Resultater fra demonstrationsskoleforsøg - Ved Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet og Thomas Illum Hansen, UC Lillebælt Indsatsen skal bidrage.

Præsentationer af emnet: "Resultater fra demonstrationsskoleforsøg - Ved Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet og Thomas Illum Hansen, UC Lillebælt Indsatsen skal bidrage."— Præsentationens transcript:

1 Resultater fra demonstrationsskoleforsøg - Ved Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet og Thomas Illum Hansen, UC Lillebælt Indsatsen skal bidrage til at skabe en fagligt stærkere folkeskole, hvor alle elever lærer mere og får kompetencer, der rækker ind i det 21. århundrede. (fra opgavebeskrivelsen)

2 De fem projekter: Elevernes egenproduktion og elevinddragelse It i den innovative skole – nye kompetencer, nye organiseringsformer i det 21. århundrede It-fagdidaktik og lærerkompetencer i et organisatorisk perspektiv Inklusion og undervisningsdifferentiering i digitale læringsmiljøer Digitalt understøttede læringsmål

3 Deltagende skoler i demonstrationsskoleforsøgene Hellerup Skole, Gentofte Absalons Skole, Roskilde Antvorskov Skole, Slagelse Filstedvejens Skole, Aalborg Vejle 10. klasse ungdomscenter, Vejle Hadbjerg Skole, Favrskov Christiansfeld Skole, Kolding Nordvestskolen, Lolland Højby Skole, Odense Præstø Skole, Vordingborg Vissenbjerg Skole, Assens Skolen i Midten, Hedensted Skægkærskolen, Silkeborg Uglegårdsskolen, Solrød Vorrevangskolen, Aarhus Bakkevejens Skole, Esbjerg Vestre Skole, Silkeborg Sønderskovskolen, Sønderborg Kulsbjerg Skole, Vordingborg Hammerum Skole, Herning Øster Farimagsgade Skole, København Skolen ved Søerne, Frederiksberg Husum Skole, København Højmeskolen, Odense Voerladegård Skole, Skanderborg Parkskolen, Struer Skodborg Skole, Vejen Gåsetårnsskolen, Vordingborg

4 Langvarig, praksisnær og flerstrenget skoleudvikling, fremmer dybereliggende forandring af it-integreret undervisningspraksis Flerstrenget skoleudvikling: kombinerer teknologiske, didaktiske og organisatoriske indsatser, kræver samtidighed, samarbejde, sammentænkning og sammenhæng. 1. Resultat Kendetegn

5 Organisation It-support It-strategi It-didaktik Kultur Normer Rutiner Ritualer Kompetencer Ledelse Lærere Elever Platforme Distribution LMS Videndeling Infrastruktur Trådløst net Båndbredde Lager Læremidler Didaktiske Semantiske Funktionelle Teknologi Computere Tavler Ekstra udstyr

6 Flerstrenget interventionsprogram Eksempler fra demonstrationsskoleforsøg med: Inklusion og undervisningsdifferentiering i digitale læringsmiljøer

7 Vejlederteam/læringscenter Stefan Graf m.fl. 2015

8 Illum & Bundsgaard m.fl. 2015

9 Flerstrenget skoleudvikling med it fremmer innovativ undervisning Innovativ undervisning: elevcentreret, kollaborativ, undersøgende og virkelighedsnær problemløsning med globalt udsyn understøtter elevernes udvikling af det 21. århundredes kompetencer 2. Resultat Kendetegn

10 Flerstrenget interventionsprogram Eksempler fra demonstrationsskoleforsøg med: It i den innovative skole Charlotte Krog Skott m.fl. 2014 Shop a blog Efterår 2013 Vinter 2014 Forår 2014 2014/15 Organisatorisk indsats Medie patrulje Energi – hva´ nu? Shop a blog Unge og medier Gruble trolden Tumle Eksperimenterende fællesskaber Kick off Eksperimenterende fællesskaber Gruble trolden Tumle Unge og medier Energi – hva´ nu?

11

12 Data-detektiv Børn og unge bruger for meget tid på medier … eller hvad? Påstande fra omverdenen Data detektiver: Egne statistiske undersøgelser Respons til omverdenen Charlotte Krog Skott m.fl. 2014

13 ProblemPlanDataAnalyseKonklusion Data-detektiven - digitalt understøttet

14 Hvad lærer eleverne? -At aflæse, konstruere og forholde sig kritisk til diagrammer, -At forholde sig kritisk til mediers brug af statistik, -At koble mellem statistik og virkelighed, -At formulere spørgsmål til dataindsamling, -At arbejde undersøgende assisteret af it. Hvad synes eleverne? Lærer: ”Eleverne oplevede en helt ny side af matematikken. Nogle elever spurgte hele tiden: ”Hvad er det du vil have, at jeg regner ud?”. Frustreret, men lærerig proces”. Charlotte Krog Skott m.fl. 2014 Elev: ”Der var meget man skulle vide, men da man skulle bruge det, var man nødt til at forstå det”

15 Illum & Bundsgaard m.fl. 2015

16

17

18 Hvad siger lærerne? ”Glad for at blive tvunget til at lave undersøgelsen. Eleverne har fået meget ud af at lave deres eget materiale: fordi det var nogle tal de selv samlede ind, kunne de godt gå ind bag tallene og forholde sig kritisk til dem – afgørende forskel” ”Eleverne har overhovedet ikke lært noget om statistik – lykkedes ikke at hæve sig over tallene og forholde sig vurderende til det. Så meget anderledes end vores normale matematik undervisning” ”Diskussion af artiklen har været en øjenåbner for mig: at eleverne var i stand til det, og hvor gode de er til at gennemskue.” Charlotte Krog Skott m.fl. 2014 ”Italesætte fra start af at dette er en anden måde at arbejde med matematik på – mere snak”

19 Hvad med teknologien? ”Kan ikke alle programmerne i detaljerne. Ved hvad de overordnet kan – men ikke hvordan man gør. Er kommet over den der med ”Eleverne kan mere end mig”. ”Små bider som jeg kan blive god til – så kan jeg komme til at bruge det mere og mere. Et trin af gangen” Charlotte Krog Skott m.fl. 2014

20 Projektdidaktik understøttet af it fremmer inklusion og undervisningsdifferentiering. Projektdidaktik fagligt stilladseret med systematisk støtte til loops og udvikling af projektkompetencer understøttet af læse- og skriveteknologi og digitale procesværktøjer 3. Resultat Kendetegn

21

22 Kommunikation og processtyring Digitale proces- værktøjer Kompen- sation ReceptionIdeudvikling Søgning Data- indsamling Data- bearbejdning Produk- tion Evaluering

23 Hvor bliver affaldet af? Dette spørgsmål fra en elev blev startskuddet til et større projekt i 5. klasse om affaldets miljømæssige, kulturelle og historiske betydning, der munder ud i at klassen laver en præsentation og udstilling om fremtidens affaldssystem for hele mellemtrinnet samt særligt indbudte kommunalbestyrelsesmedlemmer, der efterfølgende skal deltage i en paneldebat med mellemtrinnets elever. Eleverne arbejder i ’ekspertgrupper’ med ansvar for forskellige dele af fremtidens affaldssystem. Læreren sætter rammerne for nogle grundelementer i et affaldssystem, nogle arbejdsopgaver og de faglige indholdsområder, men elevernes visioner er udgangspunktet. Fra projektbeskrivelse på auuc.demonstrationsskoler.dk/uvd

24 Udfordrings- kompetence Undersøgelseskompetence Proceskompetence Produkt- kompetence Stefan Graf m.fl. 2014

25

26 Projektformuleringer Film om affaldets cyklus: problemer og muligheder Min mobiltelefon: fodaftryk og alternativer Hvad kan genbruges? Et projekt om råstoffer og genanvendelse Vis mig din skraldespand: en interaktiv model om dit affald, og hvad det kunne bruges til Mad: fra skrald til guld. En e-bog om madspild, skraldning og kompostering Gendyrk dit affald! En fotohistorie om gendyrkning af grøntsagsrester og interview med en gendyrker Behøver vi alt det skrald? En undersøgelse af forbrug, reklamer og livsstil En web-quiz om footprint: test din viden Kan man bruge vores lort i stedet for at skylle det ud? Affaldssortering indbygget i huse, lejligheder og byrum – hvad venter vi på? Byen der bruger regnvandet som motor Hold på vandet: hvordan vi kan skære 90% af vandforbruget ved at bygge badeværelset om!

27 Illum & Bundsgaard m.fl. 2015

28

29 Fagligt opdateret teamsamarbejde fremmer integration af it i fagene Fagligt opdateret teamsamarbejde fælles forberedelse, gennemførsel, evaluering, videre- udvikling og deling af innovative forløb med it it er en integreret del af fagforståelsen og koblingen til fagets og skolens omverden 4. Resultat Kendetegn

30 Eksempler fra demonstrationsskoleforsøg med: It-fagdidaktik og lærerkompetencer i et organisatorisk perspektiv Marianne Georgsen m.fl. 2014

31 Fase og varighed LæremidlerFasebeskrivelseLæringsmål Arbejds- former og organisering Lærerens rolle Delprodukt Faglige begreber og tilgange Fase 1 Intro og fælles input – baggrunds- forståelse for temaet Forskellige artikler, fotos levende billedindslag, m.m., som er tænkt som hjerneigang- sætter = læst og set inden. Opstartsfasen, hvor alle skal spores ind på begreber som empati, næste- kærlighed, omsorg, demokrati etc. Deltage aktivt lyttende og kunne kommunikere hensigts- mæssigt, at kunne verbalisere følelser, etik og moral Bordet rundt/CL struktur - skrive i kommentar- funktionen på skoleblog om begreber - og hvordan man kan gøre en forskel Igangsætter, inspirator og udfordrer Fælles Tweetstorm på skoleblog 1.intro til det digitale redskab skoleblog (digitalitet) 2. kommunika- tive redskaber og kendskab til logos- og patos argumentation (danskfagligt) (i forbindelse med tweetstorm) Forløbsstudier i det faglige fællesskab Fase 1: Intro, fælles videnopbygning Fase 2: Etablering af genremæssig baggrundsforståelse Fase 3: Research Fase 4: Produktion (optagelse, redigering/klipning) Fase 5: Feedback Fase 6: Fremvisning Eksempel på innovativt forløb med it i dansk: ”At gøre en forskel”

32

33

34

35

36 Fokus på bloggens didaktiske funktioner: Tydeliggør mål, krav og rammer Dokumenterer arbejdsproces Præsenterer slutprodukt

37 En blog kan også bruges til videndeling og fagdidaktiske og it-didaktiske refleksioner

38 Skal vores evalueringsmetoder revurderes? Undervejs har vi set flere eksempler på, at eleverne blev dygtigere til informationsbearbejdning, udviste engagement, tog ansvar, samarbejdede produktivt og andre tegn på, at de arbejdede godt med at tilegne sig de 21. århundredes kompetencer. Derfor har vi lærere betragtet vores forløb som relativt succesrige. Elevernes tilbagemeldinger har dog, i hvert fald i enkelte forløb, været, at de ikke har lært ret meget. Det giver stof til eftertanke. Har vi ikke været gode nok til at synliggøre deres læring? Eller opfatter eleverne ikke disse kompetencer som vigtig/rigtig læring? Kunne der være andre forklaringer? Dittes blog 2015

39