Program Velkomst v. næstformand for PASS, Ursula Dybmose, KL

Præsentationer af emnet: "Program Velkomst v. næstformand for PASS, Ursula Dybmose, KL"— Præsentationens transcript:

1 Program Velkomst v. næstformand for PASS, Ursula Dybmose, KL
LUU opgaver Fra fællesbestyrelse til LUU LUU opgaver ifølge loven * Organisering af arbejdet i LUU * Arbejdet med den lokale undervisningsplan * Arbejdet med kvalitetssikring og fornyelse * Samarbejde med lokalområdet og skolen Status for delegeringer Præsentation af klagevejledning Casearbejde Information fra PASS til LUU Intro til SOSUinfo Nyhedsbreve Registrering af medlemmer Afrunding v. næstformand for PASS, Ursula Dybmose, KL

2 Opgaver Fællesbestyrelse
Indhold af uddannelser Uddannelses- kapacitet skoledrift

3 Opgaver LUU Indhold af Uddannelser + Uddannelses-
Delegeringer fra PASS Uddannelses- kapacitet skoledrift

4 Opgaver Lokale Uddannelsesudvalg
I samarbejde med skolen fastlægge den lokale undervisningsplan (både grund – og hovedforløb) (LBK 1244, § 39) – herunder følge behovet og komme med forslag til fornyelse af uddannelserne (årlige udviklingsredegørelser) Virke for samarbejdet mellem skolen og det lokale arbejdsmarked (LBK 1244, § 41) Indstille valgfag ud fra lokale behov (LBK 1244, § 41, stk. 2) I samarbejde med skole og fagligt udvalg lave opsøgende arbejde ift. tilvejebringelse af flere praktikpladser (LBK 1244, § 43) Medvirke til kvalitetssikring og fornyelse af indholdet af uddannelserne (§ 39) Delegeringer fra PASS

5 Udviklingsredegørelser, spørgsmål, som PASS skal gøre rede for over for Undervisningsministeriet
Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder. Behov for nyetablering af uddannelse. Behov for omlægning/revision af uddannelsen. Behov for nedlæggelse af uddannelsen.

6 Hvad forstår det lokale udddannelsesudvalg ved kvalitet i uddannelsen, og hvordan vil I sikre den ?

7 Den lokale undervisningsplan EUD-bekendtgørelse § 41
Den nærmere struktur for skoleundervisningen og for vekselvirkningen mellem skoleundervisningen og praktikuddannelsen. 2) De pædagogiske, didaktiske og metodiske overvejelser ved undervisningens gennemførelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer. 3) Indholdet i de læringsaktiviteter, som skolen har opdelt undervisningen i. Det skal fremgå af beskrivelsen, hvilke mål eller delmål der indgår i læringsaktiviteten. 4) Skolens tilbud om valgfag og valgfri undervisning, herunder påbygning samt retningslinier for skolens vejledning i forbindelse hermed. 5) Elevens arbejdstid for læringsaktiviteter, herunder projekter m.v. samt elevens hjemmearbejde, så det tydeligt fremgår, at kravet i § 56, stk. 2, er opfyldt. 6) Skolens bedømmelsesplan, herunder hvordan og hvornår den løbende bedømmelse foregår. 7) Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr, hvor der stilles specifikke krav hertil. 8) Indholdet i skolepraktik samt praktikbedømmelse af elever i skolepraktik. 9) Overgangsordninger ved ændring af den lokale undervisningsplan.

8 Yderligere krav til lokale undervisningsplaner, eud-bekendtgørelse § 41, stk.2
1) Kriterier for skolens vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger ved udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog. 3) Skolens kriterier og fremgangsmåde ved optagelse af elever i uddannelser med adgangsbegrænsning …. 4) Skolens regler for eksamen, som skolen fastsætter i henhold til bekendtgørelse om prøver og eksamen i de erhvervsrettede uddannelser. 5) Beskrivelse af tilrettelæggelsen af skolens samarbejde med det faglige udvalg, praktikvirksomheden og eleven om afholdelse af prøver og udstedelse af beviser.

9 Lokale undervisningsplaner : vigtige punkter til afklaring i LUU
Procedurer for udarbejdelse af u-planer, herunder hvordan følge behovet for fornyelse og fornøden revision (BEK. 40, stk 2.) Graden af deltagelse af de implicerede parter. LUU’s forventninger til særlige områder i u-planerne (lokale valgfag). Beskrivelse af praktikforløb i den lokale undervisningsplan ?

10 Samarbejde med lokalområdet – LUU’ere som uddannelsernes ambassadører
Rekruttering og fastholdelse af elever Uddannelsernes image blandt unge og voksne Samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning, erhvervsskoler, produktionsskoler, efterskoler, højskoler ….. Samarbejde med de faglige organisationer Samarbejde med kommunale beskæftigelses- konsulenter ….

11 Samarbejde med lokalområdet – LUU’ere som uddannelsernes ambassadører
Øge kendskabet til uddannelserne -ideer til orientering af skolens ”opland” – kommuner, regioner, faglige organisationer mv Ideer til nye praktikforløb på nye jobområder Udvikling af praktikuddannelsen Fokus på særlige lokale faglige behov (blandt andet lokale valgfag)

12 Status for delegeringer fra PASS til LUU

13 Delegeringer fra PASS til LUU:
”De faglige udvalg kan overdrage opgaver, som efter denne lov påhviler udvalgene, men som hensigtsmæssigt kan udføres af de lokale uddannelsesudvalg, til disse udvalg…” LBK 1244, § 41, stk. 3

14 Status for delegeringer fra PASS til LUU
praktikpladsgodkendelser forkortelser og forlængelser af uddannelsesforløb: stand by KLAGER

15 Praktikpladsgodkendelser
Foreløbig procedure Kun godkendelse af nye praktiksteder, som ikke er omfattet af en koncerngodkendelse IKKE godkendelse af virksomheder, som kun stiller praktikplads til rådighed for dele af elevuddannelse og ikke har kontrakt med eleven Ansøgning om godkendelse sendes indtil videre til PASS med indstilling fra skole og LUU (om muligt)

16 Type af klage 1. klageinstans 2. klageinstans Regel
Klage over undervisningen/ uddannelsen Skolen Erhvervsuddannelses-loven § 69 2 Klager over en skoles afgørelser (optagelse, bortvisning, midlertidig hjemsendelse, overflytning til anden skole) Undervisningsministeriet Erhvervsuddannelses-loven § 69 og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser § 122 2) 3. Retlige klager over prøver og eksamen ( ikke bedømmelse) Eksamensbekendtgørelsen, kap. 10 3) 4. Retlige klager over grundfag og centralt udarbejdede valgfag Undervisningsministeriet (indgives først til skolen) Grundfagsbekendtgørelsen § 5 4) 5. Klager over ansættelsesretlige forhold (løn, arbejdstider, opsigelse, ligebehandling osv.) Faglige organisation og arbejdsgiver (kommunen eller regionen eller privat leverandør af praktisk og personlig hjælp) Arbejdsretten Erhvervsuddannelsesloven § 56, stk 1 1) 6. Tvister mellem elev og praktikvirksomhed Praktikstedet Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen7) Erhvervsuddannelses-loven § 38, stk 7 nr. 3 og § 63 stk. 1 1) 7. Klager over en skoles afgørelser om godskrivning af uddannelseskvalifikationer Kvalifikationsnævnet Lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer § 5a, stk. 3 5) 8. Klager over en skoles vurdering af en GVU-ansøgers kompetencer og fastsættelse af uddannelsesplan GVU-bekendtgørelsen § 21, stk. 1 6) 9. Klager over en skoles vurdering af en GVU-ansøgers praktiske kompetencer Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen GVU-bekendtgørelsen § 21, stk. 2 6)

17 Eksempler på klager LUU skal behandle
Eleven klager over ikke at have fået den nødvendige løbende vejledning igennem praktikforløbet. Eleven klager over praktikstedets vurdering og bedømmelse af kompetencer. Eleven klager over ikke fået mulighed for at deltage i et arrangement på skolen på grund af arbejdsstedet.

18 Eksempler på klager LUU ikke skal behandle
Ansættelsesretlige spørgsmål og uenigheder fx: ophævelse af en uddannelsesaftale, ferie og ferieløn, arbejdstider.

19 Principper for PASS’ og LUU’s behandling af klager
Formålet er at opnå forlig mellem elev og praktiksted/arbejdsgiver. Målet er en aftale, som i videst muligt omfang tilgodeser begge parter. Metoden er mægling. Sanktionsmuligheder: evt. ingen godkendelse af praktisksted

20 Anbefalinger til LUU’s behandling af klager
Det lokale uddannelsesudvalg skal bede om at få klagen skriftligt. Det er vigtigt at afklare, hvori uenigheden består, og hvem der har gjort hvad. Den anklagede part skal have mulighed for at afgive sin fremstilling af sagen, evt. gennem en skriftlig høring. Sørg for, at klageren kender proceduren for klagebehandlingen og accepterer en evt. høring af modparten.

21 Anbefalinger (fortsat)
Inddrag skolen i afklaring af sagen. Afhold et mæglingsmøde, hvor der søges forlig mellem parterne. Det anbefales, at formand, næstformand og evt. en skolerepræsentant deltager i mødet. Parterne skal kende alle sagens dokumenter. Et forlig skal foreligge skriftligt og accepteres, evt. underskrives, af begge parter.

22 Proces for klage – tvist mellem elev og praktik
Eleven er utilfreds med ét eller flere forhold på praktikstedet og klager til arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren imødekommer ikke elevens klage. Eleven indgiver klagen skriftligt til det lokale uddannelsesudvalg Det lokale uddannelsesudvalg behandler sagen LUU hører evt. parterne i sagen skriftligt om deres syn på sagsforløbet LUU indkalder evt. parterne til et møde, hvor parterne hver især gør rede for deres syn på sagen Det lokale uddannelsesudvalg afholder mæglingsmøde med parterne i sagen. Parterne kan ikke blive enige. Klagen overdrages til det faglige udvalg. Parterne blive enige om et forlig, som nedskrives og evt. underskrives Det faglige udvalg behandler klagesagen Parterne i sagen høres evt. skriftligt. Det faglige udvalg træffer afgørelse og informerer klager og det lokale uddannelsesudvalg.

23 Eksempler på sager, som overdrages fra LUU til PASS
Det har ikke været muligt at opnå et forlig, som både elev og arbejdsgiver kan acceptere. Sagen er for kompleks. Medlemmerne er inhabile. En sag kan altid overdrages til PASS, hvis LUU skønner det !

24 Anbefaling til afklaring af arbejdet i LUU
Forretningsorden og organisering af udvalgsarbejdet. Forventninger til samarbejde mellem udvalget og skole samt udvalgets medlemmer – herunder forventninger til informationsniveau mv. Årsplanlægning. Samarbejde mellem LUU, skolens bestyrelse, lærere og det faglige udvalg. Samarbejde med andre LUU. Inspiration udefra.