Den Danske KvalitetsModel i institutionskøkkener

Præsentationer af emnet: "Den Danske KvalitetsModel i institutionskøkkener"— Præsentationens transcript:

1 Den Danske KvalitetsModel i institutionskøkkener
Barrierer og faldgruber ved kommunikation i køkkenet og kommunikation med samarbejdspartnere

2 6 Opfattelsespositioner:
Opfattelsespositioner er en beskrivelse af, hvordan mennesket opfatter verden ud fra forskellige positioner/perspektiver. Når du opfatter verden fra forskellige synsvinkler, tager du andres menneskers sko/kasket på, sætter dig i deres sted og optræner din evne til at udvise respekt og forståelse for andres ”model af verden” At opfatte verden fra forskellige synsvinkler er en vigtig forudsætning for at kunne udvise empati. Empati er at udvise en dyb menneskelig interesse for den person, man er i kontakt med, møde personen med respekt, indlevelse og ”nysgerrighed.” Evnen til at sætte sig i andres sted. Målet er at være bevidst og fleksibel, i anvendelsen af opfattelsespositioner, at være i stand til at skifte opfattelsesposition afhængigt af situationen. Der skal helst være balance i brugen af opfattelsespositioner.

3 De tre opfattelsespositioner
I 1. position oplever man verden ud fra ens egne behov og følelser I 2. position er man i stand til at leve sig ind i andre personers model af verden I 3. position er man i stand til at se tingene udefra, som en flue på væggen 1. Position: I 1. pos. oplever man verden med sine egne øjne, ører og fornemmelser, ud fra ens egne behov og følelser. Ens kropssprog vil udtrykke, hvad man virkelig føler og tror. Man er i stand til at mærke efter, hvad der føles rigtigt for en selv i en given situation. Mennesker der kun befinder sig i 1. position, vil virke meget egocentriske eller påståelige: ”jeg har ret, min behov er de vigtigste” 2. Position: I 2. pos. er man i stand til at leve sig ind i andre personers model af verden, Man er i stand til at opleve verden fra modpartens synsvinkel, tage den andens kasket på og sætte sig i hans/hendes sted. Personer der er for meget i 2. position, kan fokusere for meget på at behage og andres mening er vigtigere end deres egen: ”hvad synes du?” 3. Position: I 3. pos. er man i stand til at se tingene udefra, som en flue på væggen, man er i stand til at have et neutralt synspunkt, være observatør/tilskuer uden at lade sig overvælde af følelser. Man ser både sig selv og modparten udefra. Personer der er meget i 3. pos. kan virke følelseskolde og distancerede: ”jeg er ligeglad”

4 Summe møde! – tal med din sidemand
Hvilke erfaringer har du med at samarbejde med andre faggrupper? Hvad har været givende for samarbejdet? Hvad tænker du er særligt kendetegnende for netop dit fag? Hvad er du stolt over i dit fag?

5 Fra flerfaglighed til tværfaglighed
Kostfaglig Plejefaglig Mickey mouse model: Kostfaglig plejefaglig Det fælles 3. (er noget som er udenfor begge parter samtidig med at det er et fælles anliggende – dialog) Plejen ser på det hele menneske individuelt og unikt Kostfaglig har fokus på mad og måltider til grupper – speciel aftaler domino effekt Fagenes forskellige identiteter Sprog – svært ved at bruge et nyt fagsprog, vi smager meget på ordene, vi ikke kender fagsproget - griner pædagogisk metode – rigtigt/forkert – det uforudsigelige - Konfrontation med egen forforståelse, hvem er vigtigst.

6 Fagenes forskellighed
Kostfaglig Plejefaglig Omsorg til få Lille verden, nærhed Mennesker tæt på Menneske Livskvalitet – hygge, langsomhed Cirkler Individuelle hensyn Mad til mange Stor verden, logostik Mennesker langt væk Produkt Hurtigt, effektivt Linjer Regler, procedure

7 Barrierer i det tværfaglige samarbejde
Manglende kendskab til hinandens faglighed Kultur forskelle Teknisk rationel tankegang Fokus på individet

8 Anerkendende tankegang Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed, BAR SoSu: Både-og, Værdsættende samtale 2, Hvordan udvikler vi vores arbejdsmiljø og kerneydelse? Vi kommer nemt til at: Tale om det, vi ikke vil have Tale om det, der ikke virker Tale om det vi vil undgå Tale i mangelsprog:”Vi kan ikke…” Se uenighed som konflikt Begrænse folks viden til kun at omfatte det, der er nødvendigt for at udføre den konkrete opgave Se forandringer som noget, der kommer senere I værdsættende samtale vælger vi at: Tale om det, vi ønsker os Tale om det, der virker Tale om den fremtid, vi ønsker os Tale i ressourcesprog: ”Vi kan…” Anerkende forskelle i holdninger og synsvinkler Sikre, at folk forstår den helhed, de er en del af, så de kan finde ud af at handle hensigtsmæssigt Se forandringer som noget, der sker i selve samtalen

9 Hvem har glæde af et godt samarbejde
Køkkenpersonalet Plejepersonalet Beboerne/borgerne/patienterne/børn/unge Pårørende

10 Formål med samarbejdet
Træffe fælles beslutninger Koordinere forskellige aktiviteter Give hinanden feedback Reflektere over mål og arbejde Skabe social kontakt og udvikle det sociale fællesskab Træffe fælles beslutninger – som holder alle orienteret Koordinere forskellige aktiviteter – mad til udflugter, mad til arrangementer, hjælp til tidspres Give hinanden feedback – godt og skidt Reflektere over mål og arbejde Skabe social kontakt og udvikle det sociale fællesskab

11 Det gode samarbejde Kommunikation Dialog

12 Konstruktiv kommunikation
Tillid Engagement Åbenhed Nysgerrighed Gensidig respekt Ingen ”men” Ingen ”hvorfor” Kræver Tillid – vis tillid Engagement – i at lytte til budskabet Åbenhed – kig på personen der taler Nysgerrighed – spørge ind til budskabet – ”har jeg forstået det rigtigt når…” Gensidig respekt – har tid til at modtage et budskab Ingen ”men” – eks. ”Du laver god mad, men de ældre kan ikke lide det” vi reagerer negativt ved at gå i forsvar Ingen ”hvorfor” – eksempel 1. ”Hvorfor står der mælk ved grønsagerne” hellere ”Vi skal have mælk og grønt adskilt” eksempel 2. ”Hvorfor skal vi have fisk” hellere ”Er fisk nødvendigt”

13 Kollegial coaching Spørgsmål – ikke råd Støttende – ikke styrende
Ligeværdigt partnerskab – ikke ekspert Medfølende – ikke dømmende Inspirerende og motiverende Kreativ og udfordrende Accepterende og anerkendende Fokus på udviklingspotentialer, muligheder og løsninger – ikke problemer og begrænsninger Kollegial coahing – at lytte sin kollega Spørgsmål – ikke råd Har du svært ved at nå opgaverne? Støttende – ikke styrende Kan jeg hjælpe dig? Ligeværdigt partnerskab – ikke ekspert Skal vi sætte os sammen og finde en løsning? Medfølende – ikke dømmende Jeg kan godt forstå du har travlt? Inspirerende og motiverende Jeg har hørt om..et kursus, en bog, andre mennesker Kreativ og udfordrende Accepterende og anerkendende Vise positiv adfærd Fokus på udviklingspotentialer, muligheder og løsninger – ikke problemer og begrænsninger

14 At lytte – tre niveauer Niveau 1 – indre lytning
Niveau 2 – fokuseret lytning Niveau 3 – global lytning Niveau 1 – indre lytning – handler om hvad betyder det her for mig? – Den måde vi ofte lytter på. Det vi hører minder os om noget vi selv har oplevet og nogen gange sidder vi ivrigt og venter på en pause, så vi kan fortælle vores egen historie. Niveau 2 – fokuseret lytning – 100% koncentration på det, den anden fortæller ingen eller minimal indre dialog fordomsfri nysgerrig på den andens vegne ønsker at finde ud af hvad ordene betyder, for den, der siger dem Niveau 3 – global lytning - lytter med alle vores sanser vi har ”alle antenner ude” vi er opmærksom også på det usagte – følelser, kropssprog og tonefald

15 Selvforståelse og samarbejde
Større selvforståelse højner forståelsen for andre Dialog og samarbejde handler om god kemi - God kemi kan du selv skabe bl.a. ved at have indlevelsesevne og respekt for andres holdninger – giv plads til de andre (ikke nødvendigvis enig)

16 Spørgsmål: Fem frøer sad ved vandkanten Tre besluttede sig for at hoppe i. Hvor mange sad tilbage?

17 Svar Fem – fordi der er stor forskel på at beslutte sig og rent faktisk gøre det!