1 Danske Erhvervsskoler Undersøgelse blandt unge, forældre og virksomheder Opf ø lgning p å unders ø gelse fra 2009 Samlet summary rapport - grafer og.

Præsentationer af emnet: "1 Danske Erhvervsskoler Undersøgelse blandt unge, forældre og virksomheder Opf ø lgning p å unders ø gelse fra 2009 Samlet summary rapport - grafer og."— Præsentationens transcript:

1 1 Danske Erhvervsskoler Undersøgelse blandt unge, forældre og virksomheder Opf ø lgning p å unders ø gelse fra 2009 Samlet summary rapport - grafer og kommentarer på hovedresultater København, maj 2010 Marie Christiansen Krøyer Pernille Jønsson YouGov Zapera – Public

2 2 Indhold  Formål med undersøgelsenside 3-5  Målgrupperside 6-12  Tolkning og grafisk fremstilling af dataside 13-15  Offentliggørelse af data side 16-17  Resultater  Resultater – unge side 18-30  Resultater – forældreside 31-43  Resultater – virksomhederside 44-51  Hovedkonklusioner  Hovedkonklusioner – ungeside 52-57  Hovedkonklusioner – forældreside 58-62  Hovedkonklusioner – virksomheder side 63-65  Om YouGov Zapera side 66-67

3 3 Formål med undersøgelsen

4 4 Baggrund og formål Formål med undersøgelsen I marts–april 2010 har Danske Erhvervsskoler i samarbejde med YouGov Zapera gennemført en større internetbaseret spørgeskemaundersøgelse. Formålet med undersøgelsen var at afdække erhvervsuddannelsernes image blandt unge mellem 15-25 år og forældre til unge mellem 15-25 år. Desuden havde undersøgelsen til formål at afdække praktikgodkendte virksomheders kendskab til erhvervsskolernes praktikordning og deres eventuelle brug eller manglende brug af praktikelever fra erhvervsskoler. Undersøgelsen er en opfølgning på den tilsvarende undersøgelse (nulpunktsmåling), som Danske Erhvervsskoler gennemførte i starten af 2009. Denne rapport samler resultaterne resultaterne fra de tre undersøgelser blandt henholdsvis: Unge i alderen 15-25 år Forældre til unge i alderen 15-25 år Praktikgodkendte virksomheder

5 5 Fokus i undersøgelsen I virksomheds-undersøgelsen blev der specifikt afdækket følgende:  Kendskab og holdning til praktikordningen  Erfaring med praktikordningen  Beslutningsprocessen omkring ansættelse af praktikelever  Incitament for at ansætte elever i praktik  Kendskab til regeringens nye ”Ungepakke” I unge-undersøgelsen blev der specifikt fokuseret på afdækning af:  Unges holdninger til erhvervsskolerne, HHX og HTX  Valgkriterier i forhold til de unges valg eller fravalg af erhvervsskolerne, HHX og HTX  Hvem påvirker de unges valg af ungdomsuddannelse Forældre-undersøgelsen fokuserede specifikt på at afdække:  Forældrenes holdninger til erhvervsskolerne, HHX og HTX  Valgkriterier i forhold til børns valg eller fravalg af erhvervsskolerne, HHX og HTX  Forældrenes indflydelse på deres børns valg af ungdomsuddannelse

6 6 Målgrupper

7 7 Målgruppen af unge Målgruppe og antal interview Målgruppen for unge-undersøgelsen er unge i alderen 15-25 år. I undersøgelsen blandt unge blev der i alt foretaget 1556 interview, hvoraf 992 interview falder inden for de tre følgende undermålgrupper af unge:  Nuværende elever på erhvervsuddannelserne (dvs. nuværende elever på erhvervsskoler, HTX eller HHX)  Potentielle elever på erhvervsuddannelserne (dvs. nuværende elever i folkeskole eller på efterskole)  Unge, der har fravalgt at studere på erhvervsuddannelserne (dvs. nuværende elever i gymnasiet eller på HF) I unge-undersøgelsen blev det tilstræbt at gennemføre 200 interview i hver af disse følgende tre undermålgrupper, og de 992 interview med målgruppen af unge i alderen 15-25 år fordeler sig således på de tre undermålgrupper:  Nuværende elever på erhvervsuddannelserne = 141 interview  Potentielle elever på erhvervsuddannelserne = 76 interview  Unge, der har fravalgt at studere på erhvervsuddannelserne = 775 interview

8 8 Målgruppen af unge Baggrundsvariable I undersøgelsen blandt unge er der spurgt til de følgende baggrundskriterier:  Køn  Alder (15-17 år, 18-19 år, 20-22 år, 23-25 år)  Geografi (Storkøbenhavn, øvrige Sjælland og øerne, Jylland)  Uddannelsesstatus (Nuværende elever på erhvervsuddannelserne, potentielle elever på erhvervsuddannelserne og elever, der har fravalg erhvervsuddannelserne)  Henholdsvis de unges mors og fars højest gennemførte uddannelser (folkeskole, alment gymnasium/HF, erhvervsuddannelse (fx HHX, HTX), kort-, mellemlang- eller lang videregående uddannelse, anden uddannelse) Vejning af data Data er ikke vejede, da der ikke kendes et ideal for de tre undermålgrupper af unge.

9 9 Målgruppen af forældre Målgruppe og antal interview Målgruppen for forældre-undersøgelsen er forældre til unge i alderen 15-25 år. I forældre-undersøgelsen er der i alt foretaget 831 interview, hvoraf 661 interview falder inden for de tre følgende Undermålgrupper af forældre:  Forældre til unge, der er nuværende elever på erhvervsuddannelserne (dvs. på erhvervsskoler, HTX eller HHX)  Forældre til unge, der er potentielle elever på erhvervsuddannelserne (dvs. nuværende elever i folkeskole eller på efterskole)  Forældre med børn, der har fravalgt at studere på erhvervsuddannelserne (dvs. nuværende elever i gymnasiet eller på HF) I forældre-undersøgelsen blev det tilstræbt at gennemføre 200 interview i hver af de følgende tre undermålgrupper, og de 661 interview gennemførte interview med målgruppen af forældre til unge i alderen 15- 25 år fordeler sig således på de tre undermålgrupper:  Forældre til unge, der er nuværende elever på erhvervsuddannelserne = 142 interview  Forældre til unge, der potentielle elever på erhvervsuddannelserne =207 interview  Forældre til unge, der har fravalgt at studere på erhvervsuddannelserne = 312 interview

10 10 Målgruppen af forældre Baggrundsvariable I forældre-undersøgelsen er der spurgt til de følgende baggrundskriterier:  Køn  Alder (35-40 år, 41-50 år og 51-60 år)  Geografi (Storkøbenhavn, øvrige Sjælland og øerne, Jylland)  Børns uddannelsesstatus (nuværende elever på erhvervsuddannelserne, potentielle elever på erhvervsuddannelserne og elever, der har fravalgt erhvervsuddannelserne)  Forældrenes højest gennemførte uddannelse (folkeskole, alment gymnasium/HF, erhvervsuddannelse (fx HHX, HTX), kort-, mellemlang- eller lang videregående uddannelse, anden uddannelse) Vejning af data Data er ikke vejede, da der ikke kendes et ideal for de tre undermålgrupper af forældre.

11 11 Målgruppen af virksomheder Målgruppe og antal interview Målgruppen for virksomheds-undersøgelsen er ledere og medarbejdere i virksomheder, der er er godkendt til at ansætte elever fra erhvervsskoler i praktik. Målgruppen er inddelt i tre undermålgrupper:  Virksomheder, der for nuværende har elever i praktik  Virksomheder, der ikke har praktikelever og heller ikke har haft det  Virksomheder, der har haft praktikelever, men ikke har det længere Der blev udsendt invitationer ud til godt 9.500 virksomheder via kontaktoplysninger leveret af Danske Erhvervsskoler. I undersøgelsen er der i alt foretaget 710 interview med ledere og medarbejdere i målgruppen. Det svarer til en besvarelsesprocent på 7%. Ud af de 710 gennemførte interview er der gennemført:  365 interview med respondenter, der for nuværende har elever i praktik  42 interview med respondenter, der ikke har praktikelever og heller ikke har haft det  203 interview med respondenter, der har haft praktikelever, men ikke har det længere

12 12 Baggrundsvariable I virksomheds-undersøgelsen er der spurgt til de følgende baggrundskriterier:  Geografi (Storkøbenhavn, øvrige Sjælland og øerne, Jylland)  Ledelsesansvar  Nuværende beskæftigelse  Branche  Antallet af ansatte på respondentens arbejdsplads Vejning af data Data er ikke vejede, da der ikke kendes et ideal for de tre undermålgrupper af virksomheder. Målgruppen af virksomheder

13 13 Tolkning og grafisk fremstilling af data

14 14 Tolkning af data Talmaterialet i tabellerne er testet for signifikans (signifikante afvigelser). Der er er foretaget to forskellige statistiske tests, Chi 2 -test og T-test, som beskrives nedenfor. Her redegøres der ligeledes for det anvendte konfidensinterval i undersøgelsen og beskrives, hvordan den grafiske afbildning af hovedresultaterne i undersøgelsen er opstillet på de følgende sider i rapporten. Signifikante afvigelser I undersøgelsen findes mange signifikante afvigelser i forhold til, hvordan svarene på de forskellige spørgsmål fordeler sig på de forskellige anvendte baggrundsvariable. De signifikante afvigelser er alle fremhævet i tabelmaterialet. I mange tilfælde har de signifikante afvigelser i undersøgelsen en naturlig forklaring, mens andre er baseret på ’små’ eller ’meget små’ baser. For uddybning af de signifikante afvigelser i undersøgelsen henvises til en nærmere granskning af tabelmaterialet. De signifikante forskelle i tabelmaterialet er fremhævet med ’+’ eller ’-’ (Chi 2 -test) eller med blokbogstaver (T-test). Den anvendte Chi 2 -test Denne testform er repræsenteret i de vedlagte tabeller ved henholdsvis ’+’ eller ’-’. Hvis ’+’ er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant højere end totalen. Hvis ’-’ er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant lavere end totalen. Der er valgt et konfidensinterval på 95%. Den anvendte T-test Denne test er repræsenteret i tabellerne ved blokbogstaver. Hvis et blokbogstav er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant forskelligt fra den kolonne, som blokbogstavet henviser til. Der er ligeledes i denne test valgt et konfidensinterval på 95%. Konfidensinterval Et konfidensinterval på 95% betyder, at den sande værdi af resultaterne i undersøgelsen med 95% sandsynlighed ligger inden for plus minus 2,5% af den observerede værdi.

15 15 Grafisk fremstilling af data Grafisk afbildning af udviklingen fra 2009 til 2010 I rapporten er hovedresultaterne fra 2010-undersøgelsen grafisk afbildede. På de følgende grafbilleder vises og kommenteres de nye resultater fra 2010. Disse sammenlignes så vidt som muligt med resultaterne fra 2009. Først vises graferne fra unge-undersøgelsen, herefter graferne fra forældre-undersøgelsen og afsluttende resultaterne fra virksomhedsundersøgelsen. I slutningen af rapporten fremhæves hovedkonklusionerne fra de tre undersøgelser. Grafikkernes udformning Grafikkerne på de efterfølgende sider er udformet, så det pågældende spørgsmål står øverst. I en boks i nederste højre hjørne opridses basen af respondenter for de tre undermålgrupper, der har svaret på det pågældende spørgsmål i den pågældende undersøgelse. Uddybning af besvarelser fra forskellige respondentgrupper På graferne i rapporten fremhæves forskellige signifikante afvigelser set i forhold til de forskellige baggrundskriterier, der er spurgt til i undersøgelsen. Disse signifikante afvigelser i 2010-undersøgelsen forholdes til forskellige af de signifikante afvigelser, der blev fremhævet i 2009-undersøgelsen. Ønskes en yderligere uddybning af svarene på de enkelte spørgsmål, henvises til tabelsættene, der udgør datagrundlaget i de tre undersøgelser. Tabelsættene for 2010 kan med fordel konsulteres i samspil med tabelsættene for 2009 for at få endnu mere dybdegående indblik i udviklingen fra 2009-2010.

16 16 Offentliggørelse af data

17 17 Offentliggørelse af data Ved enhver offentliggørelse af undersøgelsernes resultater henstilles til, at YouGov Zapera angives som kilde. Ved pressemeddelelser skal dette ske i henhold til reglerne fra ESOMAR. Det betyder, at den følgende tekst inkluderes i pressemæssig henvisning til og brug af undersøgelserne: Unge: ”Undersøgelsen er gennemført af Danske Erhvervsskoler i samarbejde med analyseinstituttet YouGov Zapera. Der er i alt gennemført 992 CAWI-interview med unge i alderen 15-25 år i perioden den 5. marts til den 11. april. 2010.” Forældre: ”Undersøgelsen er gennemført af Danske Erhvervsskoler i samarbejde med analyseinstituttet YouGov Zapera. Der er i alt gennemført 661 CAWI-interview med forældre til unge i alderen 15-25 år i perioden den 5. marts til den 11. april. 2010.” Virksomheder: ”Undersøgelsen er gennemført af Danske Erhvervsskoler i samarbejde med analyseinstituttet YouGov Zapera. I perioden den 5. marts til den 11. april 2010 er der i alt gennemført 710 CAWI-interview med ledere og medarbejdere i danske virksomheder, der enten for nuværende har, har haft eller aldrig har haft elever fra erhvervsskoler ansat i et praktikforløb”.

18 18 Resultater - unge

19 19 Overvejelser om uddannelse Nu i 2010-undersøgelsen er der sammenlignet med 2009- undersøgelsen sket en stigning i andelen af unge i gruppen ”Potentielle” elever, der overvejer ”HHX” (16% i 2009 og 20% i 2010), ”HTX” (6% i 2009 og 13% i 2010) og en ”Erhvervsuddannelse på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole” (9% i 2009 og 12% i 2010). Ligesom i undersøgelsen fra 2009 er der i 2010 signifikant flere drenge end piger i grupperne ”Nuværende” og ”Fravalg”, der overvejede en ”Erhvervsuddannelse på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole” samt en ”HTX” i forbindelse med deres valg af ungdomsuddannelse. Til forskel fra sidste år er der i 2010 nogenlunde den samme fordeling af piger og drenge i grupperne ”Nuværende” og ”Fravalg”, der overvejede en HHX- uddannelse, hvor der i 2009 var en signifikant overvægt af drenge i disse to undermålgrupper, der overvejede HHX.

20 20 Opfattelse af HHX Til venstre ses et oversigtbillede over de adspurgte unges vurdering af forskellige parametre set i forhold til HHX-uddannelsen. Som i 2009 topper ”Giver gode jobmuligheder” som det udsagn, de unge vurderer, passer bedst på HHX, idet 35% af de unge i den samlede respondentbase vælger ”Giver gode jobmuligheder. I alle tre undermålgrupper er der i forhold til i 2009 her i 2010 en (mindre) stigning af unge, der mener, at HHX ”Giver gode jobmuligheder”. Signifikant unge med mødre, der højest har gennemført en ”Erhvervsuddannelse”, mener, at HHX er ”Meget boglig” sammenlignet med unge, hvis mødre har en anden uddannelsesmæssig baggrund.

21 21 Opfattelse af HTX Som i 2009 topper igen i 2010 ”Har et højt fagligt indhold” (35%) og ”Giver gode jobmuligheder” (31%) som de udsagn, flest unge forbinder med HTX. Det fremgår af tabelmaterialet, at drengene i 2010-undersøgelsen (36%) i signifikant større omfang end pigerne (29%) forbinder HTX med gode jobmuligheder. Kun 1 ud 10 i gruppen ”Potentielle elever” mener, at HTX ”Har et godt omdømme” (9%) til forskel fra mere end hver fjerde af de ”Nuværende elever” (28%) og 1 ud af 5 af eleverne i gruppen ”Fravalg” (19%). Sammenlignet med unge fra ”Storkøbenhavn” (20%) og ”Øvrige Sjælland og øerne” (18%) forbinder unge fra ”Jylland” (28%) signifikant HTX med udsagnet om, at ”Uddannelsen har en god balance mellem fagligt indhold og praktisk erfaring”.

22 22 Opfattelse af erhvervsuddannelser Samlet forbinder 41% af de unge i 2010-undersøgelsen erhvervsuddannelserne på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole med udsagnet om, at ”Uddannelsen har en god balance mellem fagligt indhold og praktisk erfaring”. Det efterfølges af udsagnet ”Giver gode jobmuligheder”, som mere end 1 ud af 4 af de unge samlet set svarer (28%). Sammenlignet med mødre med de øvrige uddannelser mener signifikant færre unge med mødre med en ”Kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse”, at erhvervsuddannelserne på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole ”Giver gode jobmuligheder”.

23 23 Valg af HHX Som i 2009 svarer alle de tre adspurgte grupper af unge igen i 2010, at de ”Fremtidige jobmuligheder” er det bedste argument for at vælge HHX. I 2009 mente den yngste aldersgruppe, 15-17 år, signifikant mere end de øvrige aldersgrupper, at den bedste grund til at vælge HHX var de ”Fremtidige jobmuligheder”. I 2010 er der omvendt ingen signifikante udsving i forhold til alder og valget af ”Fremtidige jobmuligheder” som den bedste grund til at vælge HHX. Den yngste aldersgruppe i undersøgelsen, 15-17 år, vælger dog i 2010 signifikant mere end de øvrige aldersgrupper, at ”Uddannelsen giver prestige” som en af de 3 bedste grunde til at vælge en ungdomsuddannelse på HHX. I 2010 vælger de unge respondenter fra ”Jylland” signifikant ”Fremtidige jobmuligheder” som en af de tre bedste grunde til at vælge HHX.

24 24 Valg af HTX Alle de tre adspurgte grupper nævner de ”Fremtidige jobmuligheder” samt ”Uddannelsens faglige indhold” som de bedste argumenter for at vælge HTX. Drengene i undersøgelsen (22%) svarer signifikant mere end pigerne (15%), at ”Balancen mellem praktisk og boglig undervisning” er en af de bedste grunde til at vælge HTX. Det samme svarer gruppen af ”Nuværende” elever (23%) signifikant mere end gruppen af ”Potentielle” elever (11%). ”Uddannelsen giver prestige” angives signifikant af unge med fædre, der højest har gennemført en ”Erhvervsfaglig uddannelse (f.eks. HHX, HTX)” (19%) set i forhold til unge, hvis fædre højest har gennemført en ”Folkeskole (7.-10. klasse eller realeksamen” (8%) eller en ”Kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse” (13%).

25 25 Valg af erhvervsuddannelser Igen i 2010 fremhæver alle de tre adspurgte grupper særligt ”Fremtidige jobmuligheder” samt ”Balancen mellem praktisk og boglig undervisning” som de bedste argumenter for at vælge en erhvervsuddannelse på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole. Sammenlignet med undersøgelsen fra 2009 er der i 2010 20% færre unge i gruppen af ”Potentielle” elever, der vælger ”Fremtidige jobmuligheder” som det bedste argument for at vælge en erhvervsuddannelse (45% i 2009 og 36% i 2010). Den ældste aldersgruppe i undersøgelsen, 23-25 år (35%), vælger signifikant mere end aldersgruppen 18- 19 år (23%) ”Fremtidige jobmuligheder” som en af de 3 bedste grunde til at vælge en erhvervsuddannelse. Drengene i undersøgelsen (4%) mener signifikant mere end pigerne (1%), at en af de tre bedste grunde til at vælge en erhvervsuddannelse på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole er, at ”Uddannelsen giver prestige”.

26 26 Fravalg af HHX I 2009 mente mere end hver femte unge i undersøgelsen, at klassekvotienten var en af de 3 bedste grunde til ikke at vælge en HHX-uddannelse. I 2010 er det tal faldet til 17%. I 2009 var det bemærkelsesværdigt, at næsten hver anden ”Potentielle” elev på HHX (46%) svarede ”Ved ikke” til, hvilke tre grunde der primært kunne være for at fravælge HHX-uddannelsen. I 2010 svarer 61% ”Ved ikke” til, hvorfor de ikke skulle vælge HHX. Det er en stigning på omkring 33%. Det kan være en indikation på, at de unge i 2010 har fået større viden om og en mere positiv indstilling til HHX.

27 27 Fravalg af HTX I 2009 mente næsten hver femte i undersøgelsen, at klassekvotienten var en af de tre bedste grunde til ikke at vælge en HTX-uddannelse. I 2010 er tallet mindre, da det kun er lidt mere end 1 ud af 10, der vælger ”Klassestørrelserne” som en af de tre bedste grunde til at fravælge HTX. I 2009 vidste 45% af de ”Potentielle” elever ikke, hvorfor de ikke skulle vælge HTX (svarede ”Ved ikke” til dette spørgsmål). I 2010 er andelen af ”Potentielle” elever, der svarer ”Ved ikke” steget til 59%. Det svarer til en stigning på 31%, der ikke kan finde en grund til at fravælge HTX. Det er muligvis en indikation på øget viden om samt en mere positiv indstilling til HHX blandt de unge her i 2010.

28 28 Fravalg af erhvervsuddannelser I 2010 (3%) svarer 67% færre unge i gruppen ”Potentielle” elever end i 2009 (9%), at ”Undervisningsformen” er en af de tre bedste grunde til at fravælge en erhvervsuddannelse på en teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole. Det er eventuelt en indikation på en mere positiv indstilling til undervisningsformen på tekniske skoler, handelsskoler og kombinationsskoler. I 2009 svarede næsten halvdelen af de unge i gruppen ”Potentielle” elever (49%) ”Ved ikke” til, hvilke tre bedste grunde der var til at fravælge en erhvervsuddannelse. I 2010 er tallet steget til 61% procentpoint. Det svarer til, at 24% flere ”Potentielle” elever ikke kan komme på en grund til, hvorfor de ikke skulle vælge en erhvervsuddannelse på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole. Det er måske en indikation på en mere positiv indstilling til det at tage en erhvervsuddannelse.

29 29 Rådgivning om uddannelsesvalg I 2010 er der sket stigning på 10% i antallet af unge i gruppen ”Nuværende” elever, der blev rådgivet af ”Studievejlederen på folkeskolen”, 30% i 2009 og 33% i 2010. I 2009 angav mere end halvdelen af de ”Potentielle” elever (55%), at de ville blive rådgivet af deres mor omkring valget af ungdomsuddannelse. I 2010 er tallet faldet til 51%, der vil blive rådgivet af deres mor, et fald på 7%. De unge i ungegrupperne ”Fravalg” og ”Nuværende” hvis mødre har en ”Kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse” (45%), bliver signifikant mere rådgivet omkring uddannelsesvalg af deres mødre end de unge i undersøgelsen, hvis mødre har en ”Folkeskoleuddannelse” (21%), ”Alment gymnasium/HF” (39%) eller ”Erhvervsuddannelse (f.eks. HHX, HTX)” (35%).

30 30 Endeligt valg af uddannelse I 2009 tog alle pigerne i undersøgelsen i grupperne ”Nuværende” og ”Fravalg” selvstændigt den endelige beslutning om valg af kommende ungdomsuddannelse. Det tilsvarende tal hos drengene var 89%. I 2010 er tallet for pigerne faldet til 98%, mens tallet for drengene er steget med 9% (fra 89% til 98%), der angiver, at de selv tager/vil tage den endelig beslutning om valg af ungdomsuddannelse. I 2010 tilkendegiver de unge i undersøgelsen i grupperne ”Nuværende” og ”Fravalg”, og hvis mødre har en ”Kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse” (100%), at de selvstændigt tog den endelige beslutning om valg af uddannelse. Det er signifikant flere end unge med mødre, der som maksimum har gennemført en ”Erhvervsuddannelse”. Her angiver 97%, at de selv tog/vil tage den endelige beslutning om valg af ungdomsuddannelse. Tabelmaterialet peger - dog baseret på mindre baser - i retning af, at en lavere procentdel af de unge i undersøgelsen uden kendskab til enten deres mors eller fars højeste gennemførte uddannelse, selv tog den endelige beslutning om valg af ungdomsuddannelse. Det er sammenlignet med de unge, der omvendt har kendskab til deres forældres højeste gennemførte uddannelse. I den sidstnævnte gruppe tog/vil stort set alle de unge selv tage den endelige beslutning om valg af ungdomsuddannelse.

31 31 Resultater - forældre

32 32 1 ud af 3 forældre mener, at deres børn overvejede/overvejer en almen gymnasial uddannelse (33%), mens 1 ud af 5 angiver, at deres børn overvejer en erhvervsuddannelse (19%). Lidt mere end 1 ud af 10 overvejer/overvejede HTX (13%), mens omkring 1 ud af 10 overvejede/overvejer HHX (11%). Som i 2009-undersøgelsen skinner den ’sociale arv’ igennem i 2010-undersøgelsen ved, at der er en klar og signifikant sammenhæng mellem, hvilke uddannelser forældrene har taget, og hvilke uddannelser deres børn overvejer at tage/er i gang med at tage. Unge, hvis forældre har en almen gymnasial baggrund eller en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse, overvejer i signifikant højere grad end unge med forældre med en folkeskoleuddannelse eller erhvervsuddannelse at tage en almen gymnasial uddannelse. Det samme er tilfældet for de unge, hvis forældre har taget en erhvervsuddannelse. Her er der tilsvarende en signifikant overvægt af børn, der overvejer at tage en erhvervsuddannelse på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole – ligesom deres forældre. Overvejelser om uddannelse

33 33 Flest af forældrene i undersøgelsen mener, at ”Giver gode jobmuligheder” (17%) er det udsagn, der passer bedst på HHX. Signifikant forældre til nuværende elever mener, at HHX ”Giver gode jobmuligheder” (24%) sammenlignet med forældrene til ”Potentielle” elever (14%) og forældre til unge, der har fravalgt HHX (16%). Forældre til ”Potentielle” elever (18%) markerer sig sammen med forældrene med børn i gruppen ”Nuværende” (14%) elever signifikant ved at tilkendegive, at ”Uddannelsen er meget boglig”. Det er sammenlignet med de forældre, hvis børn har fravalgt en erhvervsuddannelse (7%). Det er værd at bemærke, at forældregrupperne til ”Potentielle” elever og de unge, der har fravalgt HHX, kender signifikant mindre til HHX end forældre med børn, der for nuværende tager en erhvervsuddannelse (18% i denne forældregruppe svarer ”Kender ikke til uddannelsen”). Opfattelse af HHX

34 34 Flest forældre i undersøgelsen mener, at ”Har et højt fagligt indhold” passer bedst på HTX (22%). Som i 2009 er forældre med børn i gruppen ”Nuværende” generelt også i 2010 mere positive overfor HTX. Forældre i alderen 35-40 år kender signifikant mindre til HTX-uddannelsen end de øvrige aldersgrupper, idet 22% svarer ”Kender ikke til uddannelsen”. Også forældre til ”Potentielle” elever svarer signifikant (14%), at de ”Kender ikke til uddannelsen” i sammenligning med forældre med børn i gruppen af ”Nuværende” elever (7%). Forældre fra ”Storkøbenhavn” (5%) ser mindre lyst på jobudsigterne med en HTX-uddannelse bag sig. De mener i signifikant mindre omfang end forældre fra ”Øvrige Sjælland og øerne” (15%) og fra ”Jylland” (14%), at HTX ”Giver gode jobmuligheder”. Opfattelse af HTX

35 35 Flest af forældrene i undersøgelsen mener, at ”God balance mellem praktisk og boglig undervisning” (31%) passer bedst på erhvervsuddannelserne på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole. I 2009 mente omkring hver tredje forælder i undersøgelsen, at erhvervsuddannelserne på teknisk skole, handelsskole og kombinationsskole gav gode jobmuligheder. I 2010 mener færre forældre, lidt mere end 1 ud 5, at erhvervsuddannelserne giver gode jobmuligheder. Signifikant forældre fra ”Storkøbenhavn” ser negativt på jobmulighederne med erhvervsuddannelserne (5% svarer ”Giver gode jobmuligheder”). Til sammenligning svarer 1 ud af 4 forældre fra ”Jylland” signifikant, at erhvervsuddannelserne ”Giver gode jobmuligheder” (26%). Fædrene i undersøgelsen (11%) markerer sig signifikant mere end mødrene (6%) ved at tilkendegive, at erhvervsuddannelserne ”Har et højt fagligt indhold”. Opfattelse af erhvervsuddannelser

36 36 Et oversigtbillede over, hvad de adspurgte forældre i undersøgelsen vurderer, er de tre bedste grunde til at vælge HHX-uddannelsen. ”Fremtidige jobmuligheder” (38%), ”Uddannelsens faglige indhold” (35%) og ”Uddannelsens omdømme” (14%) topper ligesom i 2009 som de tre bedste grunde til at vælge HHX. Sammenlignet med forældre fra de øvrige områder af Danmark, vælger forældre fra ”Øvrige Sjælland og øerne” signifikant i 2010 ”Fremtidige jobmuligheder” som en af de tre bedste grunde til at vælge HHX (45%) Siden 2009 er der sket i fald på 33% i andelen af forældre, der tilkendegiver, at de ikke kender HHX-uddannelsen. Sidste år var der 21% af forældrene, der ikke kendte HHX- uddannelsen, i 2010 er tallet 14%. Det er en stigning på 33%, der således kender HHX-uddannelsen. Valg af HHX

37 37 Et oversigtbillede over, hvad de adspurgte forældre i undersøgelsen vurderer som de tre bedste grunde til at vælge HTX-uddannelsen. ”Uddannelsens faglige indhold” (38%), ”Fremtidige jobmuligheder” (37%) og ”Balancen mellem boglig og praktisk undervisning” (18%) topper som forældrenes tre bedste grunde til at vælge HTX. Til forskel fra mødrene i undersøgelsen (14%) svarer fædrene signifikant (23%), at ”Balancen mellem praktisk og boglig undervisning” er en af de tre bedste grunde til at vælge HTX. 14% af alle forældre i undersøgelsen kender ikke til HTX- uddannelsen i 2010. Det er den samme procentandel som i 2009-undersøgelsen svarede ”Kender ikke til uddannelsen”. Sammenlignet med forældrene i de øvrige alders- og forældregrupper er der signifikant flest forældre i aldersgruppen ”35-40 år” (24%) og blandt dem, der er forældre til potentielle elever (14%), der svarer ”Kender ikke til uddannelsen.” Det kan måske hænge sammen med, at denne forældregruppes børn i mindre grad end de øvrige aldersgruppers børn er helt skolemodne til en ungdomsuddannelse på nuværende tidspunkt. Valg af HTX

38 38 Et oversigtbillede over, hvad de adspurgte forældre i undersøgelsen vurderer som de tre bedste grunde til at vælge en erhvervsuddannelse på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole. ”Fremtidige jobmuligheder” (41%), ”Balancen mellem praktisk og boglig undervisning” (40%) og ”Uddannelsens faglige indhold” (27%) topper som de tre bedste grunde til at vælge en erhvervsuddannelse. Forældrene i undersøgelsen, der for nuværende har børn på erhvervsuddannelserne (54%), vælger signifikant ”Balancen mellem praktisk og boglig undervisning” som en af de tre bedste grunde til at vælge en erhvervsskoleuddannelse sammenlignet med forældre til potentielle elever (40%) og forældre til unge, der har fravalgt en erhvervsskoleuddannelse (35%). 6% af alle forældrene i undersøgelsen kender ikke uddannelserne på erhvervsskolerne. I 2009 var tallet 7%. Det er et fald på 14%. Valg af erhvervsuddannelser

39 39 Mere end halvdelen af forældrene i undersøgelsen kan ikke komme på en grund til at fravælge HHX (53% svarer ”Ved ikke”). De grunde, forældrene fremhæver som de tre bedste til at fravælge HHX, er ”Klassestørrelserne” (16%), ”Uddannelsen giver prestige” (7%) og ”Balancen mellem praktisk og boglig undervisning” (7%). Mødrene (20%) mener i signifikant større grad end fædrene i undersøgelsen (12%), at ”Klassestørrelserne” er en af de tre bedste grunde til at fravælge HHX. Fravalg af HHX

40 40 Mere end halvdelen af forældrene i undersøgelsen kan ikke komme på en grund til at fravælge HTX (53% svarer ”Ved ikke”). Som med HHX vælger forældrene i undersøgelsen også med hensyn til HTX ”Klassestørrelserne” (15%) som hovedårsagen til at fravælge HTX. De to yderligere bedste grunde til at fravælge HTX er i 2010, at ”Uddannelsen giver prestige” (8%) samt ”Balancen mellem praktisk og boglig undervisning” (7%). Fravalg af HTX

41 41 Mere end hver anden forælder i undersøgelsen kan ikke komme på en grund til at fravælge en erhvervsuddannelse (52% svarer ”Ved ikke”). I 2010 vælges ”Uddannelsen giver prestige” med 13% som den bedste grund til at fravælge en erhvervsuddannelse. I 2009 valgtes ”Klassestørrelserne” som den bedste grund til at fravælge af erhvervsuddannelserne. I 2010 placerer klassestørrelserne sig som den anden bedste grund til at fravælge en erhvervsuddannelse (11%). Den tredje bedste grund til at fravælge en erhvervsuddannelse er i 2010 ”Uddannelsens omdømme” (10%). Signifikant den yngste aldersgruppe, 35-40 år, mener i 2010 - baseret på dog en lille base - at ”Uddannelsens omdømme” er en af de tre bedste grunde til at fravælge en erhvervsuddannelse (20%) sammenlignet med aldersgruppen 41-50 år (10%) og aldersgruppen 51-60 år (9%). Fravalg af erhvervsuddannelser

42 42 I følge forældrene i undersøgelsen, er børnenes mor den primære rådgiver i forbindelse med børnenes valg af ungdomsuddannelse (56%). Faren kommer på andenpladsen som rådgiver i forbindelse med børnenes uddannelsesvalg (51%). Studievejledere opleves generelt som de tredjemest anvendte rådgivere. For forældre til potentielle elever, der endnu ikke har valgt en ungdomsuddannelse, er tallene for de tre primære rådgivere – mor, far og studievejledere – markant højere end for de to øvrige forældregrupper, der enten for nuværende har børn på erhvervsuddannelserne, HHX og HTX eller har børn, der har fravalgt disse uddannelser. Det er en indikation på, at forældre til potentielle elever vurderer, at de i meget høj grad vil være involverede i deres børns fremtidige uddannelsesvalg. Rådgivning om uddannelsesvalg

43 43 Som i 2009-undersøgelsen vurderer stort set alle forældrene i 2010, at deres børn selvstændigt tog/vil tage den endelige beslutning om valg af ungdomsuddannelse. Moren spiller en dominerende rolle i rådgivningen omkring uddannelse – både i 2009 og 2010. Blandt forældrene til de potentielle elever (14%) mener 12 procentpoint flere forældre end blandt forældrene til de nuværende elever (2%) eksempelvis i 2010, at børnenes mor vil tage den endelige beslutning om valg af ungdomsuddannelse for sine børn. 6 procentpoint flere forældre i gruppen af forældre til potentielle elever (8%) mener i 2010 sammenlignet med forældre til nuværende elever (2%), at børnenes far vil tage den endelige beslutning om valg af ungdomsuddannelse for sine børn. Ud fra en meget lille base indikerer tabelmaterialet, at den yngste aldersgruppe i undersøgelsen, 35-40 år (18%), signifikant vurderer, at børnenes mor tog/vil tage den endelige beslutning om valg af ungdomsuddannelse, når der sammenlignes med aldersgrupperne 41-50 år (4%) og 51-60 år (3%). Det kan formentlig være en indikator på, at mødrene med børn, der endnu ikke har valgt en ungdomsuddannelse, antager, at de i helt afgørende grad vil have indflydelse på deres børns valg af ungdomsuddannelse. Endeligt valg af uddannelse

44 44 Resultater - virksomheder

45 45 29% af de virksomheder, der ikke har praktikelever på nuværende tidspunkt, og heller ikke tidligere har haft praktikelever ansat, har intet kendskab til praktikordningen. Her er der sket et fald siden 2009, hvor det tilsvarende tal var på 36%. Faldet er på 19% og peger hen imod et øget kendskab til praktikordningen. I 2009 var der en tendens til - trods små baser - at virksomhederne i københavnsområdet havde det laveste kendskab til ordningen om at ansætte praktikelever. Det er ikke længere tilfældet i 2010, hvor der i stedet er lavest kendskab til praktikordningen blandt virksomheder fra Jylland, der ikke har praktikelever og ikke tidligere har haft dette. Det er værd at bemærke, at kun 1 ud 10 af virksomhederne, der ikke har og ikke har haft praktikelever, har indgående kendskab til ordningen om, at virksomheder kan ansætte elever fra en erhvervsskole i et praktikforløb (10%). Det er stigning på 11% (det tilsvarende tal for 2009 var 9%). Kendskab til praktikordningen

46 46 Siden 2009 er der sket en god stigning i forhold til andelen af virksomheder, der kender til praktikordningen, og tilkendegiver en ”Meget positiv” holdning til denne. Stigningen for virksomheder, der har elever i praktikforløb, og har en ”Meget positiv holdning” er på 19% (26% i 2010 og 21% i 2009), og for virksomheder, der ikke har elever og heller ikke har haft det, er stigningen på 27% (14% i 2010 og 11% i 2009). Den største udvikling kommer til udtryk blandt virksomheder, der har haft elever, men ikke har det længere. Her er der sket en fordobling af antallet af virksomheder, der tilkendegiver en ”Meget positiv holdning” (fra 9% i 2009 til 18% i 2010). Holdning til praktikordningen I Københavnsområdet var der i 2009 signifikant flere virksomheder, der svarede’ ”Meget positiv”. I 2010 er fordelingen nogenlunde ligelig på de tre geografiske områder. Som sidste år er der signifikant størst tilfredshed med praktikpladsordningen, blandt de virksomheder, der på nuværende tidspunkt har praktikpladselever.

47 47 Erfaring med praktikordningen Som i 2009 har få virksomheder i undersøgelsen ”Meget dårlig erfaring” med at have praktikpladselever. Dog er der sket en fordobling af antallet af virksomheder, der har haft praktikelever, men ikke har det længere, der angiver, at de har ”Meget dårlig” erfaring med at have elever fra en erhvervsskole i et praktikforløb - fra 2% i 2009 til 4% i 2010. Som i 2009 har virksomhederne, der lige nu har praktikelever, også i 2010 signifikant bedre erfaring med praktikordningen end virksomheder, der har haft elever, men ikke har det længere. De offentligt ansatte tilkendegiver i 2010 signifikant mere end de øvrige beskæftigelsesgrupper, at de har ”Meget god” erfaring med praktikelever.

48 48 Beslutning om praktikansættelse Blandt de virksomheder, der ikke længere har praktikpladselever, ses følgende billede: I 2009 var virksomhedens direktion involveret i beslutningen om ansættelse af praktikelever i cirka hver anden virksomhed (54%). Virksomhedens direktion er involveret i 17% færre virksomheder, når der sammenholdes med resultatet fra 2009 (46%). Som i 2009 (19%) er den personaleansvarlige i 2010 (18%) involveret i cirka hver femte virksomhed Blandt de virksomheder, der har elever i praktik, ses følgende billede: I mere end hver anden virksomhed er direktionen involveret i beslutningen om at ansætte praktikelever (55%). Det var også tilfældet i 2009 (58%). I 2010 er virksomhedens direktion signifikant mere involveret i beslutningen i private servicevirksomheder end i de øvrige virksomhedstyper. Som i 2009 (30%) er cirka hver tredje ”Personaleansvarlige” i 2010 (28%) involveret i beslutningen om praktikpladselever i virksomheder, der har elever i praktik på nuværende tidspunkt.

49 49 Incitament til praktikansættelse Her ses et rangordnet billede af, hvilke parametre der kan øge interessen for at modtage praktikpladselever blandt de virksomheder, der ikke har og ikke har haft praktikpladselever. I 2009 var der markant større usikkerhed om, hvad der potentielt kunne være et incitament for at overveje ansættelse af praktikelever set i sammenligning med 2010-undersøgelsen. I 2010 svarer 68% færre virksomheder end i 2009 ”Ved ikke” til spørgsmålet om, hvad der kunne få dem til at overveje praktikelever (31% i 2009 til 10% i 2010 der svarer ”Ved ikke”.) I 2010 er hovedincitamenterne for at overveje praktikelever: Bedre tid til at tage sig af eleverne (33%) Færre økonomiske omkostninger ved praktikelever (26%) Større økonomiske præmier for merbeskæftigelse (14%). I 2009 toppede de samme incitamenter, men i en anden rækkefølge og med andre procentsatser (færre økonomiske omkostninger 20%, bedre tid 18% og større økonomiske præmier for merbeskæftigelse 18%).

50 50 Fravalg af praktikordningen Ligesom i 2009-undersøgelsen fremhæver virksomheder, der har haft praktikelever, men ikke har det længere ”Har ikke tid til at tage sig af eleverne” (2009 31%, 2010 34%) og ”Der er for store økonomiske omkostninger ved at have en elev i praktik” (2009 15%, 2010 15%) som hovedårsagerne til deres fravalg af praktikordningen. Det er værd at bemærke, at knap 2 ud af 5 angiver ”Anden årsag” i 2010 (39%). I 2009 var tallet noget lavere (25%). Et gæt på stigningen på 56% er den aktuelle Finanskrises mulige indflydelse på virksomhedernes tid og økonomi. Der er måske færre fastansatte medarbejdere og færre økonomiske ressourcer i den enkelte virksomhed, hvilket potentielt afleder en prioritering af at beholde de fastansatte frem for at investere tid og ressourcer i mindre erfarne praktikelever og hermed potentielt fremtidige ansatte.

51 51 Kendskab til ”Ungepakke” Mere end 1 ud af 4 af de virksomheder, der har elever i praktikforløb (28%), ”Har indgående kendskab til ”Ungepakken””. Til sammenligning er der et meget lavt kendskab til regeringens ”Ungepakke” blandt de virksomheder, der har haft praktikelever og ikke længere har det, og de virksomheder, der aldrig har haft praktikelever. I de to grupper angiver en markant lavere procentandel, omkring 1 ud af 10, at de har et ”Indgående kendskab” til ”Ungepakken”. Sammenlignet med respondenter uden ledelsesansvar (13%) har respondenter med ledelsesansvar (24%) signifikant større indgående kendskab til ”Ungepakken”. Offentligt ansatte har signifikant større indgående kendskab til ”Ungepakken” end de øvrige grupper af beskæftigelse. Til forskel er der blandt de respondenter, der ikke har kendskab til ”Ungepakken”, en signifikant repræsentation af respondenter med beskæftigelse i private handelsvirksomheder.

52 52 Hovedkonklusioner - unge

53 53 Hovedkonklusioner - unge Hovedkonklusioner unge 2010:  Undersøgelsen kommer frem til, at de i unge først og fremmest forbinder HHX med udsagnene: ”Giver gode jobmuligheder” (35% i 2010 og 33% i 2009) og ”Har et højt fagligt indhold (27% i 2010 og 26% i 2009).  Sammenlignet med 2009 (13%) er der 23% flere unge i 2010 (16%), der ikke kender HHX- uddannelsen. Det manglende kendskab gør sig særligt gældende i gruppen af unge, der har fravalgt HHX.  Som i 2009 topper igen i 2010 ”Har et højt fagligt indhold” (35% i 2010 og 32% i 2009) og ”Giver gode jobmuligheder” (31% i 2010 og 29% i 2009) som de udsagn, flest af de unge i undersøgelsen forbinder med HTX.  Sammenlignet med 2009 (12%) er der 8% flere unge i 2010 (13%), der ikke kender HTX- uddannelsen.  De unge i 2010-undersøgelsen forbinder primært erhvervsuddannelserne på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole med udsagnene om, at ”Uddannelsen har en god balance mellem fagligt indhold og praktisk erfaring” (41% i 2010 og 39% i 2009) og ”Giver gode jobmuligheder” (28% i 2010 og 31% i 2009).

54 54 Hovedkonklusioner - unge Hovedkonklusioner unge 2010:  Med hensyn til HHX mener flest af de unge i undersøgelsen, at ”Fremtidige jobmuligheder” (36% i 2010 og 49% i 2009), ”Uddannelsens faglige indhold” (29% i 2010 og 33% i 2009) og ”Undervisningsformen” (11% i 2010 og 17% i 2009) er de tre bedste grunde til at vælge en ungdomsuddannelse på HHX.  Hvad angår valget af HTX angiver de unge i undersøgelsen de tre følgende udsagn som de bedste grunde til at vælge HTX: ”Fremtidige jobmuligheder” (36% i 2010 og 39% i 2009), ”Uddannelsens faglige indhold” (35% i 2010 og 36% i 2009) og ”Balancen mellem praktisk og boglig undervisning” (17% i 2010 og 22% i 2009).  Hvad mener de unge i undersøgelsen er de tre bedste grunde til at vælge en erhvervsuddannelse på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole? De tre udsagn, der topper i både 2010 og 2009, er: ”Balancen mellem praktisk og boglig undervisning” (36% i 2010 og 32% i 2009), ”Fremtidige jobmuligheder” (32% i 2010 og 25% i 2009) og ”Undervisningsformen” (17% i 2010 og 21%).  I 2009 mente 22% af de unge i undersøgelsen, at klassekvotienten var den primære grund til at fravælge en HHX-uddannelse. I 2010 er det tal faldet til 17%, hvilket svarer til et fald på omkring 23%. De andre bedste grunde til at fravælge HHX er: ”Balancen mellem boglig og praktisk undervisning” (9% i 2010 og 13% i 2009), ”Uddannelsens omdømme” (7% i 2009 og 11% i 2010) samt ”Undervisningsformen (6% i 2010 og 13% i 2009).  I 2009 var det bemærkelsesværdigt, at næsten hver anden ”Potentielle” elev på HHX (46%) svarede ”Ved ikke” til, hvilke tre grunde der primært kunne være for at fravælge HHX-uddannelsen. I 2010 svarer 61% ”Ved ikke” til, hvorfor de ikke skulle vælge HHX. Det er en stigning på omkring 33%, der ikke ved, hvorfor de skal fravælge HHX. Det vidner om en langt mere positiv indstilling til HHX.

55 55 Hovedkonklusioner - unge Hovedkonklusioner unge 2010:  I 2009 mente næsten hver femte i undersøgelsen, at klassekvotienten var en af de tre bedste grunde til ikke at vælge en HTX-uddannelse (17%). I 2010 er tallet mindre, da det kun er lidt mere end 1 ud af 10 (13%), der vælger ”Klassestørrelserne” som en af de tre bedste grunde til at fravælge HTX. De øvrige bedste grunde til at fravælge HTX er: ”Uddannelsens omdømme” (9% i 2010 og 11% 2009), ”Balancen mellem praktisk og boglig undervisning”(7% i 2010og 8% i 2009) og ”Undervisningsformen” (5% i 2010 og 12% i 2009).  I 2009 vidste 45% af de ”Potentielle” elever ikke, hvorfor de ikke skulle vælge HTX (svarede ”Ved ikke” til dette spørgsmål). I 2010 er andelen af ”Potentielle” elever, der svarer ”Ved ikke” steget til 50%. Det svarer til en stigning på 31% af de potentielle elever, der ikke kan finde en grund til at fravælge HTX. Det vidner om en langt mere positiv indstilling til HTX.  I følge de unge i undersøgelsen er de tre bedste grunde til at fravælge en erhvervsuddannelse på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole: ”Uddannelsens omdømme” (15% i 2010 og 17% i 2009), ”Uddannelsens faglige indhold” (14% i 2010 og 10% i 2009) og ”Uddannelsen giver prestige” (10% i 2010 og 13% i 2009).  I 2009 svarede næsten halvdelen af de unge i gruppen ”Potentielle” elever (49%) ”Ved ikke” til, hvilke grunde der var de tre bedste til at fravælge en erhvervsuddannelse. I 2010 svarer 24% flere unge” Ved ikke” (61%) til, hvorfor de skulle fravælge en erhvervsuddannelse. Det vidner om en langt mere positiv indstilling til erhvervsuddannelserne.

56 56 Hovedkonklusioner - unge Hovedkonklusioner unge 2010:  Når der sammenlignes med resultaterne fra undersøgelsen, der er gennemført blandt forældre, ses det, at de unges forældre ikke inddrages i beslutningen om valg af ungdomsuddannelse i lige så høj grad, som forældrene selv antager det. I forældre-undersøgelsen fremgår det, at mere end halvdelen af forældrene vurderer, at både moren og faren spiller en rolle som rådgivere for de unge i forbindelse med de unges valg af ungdomsuddannelse (jf. rapporten for undersøgelsen foretaget blandt forældre). I undersøgelsen blandt de unge, der har fravalgt eller valgt HHX, HTX eller en erhvervsuddannelse er det kun lidt mere end 1 ud 3, der svarer, at deres forældre rådgiver/rådgav dem omkring valg af ungdomsuddannelse.  I både 2009 og 2010 tilkendegiver mere end 1 ud af 3 i grupperne ”Fravalg” og ”Nuværende” at deres mor rådgav dem i forbindelse med deres valg af ungdomsuddannelse (38% i 2010 og 36% i 2009). I gruppen ”Potentielle” er der til sammenligning er noget større procentdel, der svarer, at deres mor vil rådgive dem i forbindelse med deres valg af ungdomsuddannelse, nemlig mere end hver anden (51%).  2010-underøgelsen viser, at den ’sociale arv’ spillede ind på, hvorvidt mødrene til de unge i grupperne ”Fravalg” og ”Nuværende” rådgav dem omkring valget af ungdomsuddannelse. De unge i de to undermålgrupper med mødre med en ”Kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse” (45%) blev signifikant mere rådgivet omkring uddannelsesvalg af deres mødre end de unge, hvis mødre maksimalt har en ”Folkeskoleuddannelse” (21%), ”Alment gymnasium/HF”(39%) eller ”Erhvervsuddannelse (f.eks. HHX, HTX)” (35%) bag sig.  For ungegrupperne ”Fravalg” og ”Nuværende” spiller de unges fædre i 2010 den næststørste rådgivende rolle og studievejledere på folkeskolen den tredjestørste rolle i forhold til valget af ungdomsuddannelse blandt de unge i undermålgrupperne ”Fravalg” og ”Nuværende”.

57 57 Hovedkonklusioner - unge Hovedkonklusioner unge 2010:  Vedrørende forældrenes involvering i en kommende rådgivning omkring valg af ungdomsuddannelse vurderer de potentielle elever i langt højere grad end de øvrige elevgrupper, at deres mødre (51% i 2010 og 55% i 2009) og fædre (38% og 39% i 2010) vil komme til at rådgive dem omkring valg af ungdomsuddannelse. Den største forskel fra 2009 til 2010 består i, at fædrene til potentielle elever i 2010 ligger på andenpladsen over rådgivere, hvor fædregruppen i 2009 lå på fjerdepladsen efter først mødre, studievejledere samt venner.  Stort set alle de unge i grupperne ”Fravalg” eller ”Nuværende” (98% i 2010 og 98% i 2010) tilkendegiver, at de selv traf den endelige beslutning om, hvilken ungdomsuddannelse de skulle vælge. Lidt færre af de unge i gruppen af potentielle elever vurderer, at de egenhændigt vil vælge, hvilken ungdomsuddannelse de vil tage (95% i 2010 og 97% i 2009).

58 58 Hovedkonklusioner - forældre

59 59 Hovedkonklusioner - forældre Hovedkonklusioner forældre 2010:  Undersøgelsen fra 2010 viser, at 1 ud af 3 forældre mener, at deres børn overvejede/overvejer en almen gymnasial uddannelse (33% i 2010 og 35% i 2009).  I 2010 vurderer 32% færre forældre, at deres børn overvejer/overvejede en erhvervsuddannelse (19%). Tallet var markant højere i 2009, nemlig 28%.  Forældrene i undersøgelserne vurderer, at lidt mere end 1 ud af 10 overvejer/overvejede af deres børn HTX (13% i 2010 og 11% i 2009), mens omkring 1 ud af 10 overvejede/overvejer HHX (11% i 2010 og 11% i 2009).  Som i 2009 skinner den ’sociale arv’ igennem i 2010-undersøgelsen. Det kommer til udtryk ved en tydelig og signifikant sammenhæng mellem, hvilke uddannelser forældrene har taget, og hvilke uddannelser deres børn overvejer/overvejede at tage. Forældrene med en almen gymnasial baggrund eller en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse bag sig, mener i signifikant højere grad forældre med en folkeskoleuddannelse eller erhvervsuddannelse, at deres børn overvejer/overvejede at tage en almen gymnasial uddannelse. Det samme er tilfældet for de unge, hvis forældre har taget en erhvervsuddannelse. Her er der tilsvarende en signifikant overvægt af børn, der overvejer at tage en erhvervsuddannelse på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole.  Undersøgelsen kommer frem til, at flest forældrene til børn i alderen 15-25 år forbinder HHX med en uddannelse, der ”Giver gode jobmuligheder” (17% i 2010 og 26% i 2009) og har et ”Højt fagligt indhold (16% i 2010 22% i 2009). Selvom flest forældre også i 2010 forbinder disse to udsagn med HHX, er det værd at bemærke, at der er sket et fald på 34% i andelen af forældre, der mener, at gode jobmuligheder passer bedst på HHX, og et fald på 27% i andelen af forældre, der mener, at et højt fagligt indhold passer bedst på HHX.

60 60 Hovedkonklusioner - forældre Hovedkonklusioner forældre 2010:  Med hensyn til HTX mener flest forældre i undersøgelsen, at ”Har et højt fagligt indhold” (22% i 2010 og 27% i 2009) og ”Giver gode jobmuligheder (13% i 2010 og 27% i 2009) passer bedst på HTX. Som med HHX er der dog sket et stort fald i andelen af forældre, der vælger disse to udsagn som dem, der passer bedst på HTX. Faldet vedrørende udsagnet om, at HTX ”Har et højt fagligt indhold” er på 19%, og faldet for ”Giver gode jobmuligheder” er på 52%.  Når det kommer til de to udsagn, som flest af forældrene i undersøgelsen mener passer bedst på erhvervsuddannelserne på teknisk skole, handelsskole eller kombinationsskole, topper disse udsagn i 2010: ”God balance mellem praktisk og boglig undervisning” (31%) og ”Giver gode jobmuligheder” (22%). I 2009 forbandt flest forældre erhvervsuddannelserne med ”Giver gode jobmuligheder” (27%) og ”Har et højt fagligt indhold” (27%).  Hvad mener forældrene, er de tre bedste grunde til at vælge HHX? De to udsagn, der topper, i både 2010 og 2009 er: ”Fremtidige jobmuligheder” (38% i 2010 og 42% i 2009), ”Uddannelsens faglige indhold” (35% i 2010 og 35% i 2009) I 2010 vælges ”Uddannelsens omdømme” valgt som den tredjebedste grund til at vælge HHX (14% i 2010 og 10% i 2009). I 2009 var den tredjebedste grund til at vælge HHX ”Undervisningsformen (11% i 2009 og 9% i 2010).  I forhold til de bedste grunde til at vælge HTX er der ingen nævneværdige forskel fra 2010 til 2009. I begge undersøgelser vurderer forældrene, at de tre bedste grunde til at vælge HTX er: ”Uddannelsens faglige indhold” (38% i 2010 og 35% i 2009), ”Fremtidige jobmuligheder” (37% i 2010 og 40% i 2009) og ”Balancen mellem boglig og praktisk undervisning” (18% i 2010 og 16% i 2009).

61 61 Hovedkonklusioner - forældre Hovedkonklusioner forældre 2010:  Forældrene i undersøgelsen vælger både i 2010 og 2009 de følgende tre bedste grunde til at vælge en erhvervsuddannelse: ”Fremtidige jobmuligheder” (41% i 2010 og 39% i 2009), ”Balancen mellem praktisk og boglig undervisning” (40% i 2010 og 32% i 2009) og ”Uddannelsens faglige indhold” (27% i 2010 og 17% i 2009). Bemærk stigningen på 25% i forhold til ”Balancen mellem praktisk og boglig undervisning, og stigningen på 59% i forhold ”Uddannelsens faglige indhold”.  Mere end halvdelen af forældrene i undersøgelsen kan hverken komme på en grund til at fravælge HHX eller HTX. Det er en stigning på mere end 20% sammenlignet med resultatet fra 2009. Det tyder på forbedrede images eller måske en øget viden om, hvad HHX og HTX kan tilbyde forældrenes børn, når det gælder valget af ungdomsuddannelse.  Når det handler om, hvilke grunde forældrene ser som de tre bedste til at fravælge HHX, angiver flest forældre i 2010: ”Klassestørrelserne” (16%), ”Uddannelsen giver prestige” (7%) og ”Balancen mellem praktisk og boglig undervisning” (7%). I 2009 valgtes ”Klassestørrelserne” (19%), ”Undervisningsformen” (7%) og ”Uddannelsens faglige indhold” (6%) som de tre bedste grunde til at fravælge HHX.  Som med HHX vælger forældrene i 2010- undersøgelsen også, hvad angår HTX, ”Klassestørrelserne” (15%), ”Uddannelsen giver prestige” (8%) samt ”Balancen mellem praktisk og boglig undervisning” (7%) som de tre bedste grunde til at fravælge HTX. Med hensyn til de tre bedste grunde til at fravælge HTX valgte forældrene i 2009-undersøgelsen ”Klassestørrelser (18%) og ”Uddannelsen giver prestige” (6%) som de to bedste grunde til at fravælge HTX, mens den tredjebedste grund til at fravælge HTX i 2009 var ”Undervisningsformen” (6%).

62 62 Hovedkonklusioner - forældre Hovedkonklusioner forældre 2010:  Mere end hver anden forælder i undersøgelsen kan ikke komme på en grund til at fravælge en erhvervsuddannelse (52% i 2010 og 48% i 2009 svarer ”Ved ikke”). Fra 2009 til 2010 er der her en stigning op 8%.  Når forældrene skal vælge de tre bedste grunde til at fravælge en erhvervsskoleuddannelse, vælge de i 2010: ”Uddannelsen giver prestige” (13%), ”Klassestørrelserne” (11%) og ”Uddannelsens omdømme” (10%). I 2009 valgte forældrene ”Klassestørrelserne” (11%) ”Uddannelsens omdømme” (9%) og ”Uddannelsen giver prestige” (8%).  Både i 2009- og 2010-undersøgelsen vurderer forældrene, at deres børns mor vil være den primære rådgiver i forbindelse med børnenes valg af ungdomsuddannelse (56% i 2010 54% i 2009).  Forældrene placerer deres børns far på andenpladsen som rådgiver i forbindelse med børnenes valg af ungdomsuddannelse (51% i 2010 og 51% i 2009).  I undersøgelsen vurderer forældrene, at studievejledere på deres børns uddannelsessted har tredjemest indflydelse på deres børns valg af ungdomsuddannelse (44% i 2010 og 39% i 2009).  Præcis som i 2009-undersøgelsen (97%) vurderer stort set alle forældre i 2010 (97%), at deres barn egenhændigt tog eller vil tage det endelige valg omkring, hvilken ungdomsuddannelse han eller hun ønsker at tage.

63 63 Hovedkonklusioner - virksomheder

64 64 Hovedkonklusioner - virksomheder Hovedkonklusioner virksomheder 2010:  Undersøgelsen viser en stigning på 19% i kendskabet til ordningen om at ansætte elever fra erhvervsskoler i et praktikforløb blandt virksomheder, der ikke har praktikelever på nuværende tidspunkt og tidligere har haft dette, og virksomheder, der ikke tidligere har haft elever. I 2009 svarer 29%, at de ikke har kendskab til praktikordningen, hvor det tilsvarende tal var 36% i 2009-undersøgelsen.  Det klargøres i undersøgelsen, at der siden 2009 er sket en stor stigning i forhold til andelen af virksomheder, der kender til praktikordningen og tilkendegiver en meget positiv holdning til denne.  Stigningen for virksomheder, der har elever i praktikforløb, og har en ”Meget positiv holdning” til praktikordningen er på 19% (26% i 2010 og 21% i 2009).  For virksomheder, der ikke har elever og heller ikke har haft det, er stigningen på 27% i forhold til den meget positive holdning til praktikordningen (14% i 2010 og 11% i 2009).  Den største udvikling kommer til udtryk blandt de virksomheder, der har haft elever, men ikke har det længere. Her er der sket en fordobling af antallet af virksomheder, der tilkendegiver en ”Meget positiv holdning” til praktikordningen (fra 9% i 2009 til 18% i 2010).  Som i 2009 viser 2010-undersøgelsen, at ganske få virksomheder har ”Meget dårlig erfaring” med at have praktikelever fra erhvervsskoler ansat. I 2010 har kun 1% af virksomhederne med nuværende praktikelever og 4% af de virksomheder, der har haft, men ikke længere har praktikelever, meget dårlig erfaring med praktikelever.  Undersøgelsen fra 2010 viser som i 2009, at virksomhederne, der for nuværende har praktikelever ansat, har signifikant bedre erfaring med praktikordningen end virksomheder, der har haft praktikelever ansat, men ikke har det længere.

65 65 Hovedkonklusioner - virksomheder Hovedkonklusioner virksomheder 2010:  I 2010 er virksomhedens direktion ligesom i 2009 involveret i beslutningen om at ansætte elever fra erhvervsskoler i praktikforløb i mere end hver anden virksomhed.  I begge undersøgelser har den personaleansvarlige i virksomhederne næstmest indflydelse på beslutningen om at ansætte praktikelever fra erhvervsskoler – det er tilfældet i omkring 1 ud af 4 virksomheder.  I omkring 1 ud af 5 virksomheder har mellemledere indflydelse på beslutningen om ansættelse af praktikelever fra erhvervsskoler og er dermed den medarbejdergruppe, der har tredjemest indflydelse på denne beslutning.  Igen i 2010 tilkendegiver virksomhederne i undersøgelsen, at hovedincitamenterne for at overveje praktikelever er bedre tid til at tage sig af eleverne (33% i 2010 og 18% i 2009), færre økonomiske omkostninger ved at have praktikelever ansat (26% i 2010 og 20% i 2008) og modtagelse af større økonomiske præmier for merbeskæftigelse (14% i 2010 og 18% i 2009).  Ganske som undersøgelsen fra 2009 viste, er de primære begrundelser for ikke længere at have praktikelever fra de virksomheder, der har haft praktikelever og ikke har det længere, igen i 2010- undersøgelsen de følgende: ”Har tid til at tage sig af eleverne” (2009 i 31% og 34% i 2010) og ”Der er for store økonomiske omkostninger ved at have en elev i praktik” (2009 i 15% og 2010 i 15%).  Det fremgår af undersøgelsen, at mere end 1 ud af 4 af de virksomheder, der har elever i praktikforløb (28%), har indgående kendskab til regeringens ”Ungepakke”.  Til sammenligning er der et meget lavt kendskab til regeringens ”Ungepakke” blandt de virksomheder, der har haft elever, men ikke har det længere og de virksomheder, der aldrig har haft praktikelever. I de to grupper er det kun omkring 1 ud af 10, der har indgående kendskab til regeringens ”Ungepakke”.

66 66 Om YouGov Zapera

67 67 YouGov Zapera er Nordens største online-analyseinstitut. YouGov Zapera gennemfører analyser for mange forskellige offentlige institutioner såsom ministerier, styrelser, kommuner samt et bredt spektrum af uddannelsessteder. Vi er en innovativ organisation, der hele tiden er på forkant med udviklingen inden for analyseverdenen på de kommunale områder. Et godt eksempel er vores seneste nyudviklede og kortbaserede analyseværktøj, ZapMap, som er udviklet i samarbejde med Google og forskellige kommuner og er helt ideelt til analyser med et geografisk udgangspunkt. YouGov Zapera var de første i Danmark til i år 2000 at oprette elektroniske paneler og er landets mest erfarne organisation i opbygning, vedligeholdelse og rekruttering til paneler. Vi råder over vores eget Danmarkspanel med over 40.000 danskere. Derudover har vi opbygget vores eget nordiske panel med mere end 130.000 medlemmer og har i gennem vores moderselskab, YouGov plc., adgang til flere end 2 millioner respondenter på verdensplan. Siden år 2000 har YouGov Zapera opbygget borgerpaneler, medarbejderpaneler, virksomhedspaneler, elevpaneler og mange andre typer af paneler for offentlige og private organisationer og virksomheder. YouGov Zaperas paneler er rekrutteret ved hjælp af mange forskellige metoder som f.eks. annoncer i dagblade og magasiner, telefonisk rekruttering, radiospots, bannerannoncer på internettet og rekruttering gennem anbefaling fra eksisterende medlemmer. Som følge af vores forskelligartede rekrutteringsmetoder reducerer vi den potentielle risiko for skævvridning af vores panelers sammensætning og sikrer en så bred repræsentation af målgrupper i panelerne som muligt. Hvis du vil videre mere om, hvad vi kan tilbyde den offentlige verden inden for analyser og evalueringer, kan du læse mere om os på: http://www.yougov.dk/Public.http://www.yougov.dk/Public Om YouGov Zapera

68 68 For spørgsmål til rapporten kontakt da venligst: Marie Christiansen Krøyer YouGov Zapera Tlf. 70 27 22 24 E-mail: marie.kroyer@yougov.dk