingens, lukketheden og åbenheden er hinandens ubesluttelige og midlertidige forudsætninger Mellem central ledelse og decentral selvledelse skabes gensidig forpligtigelse til medledelse.

29 Medledelse med muligheder
Samskabelsesparadigmet søger at tilføre andre betydninger og identiteter til de øvrige paradigmer , positioneringer og forholdemåder, der er i spil Samskabelsesparadigmet inkluderer principielt alle andre paradigmer som anderledes mulige positioneringer gennem refleksioner og forhandlinger

30 Medledelse med muligheder
Samskabelsesparadigmet har fokus på processer, der fremmer kritisk refleksion og transformative og ekspansive læreprocesser Samskabelsesparadigmet er iscenesættelse af invitationen til alle om at tage ledelse på processerne og skifte positioner mellem styret og styrende

31 Medledelse med muligheder
Samskabelsesparadigmet skaber et rum for innovativ samskaben gennem kritisk reflekterende forhandlede og eksperimentelt iscenesatte processer Samskabelsesparadigmet er kontekst for medledelse med muligheder og skaber læring og innovativ samskaben som en iterativ (gentaget) proces

32 Dialogens konstruktion
Det gør ledelse til tænkningen om læringens konstruktion i organisationen At kunne iagttage den iagttagelse, som forskellige styringsredskaber stiller til rådighed. At styre redskaberne frem for omvendt . Tage stilling til de teknologier, der former organisationen som sociale handlerum. Skabe mening mellem organisationen og dens omverden Skabe sammenhæng mellem forskellige rationaler Skabe medledelse med muligheder

33 Dialogens konstruktion
Dialogens afgørende spørgsmål: I hvilken grad aktørerne sætter egne regelsæt på spil? Vil man sætte dem på spil i den ydre kamp om anerkendelse? Vil man sætte dem på spil igennem sin egen refleksion Vil man acceptere at ens faglighed sættes til debat (mobiliseres) Vil man mobilisere den organisatoriske mangfoldighed af viden?

34 Kampen om anerkendelse
Inddragelse af viden Mobilisering F Fælles læring ml. faggrupper Kampen om anerkendelse Organisato- riske videns- niveauer Refleksion Læring indenfor faggrupperne Stabilisering Stabilisering Udgrænsning Af viden