Workshop 1 Opgaverne i den almene boligsektor. De almene boligorganisationer Særlige kendetegn: Støttet byggeri Boligsocial forpligtelse Balanceleje Beboerdemokrati.

Præsentationer af emnet: "Workshop 1 Opgaverne i den almene boligsektor. De almene boligorganisationer Særlige kendetegn: Støttet byggeri Boligsocial forpligtelse Balanceleje Beboerdemokrati."— Præsentationens transcript:

1 Workshop 1 Opgaverne i den almene boligsektor

2 De almene boligorganisationer Særlige kendetegn: Støttet byggeri Boligsocial forpligtelse Balanceleje Beboerdemokrati

3 Den gode gamle kerneopgave Opføre gode og sunde lejeboliger til alle og til den mindre bemidlede del af befolkningen Administrere – økonomi og jura Udleje boligerne Vedligeholde boligerne Beboerdemokrati

4 Kun en enkelt stemte imod og to var fraværende....

5 Behov for udvikling af beboerdemokratiet Der stilles stadig større krav: Mere komplekse problemer Ældre, utidssvarende boliger Boligsociale udfordringer Tyndere ventelister Nye tider for det frivillige arbejde Hvad får jeg ud af det? Fokus på resultater og reel indflydelse

6 Behov for udvikling af beboerdemokratiet Skæv udvikling i beboersammensætningen Flere uden for arbejdsmarkedet Pensionister Arbejdsløse Flere med anden etnisk baggrund end dansk Flere enlige Unge Ældre Enlige forældre Vanskeligere at rekruttere nye kræfter til beboerdemokratiet

7 Historien – den beboerdemokratiske stige Beboerne deltager aktivt i beslutningsprocesserne Beboerne kan bestemme i næsten alle spørgsmål Beboerne kan bestemme i visse spørgsmål Beboerne høres inden beslutningerne træffes Beboerne informeres forud for beslutningerne Beboerne informeres efterfølgende Beboerne uden indflydelse

8 Historien – de første rødder 1865 – Arbejdernes Byggeforening dannes af ansatte på B&W At skaffe penge til opførelse i fællesskab af egne boliger 1887 – den første lov om støtte til foreningernes byggerier – herefter fulgte en række midlertidige love frem til slutningen af 1950’erne. To typer boligforetagender: Byggeforeningerne – socialt og kooperativt boligbyggeri – førte frem til andelsboligforeningerne og havde en smule beboerdemokrati allerede fra starten Socialfilantropiske boligselskaber – det velstillede borgerskab opførte boligerne, og der var intet beboerdemokrati

9 Historien – 1958 – ret til at blive hørt 1958 – Lov om Boligbyggeri Første reelle samlede lovgivning om: Regulering af de offentlige støtteordninger Styringen af de sociale boligselskaber Første små skridt i retning af beboerdemokrati i boligaktieselskaber og selvejende byggevirksomheder Beboerrepræsentation – skulle gøres bekendt med beslutninger og have lov til at udtale sig vejledende, men kun om forhold i den enkelte afdeling. Ingen beboerrepræsentation på tværs af de økonomisk selvstændige afdelinger eller overordnet i selskaberne. Formålet var at få beboerne til at forstå boligselskabernes handlinger – ikke at give indflydelse på drift eller beslutninger.

10 Historien – 1967 – ret til repræsentation 1958-loven var længe blevet kritiseret: Boligselskaberne mente, at de valgte repræsentanter ikke repræsenterede beboerne på grund af ringe fremmøde til valgene. Mange beboere mente, at det var uinteressant kun at være valgt i afdelingerne og uden indflydelse i selskabsbestyrelserne. Beboerne får ret til repræsentation: Lokale lejerforeninger kan få én repræsentant i selskabsbestyrelsen. Betingelse: 25% af lejerne skulle være medlem af lejerforeningen. Den socialdemokratiske regering var bekymret og foreslog, at kommunalbestyrelsen skulle kunne kræve nyvalg, hvis repræsentanten var årsag til samarbejdsvanskeligheder i selskabsbestyrelsen. SF fik fjernet dette forslag. Folketingets Boligudvalg startede en ny længerevarende drøftelse om, hvordan beboerne kunne få mere reel indflydelse.

11 Historien – 1970 – medborgere Boligministeriet forhandlede Normalvedtægter for Almennyttige Boligselskaber med Fællesorganisationen af Almennyttige danske Boligselskaber og Lejernes Landsorganisation: Årlige afdelingsmøder – generalforsamlinger Afdelingsbestyrelser – bindeled mellem afdeling og administration Godkende regnskab og budget - ikke beboerindflydelse Valg til selskabsbestyrelsen på fællesmøder mellem afdelingsbestyrelserne Forslag til ordensregler – dog til godkendelse på afdelingsmøde Beboerflertal i bestyrelser kun gældende for andelsboligselskaber. I boligselskaberne var øverste myndighed fortsat kommunerne, og i boligaktieselskaberne var det aktionærerne. LLO ønskede en brugermodel – lejerforeninger som uafhængig interessekanal BL ønskede en medborgermodel – beboeransvar for afdelingernes drift

12 Historien 1975-1996 1982 – større frihed til egne vedtægter – beboerdemokrati gøres til minimumsrettigheder 1984 – beboerflertal i boligselskabernes bestyrelser Råderet kom til diskussion i 1980’erne – blev til lov i 1993 Udvidelse af beboernes indflydelse: Kollektive rettigheder til indflydelse i beboerdemokratiet Individuelle rettigheder i forhold til boligen via råderetten

13 Historien – 1997 - i dag 1997 Beboerdemokrati uden begrænsninger Beboerflertal i alle organer Kompetence flyttet fra afdelingsbestyrelse til afdelingsmøde – særligt budgettet Mulighed for uddelegering af både afdelingsbestyrelses- og afdelingsmødeopgaver til beboergrupper Kommunernes indflydelse blev stærkt begrænset Tilsynsrolle I 2010 desuden aftalepart i styringsdialogen

14 De nye kerneopgaver Beboerdemokratisk fornyelse Social ansvarlighed – plads til alle typer borgere i de almene boliger Samarbejdspartner for partier, kommuner, frivillige organisationer, erhvervsliv m.m. når opgaverne ikke kan løses alene Tryghedsskabende indsatser Rammer for sundhed, omsorg, uddannelse, beskæftigelse, praktikpladser, kultur m.m. Byggetekniske og energivenlige løsninger Ansvarlig og fremsynet effektiv drift og administration Bæredygtig og helhedsorienteret planlægning

15 Beboerdemokratisk fornyelse Behov for ændrede mødeformer i afdelingerne Bedre indhold og strukturerede debatter Klare beslutninger Det kan måske forny interessen blandt beboere, som ikke deltager og også gøre det mere interessant for ”Tordenskjolds soldater” Digitale værktøjer er på vej lige nu: -Debatforum -Afstemninge r

16 Boligsocial opgave En beboersammensætning med mange beboere uden for arbejdsmarked, uden uddannelse og ringe sundhedstilstand betyder store udfordringer for en langsigtet forebyggende indsats En stor opgave at skabe boligområder der kan rumme og støtte ressourcekrævende beboere Løsninger kan gå på tværs af boligorganisationer og bydele Fælles indsatser gennem fællessekretariater Se Boligsocialnet - et fagligt netværk for alle boligsociale medarbejdere i landet http://www.boligsocialnet.dk/

17 Effektiv drift Krav om effektiv drift – både internt behov og eksternt politisk pres Opgaver kan løses bedre og mere rationelt inden for de nuværendes rammer Benchmarking Erfaringsudveksling Digitale driftsløsninger Ændrede rammer kan f.eks. være afdelingssammenlægninger / større driftsområder på tværs af afdelinger og sammenlægninger af boligorganisationer Driftsnet https://bl.dk/netvaerk/driftsnet/

18 Flygtninge Kommunerne søger at få boligorganisationerne til at løse opgaverne med boligplacering (kvote-tildelingerne) BL opfordrer boligorganisationer og kommuner til i fællesskab at løse opgaverne – skabelon / model for samarbejdet som inddrager Anvisning Fordeling med respekt for beboersammensætning Integrationsindsats er mere end tolke-hjælp ved indflytningen Kompensation evt. i form af tilsagn om yderligere byggeri af almene boliger Model på vej med udgangspunkt i ny aftale mellem boligorganisationer og Frederiksberg Kommune

19 Styringsdialogen Samarbejdet mellem boligorganisation / boligorganisationer og kommune Mere end økonomisk tilsyn Platform for drøftelse af udfordringer i boligområderne og for fælles løsninger Udgangspunkt for at sikre fremadrettede og visionære aftaler med kommunen – f.eks. helhedsorienteret indsats med renoveringer og social indsats Forudsætning er gensidig markant bevågenhed på samarbejdet fra både boligorganisation og kommune Almenstyringsdialog.dk: https://almenstyringsdialog.dk/pages/front/index.aspx (Tønder Andelsboligforening 2014)

20 Alment Samfundsansvar Det er en naturlig del af den almene boligsektors DNA at have og tage et ansvar for udviklingen i det danske velfærdssamfund. Det er noget, vi allerede gør, og er det, vi kalder ”Alment Samfundsansvar”. Det er til gengæld ikke altid, at vi som boligorganisationer husker at få øje på det ansvar, vi tager - og dermed heller ikke på de løsninger, vi bidrager til. Alment Samfundsansvar er først og fremmest en mere offensiv profilering af de samfundsmæssige opgaver, vi allerede løfter. Nogle boligorganisationer vælger at formulere en egentlig strategi for organisationens samfundsansvar eller at udarbejde en rapport på området. Andre inkorporerer samfundsansvar i boligorganisationens målsætningsprogram. Endnu andre vælger at sætte fokus på konkrete indsatser, f.eks. praktikpladser eller gældsrådgivning BLs hjemmeside https://bl.dk/alment-samfundsansvar/

21 Beboersammensætning Engang var de almene boligafdelinger primært rammer om (arbejder) kernefamiliernes fritidsliv Det er ændret Flere (enlige) ældre – større krav til tilgængelighed og service i boligafdelingerne Flere enlige unge og enlige forældre Flere uden arbejde Flere udlændinge – indvandrerfamilier / enlige flygtninge

22 Vi mangler medvind på cykelstierne Den nuværende regering arbejder i finanslovsforslaget med Boligstøtten bortfalder for gifte kontanthjælpsmodtagere Beskæring i boligydelsen til pensionister – 110 mill. kr. Der kan forventes yderligere politiske krav om nedskæringer i driftsudgifter (effektiviseringer) inden for administration, forsikringer, renholdelse og vedligeholdelse Har vi set det sidste....?

23 Er der basis for nye initiativer? Jeres fem gode råd til, hvad boligorganisationerne i 3. og 8. kreds kan fokusere på i den kommende tid: 1 2 3 4 5